Politikker og strategier

I Darum Børneby har børnehave, skole, SFO og klub slået kræfterne sammen i ét fælles univers, hvor vi skaber tryghed, læring og trivsel for børnene i Børnebyen.

Formål

I Darum Børneby er vi sammen om at skabe trivsel og læring. I Darum Børneby dyrker vi fællesskabet på tværs af alle børnebyens institutioner, herunder også dagplejen. 

Formålet med antimobbestrategien er, at arbejde trivselsfremmende og derved forebygge mistrivsel og mobning med udgangspunkt i børnebyens fundament og værdisæt:

Vi arbejder med kerneværdierne: Forældresamarbejde, pædagogisk retning, kommunikation, brug af udendørs ressourcer, trivsel, fællesskab, fælles børnesyn og faglig udvikling. Alle otte elementer fungerer som rettesnor for det daglige arbejde, som skal fremme læring og trivsel i hele Børnebyen.

Målet er, at skabe rammer for trygge og udviklende børnefællesskaber, hvor den enkelte elev kan udvikle sig både fagligt og personligt.

Målsætninger

1. Vi ønsker at fremme trivslen og derved forebygge mobning og lignende situationer.
2. Vi ønsker at undgå mobning ved at opbygge trygge og tolerante fælleskaber for alle.
3. Vi ønsker at tydeliggøre retningslinjer i håndteringen af mobning og lignende.

Definition af mobning

Mobning er en systematisk udstødelseshandling, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har lav tolerance. Konsekvenserne af dette kan blive, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik.

Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Mobning kan foregå i de fysiske rum men også digitalt.

Kompleksiteten i forståelsen af mobning som fænomen er høj, og vi tager udgangspunkt DCUM´s vejledning ”Hvad er mobning og mobbelignende situationer” i vores definition.

• Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning.
• Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, så den der bliver mobbet mister status.
• Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe.
• Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte.

Derudover bruger vi DCUM´s 8 tegn på mobning som rettesnor i vurderingen af, hvorvidt et børnefællesskab er i risiko for, at decideret mobning opstår.

1. Når drillerier ikke længere er for sjov
2. Når konflikter ikke længere kan løses
3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
4. Når der er utryghed i fællesskabet
5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
6. Når der er mangel på empati
7. Når der er ubalance i fællesskabet
8. Når der er ensomme elever i fællesskabet

https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf

I børnebyen har vi et stort fokus på, hvordan vi anvender digitale medier i vores hverdag.

I 2023 indførte vi mobilfri børneby, såvel i skoledelen, som i fritidsdelen (dog ikke ungdomsklubben).

Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi (mobil eller websites). Disse personer og den udvalgte person oplever en social tilknytning til de digitale fællesskaber. Den digitale mobning foregår som oftest på sociale medier.

• Det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen
• Det spredes hurtigt til et stort publikum
• Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere
• Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
• Afsenderen mente det måske ikke som mobning

Nedenfor beskrives overordnet, hvad vi kan gøre for at forebygge mobning.

Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i Børnebyen.

Den lokale ledelse:

• Sikrer at der laves national trivselsundersøgelse og undervisningsmiljøundersøgelse, og at der arbejdes systematisk hermed efterfølgende. Herunder anvender vi i Darum Børneby værktøjet: Klassetrivsel.dk, som er et trivselsværktøj, som personalet løbende kan anvende efter behov. Værktøjet kan danne et øjebliksbillede af klassens trivsel, med gode muligheder for opfølgning med klassens elever og eventuelt forældregruppen.
• Sikrer at der laves udviklingsplaner i Hjernen & Hjertet på alle klassetrin.
• Har fokus på at styrke børnefællesskaber i mange forskellige arenaer og via forskellige fælles aktiviteter i løbet af et skoleår.
• Skaber dialog med personale og elever om, hvad mobning er, og hvordan skolen kan arbejde med de 8 tegn på mobning.
• Tager afsæt i Børnebyens værdier og børnesyn i hverdagens beslutninger og i skolens udviklingsarbejde.
• Har et stærkt fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder.

Personale:

• Alle klasseteams udarbejder en teamkontrakt (læs: en pædagogisk-didaktisk udviklingsplan) med individuelle fokuspunkter for alle klasser i Darum Børneby med det overordnede formål, at afstemme rammerne for samarbejdet for det kommende skoleår.
• Arbejder med trivsel og udarbejder udviklingsplan i Hjernen & Hjertet på alle klassetrin.
• Anvender TOPI (2 gange årligt), den nationale trivselsundersøgelse og klassetrivsel.dk i teamsamarbejdet om klassens trivsel.
• Har kendskab til de 8 tegn på mobning.
• Skaber dialog om forståelsen af vigtigheden af trivslen for at undgå mobning på forældremøder.
• Er rollemodeller og taler pænt til og om alle andre mennesker.
• Forholder sig nysgerrigt til børns oplevelsesverden og har kendskab til, at grænsen for oplevelsen af mobning er forskellig fra barn til barn.
• Alle lærere og pædagoger skal indgå i et forpligtende samarbejde omkring trivsel og konflikthåndtering.
• Alle lærere og pædagoger er forpligtet til at arbejde med social træning i klasserne. Det skal fremgå af klassens teamkontrakt.

Elever:

• Fortæller til voksne, hvis de oplever, at andre ikke har det godt.
• Giver udtryk for det, hvis noget er svært i skolen.
• Via dialog og inddragelse af elev- og børnebyråd arbejdes der kontinuerligt med det gode undervisningsmiljø i børnebyen.

Forældre:

• Taler positiv og pænt om børnebyen, herunder personale, andre forældre og børn.
• Går i dialog med børnebyen ved bekymring, både for enkelte børn og børnegruppe.

Nedenfor beskrives mere konkrete fokusområder fra den daglige dag i børnebyen.

Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i børnebyen.

I frikvarterer

Den ansvarlige pædagog og lærer i skoledelen sikrer, at alle elever kommer godt ud til frikvartererne og bliver, til den sidste elev har forladt klassen/gangen.
Aktiviteter styret af pædagoger/lærere kan etableres i særlige tilfælde.
Pædagoger og lærere har tilsynsforpligtelse og tilstræber en høj grad af kommunikation med klasseteamet.

Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution

Lærere og pædagoger sørger for en tryg og god overgang fra skole til SFO/klub.
De voksne, der har haft eleven i løbet af dagen tilstræber kommunikation til SFO’ens og klubbens personale.
Lærere og pædagoger indgår i et forpligtende teamsamarbejde.

På digitale medier

Vi er mobilfri i Darum Børneby.
Klassekursus i digital dannelse på 4. årg. (via aftale med SSP-forebyggelse).
Der skal være en gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning.
Børnebyen har fokus på adfærden omkring digitale medier, og personalet/forældrene skal følge med i den digitale udvikling.
Digitale medier skal være et punkt på forældremøder i skolen samt indgå i undervisningen.

Samarbejde med forældre

På informationsmøderne i forbindelse med førskolen præsenteres forældrene for skolens antimobbestrategi.
Der afvikles obligatoriske forældrearrangementer med SSP om det gode forældrefællesskab på 0., 3. og 6. årg. samt elevernes digitale dannelse på 4. årgang.
På forældremøderne tales der om trivsel, teamkontrakt, iværksættelse af gode fællesskaber, god kommunikation i forældregruppen samt forældre og skole imellem. Der henvises endvidere til kommunikationsstrategien på børnebyens hjemmeside.
Klasseteamet og forældre indgår løbende i dialog om den fælles indsats i forhold til at opnå bæredygtige og solide klassefællesskaber (jf. teamkontrakt).

Hvis vi får kendskab til mobning eller mobbelignende situationer, gælder nedenstående retningslinjer. Vi vil altid til en start kontakte berørte forældre med en orientering/et møde, hvor vi orienterer om gældende udfordringer. Når berørte forældre er orienteret, vil vi tage udgangspunkt i nedenstående retningslinjer fra DCUM:

Den lokale ledelse:

• Sikrer at DCUMs retningslinjer for håndtering af mobning overholdes.
• Arbejder ud fra at:
  • Sikre at sagen undersøges.
  • Sikre at sagen afdækkes.
  • Udarbejde handleplan inden for 10 dage.
  • Bruger støtte værktøjer fra DCUM:

https://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole/vaerktoejer-og-vejledninger.

Personale:

• Er meget opmærksom på den enkelte elevs og klassens trivsel eller mangel herpå.
• Har kendskab til DCUMs vejledninger til håndtering af mobbesager og lignende.
• Anvender redskaber derfra ved behov.

Elever:

• Fortæller de voksne på skolen eller en anden tryghedsperson, hvis de selv oplever mobning eller oplever, at andre bliver mobbet.

På Darum skole arbejder vi aktivt med at give eleverne indsigt i forskellige muligheder for trivsel, og hvordan de kan arbejde med konflikter. Konflikter kan og skal ikke undgås - de kan i de fleste tilfælde endda vise sig at være lærerige. Hvis en elev er en del af en konflikt, skal samme elev også indgå i løsningsarbejdet, hvis konflikten skal opløses. De voksne på Darum skole kan indgå i løsningen af konflikter, og har samtidigt også en opgave i det forebyggende arbejde omkring trivsel på skolen. Nogle gange kan konflikter være så store, at voksne må guide eleverne til en løsning. Når elever får redskaber til at forstå, hvordan og hvornår de forholder sig positivt og negativt til sig selv og andre, får de også mulighed for at skabe ændringer i forhold til, hvordan de tackler konfliktsituationer. Trivsel kan kun forekomme hvis alle er villige til at tage ansvar for at skabe et godt miljø i og omkring skolen. Derfor må vi have forventninger til hinanden, som vi kan leve op til, og som kan støtte den trivsel vi gerne vil fastholde.

Hvad er trivsel på Darum Skole? 
Målet for Darum skole er, at vi hver dag møder glade børn og voksne på skolen. Vi er meget bevidste om at god trivsel starter hos os selv og i mødet med andre. For at fremme trivsel er det vigtigt, at de voksne er gode rollemodeller så trivsel spredes og smitter omgivelserne.

Hvad gør vi?

• Vi drager fordel af nærheden i den lille skole – alle kender hinanden og tager ansvar.
• Vi interesserer os for hinanden og anerkender vores forskelligheder som resurser.
• Vi er opmærksomme på hinandens trivsel.
• Vi anvender og prioriterer resurser på målrettet AKT1 -arbejde.
• Vi har fokus på den gode skolestart med tæt samarbejde mellem skole og børnehave. Personalet er uddannet i og anvender pædagogisk analyse via FORM.

1 AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel. Skolen har en ansat som arbejder med elever/grupper/klasser der i perioder skal støttes i forhold til disse tre områder. Arbejdet er både akut og forebyggende på alle tre niveauer.

Vi forventer at forældre

• tager kontakt til skolen hvis der er noget der undrer, eller I oplever at jeres eller andre børn giver udtryk for mistrivsel.
• er loyale overfor børnehave, skole, sfo og klub og diskrete omkring omtale af problemer i børnenes påhør.
• overholder ordensregler og de regler der ellers måtte være i Darum Børneby der færdes i Darum Børneby er bevidste om, at de også er rollemodeller.

Vi forventer at børnene

• taler pænt til og om hinanden.
• er villige til at løse konflikter, man selv er en del af.
• overholder Darum Børnebys regler.

Hvordan ser og måler vi trivsel?

• Vi lægger mærke til hvad forældre, børn og gæster på skolen fortæller om skolen.
• Vi lægger mærke til om alle er i aktivitet i timerne og i frikvartererne.
• Trivselsundersøgelsen
• Klassemøder
• FORM

Hvad kendetegner drilleri?

Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri kan være at lave sjov med nogen – eller genere nogen fordi man selv synes, at det er sjovt. Men det er ikke sikkert at den, som bliver drillet, synes at det er sjovt.

Formålet med drilleri er for det meste for at opnå kontakt. Det sker ofte i nuet – og er kortvarigt. Der er en gensidighed i drilleri - der kan drilles tilbage. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri ikke usundt – det må blot ikke blive konstant.

Ved drillerier kan der være tale om:

• enkeltstående tilfælde
• tilfældigheder og/eller spontanitet
• at ville opnå kontakt

Hvis drilleriet ikke stopper - og bliver ubehageligt, kan det være nødvendigt med hjælp fra andre, fx andre elever eller en voksen.

Hvad kendetegner mobning?

Mobning er kendetegnet ved flere, gentagne handlinger, og at magten er skævt fordelt mellem de involverede – og kan være et forsøg på at skade en anden person, og udelukke personen fra fællesskabet.

Mobning er ikke en naturlig del af livet. Det er ikke noget, som blot opstår – det kommer ved aktiv handling!

Mobning kan aldrig være positiv.

Ved mobning kan der være tale om:

• udelukkelse af fællesskab og aktiviteter
• ord, trusler og hån
• at ødelægge eller tage en andens ting
• brug af vold, fysisk eller psykisk

Synlige tegn på mobning i klassen:

• hierarkiet
• omgangstonen
• manglende omsorg for andre/hinanden

Synlige tegn på mobning af den enkelte:

• forandring i engagement
• udadreagerende eller indesluttet
• ændring i faglige præstationer
• fysiske forandringer (mave- og hovedpine, søvnproblemer, appetit mm.)

Digital mobning 
Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi (mobil eller websites). Disse personer og den udvalgte person oplever en social tilknytning til de digitale fællesskaber. Den digitale mobning kan foregå via SMS/MMS, mails, andre tekstbeskeder fx beskeder i gæstebøger, i chatrooms m.m.

• Det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen
• Det spredes hurtigt til et stort publikum
• Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere
• Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
• Afsenderen mente det måske ikke som mobning

Til forældre om digital mobning
Mobning på Internettet og mobilen handler ikke udelukkende om digital teknik, men også om menneskelige holdninger. Kommunikation med børnene om, hvordan de har det, når de er online, er afgørende i bekæmpelse og minimering af digital mobning.

Hvis dit barn mobber eller bliver mobbet: 

• Tag mobningen alvorligt.
• Gem eksempler på mobil chikane og trusler.
• Hvis det sker på internettet så gem logget eller lav en printudgave af hjemmesiden.
• I tilfælde af konflikt tag da udgangspunkt i konkrete hændelser.
• Involver eventuelt andre forældre og/eller skolen i konkrete mobningssager.

Handleplan ved mobning 
Når der er mistanke om eller konstateret mobning træder der en række foranstaltninger i kraft. Først og fremmest skal mobningen stoppes og derefter skal omfanget klarlægges.

Skolen gør følgende:

1. Lærer/pædagog konfronterer mobberen/mobberne og standser deres adfærd.
2. Der tages hånd om den eller de børn det er gået ud over via klasselærer eller AKT.
3. Ledelsen og det relevante øvrige personale orienteres.
4. Mobbernes og mobbeofrenes forældre kontaktes og der laves fælles strategi for at løse problemet.
5. Hvis problemet ikke afhjælpes inddrages ledelsen.

Alle situationer er unikke og derfor er ovenstående procedure vejledende. Der kan være situationer hvor fx ledelsen inddrages på et tidligere tidspunkt.

Bestyrelsen for Darum Børneby, 2016

Kommunikation i Darum børneby

Kommunikation er vigtig i samarbejdet mellem børnebyen og hjemmet.

God kommunikation fremmer samarbejdet og understøtter læringen. Derfor er det et af fokusområderne i Darum børneby.

Formål

Formålet med Darum børnebys kommunikationsstrategi er at fremme målrettet, åben og rettidig kommunikation mellem børneby og hjem. Kommunikationen mellem børnebyen og hjemmet skal sikre, at børnebyen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling og det fællesskab det skal ske i.

Mål

• At kommunikationen mellem børneby og hjem opleves af alle parter som anerkendende, åben og respektfuld.
• At alle forældre og ansatte kender børnebyens retningslinjer for, hvem de skal kontakte i forskellige situationer.
• At det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns hverdag i børnebyen.
• At børnebyen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.

Med baggrund i ovenstående og som en del af børnebyens kommunikationsstrategi har bestyrelsen opstillet en række gensidige forventninger til alle parter:

• En gode tone baseret på tillid og respekt.
• Fælles ansvar for den gode kommunikation.
• Åben kommunikation med barnet i centrum.
• Ordentlighed, tydelighed og ærlig kommunikation skaber gode og tillidsfulde relationer.

Som udgangspunkt foregår kommunikationen mellem børnebyen og hjem via AULA.

AULA anvendes til:

• Korte beskeder.
• Anmodning om telefonisk kontakt eller et møde.
• Sygemelding.
• Anmodning om fritagelsen fra undervisning (højst en dag egen lærer, ved flere dage kontaktes skolens ledelse).
• Tilmeldinger til f.eks. skole/hjemsamtaler, ture ud af huset.
• Billedgallerier

På AULA finder du/I desuden:

• Information fra børneby til hjem.
• Ugeplaner/dagbøger.
• Telefonnumre til skolens ansatte.

Samtaler/møder er til:

• Information (forældremøder mv).
• Handleplaner.
• Konfliktløsning.

Hjemmesiden: darum.dk/darum-boerneby/ er til:

• Generel information om børnebyen.

• Information til alle fra børnebyens ledelse og bestyrelsen.

Børnebyens ansvar i at sikre den gode kommunikation:

• Børnebyen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer samt hvilke træffetider, de enkelte ansatte har (hverdage mellem 8.00-16.00).
• Børnebyen informerer så hurtigt som muligt en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær.
• Børnebyen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre så hurtigt som muligt med henblik på en tilfredsstillende løsning for begge parter.
• Børnebyen tilstræber at kommunikere tydeligt og rettidigt til forældrene.
• Børnebyens personale svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældrene - som hovedregel indenfor 2 arbejdsdage.

Forældrenes ansvar i at sikre den gode kommunikation:

• Forældrene kontakter børnebyens personale inden for deres træffetider (mellem kl. 8.00- 16.00).
• Forældrene holder sig orienteret om barnets dagligdag i børnebyen via AULA mindst to gange om ugen.
• Forældrene skal som udgangspunkt orientere børnebyen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens dagligdag i børnebyen.
• Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns dagligdag i børnebyen, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene som udgangspunkt henvendelse til skolelederen.
• Forældrene retter som udgangspunkt henvendelse til skolens ledelse, såfremt de oplever, at principper, værdiregelsæt, antimobbestrategi og ordensregler, som er fastsat i samarbejde med bestyrelsen ikke efterleves.
• Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten. Relevante personaler i børnebyen bør inddrages, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten.

De næste skridt:

• Skolelederen formidler strategien til forældre, elever og medarbejdere.
• Skolelederen implementerer strategien efter drøftelse med skolebestyrelsen.
• Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever strategien.

Strategien ligger i forlængelse af såvel børnebyens fundament og værdisæt og børnebyens øvrige politikker og strategier, som af kommunens mål og rammer samt folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 2, stk. 3 at: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.

Strategien er udarbejdet i 2014, og revideret i marts 2023 af bestyrelsen i Darum børneby i samarbejde med ledelse og personale.

Strategien evalueres løbende af bestyrelsen.

Etiske principper

• Skriv aldrig, når du er vred
• Undgå personlige angreb
• Vær saglig og ordentlig i din kommunikation

Øvrige oplysninger:

I skal, som forældre vide, at skolen altid er åben for dialog og samarbejde omkring jeres barn. Skolens principper, strategier og politikker kan findes på skolens hjemmeside. Det, som ikke befinder sig under vores skole, der gælder kommunens strategier.

Den nye mobilpolitik for Darum Børneby

Darum Børneby er i udgangspunktet mobilfri (ungdomsklubben dog undtaget), hvilket betyder, at alle børn afleverer deres mobiler og smart watches, når de møder ind om morgenen. Eleverne får dermed først mobiler og ure retur, når de skal hjem igen. Når børnene møder ind i SFO og/eller fritidsklub, skal telefonen blive i tasken.

Brug af it og elektroniske apparater er dog en naturlig del af undervisningen i Børnebyen, hvorfor eleverne må anvende elektroniske apparater, når det er relevant for gennemførelsen af undervisningen og til gavn for elevernes faglige udbytte. I disse tilfælde stilles disse til rådighed af Darum Børneby.

Skolen kan ikke stilles til ansvar for bortkomst og beskadigelse af de indsamlede ejendele. Selvom skolen tilbyder opbevaring i aflåste skabe, er det fortsat på eget ansvar, at man medbringer sin mobil eller sit smart watch. Vi opfordrer generelt til, at børnene ikke medbringer mobiltelefon eller smart watch i Børnebyen.  

Vedtaget i Darum Børnebys bestyrelse den 5. september 2023.

Kostpolitik for Darum Børneby

Formål og baggrund 
En del af Darum Børnebys sundhedspolitik er kostpolitikken, der tager udgangspunkt i Esbjerg kommunes kostpolitik.
Mad og drikke er en integreret del af det hele menneske og dets udvikling, læring og dannelse. Derfor er en nærende madpakke en vigtig del af en aktiv skoledag.
Børns grundlæggende daglige kost er et forældreansvar. Dette betyder, at skolen forventer at børn har spist en nærende morgenmad, inden de møder i skolen og har en madpakke med, der dækker det enkelte barns behov. Boden skal ses som et supplement hertil.

Madpakker og drikke 
Det prioriteres, at børnene får spist deres mad. Samtidig prioriteres det at børnene altid spiser sammen med en voksen
Darum Børneby har alle børn mulighed for at spise og drikke i pauser eller i løbet af formiddag/eftermiddag.
Børnene har køleskabe til rådighed.
Vand er det eneste der reelt slukker tørst, og børnene har adgang til koldt og rent vand inde og ude hele dagen.
Der opfordres til, at børnene har vand med i drikkedunkene.

Søde sager 
Slik, kage, sodavand og andre søde fødevarer hører ikke til i hverdagen. Energidrikke accepteres ikke i Darum Børneby.

Fødselsdage/mærkedage
I forbindelse med fødselsdage eller andre mærkedage kan der dispenseres herfor i samarbejde mellem lærere/pædagoger og forældre.
Der opfordres til at følge de officielle kostråd i forbindelse med fødselsdage.
Der opfordres ligeledes til ikke at give børnehavebørn slik med i hånden efter endt fødselsdag i hjemmet.

Oplysning/undervisning 
I Darum Børneby arbejdes der gennem oplysning med at lære børnene om gode kostvaner. Der arbejdes med at skelne mellem sunde, mindre sunde og usunde fødevarer. Dette med udgangspunkt i de altid gældende officielle kostråd.

Særlige ønsker eller behov
Såfremt der er forældre hvis børn har særlige ønsker eller behov i forhold til drikke - og madvaner, kan der altid træffes aftaler med personalet i Darum Børneby.

Bestyrelsen for Darum Børneby, juni 2018

Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune

Esbjergs Kommunes ”Ramme for ordblindeindsats” beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

De grundlæggende værdier i ”Ramme for ordblindeindsats” bygger på Esbjerg Kommunes børne- og ungesyn, der er fastsat i Børn & Ungepolitikken.

” Den internationale dysleksiforening (International Dyslexia Association, IDA) definerer ordblindhed på følgende måde:

”Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk grundlag. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdighed og færdighed i at udnytte skriftens alfabetiske princip (lydprincip). Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og til færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden” (The International Dyslexia Association, Ordblindhed i grundskolen, Ministeriet for børn, undervisning go ligestilling, side 20)

Jo før problemerne erkendes og opdages, desto bedre resultater kan der opnås. Selv om det er sværere for ordblinde at lære at læse, så kan det lykkes, men det kræver en væsentlig større indsats og mere støtte.

Ordlindevanskeligheder eller dysleksi findes hos alle typer af børn, og for det enkelte barn er det en udfordring, der er til stede i alle skolens fag. Derfor skal skolens indsats også være målrettet alle fag, og den kompenserende indsats, der skal iværksættes, skal løftes af alle undervisere, der er omkring eleven. Skolen skal have en særlig opmærksomhed på, at manglende trivsel hos en elev kan være tegn på faglige udfordringer, der skyldes ordblindevanskeligheder.

Skolen skal udvise en særlig opmærksomhed på, hvorledes der kan arbejdes med læseunderstøttende it-programmer, og at elever med dysleksi generelt har behov for at kunne tilgå tekster digitalt – dette skal den enkelte underviser tage hensyn til i undervisningens tilrettelæggelse.

Hver enkelt skole skal ud fra nedenstående oversigt lave en plan for skolens ordblindeindsats. Planen skal ligge offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside. I planen skal det fremgå, hvorledes skolen arbejder med IT- understøttende redskaber og sikrer, at ordblindeindsatsen sker i alle fag. Planen revideres en gang årligt i forbindelse med skoleårets start.

Revideret august/september 2023 af Tanja Gotsæd Olsen, læsevejleder og Henrik Fribæk, skoleleder Darum Børneby