Politikker og strategier

Værdigrundlag og antimobbestrategi for Cosmosskolen

 

Skolens værdigrundlag

Cosmosskolens værdiggrundlag består af 7 karaktertræk og 4 samværsregler.

• Empati
• Engagement
• Nysgerrighed
• Optimisme
• Selvkontrol
• Vedholdenhed
• Værdsættelse

 

• Vi er bedst SAMMEN
• Her er det RART FOR ALLE
• STOP betyder STOP
• Her er det DE VOKSNE der bestemmer

Karaktertrækkene og samværsreglerne bliver gennemgået med forældrene mindst 1 gang årligt, samt ved indskrivning af nye elever.

Filmen om forventningerne til skolens elever, sendes hjem til forældre på AULA og vises den første uge af skoleåret i alle klasser. Derudover hænger ovenstående rundt på skolen for at skabe synlighed for både lærere, elever og forældre.

 

Som Cosmosskole arbejder vi ud fra og tror på:

 

At mødet mellem mennesker er yderst værdifuldt, og derfor prioriteres to skole/hjem samtaler, et forældremøde og 1-2 sociale arrangementer pr. skoleår, hvor der er forventning om forældredeltagelse.

 

Skolen accepterer ikke mobning, vold og trusler mod personalet eller eleverne imellem. Al grænseoverskridende adfærd og magtanvendelser registreres.

 

Ansvarsfordeling

Ansvaret for ovenstående karaktertræk og samværsregler fordeler sig således:

 

Forældrenes ansvar:       Forældrene skal acceptere og bakke op om skolens samværsregler og det kontinuerlige arbejde med de 7 karaktertræk – både i forhold til egne og andres børn.

Forældrene skal vise denne accept og opbakning til sit barn.

 

Elevens ansvar:             Eleven skal acceptere skolens samværsregler og motiveret forsøge at videreudvikle egne 7 karaktertræk.

 

Personalets ansvar:        Skolens ledelse og personale skal i sit virke både med og uden elever være gode rollemodeller i forhold til de 7 karaktertræk.

Skolen skal sikre via undervisning, synlighed og kontinuerlig henvisning, at de 4 samværsregler og de 7 karaktertræk er en væsentlig del af skolens hverdag.

 

 

Ledelsens ansvar:           Skolens ledelse og personale skal i sit virke både med og uden elever være gode rollemodeller i forhold til de 7 karaktertræk.

Skolen skal sikre via undervisning, synlighed og kontinuerlig henvisning, at de 4 samværsregler og de 7 karaktertræk er en væsentlig del af skolens hverdag.

 

Formål med antimobbestrategi

https://dcum.dk/

 

Formålet er at inddrage elever, forældre og lærere i arbejdet med de ovenstående karaktertræk og samværsregler. Igennem disse skabes et stærkt fælleskab med høj tolerance for forskellighed, samt et trygt miljø i løbet af skoletiden og videre ud i voksenlivet.

 

Hvorfor opstår mobning?

https://redbarnet.dk/foraeldre/mobning-paa-nettet/

 

Vi ved fra nyeste forskning, at mobning er tæt forbundet med menneskets behov for at tilhøre et fællesskab. Når børn bliver mobbet eller mobber, sker det på grund af et utrygt fællesskab, hvor børnene mangler noget positivt at være sammen om. Det kan skabe en lav tolerance over for dem, der ikke er ligesom en selv – og en ”løsning” kan derfor være at finde en fælles fjende.

Mobning kan altså være en overlevelsesstrategi, der kan sikre, at man selv er inde i varmen. Børn kan derfor blive mobbet med stort set alt. Både ved at blive ignoreret eller kaldt grimme ting i skolegården eller på nettet. Mobning i det fysiske rum er ofte også ledsaget af mobning på digitale medier.

 

Hvad er mobning?

https://dcum.dk/media/u3sntos2/hvad-er-mobning.pdf

 

Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever uden for fælleskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positivt at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.

 

Årsagen skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet.

Mobning handler derfor om, at få øje på gruppens mønstre, og bekæmpelse handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker.

Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

 

8 kendetegn på der foregår mobning

 

1. Når drillerier ikke længere er for sjov – drillerier i sig selv fører ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet
2. Når konflikter ikke længere kan løses – konflikter kan have et positivt udviklingspotentiale
3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
4. Når der er utryghed i fællesskabet
5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet – det er fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder, der er årsag til mobning
6. Når der er mangel på empati – kan ofte skyldes en overlevelsesstrategi.
7. Når der er magtubalance i fællesskabet – opstår når det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre
8. Når der er ensomme elever i fællesskabet

 

Nedenfor er en ikke udtømmende liste over mulige advarselssignaler, som forældre/voksne bør reagere på, hvis de oplever dette ved deres barn eller elev

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/mobning/

• Fravær fra skole
• Psykosomatiske symptomer (hovedpine, ondt i maven, søvnbesvær, træthed)
• Manglende fokus og koncentration
• Svært at placere i gruppearbejde
• Aggressiv eller destruktiv adfærd
• Nervøs adfærd
• Stille indadvendt adfærd
• Ensomhed og social isolation
• Ked af det – tristhed – depression
• Usikkerhed, lavt selvværd og negativt selvbillede
• Skiftende eller markant andre adfærdsmønstre
• Angst for skolelivet, især det sociale
• Ingen god ven i fritiden

 

Hvad er digital mobning?

https://redbarnet.dk/foraeldre/mobning-paa-nettet/

Digitale medier er en integreret del af børns og unges liv. De leger, lærer og vedligeholder relationer online.

Digital mobning er anonym. Digital mobning kan ikke kontrolleres. Digital mobning er en del af alle børns hverdag.

Digital mobning er, når en eller flere børn gentagne gange forfølger eller udelukker et udvalgt barn gennem digital teknologi (mobil, websites, spil mm).

 

Digital mobning adskiller sig fra anden mobning ved følgende kendetegn:

https://dcum.dk/grundskole/undersoegelse-digital-mobning-i-skolen/

 

• Anonymitet – man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
• Stopper ikke – det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen
• Eksponering – det spredes hurtigt til et stort publikum
• Flydende roller
• Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere – afsenderen mente det måske ikke som mobning

 

Hvis skolen, forældre og eller eleven/eleverne oplever digital mobning er det vigtigt med dialog herom.

Er det noget skolen kan håndtere i skoleregi træder mobbestrategien i kraft, og ellers rådgives og vejledes forældrene.

Det er endvidere vigtigt at gøre følgende:

• Tag mobningen alvorligt og gem eksempler på telefonen af chikane og trusler
• Hvis mobningen sker på internettet, så gem logget og lav en printudgave af hjemmesiden
• I tilfælde af konflikt tag da udgangspunkt i konkrete hændelser
• Involver andre forældre og/eller skolen i konkrete mobbesager

 

Mobning på internettet og på mobilen handler ikke udelukkende om digital teknologi, men også om tilgangen til andre mennesker. Kommunikation med dit barn og eleverne om, hvordan de har det, når de er online, er afgørende i bekæmpelse og minimering af digital mobning.

 

På Cosmosskolen arbejder vi præventivt med digital mobning ved blandt andet at have mobilfri skole, hvor mobiltelefoner hver morgen samles ind i mobilhotel.

Ligeledes arbejdes der præventivt i klasserne i forhold til digital mobning og digital dannelse ud fra Cosmosskolens digitale årshjul, i samarbejde med UngEsbjerg/SSP.

 

Forældreansvar i forhold til mobning

Det er altid vigtigt i forhold til håndtering af mobning, at forældrene er en del af den forebyggende indsats samt løsningen. Derfor opfordres alle forældre til, at tale med deres barn om følgende:

 

1. Fællesskabet – Hjælp dit barn med at være en god klassekammerat

Ved at tale positivt om dit barns klassekammerater, er du med til at skabe et positivt fokus for dit barn

2. Sociale medier – 3 gode råd til dit barn om tonen på nettet
   1. Ikke til konfliktløsning – de sociale medier egner sig ikke til løsning af konflikter
   2. Lær barnet kun at skrive positive ting til eller om hinanden. Skriv kun ting, du også ville kunne sige ansigt til ansigt
   3. Tænk over fællesskabet. Ingen billeddeling. Onlinespil
3. Hårdt sprog – hjælp dit barn til at tale pænt

Tal med dit barn om, at tonen i klassen har stor betydning for et sundt fællesskab i klassen

 

For yderligere oplysninger kan man finde mere på følgende hjemmeside https://bornsvilkar.dk/devoksnesansvar/gode-raad-til-forebyggelse-af-mobning/

 

I Esbjerg Kommune er der forskellige fagpersoner, der kan trækkes ind i arbejdet omkring trivsel, og ikke mindst i samarbejdet forældre og skole imellem.

Skolen og lærerne har et stort kendskab til redskaber og muligheder, både når det gælder forebyggende arbejde, når reel mobning finder sted, samt ved håndteringen.

 

Skolen har en forventning om, at man som forældre kontakter skolen, hvis man erfarer at ens barn bliver mobbet eller mobber andre. Ligeledes, hvis man har kendskab til mobning hos andre børn, samt at man som forældre deltager aktivt i det videre forløb.

 

Handling og forebyggelse i forhold til mobning

Cosmosskolen ønsker at handle før der foregår decideret mobning og digital mobning. Faktisk allerede når det sociale samspil i gruppen er presset og utrygt, også selvom det ikke går ud over bestemte elever.

https://dcum.dk/media/u3sntos2/hvad-er-mobning.pdf

 

Når en forældre, elev eller lærer bliver opmærksom på, at der er mistrivsel i gruppen (klassen) skal lærerne gøres opmærksom på dette.

Der skal være en dialog omkring trivslen i klasserummet mellem skole og hjem (de som oplever og ser udfordringerne). Denne dialog skal dokumenteres i Hjernen og Hjertet af læreteamet.

 

Lærerne vil tage udgangspunkt i de 8 kendetegn for mobning og udarbejde en klassetrivsel.dk på deres hjemmeside. Dette vil give dem mulighed for at vurdere, om der er tale om mobning eller ej. Derudover vil der være en individuel samtale med eleven og kontakt til forældrene.

 

Er der tale om mobning, iværksættes mobbestrategien. Det betyder, at lærerne sammenholder de data de har omkring klassen og de involverede elever, og analyserer disse. Der vil blive udarbejdet en undersøgelse omkring klassens trivsel og mobning på klassetrivsel.dk, og der vil blive kigget på de 8 kendetegn for mobning.

Når dette foreligger træffes der beslutning om der er tale om mobning, derefter vil forældre til de involverede elever, blive indkaldt til særskilte møder (opstartsmøde mobning). Til disse møder deltager forældre, skolens ledelse, læreteamet og eventuelt samarbejdspartnere. I løbet af mødet vil der i samarbejde blive udarbejdet en handlingsplan (fokuspunkt/udviklingsplan) for det videre arbejde med mobningen og eleven/klassen. Ligeledes vil der blive aftalt, i hvilke tempi der afholdes opfølgningsmøder.

Den eller de involverede elever inddrages inden mødet, for at høre deres version.

Er der ikke tale om mobning, vurderes det mellem skole, forældre og ledelse, hvilken handling der skal iværksættes.

 

Arbejdet med klassen og eller de involverede elever vil blive dokumenteret i Hjernen & Hjertet, enten på klassen eller på de involverede elever.

Forældre vil under hele processen blive inddraget.

 

Klageinstans

Hvis man som forældre eller elev oplever, at skolen/SFO’en ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, eller om hvorvidt der foregår mobning eller ej, skal der indsendes en klage til skolen. Klagen skal sendes til skolens pædagogiske ledere, i emnefeltet skal der skrives ”klage mobning”.

Klagen vil efterfølgende blive gennemgået med skolens ledelse, hvorefter der træffes ny afgørelse, medhold, delvist medhold, eller ikke medhold.

 

Gives der delvist medhold eller ikke medhold og man som forældre ikke er enige, skal klagen sendes videre til DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) https://dcum.dk/nkmm/hvis-du-oensker-at-klage/, hvor klagen vil blive behandlet.

 

Revideres

Cosmos skolernes antimobbestrategi revurderes hvert år.

 

Senest revurderet april 2024.

Senest revurderet januar 2024.

Cosmosskolen arbejder - også - med dannelse. Selvfølgelig fordi folkeskolens formålsparagraf forventer det, men også fordi arbejdet med dannelse giver mening for vores elever, vore forældre og for os selv.

Alle folkeskoler i Danmark skal i samarbejde med forældre både danne og uddanne sine elever. 

Overalt i landet er målet, at alle elever skal trives, mens de lærer mest muligt. Fokus har med rette flyttet sig fra ”lærernes undervisning” til ”elevernes læring” og mod, hvad den enkelte elev skal kunne fagfagligt efter endt folkeskole. Det er godt, men ikke ”godt nok” for Cosmosskolen. Vi vil give eleverne mere end umiddelbar trivsel og gode muligheder for god fagfaglig læring.

Eleverne skal, med udsigt til en uforudsigelig fremtid, også i stigende grad kunne forholde sig til sig selv, til sin læring, til andre og til sin omverden. Eleverne skal med andre ord ”dannes”, hvor dannelse er for os den proces, hvor den enkelte overskrider sig selv og involverer sig med en større verden, hvor der gøres erfaringer med, at det er muligt at forholde sig anderledes til sig selv, sin læring og sin omverden, og som konsekvens heraf måske ændrer sin forholdelsesmåde.

Dannelses-delen på Cosmosskolen handler altså ikke om at tilegne sig viden eller udvikle evner (det er uddannelses-delen), men derimod om at ændre måden, hvorpå den enkelte forholder sig til denne viden, og få en interesse i, og et kompetent blik for, i hvilken henseende ens udviklede færdigheder og kompetencer anvendes bedst muligt.

Cosmosskolen gør sig umage med dette dannelsesarbejde og har med inspiration fra amerikanske KIPP-skoler og Løkkefondens Drengeakademi udarbejdet 7 karaktertræk med tilhørende forståelsestekst og -billede. Karaktertrækkene er, for os, et konkret udgangspunkt for vores dannelsesarbejde. 

De 7 karaktertræk er defineret ved alle at være forholdelsesmåder, der positivt kan bidrage til den enkeltes og fællesskabets trivsel og ”gode liv”. Både for én selv i sit eget liv, i sin relation til familie og venner samt i sit virke på skole og arbejdsplads.

Teorien omkring karaktertrækkene er, at de ikke er medfødte, men at de via øvelse og træning kan udvikles gennem hele livet. Samtidig giver karaktertrækkene et fælles sprog og en kærkommen lettilgængelig tilgang til dannelsesarbejdet. I forlængelse af arbejdet med dannelse.

Cosmosskolen har samtidig med igangsættelsen af denne fokusering også på dannelse udarbejdet få overordnede ”statements”, som beskriver tilgangen og måden, hvorpå Cosmosskolen driver skole. Statement, der ikke er til diskussion og som for os er det naturlige fundament, hvorpå værdsættelse, engagement, nysgerrighed og optimisme m.m. kan vokse. 

Skolebestyrelsen for Cosmosskolen har fordelt ansvaret for karaktertræk og statements således:

Skolens ansvar:

• Skolens ledelse og personale skal i sit virke både med og uden elever være gode rollemodeller i forhold til de 7 karaktertræk.
• Skolen skal sikre via undervisning, synlighed og kontinuerlig henvisning, at ”statements” og ”de 7 karaktertræk” er en væsentlig del af skolens hverdag.

Forældrenes ansvar:

• Forældrene skal acceptere og bakke op om skolens ”statements” og det kontinuerlige arbejde med de 7 karaktertræk” – både i forhold til egne og andres børn.
• Forældrene skal vise denne accept og op bakning til sit barn. 

Elevens ansvar:

• Eleven skal acceptere skolens ”statements” og motiveret forsøge at videreudvikle egne ”7 karaktertræk”.

Læs mere om ordblindeindsatsen på Cosmoskolen

Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg Kommunes sammenhængende børnepolitik, idet værdierne og den professionelle og tværfaglige indsats kendetegnes for samtlige ansatte, der arbejder med børn og unge.
Samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem er baseret på et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Dette bevirker at man på Cosmosskolen vil opleve en rød tråd gennem undervisning og fritidsaktiviteter, hvor de fælles kræfter komplimenterer hinanden i arbejdet for at sikre børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling.

Ved Cosmosskolen er der særlig fokus på Dannelsesbegrebet, dvs. at der arbejdes ud fra tanken om det hele menneske, og at udfolde de menneskelige potentialer. Dannelse er selvsagt ikke alene et produkt af den boglige læring, men i lige så høj grad et resultat af det som foregår i de andre arenaer barnet bevæger sig i (læs hjem, fritid m.fl.)

Nedenfor vil vi komme med et kort bud på hvordan vi ved Cosmosskolen har tænkt at SFO og klub, skal bidrage til den fælles indsats, som sikrer de bedst mulige rammer for læring på alle parametre.

 

Pædagogikken tænkes i helheder:
Det pædagogiske personale arbejder ud fra den overbevisning, at barnet besidder individuelle kompetencer, og derfor skal udfordres på forskellige måder.

Der arbejdes målrettet med en anerkendende tilgang, på at børnene udforsker, bevidstgøres og udvikler deres stærke sider, samt tilegner sig nødvendige kompetencer på de områder hvor de er udfordret.

Pædagogerne arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor der fokuseres på det hele menneske, hvilket stiller krav til tæt samarbejde mellem forældre og de øvrige aktører i barnets liv.

Pædagoger, der er anerkendende:
Pædagogerne ved Cosmosskolen arbejder ud fra tanken om, at barnet er et unikt og betydningsfuldt individ, der har krav på at blive værdsat og taget alvorligt. Der følges op på børnenes initiativer og der gives i muligt omfang medindflydelse på den fælles hverdag, så de oplever, at deres mening har en værdi og, derigennem opnår følelsen af at være en del af fællesskabet.

Pædagoger, der er nærværende:
Det er pædagoger, der er til stede i øjeblikket og kan møde barnet der, hvor det er lige nu. Det er pædagoger, der samler op på de små dialoger, der har betydning for det enkelte barn, og pædagoger der er nysgerrige, opmærksomme og lyttende.

Begejstring og engagement:
Pædagogerne ved Cosmosskolen er meget bevidste omkring egen rolle, og vigtigheden af at der skabes glæde og begejstring for den fælles hverdag. Hverdagen skal være præget af livskvalitet, udvikling og i særdelshed fællesskab, hvilket skabes ved at pædagogerne fremstår, nysgerrige og interesserede på verden og lader deres engagement og livsglæde smitte af i samværet med børnene. 

Fællesskabet som et bærende element
Intet barn skal stå udenfor fællesskabet, og derfor er en af kerneopgaverne i SFO’erne ved Cosmosskolen, at der skabes positive fællesskaber, som er præget af rummelighed og tolerance. Det enkelte barns identitet skabes i relation til andre, og traditioner,
viden og erfaringer bliver videreført gennem fællesskabet. Rammerne og måden at være sammen på er medvirkende til, at børnene udvikler en forståelse for de sociale spilleregler.

Vi vil på Cosmosskolen arbejde på at skabe en social sammenhængskraft, hvor alle besidder en vigtig rolle, og hvor hvert enkelt barn føler sig interessant og værdisat. Pædagogerne opfordrer og udfordrer børnene til at være nysgerrige på hinanden og vise opmærksomhed over for hinanden og omverdenen. Det skaber forståelse og respekt for de individuelle forskelligheder og udvikler børnenes empati /indlevelsesevne. Det er vores påstand at det at knytte sociale relationer børnene imellem og med muligheden for at udvikle venskaber, er essentielt for trivslen og en nødvendig kompetence, for at kunne fungere i de fællesskaber de præsenteres for gennem livet. 

De børn, som ikke selv formår at etablere relationer til andre, får bl.a. støtte ved at pædagogen igangsætter aktiviteter, som tager udgangspunkt i det enkelte barn, men som også giver plads til andre, hvilket åbner mulighed for at skabe en udvikling af de sociale kompetencer. 

At fungere i fællesskabet betyder også, at barnet udvikler en realistisk og positiv selvforståelse og bliver bevidst om og anerkendt i kvaliteten ved netop sin særlige personlighed. Selvforståelse og anerkendelse er vigtige elementer i styrkelsen af barnets selvværd og selvtillid og som fundament for de sociale kompetencer. 

Selvtillid og selvværd er afgørende faktorer for det enkelte barns trivsel og livskvalitet. Trivsel skal være til stede hele tiden, og det omhandler både den fysiske, den psykiske og den sociale trivsel. Børnene skal præsenteres for udfordringer og besidde modet til selv eller i samvær med de ansvarlige voksne omkring dem, at tage disse udfordringer op.

Hvordan vil vi udfordre børnene filosofisk?
Børnenes fantasi og nysgerrighed skal udfordres, og på den baggrund skal der skabes rum for fordybelse, refleksion og forståelse. Det daglige pædagogiske arbejde skal være med til at give næring til børnenes nysgerrighed og fantasi, ved at udvikle og udfordre det der aktuelt rører sig i børnegruppen. Gennem planlagte og spontane aktiviteter og projekter skal børnene introduceres til nye temaer, begreber og fænomener.
Eksempler herpå kunne være:

• Hvad sker der når man dør?
• Er der kun en sandhed, eller kan 2 godt have ret?
• Hvornår er man en god ven?
• M.fl.

Gennem indlevelse og engagement er det pædagogernes opgave, at hjælpe børnene til at udvikle evnen til at fordybe sig. Fordybelsen giver ro, efterlader rum til refleksion og forståelse, samt mulighed for at stille spørgsmål til verden og dens sammenhænge.
Gennem nysgerrighed, fordybelse, refleksion og forståelse udvides og nuanceres barnets verdensbillede. Et vigtigt redskab i arbejdet på at skabe refleksion og forståelse, er dialog og samtale. Børnene oplever, at der faktisk kan være flere måder at forstå de samme ting på, og den fælles diskussion og refleksion bidrager til en forståelse for andres perspektiver og forskelligheder og for sig selv.

Bevægelse, kropsbevidsthed og fællesskab
Udfordringer til kroppen, og de erfaringer børn gør sig, når de udfolder og udfordrer deres krop, er vigtige områder i barnets udvikling. Krop og bevægelse handler ikke kun om sundhed, motion og motorik, men også om sociale læreprocesser. Det pædagogiske arbejde med sociale relationer foregår konstant, når der er flere børn samlet. Fysisk aktivitet er et godt rum for social læring. Gennem fysisk aktivitet lærer børn at samarbejde, følge fælles spilleregler og finde en god omgangstone, både når man vinder, og når man taber. Børnene lærer at acceptere hinandens forskelligheder og grænser. Fysisk aktivitet gennem leg giver anledning til glæde og samvær i børnegruppen og styrker fællesskabet, og der skabes mulighed for relationer på tværs af alder, køn og grupper. Pædagogerne skal hjælpe barnet til at finde aktiviteter, der giver succesoplevelser. De skal også udfordre barnet ved at præsentere og iværksætte alternativer, hvor succes endnu ikke er oplevet. Gennem at udforske, afprøve og udfordre sig selv bliver barnet mere bevidst om sine egne styrker og begrænsninger.
Barnets selvopfattelse og kropsforståelse bliver styrket. Når børnene udfordres kropsligt og får mulighed for at få positive erfaringer med at bevæge sig, er det medvirkende til at danne grundlaget for et aktivt liv som forudsætning for en sund livsstil.

Pædagogikken tænkes i helheder:
Det pædagogiske personale arbejder ud fra den overbevisning, at barnet besidder individuelle kompetencer, og derfor skal udfordres på forskellige måder.

Der arbejdes målrettet med en anerkendende tilgang, på at børnene udforsker, bevidstgøres og udvikler deres stærke sider, samt tilegner sig nødvendige kompetencer på de områder hvor de er udfordret.

Pædagogerne arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor der fokuseres på det hele menneske, så vi med indsatsen komplimenterer den fælles dannelsesproces ved Cosmosskolen.

Relation og fællesskab som det bærende

Formål:
Formålet med fritids- og ungdomsklubberne er at give et fritidskulturelt og socialpædagogisk tilbud i kommunen og lokalområdet. Foruden at tilbyde eningsfyldte fritidstilbud til alle interesserede børn og unge, er det klubbernes opgave at tage vare om børn og unge med særlige behov.

Klubberne skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbuddet skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.

Kerneydelser:
I Fritids- og ungdomsklubberne under Cosmosskolen, arbejdes der med målrettet med børns udvikling socialt, følelsesmæssigt, intellektuelt, sprogligt og motorisk.

Igennem pædagogiske observationer såvel individuelt som i samspil med andre, forsøger man at tilrettelægge en hverdag, så det enkelte barn ikke passiviseres eller omklamres. Der arbejdes i klubberne på at lytte til børnenes behov, skabe omsorg for
de, som har brug for det, og man forsøger så vidt muligt med udgangspunkt i børnenes sag, at handle konkret i forhold til f.eks. sociale myndigheder, skole og forældre, ligesom der desuden også gives alm. pædagogisk vejledning. Generelt forsøger man i klubberne at skabe et miljø, hvor udvikling, trivsel og forebyggelse sættes i fokus. 

Klubberne prioriterer det opsøgende arbejde i lokalområdet højt, og ser
sig selv som en vigtig del af det forebyggende netværk for marginaliserede/udsatte børn og unge. Nedenstående værdigrundlag kendetegner indsatsen ved Cosmosskolens
fritids- og ungdomsklubber, hvor det centrale er relation og fællesskab.

Relation og fællesskab

• Udvise empati i mødet med andre mennesker.
• Være nærværende i mødet med børn, kollegaer samarbejdspartnere m.fl.
• Være inkluderende i forhold til unge som søger fællesskabet.

Engagement og mod

• Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved engagement, glæde lyst, og humor.
• Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved mod, f.eks. at gå nye veje, og mod til at give medspil og modspil.

Rummelighed

• Et bredt normalitetsbegreb.
• Have fokus på det anerkendende.
• Ikke lade handlingen, kendetegne dit billede af personen.

Handlekraft

• Mod til at handle når behovet er til stede.
• Bevidsthed omkring handlemuligheder.

Udvikling af sociale kompetencer

• Være forbillede for medlemmer og kollegaer.
• Være konfronterende i forhold til den enkeltes individuelle behov.

Individet i fællesskabet

• Alle aktører er en del af et fællesskab, og fællesskabet er den trygge ramme for den enkelte.
• Fællesskabet forudsætter blandt andet anerkendelse og accept af individualiteten ved det enkelte individ.

Fritids- og ungdomsklubber prioriterer den forebyggende indsats i lokalområderne højt, og ses som en vigtig samarbejdspartner i dette arbejde. Eksempler på den forebyggende indsats ved Cosmosskolen, er mangfoldige, hvilket bl.a. kan aflæses gennem følgende udvalgte tiltag.

• Der arbejdes bevidst og målrettet på at inddrage unge uden deciderede netværk, ind i nogle bæredygtige relationer med jævnaldrende kammerater. 
• Det opsøgende arbejde fra de enkelte klubber, sikrer et gennemgående indblik i hvilke behov de unge i lokalområdet efterspørger i et klubtilbud, og efterfølgende arbejdes der på at ”omstille” klubben til det som efterspørges. Derigennem kan der  rekrutteres unge med risiko for marginalisering ind i det fællesskab som er herskende i klubben.
• Deltagende i særlige arrangementer (eks. Kulturdagen, sidste skoledag, blå mandag, opsyn ved skøjtebanen, etc.)
• Periodisk arbejde udenfor ”normal” arbejdstid.
  (Weekendarrangementer, ekstra aftenåbning, særlig sommerferieåbning, m.fl.)
• M.fl.

Børn der går og cykler i skole
Cosmosskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Skolen forventer at:

• Forældre skal være gode trafikale rollemodeller på og omkring skolens områder.
• Forældre skal medvirke til, at børnene bliver gode og ansvarsfulde trafikanter.
• Forældre skal vise særligt hensyn, når børn ”afsættes/afhentes” på og omkring skolens områder.
• Elever skal acceptere brug af cykelhjelm i skoletiden.
• Elever skal motiveret deltage i færdselsundervisningen.
• Elever skal færdes, efter bedste evne, hensynsfuldt og ansvarsfuldt i trafikken.
• Større elever skal være gode trafikale rollemodeller for mindre elever på og omkring skolens områder

Skolen sørger for at:

• Cosmosskolens ansatte er gode trafikale rollemodeller på og omkring skolens områder.
• Cosmosskolen tager initiativ og deltager i relevant samarbejde med Politi, Vej & Park samt andre interessenter om sikre trafikforhold på og omkring skolens områder.
• Cosmosskolen fremmer, systematiserer og koordinerer skolens færdselsundervisning.
• Skolen opfordrer jævnligt og venligt forældre til at vise hensyn, når børn ”afsættes/afhentes” på og omkring skolens områder. 

Børn der bliver transporteret i bil eller bus

Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved  skolen.

Skolen forventer at:

• Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen ( se lokale forhold) 

Skolen sørger for at:

• I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
• Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn

Personalets befordring af elever
Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude. 

Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående. 

Cykelhjelm og refleksveste
En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

• Forældrene sørger for at deres barn bruger hjelm og trafikveste

Skolen sørger for at:

• Alle matrikler råder over et antal cykelhjelme til udlån, hvis elever skal cykle i undervisningen og har glemt sin cykelhjelm.
•  Alle elever i 0.klasse får udleveret refleksvest

Sikker skolevej
Cosmosskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.

På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder. I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.

På Cosmosskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette. Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område. Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder. 

På Cosmosskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.

Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden.

Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter. Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde med nærpolitiet.

På Cosmosskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik

Færdselsundervisning på alle klassetrin

Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag. 

Eleverne skal opnå kompetencer indenfor de 2 områder:

• Trafikal adfærd
• Ulykkeshåndtering.
   

Trafikal adfærd:

Efter 3. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

Efter 6. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken

Efter 9. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken

 

Ulykkeshåndtering

Efter 3. klassetrin

Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område

Efter 6. klassetrin

Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

Efter 9. klassetrin

Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

På Cosmosskolen lever vi naturligvis op til kravene om færdselsundervisning, men vi gør det forskelligt. 

Færdselskontaktlærere

På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune. 

På Cosmosskolen er klasselærerne sammen med klasseteamet ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

0. - 3. klassetrin:

Emner:

• At være en sikker fodgænger og cyklist.
• Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm, vest, lygter m.m.)
• Når der sker en ulykke. (Hvordan forholder man sig,  At tilkalde hjælp)

Handlinger:

Gå-prøve

Materialer:

Sikkertrafik.dk

 

4. - 6. klassetrin

Emner

• Færdselsregler for cyklister
• Synlighed i trafikken
• Samspil i trafikken
• Praktisk førstehjælp

Handlinger

Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

Materialer

Sikkertrafik.dk

 

7. - 9. klassetrin

• Ansvarlighed i trafikken
• Sikkerhed og konsekvensberegning
• Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst

Handlinger

Førstehjælpskursus

Materialer

Sikkertrafik.dk

 

Der er fodgængerovergang med bump på Skrænten.

• Der er fodgængerovergang med helleanlæg og bump på Spangsbjerg Kirkevej.
• Der er skolepatrulje ved begge fodgængerfelter om morgenen.
• Der er fodgængerovergang med bump på Spangsbjerg Kirkevej mellem Skrænten og Højtoftevej.
• Der er hastighedsbump på Bakkevej.
• Der er løbehjulsparkering ved legepladsen med indgang fra Bakkevej.
• Der er cykelparkering med indgang fra Bakkevej.
• Der er cykelparkering langs Skrænten.
• Der er cykelparkering i kælder under skolen med indgang fra Skrænten.
• Der er mulighed for bilparkering langs Skrænten.
• Der er bilparkeringsplads med indgang fra Skrænten. 

• Der er ”Toronto-lys” på Strandby Kirkevej.
• Der er fodgængerovergang med bump på Jagtvej.
• Der er hastighedsbump på hjørnet af Tulipanvej/Skolebakken.
• Der er stisystem fra Østerbyen (herunder tunnel under Degnevej).
• Der er cykelparkering ved Fuglen og SFO på Skolebakken.
• Der er cykelparkering ved indgang på Tulipanvej.
• Der er bilparkering i båse på UC Syds parkeringsplads.

• Der er lysregulering i krydset mellem Strandby Kirkevej og Nørrebrogade/Spangsbjerg Kirkevej.
• Der er lysregulering i krydset mellem Strandby Kirkevej og Torvegade.
• Der er overgang med bump på Nørrebrogade.
• Der er cykelparkering ved Edelsvej nr. 9B.
• Der er bilparkering i båse på Nørrebrogade.
• Der er stor parkeringsplads for enden af Edelsvej til højre.
• Der er mulighed for parkering langs Edelsvej.