Politikker og strategier

Vi har i området etableret en samarbejdsstruktur i forhold til Smart Skolestart, der sikrer fælles mål for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel.
Vi har i fællesskab udarbejdet en årsplan for samarbejdet, der sikrer en god overgang for alle børn, så der er en rød tråd i de indsatser og aktiviteter, der udføres i forhold til det enkelte barn.

Ved overgangen fra dagtilbud til skole skal det som minimum sikres at:

• Der i distriktet er fastsat konkrete og sammenhængende mål for pædagogiske indsatser i skolestarten, dvs. barnets sidste år i dagtilbud, førskole og børnehaveklasse, så der er progression i disse, og at man ikke gentager aktiviteter/indsatser, der er foregået tidligere i forløbet. Dette skal tage afsæt i læringsstrategierne.
• Der afholdes møde mellem børnehavepersonale og skolens personale i professionelle læringsmiljøer, hvor førskole og læringsstrategierne drøftes.

Herværende materiale er udarbejdet af pædagoger, børnehaveklasseledere og daglige pædagogiske ledere fra

Bohrskolen:

• Ådalsskolen Bohr
• Fourfeldtskolen Bohr
• Vitaskolen Bohr

Dagtilbud Sædding Gjesing:

• Afd. Bakkegården
• Afd. Grønlandsparken
• Afd. Norddalsparken
• Afd. Tarphagevej
• Afd. Ådalsparken
• Afd. Åmosehuset
• Afd. Fyrparken
• samt Møllehusene

Sammenhængende mål for pædagogiske indsatser i dagtilbud, førskole og 0. klasse i forhold til læringsstrategierne:​

• Matematisk opmærksomhed /Naturfaglige fænomener
• Kreative og musiske udtryksformer /Kulturelle udtryksformer
• Krop og bevægelse
• Sprog
• Barnets alsidige udvikling / Sociale/kompetencer og Engagement og fællesskab

Børnene oplever glæden ved at færdes i naturen og udvikler respekt for natur og miljø. Børn skal lære om årstiderne og kunne erfare naturen med alle sanser og kende til, hvad der er af muligheder for læring gennem leg og planlagte aktiviteter i naturen.

Naturfaglige fænomener 

Læringsmål i daginstitution

• Har respekt for og udviser glæde ved at færdes, udforske, sanse og lege i naturen
• Har viden om dyr og deres livsbetingelser
• Har kendskab til kategorier, vægt/form/antal/mønstre
• Kender de 4 årstider
• Kendskab til hvor tingene kommer fra – og hvad tingene kan blive til
• Kender til gode miljøvaner
• Kendskab til tallene 0-10

Aktiviteter

• Inddrage årstider i aktiviteter – så/spire-små kravl-høst-kælk
• Aktiviteter som kan give viden om kategorier, vægt/form/antal/mønstre
• Eksperimentere: flyde/synke – tyngdekraft – olie/vand, kulde/varme
• Tale om og mærke årstidernes skifte
• Afholde maddage
• Skrive, tegne, tælle

Matematisk opmærksomhed

Læringsmål i førskole

• Kendskab til at genkende tal fra 0-10
• Kendskab til at skrive tallene fra 0-10
• Kendskab til dage, uger, måneder.
• Kendskab til størst/flest og mindst/færrest

Aktiviteter

• Aktiviteter om at skrive, tegne og tælle.
• Aktiviteter med talsymboler
• Aktiviteter om størst/flest og mindst/færrest

 Naturfaglige fænomener

Læringsmål i førskolen

• Kendskab til de 4 årstider
• Udforske, færdes, lege i naturen
• Kendskab og viden om naturfænomener
• Skabe respekt og interesse for naturen

Aktiviteter 

• Tale om årstiderne
• Ture i nærmiljøets skove, strande mm.
• Vække og fastholde barnets interesse
• Arbejde med natur, som eksempel dyr, skrald, blomster mm.

Børnene færdes i naturen. De oplever og afprøver hvad naturen kan bruges til. Børnenes kreativitet og fantasi kommer i spil.

Matematisk opmærksomhed 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse

• Skal kunne læse og ordne encifrede tal
• Kendskab til talsymboler
• Skal have viden om metode/bestemme antal i hverdagen
• Genkende og beskrive enkle figurer og mønstre
• Skabe viden om matematiske begreber

Aktiviteter 

• Opgaver vedrørende at skrive, tegne og tælle
• Aktiviteter med talsymboler
• Opgaver med genkendelse af tal og figurer
• Matematik udendørs, brug naturen
• Brugen af forskellige talstafetter.

Naturlige fænomener 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse

• Genkende årstider
• Skabe respekt og interesse for naturen
• Kendskab til naturfænomener
• Lege og færdes i naturen

Aktiviteter 

• Tale om årstiderne
• På tur i nærmiljøet
• Besøge naturskoler
• Inddrage dyrene i naturen

Matematik er mange forskellige ting. Derfor er legen også en vigtig faktor i matematikaktiviteterne. Børn leger matematiklege i sandkassen.

Kulturelle udtryksformer daginstitution

Læringsmål i daginstitution

• Har kendskab til forskellige familietyper
• Har viden om dansk kultur og børnenes kulturelle baggrund
• Kender nærmiljøet og har viden om Esbjerg
• Har oplevet museum, bibliotek og andre kulturelle tilbud
• Eksperimenterer og udtrykker sig med forskellige materialer
• Kendskab til musik og teater

Aktiviteter 

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Kreative aktiviteter. Tegne/male/ klippe lege med perler evt. i relation til højtider, årstider osv.
• Følge børnenes spor – hvad er de optagede af eks. via medier, IPads – film – formidle/omforme det til leg.
• Ture i nærområdet.
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Samling
• Sang og musik i forbindelse med traditioner

Kreative og musiske udtryksformer i førskolen

Læringsmål i førskolen

• Opleve kunst og kultur
• Udtrykke sig æstetisk
• Mødet med andre kulturer, kende og forstå egen kultur
• Mødet med andre udtryksformer giver kendskab til at sprog, vaner og levevilkår er forskellige

Aktiviteter 

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Emneuger i relation til højtider / årstider
• Ture i nærområdet.
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Samling
• Sang og musik i forbindelse med traditioner
• Børnelitteratur, film, faglitteratur
• Musik og billeder
• Kulturelle arrangementer
• Rollespil, mimik og drama

Kreative og musiske udtryksformer 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse 

• Kan udtrykke sig i billeder, musik og drama

Oplevelse:

• Kan fortælle om egne oplevelser af billeder, musik og drama
• Har viden om basale karakteristika for kunstneriske genrer

Fremstilling:

• Eleven kan eksperimentere med egne udtryk i billeder, musik og drama alene og i fællesskab
• Eleven har viden om basale redskaber og teknikker inden for billeder, musik og drama

Kommunikation:

• Eleven kan anvende digitale medier i bearbejdelsen af oplevelser og i kreative udtryk
• Eleven har viden om digitale medier

Aktiviteter

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Emneuger i relation til højtider / årstider
• Ture i nærområdet og fjernområdet
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Sang og musik i forbindelse med traditioner
• Oplever teater og musik i musikhuset
• Oplever teatergrupper på skolen
• Opfører selv teater

Rytme og sang giver børnene nye måder at udtrykke sig på. Drama giver børnene mulighed for at spejle sig i hinanden, hvilket giver børnene inspiration og forståelse for hinanden i deres lege med hinanden.

Her handler det om styrke og udholdenhed, samt koncentration og balance.

Krop og bevægelse 

Læringsmål i daginstitution

Viser glæde ved at udfolde sig fysisk

• Har begyndende kendskab til sammenhæng mellem kost, bevægelse og sundhed.
• Har fornemmelse for egen krop og dens signaler – og handler ud fra det.
• Er i stand til at risikovurdere – afstemme egen fysiske formåen med udfordringerne.
• Kan afstemme de fysiske udfoldelser til situationen (ude/inde)
• Viser interesse for at tegne, skrive, klippe mv.
• Har bevidsthed om god hygiejne; hvornår vi vasker hænder osv.
• Selvhjulpen hed

Aktiviteter

• Motorisk leg ude og inde.
• Inddragelse og deltagelse i hverdagens gøremål.
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – empati.
• Klare sig selv så meget som muligt – med omsorg.
• Gymnastik og rytmik
• Regellege
• Sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter

Bevægelsesdag giver børnene mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Her videreudvikler de bl.a. kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske aktiviteter.

Læring i førskolen

• Motoriske færdigheder styrker forudsætning for udvikling
• Styrke færdigheder, udholdenhed og bevægelighed
• Aktiv brug af natur og nærmiljø
• Udforskning af kroppens muligheder og begrænsninger
• Erfaring i at koble talt sprog med kropssprog

Aktiviteter

• Plask og vandleg
• Idræt
• Motorisk leg ude og inde.
• Inddragelse og deltagelse i hverdagens gøremål.
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – empati.
• Klare sig selv så meget som muligt – med omsorg.
• Regellege
• Sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter
• MUGI (motorisk test)
• Afprøve muligheder og begrænsninger

Straffet lege giver børnene mulighed for at udfolde sig motorisk, men vigtigere giver det børnene anledning til at lære hvad samarbejde er og hvordan vi i fællesskab opnår det.

Læringsmål i 0. klasse

• Kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen

Fysik aktivitet:

• Kan bruge kroppen varieret
• Har viden om motorik og kroppens opbygning

Bevægelse og leg:

• Kan lege alsidigt
• Har viden om legeformer, herunder digitale lege

Krop og hygiejne:

• Behersker basal personlig hygiejne
• Har viden om bakterier og hygiejneregler

Det sunde valg:

• Kan sammensætte et sundt måltid
• Har viden om kostråd

Rundt på min skole:

• Kan færdes sikkert på skolens områder
• Har viden om skolens regler og fysiske rammer

Trafik og færdsel:

• Kan begå sig i trafikken
• Har viden om enkle trafikregler

Aktiviteter

• Idræt og svømning
• Daglige dukse
• Emne uger omkring sundhed og bevægelse
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – har empati for andre.
• Klare sig selv så meget som muligt
•  Udvidede regellege
• Udvidede sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter

Bevægelse kommer til udtryk på mange forskellige måder i hverdagen.  Når børnene spiller dødbold lege skal de både samarbejde, bevæge sig og have empati for andre, så alle hygger sig i legen.

Barnets alsidige personlige udvikling 

Læringsmål i daginstitution

• Kan mærke og sætte ord på følelser; håndtere og kommunikere dem til omverden
• Er opmærksom på og handler efter egne og andres grænser
• Kan skabe, udvikle og vedligeholde venskaber
• Kan fordybe sig i længere tid i aktiviteter, som både er selvvalgte og ikke selvvalgte
• Kan håndtere, at andre vinder/bestemmer
• Udvikle et stadig mere nuanceret kendskab til sig selv og andre
• Kan sætte sig i andres situation – vise empati
• Kan vente på tur
• Tager initiativer/byder ind med forslag
• Kan stå frem – være i centrum
• Har mod på at lære nyt; møde det ikke-kendte
• Kan udføre små opgaver (f.eks. gå på en anden stue og hente noget)
• Kan efterspørge, modtage og give hjælp til/fra kammerater

Aktiviteter

• Vente på tur/opmærksomhed
• Inddrage børnene i daglige gøremål og beslutninger (ejerskab)
• Anerkende barnets grænser.
• Støtte barnet i at sætte ord på dets følelser.
• Dialog i alle hverdagens gøremål
• Støtte børnene i at blive selvhjulpne
• Støtte barnet i selv at begynde at ræsonnere. F.eks. opmuntre barnet til selv at kigge ud af vinduet og finde svar på, hvad for noget tøj det skal have på, på legepladsen, frem for at give det svaret.
• Holde samling
• Aktiviteter, hvor det enkelte barn får mulighed for leg og fordybelse
• Spille spil
• Arbejde med barnets opfattelse af sig selv som en vigtig medspiller ad gruppen

Sociale kompetencer 

Læring i daginstitution

• Oplever succeser/tackler nederlag
• Bidrager til at løse konflikter
• Kan forstå egne og andres grænser – og agere derefter
• Kan give plads til andre børns initiativer
• Udviser hensyn og hjælpsomhed
• Kan agere i forskellige arenaer
• Kan indgå i regel-lege
• Skaber venskaber/tætte relationer med børn og voksne
• Vedligeholder venskaber/tætte relationer med børn og voksne
• Har tilhørsforhold til et fællesskab /oplever sig som en del af et fællesskab
• Respekterer andres ting, fælles ting og passer på tingene
• Viser omsorg for hinanden og respekterer hinandens forskelligheder og signaler

Aktiviteter 

• Spiser sammen og gør måltidet til en social begivenhed
• Implementerer metoder fra ”Fri for Mobberi”
• Børnene opfordres til at hjælpe hinanden
• Der samarbejdes omkring hverdagsrutiner.
• Går 2 og 2 hånd i hånd når vi er på tur
• Anerkender og sætter ord på det enkelte barns forskellige følelser
• Der tilrettelægges aktiviteter, hvori der er bundne opgaver.
• Holder samling
• Regellege og –spil.

Leg

Her indgår børnene i samspil med hinanden. Knytter venskaber, aftaler legens indhold og lærer at sige til og fra. Er opmærksomme på hinanden og kunne håndtere, at andre bestemmer.
Tager initiativer, byder ind med forslag
Børn bearbejder oplevelser og udvikler kompetencer hele tiden – også igennem den frie leg.

Engagement og fællesskab

Læringsmål i førskolen

• Udvikling sker i samspil
• Daginstitution skal være lydhør og medlevende
• Individet er værdsat og beskyttet i fællesskabet
• Forstå og se samspil i grupper
• Få et mere nuanceret kendskab til sig selv og andre
• Føle sig genkendt og husket
• Kunne indgå positivt i grupper, venskaber, kulturer børn/børn og børn/voksne
• Normer og regler

Aktiviteter

• Vente på tur/opmærksomhed
• Inddrage børnene i daglige gøremål og beslutninger (ejerskab)
• Anerkende barnets grænser.
• Støtte barnet i at sætte ord på dets følelser.
• Dialog i alle hverdagens gøremål
• Støtte børnene i at blive selvhjulpne
• Støtte barnet i selv at begynde at ræsonnere. F.eks. opmuntre barnet til selv at kigge ud af vinduet og finde svar på, hvad for noget tøj det skal have på, på legepladsen, frem for at give det svaret.
• Holde samling
• Aktiviteter, hvor det enkelte barn får mulighed for leg og fordybelse
• Arbejde med barnets opfattelse af sig selv som en vigtig medspiller ad gruppen
• Fri for Mobberi eller Trin for Trin
• Samarbejdsøvelse
• Gruppeopgaver (opgaver der kun kan løses som gruppe)
• Regelspil
• Regellege
• Stop

Læringsmål i 0. klasse

• Kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre
• Kan opbygge og efterleve klassens normer
• Har viden om skolenormer, herunder normer for digital adfærd
• Kan tage initiativ og fastholde valg
• Har viden om mulighed for indflydelse i sociale og faglige fællesskaber
• Har viden om spilleregler for samvær
• Kan handle hensigtsmæssigt på egne og andres følelser
• Har viden om følelser og deres udtryk
• Kan vurdere egne styrker og svagheder
• Har viden om, at personer er forskellige

Aktiviteter

• Kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre
• Kan opbygge og efterleve klassens normer
• Har viden om skolenormer, herunder normer for digital adfærd
• Kan tage initiativ og fastholde valg
• Har viden om mulighed for indflydelse i sociale og faglige fællesskaber
• Har viden om spilleregler for samvær
• Kan handle hensigtsmæssigt på egne og andres følelser
• Har viden om følelser og deres udtryk
• Kan vurdere egne styrker og svagheder
• Har viden om, at personer er forskellige

Fantasi og leg er en god måde at lære hinanden at kende på.
Vigtigere giver det mulig for børnene, at lære de sociale spilleregler og normer.

Den spontane samt den voksenstyrede leg og bevægelse betyder meget for barnets trivsel og mulighed for at udvikle sig optimalt, både personligt og socialt. Leg er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. For barnet ligger målet i selve legen. Det betyder dog ikke, at der ikke er læring i leg.

Mobning er gentagne handlinger, der holder en eller flere elever uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning kan op-stå i fællesskaber, som mangler noget positivt at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.

Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. 

Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.  

For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. 

På Bohrskolen har vi nul tolerance over for mobning eller lignende = utrygge fællesskaber. Det vil sige, når vi bliver bekendt med det, handler vi.

Det er vigtigt at præcisere, hvad der menes med "mobning", for ellers benyttes ordet om mange forskellige situationer, der måske slet ikke er mobning. Det betyder i praksis, at voksenmiljøet enten kommer til at bagatellisere eller overdramatisere sociale begivenheder blandt børn. Derfor bruges ovenstående definition.

Gennem skoledagen

• Alle lærere og pædagoger skal indgå i et forpligtende samarbejde omkring trivsel og konflikthåndtering.
• Alle lærere og pædagoger er forpligtet til at arbejde med social træning i klasserne. Det skal fremgå af klassens årsplan.
• Klasseteamet sammenholder en gang om året TOPI samt trivselsmålingen for at arbejde forebyggende i forhold til at understøtte et godt og trygt undervisningsmiljø.

Deltagere: Elever, personale
Ansvarlig: Personale
Tidsplan: Hele året

I frikvarterer

• Den ansvarlige pædagog og lærer sikrer, at alle elever kommer godt ud til frikvartererne og bliver til den sidste elev har forladt klassen/gangen/klyngen.
• Aktiviteter styret af pædagoger / lærere kan etableres i særlige tilfælde.
• Pædagoger og lærere har tilsynsforpligtelse og tilstræber en høj grad af kommunikation med klasseteamet.

Deltagere: Elever
Ansvarlig: Personale
Tidsplan: Hele året

Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution

• Lærere og pædagoger sørger for en tryg og god overgang fra skole til SFO/klub.
• De voksne, der har haft eleven i løbet af dagen tilstræber kommunikation til SFO’ens og klubbens personale.
• Lærere og pædagoger indgår i et forpligtende teamsamarbejde.

Deltagere: Personale
Ansvarlig: Personale
Tidsplan: Hele året

På digitale medier

• Klassekursus i digital dannelse på 4. årg. i forbindelse med, at eleverne får udleveret en computer af skolen*.
• SSP-oplæg om digital dannelse på 7. årg. for elever og forældre*.
• Der skal være en gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning.
• Skolen har fokus på adfærden omkring digitale medier, og personalet/forældrene skal følge med i den digitale udvikling.
• Digitale medier skal være et punkt på forældremøder i skolen samt indgå i undervisningen.

Deltagere: Personale
Ansvarlig: Personale
Tidsplan: Kontinuerlig * ad punkt 1 og 2 minimum

Samarbejde med forældre

• På informationsmøderne i forbindelse med førskolen præsenteres forældrene for skolens antimobbestrategi.
• Der afvikles obligatoriske forældrearrangementer med SSP om det gode forældrefællesskab på 0., 3., 6. og 7. årg. samt elevernes digitale dannelse på 4. årgang.
• På forældremøderne tales der om trivsel, iværksættelse af gode fællesskaber, samt god kommunikation i forældregruppen.
• Klasseteamet og forældre indgår løbende i dialog om den fælles indsats i forhold til at opnå bæredygtige og solide klassefællesskaber. 

Deltagere: Personale, Forældre
Ansvarlig: Personale, Forældre
Tidsplan: Hele året

De involverede

• Hvis skolens personale selv eller af andre bliver gjort opmærk-somme på, at der foregår mobning eller lignende i en klasse kontaktes nærmeste leder for iværksættelse af en koordineret indsats, herunder afdækning af undervisningsmiljøet i klassen via bl.a. klassetrivsel.dk. Såfremt det konkluderes, at der foregår mobning eller lignende, skal der inden for 10 arbejdsdage, inkl. afdækning, udarbejdes en handlingsplan. Denne oprettes som en udviklingsplan i Hjernen og Hjertet. Der gives en tilbagemelding til forældrene i forhold til afdækningens indsatsområder samt til iværksættelse af eventuelle tiltag. Tilbagemeldingen foregår på et forældremøde.
• Ved synlig mobning eller lignende i en klasse, skal der handles øjeblikkeligt; også selvom afdækningen af undervisningsmiljøet i klassen endnu ikke er tilendebragt.

Deltagere: Ledelse, Personale, Forældre
Ansvarlig: Ledelse, Personale, Forældre
Opfølgning: Aftales på møde

Klassen/børnegruppen

• Klasseteamet udarbejder og iværksætter i begyndelsen af skoleåret trivselsaftaler sammen med eleverne, hvor der er fokus på fællesskabet.

Deltagere: Klasseteamet, Elever
Ansvarlig: Klasseteamet
Opfølgning: Kontinuerligt

Forældre

• Skolen forventer, at man som forældre kontakter skolen, hvis man erfarer, at ens barn bliver mobbet eller mobber andre.
• Skolen forventer, at man som forældre deltager aktivt i det videre forløb.

Deltagere: Personale, Forældre
Ansvarlig: Forældre

• Antimobbestrategien er på dagsordenen til klasseteammøder.
• Der afholdes en årlig trivselsdag i starten af skoleåret, hvor elevernes klasseaftaler udarbejdes/revideres.
• Der er fokus på gode fællesskaber i klasserne. Der udarbejdes klasseaftaler mellem eleverne i forbindelse med trivselsdagen og klasseaftaler mellem klassens forældre i forbindelse forældremødet.
• Alle elever gennemfører den nationale trivselsundersøgelse.
• Klasseteamet gennemfører TOPI en gang om året, og der udarbejdes eventuelle fokuspunkter på baggrund heraf.
• Nyansatte lærere/pædagoger præsenteres for antimobbestrategien af den pædagogiske leder i forbindelse med ansættelsen.
• Ledelsen organiserer personalets tid, uddannelse og ressourcer, så der er mulighed for udvikling af skolens fællesskaber/teamsamarbejde
• Inspirationsmateriale fra DCUM kan findes på hjemmesiden  Dansk Center for UndervisningsMiljø 
• Skolebestyrelsen har fokus på antimobbestrategien. Den revideres hvert andet år på bestyrelsesmødet i august/september

Alle fokuspunkter udarbejdes i Hjernen og Hjertet

Udarbejdet august 2023, revideres august 2025

I flg. ”Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger” skal der udarbejdes en mål og indholdsbeskrivelse af Bohrskolens Fritidsdel.

Beskrivelsen skal desuden tage udgangspunkt i ”Bekendtgørelse af lov om folkeskolen” samt i ” Esbjerg Kommunes Børn-og ungepolitik- Sammenhæng og helhed 2014 ”

SFO’en er ligeledes ansvarlig for tilrettelæggelse og drift af skolens førskoletilbud så Esbjerg Kommunes model for Smart Skolestart og inkluderende overgange har også indflydelse på vores mål-og indholdsbeskrivelse.

På Bohrskolens tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet 6:00 – 21:00

Vi spænder vidt og rummer tilbud til børn og unge i vores skoledistrikt med det formål bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring – to begreber som, også er hinandens forudsætninger.

Vi skal tilstræbe, at alle børn skal blive så dygtige som muligt og at alle børn skal trives.
På Bohrskolen skal børn og unge have mod og lyst til læring.

På hver af Bohrskolens tre afdelinger består vores fritidstilbud af henholdsvis SFO og fritids- og ungdomsklub.

Vores tre afdelinger er:

• Vitaskolen: SFO Vita og Klub Vita
• Fourfeldtskolen: SFO Fourfeldt og Klub Fourfeldt
• Ådalsskolen: SFO Ådal og Ådalsklubben
   
• Linje S Ådalskolen har SFO for 0.- 3. årgang.

Bohrskolens Fritidsdel tilbyder:

Skolefritidsordning (SFO) for børn i førskole – 3. klasse

• Morgenmodul kl. 6:00-8:00*
• På skolefridage kl. 6:00-14:00
   
• Eftermiddag modul kl. 14:00-17:00**
• På skolefridage kl. 8:00-17:00**

Der er også mulighed for at vælge et heldagsmodul kl. 6:00-17:00

* Morgenpasning i 4., 5. og 6. klasse.
** SFO Linje S lukker kl. 16:00

I ugerne 28,29 og 30 tilbydes der en særligt tilrettelagt SFO. For at benytte dette tilbud skal man som forældre aktivt tilmelde sit barn og betale en særlig takst pr. påbegyndt uge.

Fritidsklub for børn i 4.-6. klasse

• Fritidsklub kl. 13:00-17:00*

* + tirsdag aften i 50 uger kl. 18:00-20:00 / 21:00

• På skolefridage kl. 9:00-16:00

Ungdomsklub fra 7. klasse til 17 år.

• Ungdomsklub (tirs-, ons- og torsdag)** kl. 18:00-21:00

** i perioden 15/9-15/5

• Ungdomsklub (tirs-, og torsdag)*** kl. 18:00-21:00

*** i perioden 16/5 – 14/9

Onsdag holder vi Bohrklub, dvs. alle tre ungdomsklubber samles i klub Fourfeldt, hvor vi har et samarbejde med Ungdomsskolen. Ungdomsskolen tilbyder vores unge forskellige forløb med undervisere fra ungdomsskolen i samarbejde med vores pædagoger.

Klubben har helt lukket i ugerne 28, 29 og 30

Takster for SFO og Klub samt retningslinjer for sommer SFO kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside.

Det tætte samarbejde mellem skole og fritid understøttes bl.a. af én ledelse i form af en pædagogisk leder, der er daglig leder af både SFO og Klub og som sikrer, at personalet samarbejder på tværs af tilbuddene i hver afdeling.

Fritidsdelens pædagoger arbejder både med børnene i skolen og i SFO/ Klub. De fungerer som bindeled mellem undervisning og fritid - og de er med til at sikre barnets trivsel og læring gennem hele dagen.
De har alle – både Klub- og SFO pædagoger - en eller anden form for tilknytning til skolen.

I alle tre afdelinger er tredje årgang i SFO’en tæt knyttet til Klubben – de kommer i klubben om eftermiddagen i stedet for at benytte SFO’ens lokaler.

Dette tætte samarbejde skaber sammenhæng mellem disse to tilbud. Vi har pædagoger, der arbejder i begge tilbud, vi benytter begge tilbuds lokaler og vi samarbejder om fælles aktiviteter.

SFO’erne har fysisk base på skolerne. Klubberne er geografisk tæt placeret på skolen.

Bohrskolens tre klubber har løbende et tæt samarbejde omkring fælles aktiviteter.

Vi forpligter os til i vores fritidstilbud til større børn og unge (Klubberne) i samarbejde med børnene og de unge at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbuddet bidrager til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Desuden giver vi større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Det støtter dem også i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Vi har i Bohrskolens område etableret en samarbejdsstruktur med dagtilbud i forhold til Smart Skolestart, der sikrer fælles mål for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel.

Vi har i fællesskab udarbejdet en årsplan for samarbejdet, der sikrer en god overgang for alle børn, så der er en rød tråd i de indsatser og aktiviteter, der udføres i forhold til det enkelte barn.

Vi har udarbejdet sammenhængende mål for pædagogiske indsatser i dagtilbud, førskole og 0. klasse.

Udgangspunktet i førskolen er de faglige læringsmål for 0. klasse.

Trivsel

Læringsmål

• Skabe relation barn – barn
• Skabe relation barn – voksen
• Inddrage ”Trin-for-Trin” og ”fri for mobberi”
• Inddrage den ”frie leg”

Aktiviteter 

• Bruge massage. (Dem man rører mobber man ikke)
• Lege i fællesskab og i små grupper
• Brug mindfulness (give børnene ro til at finde sig selv)

Den spontane samt den voksenstyrede leg og bevægelse betyder meget for barnets trivsel og mulighed for at udvikle sig optimalt, nåde personligt og socilt. Leg er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. For barnet ligger målet i selve legen. Det betyder dog ikke, at der ikke er læring i leg.

På Bohrskolen tilbyder vi inspirerende og forskelligartede faciliteter så vores elever får de bedste muligheder for at opbygge ny viden. Vi påtager os, i samarbejde med forældrene, ansvaret for at give børn og unge lyst til at lære og gøre dem klar til livet.

Vi ser forskellighed som en styrke på Bohrskolen. Vi skaber et miljø, hvor vi ser den enkelte samtidig med, at vi skaber rum, hvor eleven kan udvikle sig i fællesskab.

På Bohrskolen lægger vi endvidere vægt på en tæt dialog og et stærk samarbejde mellem skole og hjem. Vi forventer at forældrene deltager aktivt – både hvad angår
forældresamarbejde, interesse i børnenes skolegang og fritidstilbud samt i forbindelse med arrangementer på skolen.

Bohrskolen er en kreativ og eksperimenterende skole, der vil give børn og unge mod og lyst til læring.

Med udgangspunkt I ” Esbjerg Kommunes Børn-og ungepolitik og Folkeskolens formålsparagraf opstilles der mål for Bohrskolens fritidsdel.

• Børn og unge skal trives og føle sig trygge
• Vi vil i samarbejde med forældrene, styrke barnets sociale, personlige og faglige kompetencer og –udvikling og understøtte, at der sker en udviklingsmæssig progression for det enkelte barn - med udgangspunkt i barnets konkrete situation.
• Vi vil skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børn og unge udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
• Vi vil give børn og unge en oplevelse af at være en del af et positivt fællesskab, hvor der er plads til alle i et miljø, der er præget af rummelighed og tolerance og hvor de oplever demokratiets spilleregler.
• Enhver indsats rettes mod at give lige muligheder, og vil derfor være individuel og afhængig af det enkelte barn eller den enkelte unges behov.
• Vi har et tæt samarbejde mellem dagtilbud, SFO og Klub med henblik på at skabe en tryg sammenhæng mellem de forskellige tilbud
• Pædagogerne i skolens fritidsdel vægter faglig udvikling højt og de vil gerne kendes på at være anerkendende, omstillingsparate og åbne i samarbejdet omkring børn og unges udvikling både fagligt og socialt – med henblik på at alle trives og at skabe sammenhæng i børn og unges hverdag.
• Fritidsdelen vil arbejde med at give børn og unge ”Mod og lyst til læring” på en ”Kreativ og eksperimenterende skole”
• Pædagogerne ser børn og unge som hele mennesker, de tænker i helheder og ved, at børn og unge besidder mange kompetencer, som skal udfordres forskelligt fra barn til barn.
• Pædagogerne er anerkendende og nærværende, de ser det enkelte barn som et selvstændigt individ med hver deres særpræg og de kan møde børnene der, hvor de er lige nu.
• Pædagogerne er engagerede og kreative og de er gode til at gribe nuet og tage udgangspunkt i børn og unges interesser og styrker.

Vi vil gerne kendes på at være en fritidsdel hvor nedenstående er i fokus:

• Tryghed og omsorg
• Forældresamarbejde
• Fællesskab
• Ansvarlighed over for en selv og for fællesskabet
• Forskelligheder – en anerkendelse og accept af, at vi er forskellige og dermed har forskellige behov.
• Anerkendende miljø
• Samarbejde i nærmiljøets forskellige tilbud
• Leg og bevægelse
• Læring

Tryghed og omsorg
I Fritidsdelen lægger vi stor vægt på børn og unges trivsel, vi vil gerne være et sted, der føles trygt for dem at være.

Det er at give tryghed og omsorg, når vi ser, hører og lytter til børnene og den unge og anerkender den enkelte, for det menneske det er, ser deres forskelligheder og anerkender at forskellige mennesker har forskellige behov og ikke nødvendigvis skal behandles ens.

SFO’ernes tredje årgangs børn sluses naturligt over i vores klubber. Pædagogerne tager børnene med over i klubben og deres aktiviteter foregår der, sammen med en pædagog fra SFO’en som børnene kender. Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvordan vi gør det i praksis idet vi har lidt forskellige fysiske rammer på de tre matrikler. Ordningen er med til at sikre, at børnene bliver trygge ved overgangen mellem SFO og Klub og fortrolige med aktiviteterne og livet i Klubben.
Ligeledes er der mulighed for en glidende overgang mellem fritidsklub og ungdomsklub.

Forældresamarbejde
I tråd med Esbjerg Kommunes Børn-og ungepolitik, så anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for deres børns udvikling og trivsel. Pædagogerne i Fritidsdelen samarbejder med forældrene på forskellig vis, afhængigt om deres barn går i SFO eller Klub.

Vi er bevidste om, hvor stor betydning et godt samarbejde mellem skole og hjem har for barnets og den unges trivsel i Fritidsdelen.

I praksis bruger vi, udover den personlige kontakt, forskellige digitale platforme i vores samarbejde.
Meddelelser og lign. lægges ud på Aula og forældrene bruger systemet til at kommunikere med pædagogerne.
På alle tre SFO’er er børnene tilknyttet basislokaler med kendte pædagoger, dette skulle gerne give forældrene mulighed for at møde voksne, der har kendskab til deres barns hele dag på skolen.
I vores Ungdomsklubber bruger vi Facebook. Det er et medie, som både de unge og deres forældre er meget fortrolige med i deres hverdag, så vi benytter Facebook til informationer og billeder om aktiviteter og hverdagens gang i klubben.

Fællesskab
I Fritidsdelen er børn og unge en del af et fællesskab, de indgår i en gruppe og får på den måde udviklet både deres sociale og kommunikative kompetencer. De kan spejle sig i jævnaldrende, lære at forhandle og løse konflikter.
De gør sig erfaringer med demokratiets spilleregler – nogle gange man må bøje sig for et flertal, man må vente på sin tur, man må dele tingene med andre og man må påtage sig et ansvar for sine ord og handlinger.
De får en oplevelse af, hvor positivt det kan være, at være del af et fællesskab.

Ansvarlighed
Pædagogerne har ansvaret for, at børn og unge får mulighed for en fritid, der tager
udgangspunkt i deres behov, interesser og evner.
Pædagogerne planlægger aktiviteter med udgangspunkt i gruppens behov, årstiden, aktuelle temaer, pædagogens kompetencer og de muligheder skolen og lokalområdet tilbyder.
Emner fra skolen inddrages i Fritidsdelen – det understøtter, at eleverne får mod og lyst til læring.

Børn og unge har ansvaret for deres eget valg af aktivitet, de har et ansvar over for de
venner, de har indgået en aftale med, og de har et ansvar over for skolens og klubbens materiel. Vi lægger vægt på, at de rydder op efter sig selv – og at de generelt, er med til at passe på hinanden og vores SFO og Klub.
De har et ansvar for at tale pænt til og med hinanden og for at rumme hinandens
forskelligheder.

Forældrene har et ansvar for at støtte deres børn på disse områder og de har et ansvar for at informere personalet om deres barns kommen og gåen i SFO.

Forskelligheder
Fritidsdelen rummer børn og unge på forskellige alderstrin med forskellige ressourcer og med forskellige baggrunde og behov.
Det er pædagogens fornemste opgave at sikre, at Fritidsdelen er et sted for alle.
Pædagogerne gør brug af deres indsigt og viden fra team- og forældresamarbejdet i skolen samt fra team- og forældresamarbejdet i SFO og Klub.

Hvis mennesker skal behandles ens, skal de behandles forskelligt.

Hvis vi kan være med til at styrke den enkeltes selvværdfølelse og tro på sig selv, har vi skab et fundament for, at han/hun kan rumme andres forskelligheder.
Vi styrker disse sider i vores børn og unge, når vi sætter aktiviteter i gang, som udfordrer deres kunnen og viden og aktiviteter, der understøtter elevens mod og lyst til læring.
Vi tilbyder et varieret tilbud af aktiviteter og er opmærksomme på, at nå rundt om alle børn og deres forskelligheder. I klubberne har børn og unge en stor indflydelse på de aktiviteter, der finder sted.

Anerkendende miljø
Pædagogerne i Fritidsdelen har et godt kendskab til alle børn og unge samt deres
forskellige forhold. Den anerkendende tilgang fremmes, når man har et kendskab til
baggrunden for børn og unges handlinger. Generelt handler det om at se, høre og lytte inden, man taler.
Pædagogerne følger op på børn og unges ideer og initiativer så de får en følelse af at have indflydelse på deres egen hverdag og, at deres mening har en værdi.
Det er det anerkendende miljø, vi tilstræber.

Samarbejde i nærmiljøets forskellige tilbud
Skolens fritidsdel står for førskoletilbuddet til kommende skolebørn.
Sammen med dagtilbud i Sædding-Gjesing området tilrettelægges et sammenhængs- og samarbejdsforløb, med henblik på gode sammenhænge, der understøtter et trygt skift mellem dagtilbud og skole. I dette samarbejde indgår også en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud, førskole og 0.klasse således, at der sikres en progression i børnenes læring.
SFO og Klubs tætte samarbejde skaber en god sammenhæng mellem disse to tilbud. Vi har pædagoger, der arbejder i begge tilbud, vi benytter begge tilbuds lokaler og vi
samarbejder om fælles aktiviteter – både på hver enkelt afdeling og de tre afdelinger
imellem.
De pædagogiske ledere har et tæt struktureret samarbejde, der understøtter dette.

Vi åbner os mod lokalområdet

• Når vores børn og unge benytter områdets aktivitets-, kultur- og fritidstilbud. (F.eks. Cross, Skøjtning, Curling, Ridning, Svømning, Roning, Kunstmuseum, Esbjerg Museum, Bibliotek og skoletjenestens tilbud)
• Når de lokale idrætsklubber og foreninger besøger os på skolen.
• Når vi indgår aftaler med det lokale erhvervsliv.
• Når vi inddrager forældre i vores aktiviteter.

Leg og bevægelse
Vi vil gerne skabe et miljø, hvor der er mulighed for socialisering gennem respektfuldt samvær og leg.

Den spontane samt den voksenstyrede leg og bevægelse betyder meget for SFO barnets trivsel og mulighed for at udvikle sig optimalt, både personligt og socialt.
Leg er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. For barnet ligger målet i selve legen. Der er også læring i leg.

Legen danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentlig for etablering af venskaber.

Det er vigtigt at vi skaber rammer for, at barnet gennem leg får mulighed for, at opbygge og vedligeholde sociale relationer samt at tage ansvar.

Bevægelse er ikke kun et spørgsmål om motion og sundhed, men også om de processer, der sættes i gang, når man er flere samlet om en aktivitet. Desuden bliver børn og unge bevidste om deres egne fysiske styrker og svagheder – de får en øget kropsforståelse. Vi vil give dem muligheden for at udfordre sig selv og opleve en glæde ved at bruge kroppen.

Pædagogerne kan i kraft af deres faglighed tilrettelægge betydningsfulde kontekster, leg og pædagogik, der understøtter og udvider rækkevidden af børns handlemuligheder og som skaber rum for børns udvikling og læring.

Læring
SFO og Klub er en integreret del af skolen og fritidsdelens aktiviteter skal indgå i et samspil med skolens undervisning og skole/hjemsamarbejde. Fritidsdelens aktiviteter understøtter skolens undervisning i kraft af pædagogens arbejde begge steder. Desuden udarbejdes og beskrives der ligeledes mål for fritidens aktiviteter.

Man kan sige, at læring i Fritidsdelen sker i praksis og finder sted i et kollektivt læringsrum, i børn/ungegruppen i fællesskab og den er præget af stor frivillighed, idet børnene og de unge i vid udstrækning selv har indflydelse på, hvilke aktiviteter, de ønsker at deltage i.
Ved at omgås fagligt kompetente voksne, som har en anerkendende tilgang til børn og unge, lærer de også meget om social omgang med andre mennesker. Pædagogerne er gode rollemodeller for dem i en institution, hvor vi også ser det som en fornem opgave at bidrage til børnenes og de unges socialiserings- og dannelsesproces – hvilket også er læring, hvis vi antager, at læring bl.a. er:
”at det er den person, som gør erfaringen, der lærer og at læring finder sted i såvel
formelle som uformelle fællesskaber” (s.5, SFO – en del af skolens virksomhed, S.M. Harder og M.H. Pedersen – Dafolo)

Som nævnt flere gange: fritidens aktiviteter understøtter skolen vision om, at give alle børn ”Mod og lyst til læring” på en kreativ og eksperimenterende skole.

I alle vores fritidstilbud er der et stille sted med tilsyn og støtte, hvor børnene kan sidde med deres lektier.

Godkendt af skolebestyrelsen.

Denne handleplan har til formål at beskrive handleplanen for læsning på Bohrskolen.
Handleplanen består af:

1.  Årshjul – herunder klasselæsekonferencer og læsevejleder oplæg på forældremøder
2.  En oversigt over de test og prøver som anvendes indenfor læsning
3.  Procedure i forbindelse med ordblindetest
4.  Funktionsbeskrivelse af faglige ressourcepersoner indenfor læsning

Handleplanen er udarbejdet i skoleåret 2016/2017 i et samarbejde mellem Jette Top Olsen, Susanne Nygaard Larsen, Lissie Munk-Jensen, Dorthe Nissen Andersen, Læringskonsulent Inge-Lise Christensen, Ditte Egetoft og Jan Lagoni.

Handleplanen implementeres i skoleåret 2017/2018 og revideres årligt.

Klasselæsekonferencer
Klasselæsekonferencerne prioriteres højt på Bohrskolen og sker i videst mulig udstrækning med deltagelse af afdelingslederne.

Der afholdes som minimum en årlig klasselæsekonference på klassetrinnene 0.,1.,2.,4.,6. og 8. klassetrin.

Læsevejlederne på alle afdelinger udarbejder i samarbejde med afdelingslederne en plan over hvor, hvornår og hvem der deltager på klasselæsekonferencerne på de forskellige årgange. Planen udarbejdes inden sommerferien, gældende for kommende skoleår.

Der tages udgangspunkt i data fra sprogvurderingen, læse-, skrive- og staveprøver, Nationale test, m.m. Oversigten beskriver mindstekrav, men det er op til den enkelte afdeling at fastsætte yderligere data.

0.-2. klasse
Der vil på årgangene 0.-2. klassetrin særligt være fokus på læseudviklingen og især automatisering af læsningen.

0. klasse (november)
Årgangsmøde.
Deltagere: Børnehaveklasselærere, faglig ressourceperson indenfor læsning, afd. leder og evt. kommende dansklærere.
Data – den obligatoriske sprogvurdering, som tages inden 1. oktober.

1. klasse (december)
Årgangsmøde.
Deltagere: Dansklærere, afd. leder og læsevejleder.
Data – LUS og elevproduceret tekst.

2. klasse (maj)
Årgangsmøde.
Deltagere: Dansklærere, afd. leder og faglig ressourceperson indenfor læsning.
Data – Nationale test, sættes ind i skema fra Lis Pøhler, LUS og elevproduceret tekst.

Der sættes fokus på elever, der ikke opnår kompetencemålene i opmærksomhedspunkterne efter 2. klasse. Ved klassekonferencen i 2. klasse udarbejdes en elevliste med henblik på individuel opfølgning i 3. klasse. Afdækning af  udfordringer og beskrivelse af indsats sker i et samarbejde mellem dansklærere, ressourcelærere og faglige ressourcepersoner indenfor læsning.

Oversigt over organsmøder 
 

Fovrfeldt

0. Klasse: 1 møde årligt
1. Klasse: 1 møde årligt
2. Klasse: 1 møde årligt

Vita

0. Klasse: 1 - 2 møder årligt
1. Klasse: 1 - 2 møder årligt
2. Klasse: 1 - 2 møder årligt

Ådal

0. Klasse: 1 møde årligt
1. Klasse: 1 møde årligt
2. Klasse: 1 møde årligt

Opmærksomhedspunkter fra forenklede Fælles Mål: 2.-4. klassetrin

Læsning/Afkodning
Eleven skal kunne læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme).

Fremstilling/Fremstilling
Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype.

Fremstilling/korrektur
Eleven kan stave til lydrette ord (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren).

4. – 8. klassetrin
På årgangene 4. – 8. klasse vil der være fokus på læseudviklingen, læsning i fagene og specifikt fokus på elever i læsevanskeligheder, herunder brug af it-støttet læsning og skrivning.

4. klasse
Årgangsmøde eller klassemøde.
Deltagere: Klasseteam, faglig ressourceperson indenfor læsning og afd. leder. Årgangens team og faglig ressourceperson indenfor læsning aftaler i fællesskab om mødet skal afholdes på årgangen eller på klassen. Afd. leder deltager.
Data – Nationale test, brug af Beregneren – evt. LUS – læreren medbringer resultatet af staveprøve fra Grammatip.

Opmærksomhedspunkter efter 4. klassetrin

Læsning/Afkodning
Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet.

Fremstilling/Fremstilling
Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen.

6. klasse
Klassemøde evt. 2-3 klasser sammen.
Deltagere: Klasseteam og afd. leder. Klassens team og faglig ressourceperson indenfor læsning.
Data – Nationale test, brug af Beregneren, læreren medbringer resultatet af staveprøve fra Grammatip og en læseprøve fra Grammatip eller Gyldendal Webprøver.

Opmærksomhedspunkter fra Fælles Mål, efter 6. klassetrin

Læsning/Tekstforståelse
Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold).

8. klasse
Klassemøde evt. 2-3 klasser sammen.
Deltagere: Klasseteam, faglig ressourceperson indenfor læsning og afd. leder.
Data – Nationale test, brug af Beregneren, læreren medbringer resultatet af staveprøve fra Grammatip og en læseprøve fra Grammatip eller Gyldendal Webprøver.

Oversigt over årlige klassemøder 

Fovrfeldt

4. Klasse: 1 - 3 møder årligt
6. Klasse: 1 - 3 møder årligt
8. Klasse: 1 - 2 møder årligt

Vita

4. Klasse: 1 - 4 møder årligt
6. Klasse: 1 - 4 møder årligt
8. Klasse: 1 - 8 møder årligt

Ådal

4. Klasse: 1 - 2 møder årligt
6. Klasse: 1 - 2 møder årligt
8. Klasse: 0

Forældremøderne afholdes på den enkelte afdeling.
Oplæg med faglig ressourceperson indenfor læsning på forældremøder

Inden forældremøderne afholdes, tager den faglige ressourceperson indenfor læsning initiativ til et møde mellem lærerne på årgangen og den faglige ressourceperson indenfor læsning for at afklare og præcisere oplæggets indhold.
Forældremødet er et årgangsmøde og skal koordineres med de øvrige møder på årgangen.
Forældremøderne på årgangen skal lægges samme dag som ovenstående møde.

0.klasse
Indhold i stikord
Læseforudsætninger, læseudvikling, forældrestøtte/vejledning og materialer, herunder websider.

4. klasse
Indhold i stikord.
Den fortsatte læsning, fastholdelse af træning, læsehastighed, læseforståelse, læsning i fagene, forældrestøtte/vejledning og materialer, herunder websider.

7. klasse
Indhold i stikord.
Ordkendskab, læseforståelse, notatteknik, læsehastighed, læsning i fagene, forældrestøtte/vejledning og materialer, herunder websider.
It-støttet læsning og skrivning i forhold til afgangsprøven og senere ungdomsuddannelserne.

De faglige ressource personer indenfor læsning er enige om at opgaven med oplæg for forældre kan varetages af samme person på alle afdelinger. Fx kan en faglig ressourceperson indenfor læsning tage alle oplæg i skolestarten, en anden eller den samme tage oplægget i 4. klasse osv.

De faglige ressourcepersoner indenfor læsning aftaler indbyrdes år for år, hvem der løser opgaven.

Test og prøver

0. klasse

Eleven kan gengive indhold af tekster Eleven kan eksperimentere med rim, bogstavlyde, ord og sætningsdannelse. Eleven har viden om bogstavlyd forbindelser og enkle regler for ord og sætningsdannelse Eleven har viden om det alfabetiske princip, skriveretning og sætningsopbygning Eleven har viden om læseretning og enkle ordlæsestrategier.

Inden oktober
Hogrefe: Sprogvurdering 0.kl.
Maj/juni:
Hogrefe: Bogstavprøve 1 og 2

1. klasse

Ovennævnte samt: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Eleven har viden om bogstavernes kontekstbetingede udtaler Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale.

November
Hogrefe: Skriftsproglig udvikling:
Ordlæseprøve 1
LUS
Maj
Hogrefe: Skriftsproglig udvikling:
Sætningslæseprøve 1
Staveprøve 1

2. klasse

Ovennævnte samt: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til klassetrinnet Eleven kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten Eleven har viden om forskelle og ligheder i ords betydning Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden.

November/december
LUS
Frivillig National Test 2. kl.
April
National Test 2. kl.
Hogrefe: Skriftsproglig udvikling:
Staveprøve 2

3. klasse

Ovennævnte samt: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert Eleven har viden om tekstbånd.

DVO screening  August/september
Grammatip: Staveprøve 3. kl.
November/december
Frivillig National Test 2. kl.
April
Hogrefe: Skriftsproglig udvikling:
Tekstlæseprøve 3. kl.
Maj/juni evt. retest med:
Grammatip: Staveprøve 3. kl.

4. klasse

Ovennævnte samt: Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten Eleven har viden om læseforståelsesstrategier.

August/september
Grammatip: Staveprøve 4. kl.
November/december
Frivillig National Test 4. kl.
April
National Test 4. kl.
Maj/juni evt. retest med:
Grammatip: Staveprøve 4. kl.

5. klasse

Ovennævnte samt: Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven kan orientere sig i tekstens dele Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele Eleven har viden om morfemer i danske ord.

August/september
Grammatip: Staveprøve 5. kl.
Grammatip: Læseprøve 5. kl.
November/december
Frivillig National Test 4. kl.
Maj/juni evt. retest med:
Grammatip: Staveprøve 5. kl.
Grammatip: Læseprøve 5. kl.

6. klasse

Ovennævnte samt: Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål Eleven har viden om teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagteksterEleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten Eleven har viden om ordforståelsesstrategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold Eleven har viden om grafiske modeller.

August/september
Grammatip: Staveprøve 6. kl.
Grammatip: Læseprøve 6. kl.
November/december
Frivillig National Test 6. kl.April
National Test 6. kl.
Maj/juni evt. retest med:
Grammatip: Staveprøve 6. kl.
Grammatip: Læseprøve 6. kl.

7. klasse

Ovennævnte samt: Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst.

August/september
Grammatip: Staveprøve 7. kl.
Grammatip: Læseprøve 7. kl.
November/december
Frivillig National Test 7. kl.
Maj/juni evt. retest med:
Grammatip: Staveprøve 7. kl.
Grammatip: Læseprøve 7. kl.

8. klasse

Ovennævnte samt: Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster.

August/september
Grammatip: Staveprøve 8. kl.
Grammatip: Læseprøve 8 kl.
April
Nationale test 8. kl.
Grammatip: Staveprøve 8. kl.
Grammatip: Læseprøve 8. kl.

9. klasse 

Ovennævnte samt: Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse teksterEleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster.

August/september
Grammatip: Staveprøve 9. kl.
Grammatip: Læseprøve 9. kl.
April
Grammatip: Staveprøve 9. kl.
Grammatip: Læseprøve 9. kl.

På Bohrskolen tager vi udgangspunkt i Notat om procedure for anvendelse af ministeriets ordblindetest i Esbjerg Skolevæsen, fra september 2015

Indledning
Dette notat skal ses som et led i Esbjerg Skolevæsens Læseindsats (2009), hvori der er beskrevet en ramme for skolernes obligatoriske handleplan for læsning.
I februar 2015 lancerede Undervisningsministeriet en national ordblindetest. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2016 er det aftalt at regeringen fremlægger lovforslag til en ændring af folkeskoleloven fra skoleåret 2017/2018, hvormed forældre og elever én gang i en elevs skoleforløb gives retskrav på gennemførelse af test til udredning af ordblindhed.
Dette notat beskriver mål, formål, indhold, anvendelse samt anbefalinger i Esbjerg Kommune, udarbejdet af kommunens læsekonsulenter, ansat ved Pædagogik & Undervisning.

Ordblindetesten
Ordblindetesten er en digital test, som kan identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser, og som kan tages, når der er mistanke om ordblindhed.

Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig hurtig og sikker ordafkodning. Ordblindetesten afdækker derfor ikke alle læsevanskeligheder.

Ordblindetesten giver et fælles sprog og fælles ramme for at identificere de specifikke læse- og stavevanskeligheder, der karakteriserer ordblindhed. Dette har ikke tidligere været muligt.

Diagnoser giver i sig selv ikke adgang til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, men en diagnose bidrager til et fokus i planlægningen af undervisningen.

Ordblindetesten er ikke en screeningstest. Testen er for elever, hvor der er mistanke om ordblindevanskeligheder.

Målet med udvikling af Ordblindetesten fra UVM’s side er:

• At stille et testredskab til rådighed til en ensartet identifikation af ordblindhed.
• At give mulighed for mere smidige overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer
• At bidrage til en målrettet vejledning, undervisning og støtte til elever og studerende med ordblindhed.

I efteråret 2015 udgiver Undervisningsministeriet en pædagogisk vejledning om indsatser målrettet ordblinde elever i grundskolen.

Formålet med Ordblindetesten, i grundskoleperspektiv.

I grundskolen er formålet at kunne planlægge et fyldestgørende undervisningstilbud i henhold til lov om folkeskolen af 20. juni 2014 eller BEK om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af 20. juni 2014.

Ved overgangen til ungdomsuddannelserne er formålet at vurdere behov for støtte og støtteberettigelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i henhold til bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv. af 9. december 2013 samt bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser af 1. juni 2014.

Skolelederens ansvar
Det er skolelederens ansvar at have et beredskab, som gør det muligt at vurdere en elevs undervisningsmæssige behov samt hvor der kan være anledning til bekymring.

I skolens handleplan for læsning skal det fremgå hvordan der på skolen arbejdes med evaluering af den skriftsproglige udvikling (Iflg. Læseindsats for Esbjerg Kommune 2009).
Det er skolelederens ansvar, at eleverne får den nødvendige undervisning og den nødvendige læseteknologi og derved støtte og fremme elevens læse- og staveudvikling, så de funktionelle konsekvenser af ordblindheden mindskes.

Anbefalingen er, at skolerne anvender undervisningsministeriets nationale ordblindetest som en del af det testværktøj, der bruges på skolen.

Brug af Ordblindetesten kræver fagpersoner med viden om læsning og læsevanskeligheder, så testresultatet kan omsættes i den skolehverdag eleven er i.

Anbefalingen er, at skolelederen udpeger skolens uddannede læsevejleder med kompetence til at undersøge og vurdere læsevanskeligheder til testvejleder.

Afvikling af Ordblindetesten
Før testning skal elevens forældre underskrive en bemyndigelseserklæring, som opbevares på skolen efter gældende regler i persondataloven. Skifter eleven skole, skal der indhentes en ny bemyndigelseserklæring.
Når eleven er tilmeldt testen, hentes den her. Du skal bruge elevens UNI-login til dette. Testen skal afvikles på en pc - den fungerer ikke på iPad.
Afsæt ca. 1 time til afvikling af testen, dvs. indledende samtale, afvikling af test og evt. afsluttende samtale.
Testvejlederen skal følge testen på testvejledermodulet, mens testen afvikles.
Fra 3. til 6. klasse afvikles testen individuelt. Fra 7. klasse og op kan testen også afvikles i mindre grupper (op til fem elever).
Ordblindetesten kan tages fra 3. klasse, men vær opmærksom på, at validiteten er størst fra slutningen af 3. klasse.

Anbefalingen er, at ordblindetesten tidligst anvendes fra slutningen af 3. kl.

Opbevaring af testresultatet
Testresultatet opbevares elektronisk i et lukket system, som kun kan tilgås af testvejlederen med særlige rettigheder via UNI-Login, og resultatet kan altid hentes af skolen og kommende uddannelsesinstitutioner. Resultatet af testen – seneste test - opbevares i 15 år, så det er tilgængeligt, mens eleven er i uddannelsessystemet.

Anbefalinger til anvendelse af ordblindetesten i Esbjerg Kommune.

Forskningsbaseret viden om ordblindhed viser, at opdages vanskelighederne i tide, og sættes der ind med kvalificeret undervisning, så kan disse elever lære at læse funktionelt. Det er derfor ikke umuligt for elever i ordblindevanskeligheder at lære at læse og stave, men det er sværere for dem end for andre mennesker.
I Esbjerg Kommune tilstræber skolerne at identificere elever i skriftsproglige vanskeligheder så tidligt som muligt. Viser evaluering af elevens læseudvikling, at der er en begrundet mistanke om ordblindhed, testes eleven med den nationale ordblindetest.
Den nationale ordblindetest skal anvendes som beskrevet i vejledningen og må kun godkendes, hvis testen er forløbet som beskrevet i vejledningen. Det betyder, at den nationale ordblindetest aldrig er det første, man tager i anvendelse.

Inden en ordblindetest vil der være særlig tilrettelagte forløb, individuelle handleplaner samt kendskab til elevens læse- og staveudvikling gennem de test, der har været anvendt, både klasse test og individuelle test.
Gennem skoleforløbet øges kravene til de skriftsproglige færdigheder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på skriftsproglige vanskeligheder, herunder ordblindhed, i hele skoleforløbet, og lade tvivlen komme eleven til gode.

Med udgangspunkt i ovenstående gives flg. anbefalinger til procedure for anvendelse af Ordblindetesten i Esbjerg Kommune:

Skolens procedure for afdækning og indsats i forbindelse med skriftsproglige vanskeligheder og ordblindhed:

Det er skolelederens ansvar at læsevejlederen har mulighed for at iværksætte nedenstående handlinger, og at de er beskrevet i skolens handleplan for læsning. I denne handleplan skal det fremgå i hvilken form eleverne it-støttes.

Indskoling 0-3 klasse:

Testtagning:

Den nationale ordblindetest gennemføres såfremt eleven har vist tidlige risikotegn, og har modtaget særligt tilrettelagt forløb i indskolingen. Testen tages tidligst i slutningen af 3. kl.
Det anbefales at alle elever screenes med DVO-screening i slutningen af 2. kl. eller start 3. kl. (Se Esbjerg kommunes Læseindsats, vejledning om læsevanskeligheder).

Indsats:

Tidlige risikotegn i indskolingen adresseres med en individuelt fokuseret, systematisk og struktureret indsats med tydelige læringsmål omkring sproglige forudsætninger, læsefærdigheder og strategier. Undervisningen kan foregå i perioder på hold med 1-5 elever. Der skal i indskolingen indtænkes generel anvendelse af it. Særligt udfordrede elever tilbydes it-støtte.

Aktører:

Læsevejleder, afdelingens/ skolens specialcenter og klasselæreren.

Mellemtrinnet 4-6 klasse:

Testtagning:

Placerer en elev sig, ved de nationale obligatoriske test i læsning (i delprøven afkodning), i 4. og 6. årgang i kategorierne ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation”, skal der sættes fokus på om der kan være tale om ordblindhed. Der kan anbefales en individuel afdækning passende for alderstrinnet. Ved begrundet mistanke om ordblindhed anvendes den nationale ordblindetest.

Indsats:

Elever med resultatet ordblindhed skal tilbydes fokuseret læse-staveundervisning med tydelige læringsmål i forhold til elevens aktuelle potentiale. (Se ministeriets kommende undervisningsvejledning i forbindelse med ordblindetesten). Undervisningen kan foregå i perioder på hold med 1-5 elever.
Der tilbydes relevant kvalificerende it-teknologi og der gives undervisning i anvendelsen til eleven og elevens forældre samt elevens lærere i alle fag. Eleven og elevens lærere tilmeldes NOTA. Skolen er forpligtet til at stille en egnet pc/tablet til rådighed for eleven for at kvalificere den manglende afkodning.
Elever i store læse- skrivevanskeligheder og/eller med resultatet usikker fonologisk kodning skal tilbydes passende træning af de manglende færdigheder og kan tilbydes læse-skriveteknologi og efter faglig vurdering indmeldes i NOTA.

Aktører:

Læsevejleder, afdelingens/ skolens specialcenter og klasselæreren.

Udskolingen :

Testtagning:

Placerer en elev sig, ved de nationale obligatoriske test i læsning (i delprøven afkodning), i 8. årgang i kategorierne ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation”, og der ikke tidligere er taget en ordblindetest, skal der sættes fokus på om der kan være tale om ordblindhed. Der kan anbefales en individuel afdækning passende for alderstrinnet. Ved begrundet mistanke om ordblindhed anvendes den nationale ordblindetest.
Desuden bør der ved tvivl om ordblinde-vanskeligheder i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne altid tages en test. Dette kan også ske efter henvendelse fra UU-vejleder. (Iflg. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv af 30. juni 2014, § 4 stk. 3).

Indsats:

Elever med resultatet ordblindhed skal tilbydes fokuseret kvalificerende it-støtte målrettet at kunne deltage i klassens undervisning og at kunne aflægge folkeskolens Afgangsprøve på særlige vilkår. Der gives undervisning i anvendelsen af kvalificerende it-værktøjer til eleven og elevens forældre samt elevens lærere i alle fag. Eleven og elevens lærere tilmeldes NOTA, hvis ikke dette allerede er sket tidligere i skoleforløbet. Teknologien kan tilbydes til brug på elevens egne device: tablet, pc, smartphone etc. Skolen er forpligtet til at stille en egnet pc/tablet til rådighed for eleven for at kvalificere den manglende afkodning.
Elever i store læse- skrivevanskeligheder og/eller med resultatet usikker fonologisk kodning skal tilbydes passende træning af de manglende færdigheder og kan tilbydes læse-skriveteknologi og efter faglig vurdering indmeldes i NOTA.

Aktører:

UU-vejleder i samarbejde med skolen.

Følgende handlinger forudsættes efter testning.

Når eleven er testet og resultatet er ”Ordblind” eller ” Usikker fonologisk kodning”, udfærdiges der under skolelederens ansvar en individuel handleplan i samarbejde mellem skole og hjem.

Hvis ikke der er et forudgående kendskab til elevens funktionelle læse-skrivekompetencer, sørges der for yderligere afdækning.

Der sikres et udvidet samarbejde med forældrene.

Der iværksættes relevant målrettet undervisning samt vejledning i praksis til forældre, lærer og lærerteam. Ved overgang til efterskole eller ungdomsuddannelse anbefales det at informere det kommende uddannelsessted om vanskelighederne.

Funktionsbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til skolens overordnede og langsigtede mål for faglige ressourcepersoner.

Langsigtede mål:

• At alle elever bliver så dygtige, som de kan og at det kan aflæses i elevernes resultater til afgangsprøverne. At sikre inkluderende læringsmiljøer, hvor eleverne trives og lærer.
• At anvende forskellige former for data systematisk for derved at sikre elevernes progression
• At anvende forskellige former for data systematisk for derved at sikre at sociale og trivselsmæssige tiltag, i så høj grad som muligt, er af forebyggende - og foregribende karakter jf. paradigmeskifte 2.0.

Funktionsbeskrivelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem de faglige ressourcepersoner indenfor læsning og skolens ledelse og den revideres årligt.

Det er altid skolens ledelse, der er ansvarlig for at sætte en retning for skolen. Ledelsen spiller derudover en vigtig rolle i forhold til at angive rammerne og sigtet med de faglige ressourcepersoner i relation til det pædagogiske personale. De faglige ressourcepersoners opgave er at understøtte skolens retning ved at bidrage til implementeringen af diverse tiltag og holde gryden i kog i et tæt samarbejde med skolens ledelse.
De faglige ressourcepersoner indenfor læsning arbejder både i strukturerede forløb og ud fra efterspørgsel.

De faglige ressourcepersoners indenfor læsnings funktion består i:

At indgå i sparringsrelationer, samskabende processer og læringssamtaler. Dette i form af:

• At afholde klasselæsekonferencer, jf. skolens handleplan for læsning
• At deltage ad hoc i TVÆRS-enhedsmøder
• At planlægge, gennemføre og evaluere skriftsproglig undervisning i fællesskab med klassens underviser med henblik på at udvikle undervisningspraksis 
• At sparre med skolens ledelse
• At vejlede og sparre med lærerne i forbindelse med implementeringen af skolens skriftsproglige test-og prøveplan jf. skolens handleplan for læsning
• At vejlede og sparre med lærerne i forbindelse med undervisning i læsning og skrivning generelt
• At deltage i møder omhandlende læsning og skrivning på tværs af skolens afdelinger

At arbejde systematisk med forskellige former for data. Dette i form af:

• At afholde klasselæsekonferencer jf. skolens handleplan for læsning
• At deltage i den årlige dialogsamtale med læringskonsulenten i literacy fra Pædagogik og Undervisning og afdelingens ledelse
• At planlægge, udføre og vejlede i forbindelse med individuelle test herunder ordblindetesten

At gøre den nyeste viden indenfor området tilgængeligt på skolen. Dette i form af:

• At tilegne sig viden om området gennem diverse litteratur og efter aftale deltage i konferencer/kurser o. Lign.
• At holde oplæg på skolen for forældre jf. skolens handleplan for læsning
• At holde oplæg for personalegruppen eller dele af personalegruppen omhandlende læsning.

Læs om ordblindeindsats på Bohrskolen

Formålet med Bohrskolens trafikpolitik er

• at skabe trygge forhold på skolevejen samt på skolens område
• at skabe trygge rammer for eleverne, således at alle elever, der har mulighed for at gå, cykle eller køre på løbehjul/ skateboard, gør det
• at fremme, systematiser og koordinere skolens færdselsundervisning
• at forberede eleverne på at blive gode trafikanter, der er i stand til at vise hensyn og tage vare på sig selv i trafikken.

Det er vores ambition at frembringe optimale muligheder for, at elever, deres forældre samt personalet kan færdes sikkert omkring skolen, i og uden for skoletiden.

Børn der går og cykler i skole
Bohrskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker
på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i
skolens regi.
Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter.

Skolens mål er derfor:

• at flere elever går eller cykler i skole
• at eleverne kender trafikkens risikomomenter
• er eleverne bliver opmærksomme og ansvarlige trafikanter
• at eleverne opnår rutine i at færdes i trafikken
• at eleverne forstår trafikken som et område, hvor de har medansvar og forpligtelser.

Skolen forventer at:

• forældrene er ansvarlige for at barnets cykel/ knallert er i lovlig stand.

Skolen sørger for at:

• eleverne deltager i gå- og cyklistprøver.

Børn der bliver transporteret i bil eller bus
Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn i skole, at tage hjemmefra i god tid, for at færdselsreglerne kan overholdes, og de nødvendige hensyn til alle trafikanter ved skolen kan tages.

Skolen forventer at:

• forældrene benytter de anviste parkeringsmuligheder i markerede p-båse, når barnet sættes af / hentes ved skolen (se lokale forhold)
• forældrene overholder, at det er forbudt at parkere i afdelingernes skolegårde
• forældrene benytter de etablerede ”Kys & Kør” områder, som er etableret ved Fourfeldtskolen og Vitaskolen (se lokale forhold)
• forældrene overholder de standsningsforbud, som på flere strækninger er etableret ved Fourfeldtskolen og Vitaskolen (se lokale forhold)
• forældrene respekterer skolepatruljerne, som er med til at sikre gående elevers adgang til skolen på Fourfeldt og Vita.

Skolen sørger for at:

• I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
• at informere de af skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, om relevante aftaler, f.eks. forhold vedr. bakning i områder med børn.

Personalets befordring af elever
Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude.

Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige
ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. 

I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.

Tung trafik på Bohrskolens afdelinger
Det er ikke tilladt for lastbiler at bakke på skolens afdelinger, med mindre der er en person bag lastbilen, som sikrer, at kørselsretningen er fri.
Tidsrummet kl. 07:40 – 08:10 er det ikke tilladt for tung trafik at køre på skolens områder. 

Vil du vide mere, så læs på Rådet for Sikker trafiks hjemmeside

Cykelhjelm og refleksveste
En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

Skolen anbefaler at:

• forældrene sørger for, at deres barn bruger hjelm og trafikvest.

Skolen forlanger at:

• alle elever, som cykler i undervisningstiden, bruger cykelhjelm
• alle medarbejdere bruger cykelhjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng

Skolen sørger for at:

• eleverne kan låne en hjelm og trafikvest af skolen, hvis de skal på tur og har glemt deres egen
• alle elever i 0.klasse får udleveret trafikvest til privat brug

Sikker skolevej

Bohrskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) : "Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt."

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.

På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder.

I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for
børnene. Både ens egne som andres.

På Bohrskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette.
Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område.

Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder.

På Bohrskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikker og tryg som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.

Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundejerforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden.

Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger, herunder skolevejsprojekter.

Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner, herunder lygtekontrol m.m. i samarbejde med nærpolitiet.

På Bohrskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik.

Skolebestyrelsen reviderer trafikpolitikken hvert år i september

Her kan du få information om skolevejsprojekter

Rådet for sikker trafik - læg mobilen, når du kører bil

Trafikal adfærd

Efter 3. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

Efter 6. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken

Efter 9. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken

Ulykkeshåndtering

Efter 3. klassetrin

Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område

Efter 6. klassetrin

Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

Efter 9. klassetrin

Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

På Fourfeldtskolen er klasselærerne ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

0. - 3. klasse

Emne

• Sikker fodgænger
• Sikker cyklist
• Sikkerhedsudstyr
• At tilkalde hjælp

Handling

• Deltagelse i projektet ”Alle børn cykler” gennem Cyklistforbundet
• Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet

Materiale

• På gåtur med Albert og Rose
• Alle materialer fra ”Alle børn Cykler”
• Div. bogligt materialer

4. - 6. klasse

Emne

• Færdselsregler for cyklister
• Synlighed
• Cykelhjelm
• Samspil i trafikken
• Førstehjælp

Handling

• Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet
• Obl. kursus i førstehjælp

Materiale

• Pangkassen
• Av Av nu
• Div. materialer

7. - 9. klasse 

Emne

• Ansvarlighed i trafikken
• Førstehjælp

Handling

• Obl. kursus i førstehjælp

Materiale

• Div. materialer, især fra nettet

• Der er cykelparkering øst og syd for skolen.
• Der er en blanding af et netværk af cykelstier og villaveje omkring skolen.
• Der kommer mange elever fra Ådalskolens distrikt.
• Der er 2 færdselspatruljer: ved Parkvej og Ndr. Fourfeltvej.
• Skolens officielle parkering er meget trafikeret, idet bilerne skal samme vej ind og ud – samtidig med en til tider stærk strøm af cyklister på vej til skole.
• Der er lavet 40 km/t hastighedsbegrænsning omkring skolen.
• Der er lavet diverse hastighedsbegrænsende foranstaltninger omkring skolen – bl.a. bump.
• Der er stopforbud omkring skolen.

På Vitaskolen er klasselærerne ansvarlige for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

0. - 3. klasse

Emne

• At være en sikker fodgænger og cyklist
• Betydning af sikkerhedsudstyr
• (hjelm – vest – lygter – m.m.)
• Førstehjælp

Handling

• Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet
• Klasserne deltager i ”Alle børn cykler”

Materiale

• Min trafikbog
• Den store by
• Find Skiltet
• På gåtur med Albert og Rose
• AV-AV.nu

4. - 6. klasse

Emne

• Færdselsregler for cyklister
• Synlighed i trafikken
• Praktisk førstehjælp

Handling

• Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

Materiale

• Sikkertrafik.dk
• AV-AV.nu

7. - 9. klasse 

Emne

• Kendskab til risici i trafikken og konsekvenser
• Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst

Handling

• Førstehjælpskursus
• Besøg af Sikker Trafik LIVE

Materiale

• 360 grader
• Sikkertrafik LIVE
• Sikker Trafik To Go
• Talknuser
• AV-AV.nu

• Cykelparkering ved ”kys og kør”.
• Cykelparkering ved svømmehal og B-bygning.
• Forældre afleverer børn i bil ved ”kys og kør” og langs med B-bygning.

På Ådalskolen er klasselærerne ansvarlige for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

0. - 3. klasse

Emne

• At være en sikker fodgænger
• Emner generelt: Færdsel i nærmiljøet:
• Skiltning, fortove, trafik på cykelsti,
• fodgængerovergange, farlige kryds og lignende
• Betydning af sikkerhedsudstyr (Hjelm, vest, lygter, m.m.)
• Når der sker en ulykke (Hvordan forholder man sig, at tilkalde hjælp)

Handling

• Man går ture i nærområdet
• (Morgenaktivitet for 0. klasser + S-klasser)
• Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet
• Øvelser på cykel i skolegården på små baner. Kombineres med andre faglige kompetencer, ord- og taltræning
• Børnenes Trafikskole med Bamse Betjent

Materiale

• Alle materialer
• findes på følgende
• tre hjemmesider:
• Abc.dk
• Sikkertrafik.dk
• Boernenestrafikskole.dk

4. - 6. klasse

Emne

• Den store cyklistprøve med både teoretisk og praktisk test. Både lokalt og kommunalt
• Færdselsregler for cyklister 
• Synlighed i trafikken
• Samspil i trafikken
• Praktisk og teoretisk førstehjælp

Handling

• Eleverne cykler sammen med
• deres lærer/pædagog i
• nærområdet.
• At man cykler til og fra
• aktiviteter uden for skolens
• matrikel.
• Cyklistprøve i samarbejde
• med nærpolitiet
• Førstehjælpskurser indgår i
• tværfaglige forløb

Materiale

• Alle materialer
• findes på følgende
• tre hjemmesider:
• Abc.dk
• Sikkertrafik.dk
• Trygfonden.dk 

• På Ådalskolen er der cykelparkering ved skolegården.
• Ligeledes er der løbehjulsparkering ved A-indgangen.
• Vi har en stor skolegård med plads til trafik-træning.
• Skolen er omgivet af gode stisystemer med både cykelsti og fortove.
• Der er 2 p-områder ved hhv. Ådalsvænget og Åmoseparken. For at undgå trafikpropper og af hensyn til trafiksikkerheden for øvrige trafikanter og fodgængere, henstilles der til, at forældre, der kører deres børn i skole via Ådalsvænget, benytter sig af drop-off-muligheden og forældre, der kører deres børn i skole via Åmoseparken parkerer bilen.

Brug af it og elektroniske apparater er en naturlig del af undervisningen på Bohrskolen.
Eleverne må bruge mobiltelefon, tablet og computer i timerne, når det er relevant for gennemførelsen af undervisningen og for elevernes faglige udbytte.

Det er læreren/pædagogen, der i den konkrete undervisningssituation, vurderer, om anvendelsen af ovennævnte elektroniske hjælpemidler er relevant.

Det aftales i samarbejde med elevrådet på den enkelte afdeling, hvordan elevernes elektroniske hjælpemidler skal opbevares, når de ikke benyttes.

Vedtaget i skolebestyrelsen d. 28. marts 2019

Udarbejdet af: Skolebestyrelsen
Godkendt den: 06.02.2024

Formål:

• At sikre overholdelse af folketingets lovgivning om, at ingen elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne må ryge eller tage snus m.m. i skoletiden – i lovgivningen kaldet røgfri skoletid.

Gældende for:

• Princippet er gældende for alle klasser på Bohrskolen.

Princip:

• Forældre til elever, som ryger eller tager snus m.m. i skoletiden, vil blive telefonisk kontaktet af skolen.
• Efter tre henvendelser fra lærer/klasselærer til hjemmet vil det ved et fjerde gentagelsestilfælde være den pædagogiske leder på afdelingen, som kontakter hjemmet. Forældrene vil blive opfordret til at hente deres barn hjem for resten af skoledagen, ligesom forældre og elev vil blive indkaldt til møde på skolen.
• Elever på 8. og 9. årgang, som flere gange overtræder Bohrskolens princip for nikotonfri skole, vil kunne få deres tilladelse til at forlade skolens område i frikvartererne inddraget i op til en måned.
• Det forventes, at man som forældre på Bohrskolen samarbejder med skolen om at forhindre, at eget barn ryger eller tager snus m.m. i skoletiden. Skulle det mod forventning ske, at hjemmet ikke bakker op om efterlevelse af Lov om røgfri skole, vil det kunne komme på tale, at skolen sender en underretning herom til de sociale myndigheder.
• For præventivt at understøtte eleverne i helt at undlade rygning og indtagelse af snus m.m. samarbejder Bohrskolen med Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune om forebyggende besøg i alle klasser på 7. og 8. årgang, og om nødvendigt også på 9. årgang.
• Bohrskolen kan ligeledes via Sundhed & Omsorg tilbyde rygestopkurser til elever, som er begyndt at ryge, men som gerne vil have hjælp til at holde op igen.
•  

__________________              ________________
Kasper Just Bonde                    Ole Lerke
Bestyrelsesformand                  Skoleleder 
Bohrskolen                               Bohrskolen 

Udarbejdet af: Skolebestyrelsen
Godkendt den: 14.12.2023

Gældende for:

• Princippet er gældende for alle klasser på Bohrskolen.

På Bohrskolen skal al indtægtsgivende sponsorvirksomhed, der initieres af en ekstern partner, afvikles uden for skoletiden.

Interne, indtægtsgivende aktiviteter må gerne afvikles inden for skoletiden.

___________________            ________________
Kasper Just Bonde            Ole Lerke
Bestyrelsesformand             Skoleleder
Bohrskolen                Bohrskolen