Politikker og strategier

I Darum Børneby har børnehave, skole, SFO og klub slået kræfterne sammen i ét fælles univers, hvor vi skaber tryghed, læring og trivsel for børnene i Børnebyen.

Formål

I Darum Børneby er vi sammen om at skabe trivsel og læring. I Darum Børneby dyrker vi fællesskabet på tværs af alle børnebyens institutioner, herunder også dagplejen. 

Formålet med antimobbestrategien er, at arbejde trivselsfremmende og derved forebygge mistrivsel og mobning med udgangspunkt i børnebyens fundament og værdisæt:

Vi arbejder med kerneværdierne: Forældresamarbejde, pædagogisk retning, kommunikation, brug af udendørs ressourcer, trivsel, fællesskab, fælles børnesyn og faglig udvikling. Alle otte elementer fungerer som rettesnor for det daglige arbejde, som skal fremme læring og trivsel i hele Børnebyen.

Målet er, at skabe rammer for trygge og udviklende børnefællesskaber, hvor den enkelte elev kan udvikle sig både fagligt og personligt.

Målsætninger

1. Vi ønsker at fremme trivslen og derved forebygge mobning og lignende situationer.
2. Vi ønsker at undgå mobning ved at opbygge trygge og tolerante fælleskaber for alle.
3. Vi ønsker at tydeliggøre retningslinjer i håndteringen af mobning og lignende.

Definition af mobning

Mobning er en systematisk udstødelseshandling, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har lav tolerance. Konsekvenserne af dette kan blive, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik.

Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Mobning kan foregå i de fysiske rum men også digitalt.

Kompleksiteten i forståelsen af mobning som fænomen er høj, og vi tager udgangspunkt DCUM´s vejledning ”Hvad er mobning og mobbelignende situationer” i vores definition.

• Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning.
• Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, så den der bliver mobbet mister status.
• Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe.
• Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte.

Derudover bruger vi DCUM´s 8 tegn på mobning som rettesnor i vurderingen af, hvorvidt et børnefællesskab er i risiko for, at decideret mobning opstår.

1. Når drillerier ikke længere er for sjov
2. Når konflikter ikke længere kan løses
3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
4. Når der er utryghed i fællesskabet
5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
6. Når der er mangel på empati
7. Når der er ubalance i fællesskabet
8. Når der er ensomme elever i fællesskabet

https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf

I børnebyen har vi et stort fokus på, hvordan vi anvender digitale medier i vores hverdag.

I 2023 indførte vi mobilfri børneby, såvel i skoledelen, som i fritidsdelen (dog ikke ungdomsklubben).

Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi (mobil eller websites). Disse personer og den udvalgte person oplever en social tilknytning til de digitale fællesskaber. Den digitale mobning foregår som oftest på sociale medier.

• Det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen
• Det spredes hurtigt til et stort publikum
• Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere
• Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er
• Afsenderen mente det måske ikke som mobning

Nedenfor beskrives overordnet, hvad vi kan gøre for at forebygge mobning.

Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i Børnebyen.

Den lokale ledelse:

• Sikrer at der laves national trivselsundersøgelse og undervisningsmiljøundersøgelse, og at der arbejdes systematisk hermed efterfølgende. Herunder anvender vi i Darum Børneby værktøjet: Klassetrivsel.dk, som er et trivselsværktøj, som personalet løbende kan anvende efter behov. Værktøjet kan danne et øjebliksbillede af klassens trivsel, med gode muligheder for opfølgning med klassens elever og eventuelt forældregruppen.
• Sikrer at der laves udviklingsplaner i Hjernen & Hjertet på alle klassetrin.
• Har fokus på at styrke børnefællesskaber i mange forskellige arenaer og via forskellige fælles aktiviteter i løbet af et skoleår.
• Skaber dialog med personale og elever om, hvad mobning er, og hvordan skolen kan arbejde med de 8 tegn på mobning.
• Tager afsæt i Børnebyens værdier og børnesyn i hverdagens beslutninger og i skolens udviklingsarbejde.
• Har et stærkt fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder.

Personale:

• Alle klasseteams udarbejder en teamkontrakt (læs: en pædagogisk-didaktisk udviklingsplan) med individuelle fokuspunkter for alle klasser i Darum Børneby med det overordnede formål, at afstemme rammerne for samarbejdet for det kommende skoleår.
• Arbejder med trivsel og udarbejder udviklingsplan i Hjernen & Hjertet på alle klassetrin.
• Anvender TOPI (2 gange årligt), den nationale trivselsundersøgelse og klassetrivsel.dk i teamsamarbejdet om klassens trivsel.
• Har kendskab til de 8 tegn på mobning.
• Skaber dialog om forståelsen af vigtigheden af trivslen for at undgå mobning på forældremøder.
• Er rollemodeller og taler pænt til og om alle andre mennesker.
• Forholder sig nysgerrigt til børns oplevelsesverden og har kendskab til, at grænsen for oplevelsen af mobning er forskellig fra barn til barn.
• Alle lærere og pædagoger skal indgå i et forpligtende samarbejde omkring trivsel og konflikthåndtering.
• Alle lærere og pædagoger er forpligtet til at arbejde med social træning i klasserne. Det skal fremgå af klassens teamkontrakt.

Elever:

• Fortæller til voksne, hvis de oplever, at andre ikke har det godt.
• Giver udtryk for det, hvis noget er svært i skolen.
• Via dialog og inddragelse af elev- og børnebyråd arbejdes der kontinuerligt med det gode undervisningsmiljø i børnebyen.

Forældre:

• Taler positiv og pænt om børnebyen, herunder personale, andre forældre og børn.
• Går i dialog med børnebyen ved bekymring, både for enkelte børn og børnegruppe.

Nedenfor beskrives mere konkrete fokusområder fra den daglige dag i børnebyen.

Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i børnebyen.

I frikvarterer

Den ansvarlige pædagog og lærer i skoledelen sikrer, at alle elever kommer godt ud til frikvartererne og bliver, til den sidste elev har forladt klassen/gangen.
Aktiviteter styret af pædagoger/lærere kan etableres i særlige tilfælde.
Pædagoger og lærere har tilsynsforpligtelse og tilstræber en høj grad af kommunikation med klasseteamet.

 

Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution

Lærere og pædagoger sørger for en tryg og god overgang fra skole til SFO/klub.
De voksne, der har haft eleven i løbet af dagen tilstræber kommunikation til SFO’ens og klubbens personale.
Lærere og pædagoger indgår i et forpligtende teamsamarbejde.

 

På digitale medier

Vi er mobilfri i Darum Børneby.
Klassekursus i digital dannelse på 4. årg. (via aftale med SSP-forebyggelse).
Der skal være en gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning.
Børnebyen har fokus på adfærden omkring digitale medier, og personalet/forældrene skal følge med i den digitale udvikling.
Digitale medier skal være et punkt på forældremøder i skolen samt indgå i undervisningen.

 

Samarbejde med forældre

På informationsmøderne i forbindelse med førskolen præsenteres forældrene for skolens antimobbestrategi.
Der afvikles obligatoriske forældrearrangementer med SSP om det gode forældrefællesskab på 0., 3. og 6. årg. samt elevernes digitale dannelse på 4. årgang.
På forældremøderne tales der om trivsel, teamkontrakt, iværksættelse af gode fællesskaber, god kommunikation i forældregruppen samt forældre og skole imellem. Der henvises endvidere til kommunikationsstrategien på børnebyens hjemmeside.
Klasseteamet og forældre indgår løbende i dialog om den fælles indsats i forhold til at opnå bæredygtige og solide klassefællesskaber (jf. teamkontrakt).

Hvis vi får kendskab til mobning eller mobbelignende situationer, gælder nedenstående retningslinjer. Vi vil altid til en start kontakte berørte forældre med en orientering/et møde, hvor vi orienterer om gældende udfordringer. Når berørte forældre er orienteret, vil vi tage udgangspunkt i nedenstående retningslinjer fra DCUM:

Den lokale ledelse:

• Sikrer at DCUMs retningslinjer for håndtering af mobning overholdes.
• Arbejder ud fra at:
  • Sikre at sagen undersøges.
  • Sikre at sagen afdækkes.
  • Udarbejde handleplan inden for 10 dage.
  • Bruger støtte værktøjer fra DCUM:

https://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole/vaerktoejer-og-vejledninger.

Personale:

• Er meget opmærksom på den enkelte elevs og klassens trivsel eller mangel herpå.
• Har kendskab til DCUMs vejledninger til håndtering af mobbesager og lignende.
• Anvender redskaber derfra ved behov.

Elever:

• Fortæller de voksne på skolen eller en anden tryghedsperson, hvis de selv oplever mobning eller oplever, at andre bliver mobbet.

Kommunikation i Darum børneby

Kommunikation er vigtig i samarbejdet mellem børnebyen og hjemmet.

God kommunikation fremmer samarbejdet og understøtter læringen. Derfor er det et af fokusområderne i Darum børneby.

 

Formål

Formålet med Darum børnebys kommunikationsstrategi er at fremme målrettet, åben og rettidig kommunikation mellem børneby og hjem. Kommunikationen mellem børnebyen og hjemmet skal sikre, at børnebyen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling og det fællesskab det skal ske i.

 

Mål

• At kommunikationen mellem børneby og hjem opleves af alle parter som anerkendende, åben og respektfuld.
• At alle forældre og ansatte kender børnebyens retningslinjer for, hvem de skal kontakte i forskellige situationer.
• At det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns hverdag i børnebyen.
• At børnebyen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.

Med baggrund i ovenstående og som en del af børnebyens kommunikationsstrategi har bestyrelsen opstillet en række gensidige forventninger til alle parter:

• En gode tone baseret på tillid og respekt.
• Fælles ansvar for den gode kommunikation.
• Åben kommunikation med barnet i centrum.
• Ordentlighed, tydelighed og ærlig kommunikation skaber gode og tillidsfulde relationer.

Som udgangspunkt foregår kommunikationen mellem børnebyen og hjem via AULA.

 

AULA anvendes til:

• Korte beskeder.
• Anmodning om telefonisk kontakt eller et møde.
• Sygemelding.
• Anmodning om fritagelsen fra undervisning (højst en dag egen lærer, ved flere dage kontaktes skolens ledelse).
• Tilmeldinger til f.eks. skole/hjemsamtaler, ture ud af huset.
• Billedgallerier

 

På AULA finder du/I desuden:

• Information fra børneby til hjem.
• Ugeplaner/dagbøger.
• Telefonnumre til skolens ansatte.

 

Samtaler/møder er til:

• Information (forældremøder mv).
• Handleplaner.
• Konfliktløsning.

 

Hjemmesiden: darum.dk/darum-boerneby/ er til:

• Generel information om børnebyen.

• Information til alle fra børnebyens ledelse og bestyrelsen.

 

Børnebyens ansvar i at sikre den gode kommunikation:

• Børnebyen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer samt hvilke træffetider, de enkelte ansatte har (hverdage mellem 8.00-16.00).
• Børnebyen informerer så hurtigt som muligt en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær.
• Børnebyen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre så hurtigt som muligt med henblik på en tilfredsstillende løsning for begge parter.
• Børnebyen tilstræber at kommunikere tydeligt og rettidigt til forældrene.
• Børnebyens personale svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældrene - som hovedregel indenfor 2 arbejdsdage.

Forældrenes ansvar i at sikre den gode kommunikation:

• Forældrene kontakter børnebyens personale inden for deres træffetider (mellem kl. 8.00- 16.00).
• Forældrene holder sig orienteret om barnets dagligdag i børnebyen via AULA mindst to gange om ugen.
• Forældrene skal som udgangspunkt orientere børnebyen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens dagligdag i børnebyen.
• Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns dagligdag i børnebyen, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene som udgangspunkt henvendelse til skolelederen.
• Forældrene retter som udgangspunkt henvendelse til skolens ledelse, såfremt de oplever, at principper, værdiregelsæt, antimobbestrategi og ordensregler, som er fastsat i samarbejde med bestyrelsen ikke efterleves.
• Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten. Relevante personaler i børnebyen bør inddrages, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten.

De næste skridt:

• Skolelederen formidler strategien til forældre, elever og medarbejdere.
• Skolelederen implementerer strategien efter drøftelse med skolebestyrelsen.
• Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever strategien.

 

Strategien ligger i forlængelse af såvel børnebyens fundament og værdisæt og børnebyens øvrige politikker og strategier, som af kommunens mål og rammer samt folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 2, stk. 3 at: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.

 

Strategien er udarbejdet i 2014, og revideret i marts 2023 af bestyrelsen i Darum børneby i samarbejde med ledelse og personale.

Strategien evalueres løbende af bestyrelsen.

 

Etiske principper

• Skriv aldrig, når du er vred
• Undgå personlige angreb
• Vær saglig og ordentlig i din kommunikation

 

Øvrige oplysninger:

I skal, som forældre vide, at skolen altid er åben for dialog og samarbejde omkring jeres barn. Skolens principper, strategier og politikker kan findes på skolens hjemmeside. Det, som ikke befinder sig under vores skole, der gælder kommunens strategier.

 

Den nye mobilpolitik for Darum Børneby

 

Darum Børneby er i udgangspunktet mobilfri (ungdomsklubben dog undtaget), hvilket betyder, at alle børn afleverer deres mobiler og smart watches, når de møder ind om morgenen. Eleverne får dermed først mobiler og ure retur, når de skal hjem igen. Når børnene møder ind i SFO og/eller fritidsklub, skal telefonen blive i tasken.

 

Brug af it og elektroniske apparater er dog en naturlig del af undervisningen i Børnebyen, hvorfor eleverne må anvende elektroniske apparater, når det er relevant for gennemførelsen af undervisningen og til gavn for elevernes faglige udbytte. I disse tilfælde stilles disse til rådighed af Darum Børneby.

 

Skolen kan ikke stilles til ansvar for bortkomst og beskadigelse af de indsamlede ejendele. Selvom skolen tilbyder opbevaring i aflåste skabe, er det fortsat på eget ansvar, at man medbringer sin mobil eller sit smart watch. Vi opfordrer generelt til, at børnene ikke medbringer mobiltelefon eller smart watch i Børnebyen.  

 

Vedtaget i Darum Børnebys bestyrelse den 5. september 2023.

Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune

Esbjergs Kommunes ”Ramme for ordblindeindsats” beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

De grundlæggende værdier i ”Ramme for ordblindeindsats” bygger på Esbjerg Kommunes børne- og ungesyn, der er fastsat i Børn & Ungepolitikken.

”Den internationale dysleksiforening (International Dyslexia Association, IDA) definerer ordblindhed på følgende måde:

”Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk grundlag. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdighed og færdighed i at udnytte skriftens alfabetiske princip (lydprincip). Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og til færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden” (The International Dyslexia Association, Ordblindhed i grundskolen, Ministeriet for børn, undervisning go ligestilling, side 20)

Jo før problemerne erkendes og opdages, desto bedre resultater kan der opnås. Selv om det er sværere for ordblinde at lære at læse, så kan det lykkes, men det kræver en væsentlig større indsats og mere støtte.

Ordlindevanskeligheder eller dysleksi findes hos alle typer af børn, og for det enkelte barn er det en udfordring, der er til stede i alle skolens fag. Derfor skal skolens indsats også være målrettet alle fag, og den kompenserende indsats, der skal iværksættes, skal løftes af alle undervisere, der er omkring eleven. Skolen skal have en særlig opmærksomhed på, at manglende trivsel hos en elev kan være tegn på faglige udfordringer, der skyldes ordblindevanskeligheder.

Skolen skal udvise en særlig opmærksomhed på, hvorledes der kan arbejdes med læseunderstøttende it-programmer, og at elever med dysleksi generelt har behov for at kunne tilgå tekster digitalt – dette skal den enkelte underviser tage hensyn til i undervisningens tilrettelæggelse.

Hver enkelt skole skal ud fra nedenstående oversigt lave en plan for skolens ordblindeindsats. Planen skal ligge offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside. I planen skal det fremgå, hvorledes skolen arbejder med IT- understøttende redskaber og sikrer, at ordblindeindsatsen sker i alle fag. Planen revideres en gang årligt i forbindelse med skoleårets start.

Tidspunkt	Opgave	Faglige opmærksomheds-punkter	I Darum Børneby betyder det, at…. (indsats/ansvarlig)
Skolestart	Overlevering fra dagtilbud til skole Indsats tilrettelægges ud fra dagtilbuds handleplan i Hjernen og hjertet	Forsinket sprogudvikling Forsinket taleudvikling Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger. Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter fx strømpe, længst. Barnet har vanskeligt ved at benævne ord. Vanskeligheder ved at rime og remse, huske sangtekster og følge længere beskeder. Barnet viser ringe interesse for bøger og bogstaver fx i eget navn. Ordblindhed eller læsevanskeligheder i familien	Følgende aktiviteter og redskaber anvendes: Der er sprogvisitter mellem pædagoger i børnehaven og 0. kl. Tæt samarbejde med talepædagog. ”Hop om bord med lyd og ord” er obligatorisk uv-materiale i 0. kl. Motorisk screening (MUGI) i førskolen – motorikundervisning af børn med motorisk udfordringer. Test og dokumentation: ”Sproglig udvikling”, Hogrefe ”Sprogvurdering”, DPF Der indskrives i Hjernen og Hjertet
0.– 1. klasse	Obligatorisk sprogvurdering Senest september 0. kl   Ministeriets sprogvurdering modul i Hjernen og hjertet   Handleplan for elever i risiko, Hjernen og hjertet.   PLM med elevens lærere, hvor sprogvurderingen indgår	Ordblindhed i familien Vanskeligheder med at: - rime (at forstå at to ord er i lydfamilie med hinanden selvom de ikke ligner hinanden i betydning (fx måtte, potte) - huske bogstaver og tal Forsinket ekspressivt sprog. - opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord. Fx hvordan ordet lur vil lyde, hvis man fjerner det første l - huske ord. - lære alfabetet og oversætte bogstavet til lyd og bogstavfølger til ord. - genkende (hurtigt) hyppige ord i læsning og med stavning Svært ved at huske navnene på retninger (højre, venstre) og abstrakte begreber som ugedage og måneders navne.	LUS (læseudviklingsskema) efter behov
Slutning af 0. klasse/starten af 1. klasse, midten af 1. klasse eller slutningen af 1. klasse.	Risikotest for ordblindhed Testen er individuel og skal teste alle elever i en klasse med første trin jf. politisk beslutning.   Elever med lav score på første trin, testes også på andet trin. Elever med lav score på andet trin, testes også på tredje trin.	Alle elever skal testes i 0./1. klasse. Testene som udføres senere kan gennemføres blandt andet på baggrund af:   Lav score på de traditionelle test/screeningsredskaber af bogstavkendskab. Fonologisk opmærksomhed og tidlige læsefærdigheder, som nogle skoler allerede anvender. Dansklærerens observationer af elevernes vanskeligheder med den læseforberedende undervisning i bogstaver og lyde og/eller selve den tidlige læseundervisning.	Risikotest for ordblinde i Hjernen og Hjertet i slutningen af 0. klasse, midten af 1. klasse og i slutningen af 1. klasse.   Vi tester alle elever i Darum Børneby ud fra ovenstående, og ikke blot elever, som er under mistanke.
Slutning af 2. kl. eller start 3. kl.	DVO-screening DVO - screening af alle. For elever i risiko laves individuel DVO-test. Handleplan i Hjernen og hjertet	Faglige udfordringer Manglende børnestavning Usikker lyd-bogstav Vanskeligheder med at stave Læser meget langsomt og upræcist	Følgende aktiviteter og redskaber anvendes: Læseløft efter behov Tæt samarbejde med talepædagog Alle elever introduceres til App-writer VAKS-kurser efter behov Supplerende læseundervisning     Test og dokumentation: ”skriftsproglig udvikling”, Hogrefe (har erstattet den nationale test under frisættelsen) DVO i august i 3. kl. – der etableres læseløft for svage læsere efterfølgende (hvis ikke den er udarbejdet i slutningen af 2. klasse) LUS   Der indskrives i Hjernen og Hjertet
3. klasse (slutningen)	National ordblindetest   På de elever der har vist tidlige risikotegn, og har modtaget særligt tilrettelagt forløb i indskolingen. Testen tages tidligst i slutningen af 3. kl. Testperioden er i henhold til standardisering marts – juni   Handleplan i Hjernen og Hjertet	Fortsat faglige udfordringer - usikker afkodning og vanskeligheder med alderssvarende skriftsprog. Vanskeligheder med at: - formulere sig skriftligt. - tilegne sig fremmedsprog. Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer.	På baggrund af ovenstående indsatser i 0.-3. kl. og efter individuel vurdering af eleverne i 3. kl. laves der ordblindetest. I tilfælde af ordblindhed tilbydes ordblinde pitstop af Esbjerg kommune Handleplan i Hjernen og Hjertet
4-6 kl.	Opfølgning på Nationale test Afdækning af om der er tale om ordblindhed for de elever der ved de nationale obligatoriske test i læsning (i delprøven afkodning), i 4. og 6. årgang i kategorierne ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation. Der kan anbefales en individuel afdækning passende for alderstrinnet. Ved begrundet mistanke om ordblindhed anvendes den nationale ordblindetest. Handleplan i Hjernen og Hjertet	Fra mellemtrinnet og frem forventes det at eleverne i folkeskolen kan tilegne sig viden via læsning. Børn med ordblindhed bliver udfordret i særlig grad af dette spring i omgivelsernes forventning til læsefærdighed, ligesom de igen bliver udfordret ved skift i uddannelsesniveau. Derfor kan ordblindheden vise sig relativt sent eller man kan få vanskelighederne ”igen”. Kendetegnende er typisk stavevanskeligheder, højt tidsforbrug i læsning, som medfører manglende læseforståelse samt vanskeligheder med at lære fremmedsprog.	Vi er frisatte for obligatorisk af anvende Nationale Test under Velfærdsforsøget.
4. – 6. klasse	Faglige opmærksomhedspunkter Fra mellemtrinnet og frem forventes det at eleverne i folkeskolen kan tilegne sig viden via læsning. Børn med ordblindhed bliver udfordret i særlig grad af dette spring i omgivelsernes forventning til læsefærdighed, ligesom de igen bliver udfordret ved skift i uddannelsesniveau. Derfor kan ordblindheden vise sig relativt sent eller man kan få vanskelighederne ”igen”. Kendetegnende er typisk stavevanskeligheder, højt tidsforbrug i læsning, som medfører manglende læseforståelse samt vanskeligheder med at lære fremmedsprog.		Følgende aktiviteter og redskaber anvendes: Individuelle forløb ift. specifikke vanskeligheder VAKS Supplerende læseundervisning IT-støtte med App-writer Klassekonference v. dansklærer og læseresurse NOTA.dk I tilfælde af ordblindhed tilbydes ordblinde pitstop af Esbjerg kommune Test og dokumentation: ”Skriftsproglig udvikling”, Hogrefe     LUS Handleplan udarbejdes i Hjernen og Hjertet

 

Revideret august/september 2023 af Tanja Gotsæd Olsen, læsevejleder og Henrik Fribæk, skoleleder Darum Børneby

Darum Børneby spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet. Den åbne skole styrkes ved såvel at drage nytte af lokalsamfundet som i aktiv samarbejde med lokale både idræts- og kulturforeninger. Dette gælder særligt Darum Idrætsforening.

Formål:
At skabe et konstruktivt og værdiskabende samarbejde mellem Darum IF og Darum Børneby til glæde for lokalområdets børn og med henblik på at gavne læring og trivsel.

Mål:
DB og DIF samarbejder om at skabe en rød tråd i de arrangementer fra enten DB eller DIF, hvor det er naturligt at inddrage den anden part. Inddragelsen skal give børnene en oplevelse af, at læring og trivsel foregår i mange sammenhænge og at det i disse tilfælde blandt andet omhandler sundhed.

Aftaler:
DB har ansvaret for årligt i første kvartal at invitere til samarbejdsmøde med DIF, hvor Darum Børnebys årshjul gennemgås og det aftales, hvem der er tovholder på de vedtagne aftaler.
Bestyrelsen for DB følger op hvert år i april på, hvilke aftaler der er indgået med DIF og evaluerer efter arrangementer/anderledes dage på både proces, indhold og afvikling.
Som del af denne aftale indgår samarbejde omkring arrangementerne ”Idræt til du segner” og ”Darum Børneby Dag” på tværs af afdelinger.