Pædagogikken tænkes i helheder:
Det pædagogiske personale arbejder ud fra den overbevisning, at barnet besidder individuelle kompetencer, og derfor skal udfordres på forskellige måder.
Der arbejdes målrettet med en anerkendende tilgang, på at børnene udforsker, bevidstgøres og udvikler deres stærke sider, samt tilegner sig nødvendige kompetencer på de områder hvor de er udfordret.
Pædagogerne arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor der fokuseres på det hele menneske, hvilket stiller krav til tæt samarbejde mellem forældre og de øvrige aktører i barnets liv.
Pædagoger, der er anerkendende:
Pædagogerne ved Cosmosskolen arbejder ud fra tanken om, at barnet er et unikt og betydningsfuldt individ, der har krav på at blive værdsat og taget alvorligt. Der følges op på børnenes initiativer og der gives i muligt omfang medindflydelse på den fælles hverdag, så de oplever, at deres mening har en værdi og, derigennem opnår følelsen af at være en del af fællesskabet.
Pædagoger, der er nærværende:
Det er pædagoger, der er til stede i øjeblikket og kan møde barnet der, hvor det er lige nu. Det er pædagoger, der samler op på de små dialoger, der har betydning for det enkelte barn, og pædagoger der er nysgerrige, opmærksomme og lyttende.
Begejstring og engagement:
Pædagogerne ved Cosmosskolen er meget bevidste omkring egen rolle, og vigtigheden af at der skabes glæde og begejstring for den fælles hverdag. Hverdagen skal være præget af livskvalitet, udvikling og i særdelshed fællesskab, hvilket skabes ved at pædagogerne fremstår, nysgerrige og interesserede på verden og lader deres engagement og livsglæde smitte af i samværet med børnene.
Fællesskabet som et bærende element
Intet barn skal stå udenfor fællesskabet, og derfor er en af kerneopgaverne i SFO’erne ved Cosmosskolen, at der skabes positive fællesskaber, som er præget af rummelighed og tolerance. Det enkelte barns identitet skabes i relation til andre, og traditioner,
viden og erfaringer bliver videreført gennem fællesskabet. Rammerne og måden at være sammen på er medvirkende til, at børnene udvikler en forståelse for de sociale spilleregler.
Vi vil på Cosmosskolen arbejde på at skabe en social sammenhængskraft, hvor alle besidder en vigtig rolle, og hvor hvert enkelt barn føler sig interessant og værdisat. Pædagogerne opfordrer og udfordrer børnene til at være nysgerrige på hinanden og vise opmærksomhed over for hinanden og omverdenen. Det skaber forståelse og respekt for de individuelle forskelligheder og udvikler børnenes empati /indlevelsesevne. Det er vores påstand at det at knytte sociale relationer børnene imellem og med muligheden for at udvikle venskaber, er essentielt for trivslen og en nødvendig kompetence, for at kunne fungere i de fællesskaber de præsenteres for gennem livet.
De børn, som ikke selv formår at etablere relationer til andre, får bl.a. støtte ved at pædagogen igangsætter aktiviteter, som tager udgangspunkt i det enkelte barn, men som også giver plads til andre, hvilket åbner mulighed for at skabe en udvikling af de sociale kompetencer.
At fungere i fællesskabet betyder også, at barnet udvikler en realistisk og positiv selvforståelse og bliver bevidst om og anerkendt i kvaliteten ved netop sin særlige personlighed. Selvforståelse og anerkendelse er vigtige elementer i styrkelsen af barnets selvværd og selvtillid og som fundament for de sociale kompetencer.
Selvtillid og selvværd er afgørende faktorer for det enkelte barns trivsel og livskvalitet. Trivsel skal være til stede hele tiden, og det omhandler både den fysiske, den psykiske og den sociale trivsel. Børnene skal præsenteres for udfordringer og besidde modet til selv eller i samvær med de ansvarlige voksne omkring dem, at tage disse udfordringer op.
Hvordan vil vi udfordre børnene filosofisk?
Børnenes fantasi og nysgerrighed skal udfordres, og på den baggrund skal der skabes rum for fordybelse, refleksion og forståelse. Det daglige pædagogiske arbejde skal være med til at give næring til børnenes nysgerrighed og fantasi, ved at udvikle og udfordre det der aktuelt rører sig i børnegruppen. Gennem planlagte og spontane aktiviteter og projekter skal børnene introduceres til nye temaer, begreber og fænomener.
Eksempler herpå kunne være:
- Hvad sker der når man dør?
- Er der kun en sandhed, eller kan 2 godt have ret?
- Hvornår er man en god ven?
- M.fl.
Gennem indlevelse og engagement er det pædagogernes opgave, at hjælpe børnene til at udvikle evnen til at fordybe sig. Fordybelsen giver ro, efterlader rum til refleksion og forståelse, samt mulighed for at stille spørgsmål til verden og dens sammenhænge.
Gennem nysgerrighed, fordybelse, refleksion og forståelse udvides og nuanceres barnets verdensbillede. Et vigtigt redskab i arbejdet på at skabe refleksion og forståelse, er dialog og samtale. Børnene oplever, at der faktisk kan være flere måder at forstå de samme ting på, og den fælles diskussion og refleksion bidrager til en forståelse for andres perspektiver og forskelligheder og for sig selv.
Bevægelse, kropsbevidsthed og fællesskab
Udfordringer til kroppen, og de erfaringer børn gør sig, når de udfolder og udfordrer deres krop, er vigtige områder i barnets udvikling. Krop og bevægelse handler ikke kun om sundhed, motion og motorik, men også om sociale læreprocesser. Det pædagogiske arbejde med sociale relationer foregår konstant, når der er flere børn samlet. Fysisk aktivitet er et godt rum for social læring. Gennem fysisk aktivitet lærer børn at samarbejde, følge fælles spilleregler og finde en god omgangstone, både når man vinder, og når man taber. Børnene lærer at acceptere hinandens forskelligheder og grænser. Fysisk aktivitet gennem leg giver anledning til glæde og samvær i børnegruppen og styrker fællesskabet, og der skabes mulighed for relationer på tværs af alder, køn og grupper. Pædagogerne skal hjælpe barnet til at finde aktiviteter, der giver succesoplevelser. De skal også udfordre barnet ved at præsentere og iværksætte alternativer, hvor succes endnu ikke er oplevet. Gennem at udforske, afprøve og udfordre sig selv bliver barnet mere bevidst om sine egne styrker og begrænsninger.
Barnets selvopfattelse og kropsforståelse bliver styrket. Når børnene udfordres kropsligt og får mulighed for at få positive erfaringer med at bevæge sig, er det medvirkende til at danne grundlaget for et aktivt liv som forudsætning for en sund livsstil.
