Politikker og strategier

Vi har i området etableret en samarbejdsstruktur i forhold til Sammenhængende Skolestart, der sikrer fælles mål for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel.
Formålet med samarbejdet er at skabe en tryg og pædagogisk sammenhæng for børnene, når de vinker farvel til børnehavelivet og fortsætter livet på skolen. Ved overgangen fra dagtilbud til skole skal det som minimum sikres at:

• Der i distriktet er fastsat konkrete og sammenhængende værdier som der arbejdes ud af. De handler om hvordan vi arbejder sammen i tiden op til start i førskole og om, hvordan vi sammen med forældrene skaber de bedste muligheder for, at jeres barn får en tryg skolestart.
• Der afholdes møde mellem børnehavepersonale og skolens personale i professionelle læringsmiljøer, hvor førskole og værdierne drøftes.

Herværende materiale er udarbejdet af pædagoger, børnehaveklasseledere og afdelingsledere fra Vitaskolen.

Dagtilbud Sædding Gjesing:

• Afd. Bakkegården
• Afd. Grønlandsparken
• samt Møllehusene

Sammenhængende mål for pædagogiske indsatser i dagtilbud, førskole og 0. klasse i forhold til læringsstrategierne:​

• Matematisk opmærksomhed /Naturfaglige fænomener
• Kreative og musiske udtryksformer /Kulturelle udtryksformer
• Krop og bevægelse
• Sprog
• Barnets alsidige udvikling / Sociale/kompetencer og Engagement og fællesskab

Børnene oplever glæden ved at færdes i naturen og udvikler respekt for natur og miljø. Børn skal lære om årstiderne og kunne erfare naturen med alle sanser og kende til, hvad der er af muligheder for læring gennem leg og planlagte aktiviteter i naturen.

Naturfaglige fænomener 

Læringsmål i daginstitution

• Har respekt for og udviser glæde ved at færdes, udforske, sanse og lege i naturen
• Har viden om dyr og deres livsbetingelser
• Har kendskab til kategorier, vægt/form/antal/mønstre
• Kender de 4 årstider
• Kendskab til hvor tingene kommer fra – og hvad tingene kan blive til
• Kender til gode miljøvaner
• Kendskab til tallene 0-10

Aktiviteter

• Inddrage årstider i aktiviteter – så/spire-små kravl-høst-kælk
• Aktiviteter som kan give viden om kategorier, vægt/form/antal/mønstre
• Eksperimentere: flyde/synke – tyngdekraft – olie/vand, kulde/varme
• Tale om og mærke årstidernes skifte
• Afholde maddage
• Skrive, tegne, tælle

Matematisk opmærksomhed

Læringsmål i førskole

• Kendskab til at genkende tal fra 0-10
• Kendskab til at skrive tallene fra 0-10
• Kendskab til dage, uger, måneder.
• Kendskab til størst/flest og mindst/færrest

Aktiviteter

• Aktiviteter om at skrive, tegne og tælle.
• Aktiviteter med talsymboler
• Aktiviteter om størst/flest og mindst/færrest

 Naturfaglige fænomener

Læringsmål i førskolen

• Kendskab til de 4 årstider
• Udforske, færdes, lege i naturen
• Kendskab og viden om naturfænomener
• Skabe respekt og interesse for naturen

Aktiviteter 

• Tale om årstiderne
• Ture i nærmiljøets skove, strande mm.
• Vække og fastholde barnets interesse
• Arbejde med natur, som eksempel dyr, skrald, blomster mm.

Børnene færdes i naturen. De oplever og afprøver hvad naturen kan bruges til. Børnenes kreativitet og fantasi kommer i spil.

Matematisk opmærksomhed 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse

• Skal kunne læse og ordne encifrede tal
• Kendskab til talsymboler
• Skal have viden om metode/bestemme antal i hverdagen
• Genkende og beskrive enkle figurer og mønstre
• Skabe viden om matematiske begreber

Aktiviteter 

• Opgaver vedrørende at skrive, tegne og tælle
• Aktiviteter med talsymboler
• Opgaver med genkendelse af tal og figurer
• Matematik udendørs, brug naturen
• Brugen af forskellige talstafetter.

Naturlige fænomener 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse

• Genkende årstider
• Skabe respekt og interesse for naturen
• Kendskab til naturfænomener
• Lege og færdes i naturen

Aktiviteter 

• Tale om årstiderne
• På tur i nærmiljøet
• Besøge naturskoler
• Inddrage dyrene i naturen

Matematik er mange forskellige ting. Derfor er legen også en vigtig faktor i matematikaktiviteterne. Børn leger matematiklege i sandkassen.

Kulturelle udtryksformer daginstitution

Læringsmål i daginstitution

• Har kendskab til forskellige familietyper
• Har viden om dansk kultur og børnenes kulturelle baggrund
• Kender nærmiljøet og har viden om Esbjerg
• Har oplevet museum, bibliotek og andre kulturelle tilbud
• Eksperimenterer og udtrykker sig med forskellige materialer
• Kendskab til musik og teater

Aktiviteter 

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Kreative aktiviteter. Tegne/male/ klippe lege med perler evt. i relation til højtider, årstider osv.
• Følge børnenes spor – hvad er de optagede af eks. via medier, IPads – film – formidle/omforme det til leg.
• Ture i nærområdet.
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Samling
• Sang og musik i forbindelse med traditioner

Kreative og musiske udtryksformer i førskolen

Læringsmål i førskolen

• Opleve kunst og kultur
• Udtrykke sig æstetisk
• Mødet med andre kulturer, kende og forstå egen kultur
• Mødet med andre udtryksformer giver kendskab til at sprog, vaner og levevilkår er forskellige

Aktiviteter 

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Emneuger i relation til højtider / årstider
• Ture i nærområdet.
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Samling
• Sang og musik i forbindelse med traditioner
• Børnelitteratur, film, faglitteratur
• Musik og billeder
• Kulturelle arrangementer
• Rollespil, mimik og drama

Kreative og musiske udtryksformer 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse 

• Kan udtrykke sig i billeder, musik og drama

Oplevelse:

• Kan fortælle om egne oplevelser af billeder, musik og drama
• Har viden om basale karakteristika for kunstneriske genrer

Fremstilling:

• Eleven kan eksperimentere med egne udtryk i billeder, musik og drama alene og i fællesskab
• Eleven har viden om basale redskaber og teknikker inden for billeder, musik og drama

Kommunikation:

• Eleven kan anvende digitale medier i bearbejdelsen af oplevelser og i kreative udtryk
• Eleven har viden om digitale medier

Aktiviteter

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Emneuger i relation til højtider / årstider
• Ture i nærområdet og fjernområdet
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Sang og musik i forbindelse med traditioner
• Oplever teater og musik i musikhuset
• Oplever teatergrupper på skolen
• Opfører selv teater

Rytme og sang giver børnene nye måder at udtrykke sig på. Drama giver børnene mulighed for at spejle sig i hinanden, hvilket giver børnene inspiration og forståelse for hinanden i deres lege med hinanden.

Her handler det om styrke og udholdenhed, samt koncentration og balance.

Krop og bevægelse 

Læringsmål i daginstitution

Viser glæde ved at udfolde sig fysisk

• Har begyndende kendskab til sammenhæng mellem kost, bevægelse og sundhed.
• Har fornemmelse for egen krop og dens signaler – og handler ud fra det.
• Er i stand til at risikovurdere – afstemme egen fysiske formåen med udfordringerne.
• Kan afstemme de fysiske udfoldelser til situationen (ude/inde)
• Viser interesse for at tegne, skrive, klippe mv.
• Har bevidsthed om god hygiejne; hvornår vi vasker hænder osv.
• Selvhjulpen hed

Aktiviteter

• Motorisk leg ude og inde.
• Inddragelse og deltagelse i hverdagens gøremål.
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – empati.
• Klare sig selv så meget som muligt – med omsorg.
• Gymnastik og rytmik
• Regellege
• Sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter

Bevægelsesdag giver børnene mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Her videreudvikler de bl.a. kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske aktiviteter.

Læring i førskolen

• Motoriske færdigheder styrker forudsætning for udvikling
• Styrke færdigheder, udholdenhed og bevægelighed
• Aktiv brug af natur og nærmiljø
• Udforskning af kroppens muligheder og begrænsninger
• Erfaring i at koble talt sprog med kropssprog

Aktiviteter

• Plask og vandleg
• Idræt
• Motorisk leg ude og inde.
• Inddragelse og deltagelse i hverdagens gøremål.
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – empati.
• Klare sig selv så meget som muligt – med omsorg.
• Regellege
• Sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter
• MUGI (motorisk test)
• Afprøve muligheder og begrænsninger

Straffet lege giver børnene mulighed for at udfolde sig motorisk, men vigtigere giver det børnene anledning til at lære hvad samarbejde er og hvordan vi i fællesskab opnår det.

Læringsmål i 0. klasse

• Kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen

Fysik aktivitet:

• Kan bruge kroppen varieret
• Har viden om motorik og kroppens opbygning

Bevægelse og leg:

• Kan lege alsidigt
• Har viden om legeformer, herunder digitale lege

Krop og hygiejne:

• Behersker basal personlig hygiejne
• Har viden om bakterier og hygiejneregler

Det sunde valg:

• Kan sammensætte et sundt måltid
• Har viden om kostråd

Rundt på min skole:

• Kan færdes sikkert på skolens områder
• Har viden om skolens regler og fysiske rammer

Trafik og færdsel:

• Kan begå sig i trafikken
• Har viden om enkle trafikregler

Aktiviteter

• Idræt og svømning
• Daglige dukse
• Emne uger omkring sundhed og bevægelse
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – har empati for andre.
• Klare sig selv så meget som muligt
•  Udvidede regellege
• Udvidede sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter

Bevægelse kommer til udtryk på mange forskellige måder i hverdagen.  Når børnene spiller dødbold lege skal de både samarbejde, bevæge sig og have empati for andre, så alle hygger sig i legen.

Barnets alsidige personlige udvikling 

Læringsmål i daginstitution

• Kan mærke og sætte ord på følelser; håndtere og kommunikere dem til omverden
• Er opmærksom på og handler efter egne og andres grænser
• Kan skabe, udvikle og vedligeholde venskaber
• Kan fordybe sig i længere tid i aktiviteter, som både er selvvalgte og ikke selvvalgte
• Kan håndtere, at andre vinder/bestemmer
• Udvikle et stadig mere nuanceret kendskab til sig selv og andre
• Kan sætte sig i andres situation – vise empati
• Kan vente på tur
• Tager initiativer/byder ind med forslag
• Kan stå frem – være i centrum
• Har mod på at lære nyt; møde det ikke-kendte
• Kan udføre små opgaver (f.eks. gå på en anden stue og hente noget)
• Kan efterspørge, modtage og give hjælp til/fra kammerater

Aktiviteter

• Vente på tur/opmærksomhed
• Inddrage børnene i daglige gøremål og beslutninger (ejerskab)
• Anerkende barnets grænser.
• Støtte barnet i at sætte ord på dets følelser.
• Dialog i alle hverdagens gøremål
• Støtte børnene i at blive selvhjulpne
• Støtte barnet i selv at begynde at ræsonnere. F.eks. opmuntre barnet til selv at kigge ud af vinduet og finde svar på, hvad for noget tøj det skal have på, på legepladsen, frem for at give det svaret.
• Holde samling
• Aktiviteter, hvor det enkelte barn får mulighed for leg og fordybelse
• Spille spil
• Arbejde med barnets opfattelse af sig selv som en vigtig medspiller ad gruppen

Sociale kompetencer 

Læring i daginstitution

• Oplever succeser/tackler nederlag
• Bidrager til at løse konflikter
• Kan forstå egne og andres grænser – og agere derefter
• Kan give plads til andre børns initiativer
• Udviser hensyn og hjælpsomhed
• Kan agere i forskellige arenaer
• Kan indgå i regel-lege
• Skaber venskaber/tætte relationer med børn og voksne
• Vedligeholder venskaber/tætte relationer med børn og voksne
• Har tilhørsforhold til et fællesskab /oplever sig som en del af et fællesskab
• Respekterer andres ting, fælles ting og passer på tingene
• Viser omsorg for hinanden og respekterer hinandens forskelligheder og signaler

Aktiviteter 

• Spiser sammen og gør måltidet til en social begivenhed
• Implementerer metoder fra ”Fri for Mobberi”
• Børnene opfordres til at hjælpe hinanden
• Der samarbejdes omkring hverdagsrutiner.
• Går 2 og 2 hånd i hånd når vi er på tur
• Anerkender og sætter ord på det enkelte barns forskellige følelser
• Der tilrettelægges aktiviteter, hvori der er bundne opgaver.
• Holder samling
• Regellege og –spil.

Leg

Her indgår børnene i samspil med hinanden. Knytter venskaber, aftaler legens indhold og lærer at sige til og fra. Er opmærksomme på hinanden og kunne håndtere, at andre bestemmer.
Tager initiativer, byder ind med forslag
Børn bearbejder oplevelser og udvikler kompetencer hele tiden – også igennem den frie leg.

Engagement og fællesskab

Læringsmål i førskolen

• Udvikling sker i samspil
• Daginstitution skal være lydhør og medlevende
• Individet er værdsat og beskyttet i fællesskabet
• Forstå og se samspil i grupper
• Få et mere nuanceret kendskab til sig selv og andre
• Føle sig genkendt og husket
• Kunne indgå positivt i grupper, venskaber, kulturer børn/børn og børn/voksne
• Normer og regler

Aktiviteter

• Vente på tur/opmærksomhed
• Inddrage børnene i daglige gøremål og beslutninger (ejerskab)
• Anerkende barnets grænser.
• Støtte barnet i at sætte ord på dets følelser.
• Dialog i alle hverdagens gøremål
• Støtte børnene i at blive selvhjulpne
• Støtte barnet i selv at begynde at ræsonnere. F.eks. opmuntre barnet til selv at kigge ud af vinduet og finde svar på, hvad for noget tøj det skal have på, på legepladsen, frem for at give det svaret.
• Holde samling
• Aktiviteter, hvor det enkelte barn får mulighed for leg og fordybelse
• Arbejde med barnets opfattelse af sig selv som en vigtig medspiller ad gruppen
• Fri for Mobberi eller Trin for Trin
• Samarbejdsøvelse
• Gruppeopgaver (opgaver der kun kan løses som gruppe)
• Regelspil
• Regellege
• Stop

Læringsmål i 0. klasse

• Kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre
• Kan opbygge og efterleve klassens normer
• Har viden om skolenormer, herunder normer for digital adfærd
• Kan tage initiativ og fastholde valg
• Har viden om mulighed for indflydelse i sociale og faglige fællesskaber
• Har viden om spilleregler for samvær
• Kan handle hensigtsmæssigt på egne og andres følelser
• Har viden om følelser og deres udtryk
• Kan vurdere egne styrker og svagheder
• Har viden om, at personer er forskellige

Aktiviteter

• Kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre
• Kan opbygge og efterleve klassens normer
• Har viden om skolenormer, herunder normer for digital adfærd
• Kan tage initiativ og fastholde valg
• Har viden om mulighed for indflydelse i sociale og faglige fællesskaber
• Har viden om spilleregler for samvær
• Kan handle hensigtsmæssigt på egne og andres følelser
• Har viden om følelser og deres udtryk
• Kan vurdere egne styrker og svagheder
• Har viden om, at personer er forskellige

Fantasi og leg er en god måde at lære hinanden at kende på.
Vigtigere giver det mulig for børnene, at lære de sociale spilleregler og normer.

Den spontane samt den voksenstyrede leg og bevægelse betyder meget for barnets trivsel og mulighed for at udvikle sig optimalt, både personligt og socialt. Leg er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. For barnet ligger målet i selve legen. Det betyder dog ikke, at der ikke er læring i leg.

Mobning er gentagne handlinger, der holder en eller flere elever uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning kan op-stå i fællesskaber, som mangler noget positivt at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.

Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. 

Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.  

For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. 

På Bohrskolen har vi nul tolerance over for mobning eller lignende = utrygge fællesskaber. Det vil sige, når vi bliver bekendt med det, handler vi.

Det er vigtigt at præcisere, hvad der menes med "mobning", for ellers benyttes ordet om mange forskellige situationer, der måske slet ikke er mobning. Det betyder i praksis, at voksenmiljøet enten kommer til at bagatellisere eller overdramatisere sociale begivenheder blandt børn. Derfor bruges ovenstående definition.

Gennem skoledagen

• Alle lærere og pædagoger skal indgå i et forpligtende samarbejde omkring trivsel og konflikthåndtering.
• Alle lærere og pædagoger er forpligtet til at arbejde med social træning i klasserne. Det skal fremgå af klassens årsplan.
• Klasseteamet sammenholder en gang om året TOPI samt trivselsmålingen for at arbejde forebyggende i forhold til at understøtte et godt og trygt undervisningsmiljø.

Deltagere: Elever, personale
Ansvarlig: Personale
Tidsplan: Hele året

I frikvarterer

• Den ansvarlige pædagog og lærer sikrer, at alle elever kommer godt ud til frikvartererne og bliver til den sidste elev har forladt klassen/gangen/klyngen.
• Aktiviteter styret af pædagoger / lærere kan etableres i særlige tilfælde.
• Pædagoger og lærere har tilsynsforpligtelse og tilstræber en høj grad af kommunikation med klasseteamet.

Deltagere: Elever
Ansvarlig: Personale
Tidsplan: Hele året

Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution

• Lærere og pædagoger sørger for en tryg og god overgang fra skole til SFO/klub.
• De voksne, der har haft eleven i løbet af dagen tilstræber kommunikation til SFO’ens og klubbens personale.
• Lærere og pædagoger indgår i et forpligtende teamsamarbejde.

Deltagere: Personale
Ansvarlig: Personale
Tidsplan: Hele året

På digitale medier

• Klassekursus i digital dannelse på 4. årg. i forbindelse med, at eleverne får udleveret en computer af skolen*.
• SSP-oplæg om digital dannelse på 7. årg. for elever og forældre*.
• Der skal være en gensidig forpligtende dialog mellem personale og forældre om digital mobning.
• Skolen har fokus på adfærden omkring digitale medier, og personalet/forældrene skal følge med i den digitale udvikling.
• Digitale medier skal være et punkt på forældremøder i skolen samt indgå i undervisningen.

Deltagere: Personale
Ansvarlig: Personale
Tidsplan: Kontinuerlig * ad punkt 1 og 2 minimum

Samarbejde med forældre

• På informationsmøderne i forbindelse med førskolen præsenteres forældrene for skolens antimobbestrategi.
• Der afvikles obligatoriske forældrearrangementer med SSP om det gode forældrefællesskab på 0., 3., 6. og 7. årg. samt elevernes digitale dannelse på 4. årgang.
• På forældremøderne tales der om trivsel, iværksættelse af gode fællesskaber, samt god kommunikation i forældregruppen.
• Klasseteamet og forældre indgår løbende i dialog om den fælles indsats i forhold til at opnå bæredygtige og solide klassefællesskaber. 

Deltagere: Personale, Forældre
Ansvarlig: Personale, Forældre
Tidsplan: Hele året

De involverede

• Hvis skolens personale selv eller af andre bliver gjort opmærk-somme på, at der foregår mobning eller lignende i en klasse kontaktes nærmeste leder for iværksættelse af en koordineret indsats, herunder afdækning af undervisningsmiljøet i klassen via bl.a. klassetrivsel.dk. Såfremt det konkluderes, at der foregår mobning eller lignende, skal der inden for 10 arbejdsdage, inkl. afdækning, udarbejdes en handlingsplan. Denne oprettes som en udviklingsplan i Hjernen og Hjertet. Der gives en tilbagemelding til forældrene i forhold til afdækningens indsatsområder samt til iværksættelse af eventuelle tiltag. Tilbagemeldingen foregår på et forældremøde.
• Ved synlig mobning eller lignende i en klasse, skal der handles øjeblikkeligt; også selvom afdækningen af undervisningsmiljøet i klassen endnu ikke er tilendebragt.

Deltagere: Ledelse, Personale, Forældre
Ansvarlig: Ledelse, Personale, Forældre
Opfølgning: Aftales på møde

Klassen/børnegruppen

• Klasseteamet udarbejder og iværksætter i begyndelsen af skoleåret trivselsaftaler sammen med eleverne, hvor der er fokus på fællesskabet.

Deltagere: Klasseteamet, Elever
Ansvarlig: Klasseteamet
Opfølgning: Kontinuerligt

Forældre

• Skolen forventer, at man som forældre kontakter skolen, hvis man erfarer, at ens barn bliver mobbet eller mobber andre.
• Skolen forventer, at man som forældre deltager aktivt i det videre forløb.

Deltagere: Personale, Forældre
Ansvarlig: Forældre

• Antimobbestrategien er på dagsordenen til klasseteammøder.
• Der afholdes en årlig trivselsdag i starten af skoleåret, hvor elevernes klasseaftaler udarbejdes/revideres.
• Der er fokus på gode fællesskaber i klasserne. Der udarbejdes klasseaftaler mellem eleverne i forbindelse med trivselsdagen og klasseaftaler mellem klassens forældre i forbindelse forældremødet.
• Alle elever gennemfører den nationale trivselsundersøgelse.
• Klasseteamet gennemfører TOPI en gang om året, og der udarbejdes eventuelle fokuspunkter på baggrund heraf.
• Nyansatte lærere/pædagoger præsenteres for antimobbestrategien af den pædagogiske leder i forbindelse med ansættelsen.
• Ledelsen organiserer personalets tid, uddannelse og ressourcer, så der er mulighed for udvikling af skolens fællesskaber/teamsamarbejde
• Inspirationsmateriale fra DCUM kan findes på hjemmesiden  Dansk Center for UndervisningsMiljø 
• Skolebestyrelsen har fokus på antimobbestrategien. Den revideres hvert andet år på bestyrelsesmødet i august/september

Alle fokuspunkter udarbejdes i Hjernen og Hjertet

Udarbejdet august 2023, revideres august 2025

I flg. ”Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger” skal der udarbejdes en mål og indholdsbeskrivelse af Vitaskolens fritidsdel.

Beskrivelsen skal desuden tage udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen samt i Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik.

SFO’en er ligeledes ansvarlig for tilrettelæggelse og drift af skolens førskoletilbud så Esbjerg Kommunes model for Sammenhængende Skolestart og inkluderende overgange har også indflydelse på vores mål-og indholdsbeskrivelse.

På Vitaskolen tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet 6:00 – 19:00

Vi spænder vidt og rummer tilbud til børn og unge i vores skoledistrikt med det formål bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring – to begreber som, også er hinandens forudsætninger.

Vi skal tilstræbe, at alle børn skal blive så dygtige som muligt og at alle børn skal trives.
På Vitaskolen skal børn og unge have mod og lyst til læring.

Skolefritidsordning (SFO) for børn i førskole – 3. klasse

• Morgenmodul kl. 6:00-8:00*
• På skolefridage kl. 6:00-13:00

• Eftermiddag modul kl. 13:00-17:00 (fredag 16.00)
• På skolefridage kl. 8:00-17:00 (fredag 16.00)

Der er også mulighed for at vælge et heldagsmodul kl. 6:00-17:00 (fredag 16.00)

* Morgenpasning i 4., 5. og 6. klasse.

I juli måned tilbydes der en særligt tilrettelagt SFO. For at benytte dette tilbud skal man som forældre aktivt tilmelde sit barn og betale en særlig takst pr. påbegyndt uge.

Fritidsklub for børn i 4.-6. klasse

• Fritidsklub kl. 13:00-17:00 (fredag 16.00)*

* + tirsdag aften i 40 uger kl. 17:00-19:00 

• På skolefridage kl. 9:00-16:00

Ungdomsklub fra 7. klasse til 17 år.

• Ungdomsklub (tirs-, ons- og torsdag)** kl. 18:00-21:00

** i perioden 15/9-15/5

• Ungdomsklub (tirs-, og torsdag)*** kl. 18:00-21:00

*** i perioden 16/5 – 14/9

Klubben har helt lukket i ugerne 28, 29 og 30

Takster for SFO og Klub samt retningslinjer for sommer SFO kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside.

Det tætte samarbejde mellem skole og fritid understøttes bl.a. af én ledelse i form af en pædagogisk leder, der er daglig leder af både SFO og Klub og som sikrer, at personalet samarbejder på tværs af tilbuddene i hver afdeling.

Fritidsdelens pædagoger arbejder både med børnene i skolen og i SFO/ Klub. De fungerer som bindeled mellem undervisning og fritid - og de er med til at sikre barnets trivsel og læring gennem hele dagen.
De har alle – både Klub- og SFO pædagoger - en eller anden form for tilknytning til skolen.

Vi forpligter os til i vores fritidstilbud til større børn og unge (Klubberne) i samarbejde med børnene og de unge at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbuddet bidrager til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Desuden giver vi større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Det støtter dem også i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Vi har i området etableret en samarbejdsstruktur i forhold til Sammenhængende Skolestart, der sikrer fælles mål for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel.
Formålet med samarbejdet er at skabe en tryg og pædagogisk sammenhæng for børnene, når de vinker farvel til børnehavelivet og fortsætter livet på skolen. Ved overgangen fra dagtilbud til skole skal det som minimum sikres at:

• Der i distriktet er fastsat konkrete og sammenhængende værdier som der arbejdes ud af. De handler om hvordan vi arbejder sammen i tiden op til start i førskole og om, hvordan vi sammen med forældrene skaber de bedste muligheder for, at jeres barn får en tryg skolestart.
• Der afholdes møde mellem børnehavepersonale og skolens personale i professionelle læringsmiljøer, hvor førskole og værdierne drøftes.

Herværende materiale er udarbejdet af pædagoger, børnehaveklasseledere og afdelingsledere fra Vitaskolen.

Dagtilbud Sædding Gjesing:

• Afd. Bakkegården
• Afd. Grønlandsparken
• samt Møllehusene

Sammenhæng 

Vores erfaring og viden omkring tryghed og relationer danner grundlag for et tæt samarbejde med førskolen og deres personaler. Vigtigheden i at børnene får en god og tryg start på skolen, prioriterer vi højt, og derfor følger der personale med fra dagtilbud, som har stort kendskab til det miljø, barnet kommer fra og derved løbende kan have professionel sparring med skolens personale, som giver tryghed for både børn og forældre. 

Dagtilbud og skole aftaler besøg hos hinanden. Dette for at styrke samarbejdet pædagogerne imellem og børnenes kendskab til de nye voksne på skolen, men også fordi vi ved, det gavner børnenes læring og trivsel i overgangsperioden. 

Ved regelmæssige besøg styrker det bl.a. et fælles fagligt børnesyn pædagogerne imellem, som har indflydelse på en tryg overgang og det pædagogiske personales kendskab til det enkelte barn. 

Der afholdes møder med deltagelse af pædagogisk personale fra skole og dagtilbud, hvor det pædagogiske personale fra dagtilbud fortæller om barnets ressourcer og behov. Der fortælles også om særlige hensyn omkring det enkelte barn, som det er vigtigt, at skolen har kendskab til og har fokus på, ligesom erfaring omkring tiltag, som er til gavn for det enkelte barns trivsel og udvikling, deles mellem børnehave og førskole. 

Til disse samtaler deltager forældrene ved behov.

Forældresamarbejde 

Samarbejdet med jer er altafgørende for, at vi lykkes med vores opgave. Vi har derfor en forventning til jer om at bidrage til et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi er nysgerrige på hinandens perspektiver og respekterer hinandens forskellige roller i forhold til barnet. 

Vi lægger vægt på en åben kommunikation mellem skolen/dagtilbuddet og hjemmet om de ting, der er vigtige for at sikre barnets trivsel og udvikling. Det kan være om vigtige hændelser og begivenheder, som kan påvirke barnet. 

Vi er rollemodeller ift. børnene. Dette gælder også måden, vi kommunikerer på. Det er derfor vigtigt, at vi bakker hinanden op og taler i positive vendinger om hinanden, så barnet ved, vi arbejder sammen. 

Den primære kommunikationsplatform vi benytter os af er Aula. 

Derfor skal I, i overgangen til skole, blive ved med aktivt at bruge Aula, så vi sikrer, at vigtige informationer ikke går tabt. 

I takt med at børnene bliver ældre, vil den daglige og løbende informationen omkring barnets hverdag blive mindre, fordi børnene i højere grad selv kan fortælle om deres hverdag. Derfor vil nogle forældre kunne opleve at få færre informationer, når barnet starter i førskole. 

Den tætte kontakt til jer er vigtig for vores samarbejde, så tøv ikke med at tage fat i os, hvis der er noget, I har behov for at drøfte med os. 

Både i dagtilbud og skolen bruger vi Hjernen og Hjertet. Her ligger information om jeres barns trivsel og udvikling. 

I Hjernen og Hjertet bruger vi overgangsbeskrivelser til at sende information fra dagtilbud til skolen i overgangen. Derfor er det vigtigt, at I afgiver ”samtykke til overgang” i forældreportalen, når vi anmoder om det. Således får skolen de informationer, de har brug for, for at sikre jeres barn en god start på skolelivet. Der bliver ikke videregivet informationer til skolen, som I ikke har givet samtykke til. 

Ud over den daglige kommunikation er der arrangementer, I skal være opmærksomme på ift. overgangen til førskole: 

• Dagtilbud afholder forældremøde i september/oktober med deltagelse af en pædagogisk leder fra skolen. 
• I slutningen af året afholdes der førskolesamtaler i børnehaven. 
• I november afholder skolerne åbent hus arrangementer for børn og forældre. 
• I marts afholdes velkomstarrangement på skolerne for kommende skolebørn. 

Dannelse 

Overgangen fra daginstitution til førskole byder på et nyt kulturelt miljø, hvor barnet kommer med egne forventninger og erfaringer. 

I mødet med det nye, skolen, de fysiske rammer, nye børn og voksne samt nye hverdagsrutiner, er det vigtigt for barnet at kunne føle sig trygt og kunne begå sig i den nye hverdag. 

I fællesskabet er barnets dannelse betydningsfuld ift. at kunne agere selvstændigt og i samspil med gruppen. 

I børnehaven og i skolen er der fokus på, at børnene tilegner sig strategier og får erfaringer med at kunne begå sig i sociale sammenhænge. Der arbejdes med børnenes rummelighed og tolerance, således at der gives plads til hinandens forskelligheder. 

Når vi arbejder med barnets dannelse i forhold til overgangen til skole, har vi særligt fokus på: 

• At respektere andres grænser, men også være i stand til at ytre sig om egne grænser. 
• At vi alle er forskellige, og at dette ses som værdifuldt for fællesskabet. 
• At barnet kan aflæse den sammenhæng, det indgår i, og er i stand til at agere herefter. 
• At turde give sin mening til kende og at kunne lytte til andres perspektiver. 
• Demokratiske processer, hvor barnet er med til at sætte præg på sin hverdag samt acceptere, at det nogle gange er andre, der bestemmer. 

Forældrenes og pædagogernes rolle ift. barnets dannelse har stor betydning. 

Det er vigtigt, at I som forældre er gode rollemodeller og har en positiv tilgang til samarbejdet mellem skole/dagtilbud og hjemmet. På den måde kan I være med til, at barnet oplever tryghed og finder støtte ved de professionelle voksne, der kan guide dem, når behovet opstår. 

Fællesskaber 

Fællesskaber er en vigtig del af vores kultur, og menneskets udvikling sker i samspillet med andre. Derfor er det vigtigt med fællesskaber, hvor børnene hver især føler sig værdifulde. 

Alle har brug for, i et eller andet omfang, at være en værdifuld del af et fællesskab. Vi arbejder for og i fællesskaber, hvor der er plads til alle børn, og hvor de får mulighed for at byde ind med de ressourcer de har. 

Vi arbejder differentieret i fællesskabet, så alle børn oplever udfordringer og succeser. Vi indretter læringsmiljøer og sammensætter børnefællesskaberne ud fra professionelle overvejelser. 

Når børn indgår i nye sammenhænge og fællesskaber, kan det for nogen være svært at finde sin rolle i fællesskabet. Vi guider og hjælper børnene, så de oplever succes i de sammenhænge, de indgår i. 

I overgangen til skole øver vi sammen med børnene det at turde stå frem i lidt større fællesskaber, ex. til samling i børnehaven. Dette er en hjælp til, at de senere kan være aktivt deltagende i et klassefællesskab. 

For at give børnene de bedste forudsætninger for at blive en værdifuld del af fællesskaberne, kan I som forældre støtte jeres barn ved at være rollemodeller i forhold til at: 

• Overholde aftaler. 
• Udvise engagement. 
• Deltage i sociale arrangementer. 
• Støtte op om legeaftaler. 
• Tale pænt om andre. 

Vi har på Vitaskolen etableret en samarbejdsstruktur med dagtilbud i forhold til Sammenhængende Skolestart, der sikrer fælles værdier for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel.

Formålet med samarbejdet er at skabe en tryg og pædagogisk sammenhæng for børnene, når de vinker farvel til børnehavelivet og fortsætter livet på skolen.

Værdiordene er:

Sammenhæng 

Forældresamarbejde 

Dannelse 

Fællesskaber 

Tryghed og omsorg
I Fritidsdelen lægger vi stor vægt på børn og unges trivsel, vi vil gerne være et sted, der føles trygt for dem at være.

Det er at give tryghed og omsorg, når vi ser, hører og lytter til børnene og den unge og anerkender den enkelte, for det menneske det er, ser deres forskelligheder og anerkender at forskellige mennesker har forskellige behov og ikke nødvendigvis skal behandles ens.

SFO’ens tredje årgangs børn sluses naturligt over i vores klubber. Pædagogerne tager børnene med over i klubben og deres aktiviteter foregår der, sammen med en pædagog fra SFO’en som børnene kender. Ordningen er med til at sikre, at børnene bliver trygge ved overgangen mellem SFO og Klub og fortrolige med aktiviteterne og livet i Klubben.

Forældresamarbejde
I tråd med Esbjerg Kommunes Børn-og ungepolitik, så anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for deres børns udvikling og trivsel. Pædagogerne i Fritidsdelen samarbejder med forældrene på forskellig vis, afhængigt om deres barn går i SFO eller Klub.

Vi er bevidste om, hvor stor betydning et godt samarbejde mellem skole og hjem har for barnets og den unges trivsel i Fritidsdelen.

I praksis bruger vi, udover den personlige kontakt, forskellige digitale platforme i vores samarbejde.
Meddelelser og lign. lægges ud på Aula og forældrene bruger systemet til at kommunikere med pædagogerne.
På SFO’en er børnene tilknyttet basislokaler med kendte pædagoger, dette skulle gerne give forældrene mulighed for at møde voksne, der har kendskab til deres barns hele dag på skolen.

Fællesskab
I Fritidsdelen er børn og unge en del af et fællesskab, de indgår i en gruppe og får på den måde udviklet både deres sociale og kommunikative kompetencer. De kan spejle sig i jævnaldrende, lære at forhandle og løse konflikter.
De gør sig erfaringer med demokratiets spilleregler – nogle gange man må bøje sig for et flertal, man må vente på sin tur, man må dele tingene med andre og man må påtage sig et ansvar for sine ord og handlinger.
De får en oplevelse af, hvor positivt det kan være, at være del af et fællesskab.

Ansvarlighed
Pædagogerne har ansvaret for, at børn og unge får mulighed for en fritid, der tager
udgangspunkt i deres behov, interesser og evner.
Pædagogerne planlægger aktiviteter med udgangspunkt i gruppens behov, årstiden, aktuelle temaer, pædagogens kompetencer og de muligheder skolen og lokalområdet tilbyder.
Emner fra skolen inddrages i Fritidsdelen – det understøtter, at eleverne får mod og lyst til læring.

Børn og unge har ansvaret for deres eget valg af aktivitet, de har et ansvar over for de venner, de har indgået en aftale med, og de har et ansvar over for skolens og klubbens materiel. Vi lægger vægt på, at de rydder op efter sig selv – og at de generelt, er med til at passe på hinanden og vores SFO og Klub.
De har et ansvar for at tale pænt til og med hinanden og for at rumme hinandens
forskelligheder.

Forældrene har et ansvar for at støtte deres børn på disse områder og de har et ansvar for at informere personalet om deres barns kommen og gåen i SFO.

Forskelligheder
Fritidsdelen rummer børn og unge på forskellige alderstrin med forskellige ressourcer og med forskellige baggrunde og behov.
Det er pædagogens fornemste opgave at sikre, at Fritidsdelen er et sted for alle.
Pædagogerne gør brug af deres indsigt og viden fra team- og forældresamarbejdet i skolen samt fra team- og forældresamarbejdet i SFO og Klub.

Hvis mennesker skal behandles ens, skal de behandles forskelligt.

Hvis vi kan være med til at styrke den enkeltes selvværdfølelse og tro på sig selv, har vi skab et fundament for, at han/hun kan rumme andres forskelligheder.
Vi styrker disse sider i vores børn og unge, når vi sætter aktiviteter i gang, som udfordrer deres kunnen og viden og aktiviteter, der understøtter elevens mod og lyst til læring.
Vi tilbyder et varieret tilbud af aktiviteter og er opmærksomme på, at nå rundt om alle børn og deres forskelligheder. I klubberne har børn og unge en stor indflydelse på de aktiviteter, der finder sted.

Anerkendende miljø
Pædagogerne i Fritidsdelen har et godt kendskab til alle børn og unge samt deres
forskellige forhold. Den anerkendende tilgang fremmes, når man har et kendskab til baggrunden for børn og unges handlinger. Generelt handler det om at se, høre og lytte inden, man taler.
Pædagogerne følger op på børn og unges ideer og initiativer så de får en følelse af at have indflydelse på deres egen hverdag og, at deres mening har en værdi.
Det er det anerkendende miljø, vi tilstræber.

Samarbejde i nærmiljøets forskellige tilbud
Skolens fritidsdel står for førskoletilbuddet til kommende skolebørn.
Sammen med dagtilbud i Sædding-Gjesing området tilrettelægges et sammenhængs- og samarbejdsforløb, med henblik på gode sammenhænge, der understøtter et trygt skift mellem dagtilbud og skole. I dette samarbejde indgår også en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud, førskole og 0.klasse således, at der sikres en progression i børnenes læring.
SFO og Klubs tætte samarbejde skaber en god sammenhæng mellem disse to tilbud. Vi har pædagoger, der arbejder i begge tilbud, vi benytter begge tilbuds lokaler og vi samarbejder om fælles.

Vi åbner os mod lokalområdet

• Når vores børn og unge benytter områdets aktivitets-, kultur- og fritidstilbud. (F.eks. Cross, Skøjtning, Curling, Ridning, Svømning, Kunstmuseum, Esbjerg Museum, Bibliotek og skoletjenestens tilbud)
• Når de lokale idrætsklubber og foreninger besøger os på skolen.
• Når vi indgår aftaler med det lokale erhvervsliv.
• Når vi inddrager forældre i vores aktiviteter.

Leg og bevægelse
Vi vil gerne skabe et miljø, hvor der er mulighed for socialisering gennem respektfuldt samvær og leg.

Den spontane samt den voksenstyrede leg og bevægelse betyder meget for SFO barnets trivsel og mulighed for at udvikle sig optimalt, både personligt og socialt.
Leg er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. For barnet ligger målet i selve legen. Der er også læring i leg.

Legen danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentlig for etablering af venskaber.

Det er vigtigt at vi skaber rammer for, at barnet gennem leg får mulighed for, at opbygge og vedligeholde sociale relationer samt at tage ansvar.

Bevægelse er ikke kun et spørgsmål om motion og sundhed, men også om de processer, der sættes i gang, når man er flere samlet om en aktivitet. Desuden bliver børn og unge bevidste om deres egne fysiske styrker og svagheder – de får en øget kropsforståelse. Vi vil give dem muligheden for at udfordre sig selv og opleve en glæde ved at bruge kroppen.

Pædagogerne kan i kraft af deres faglighed tilrettelægge betydningsfulde kontekster, leg og pædagogik, der understøtter og udvider rækkevidden af børns handlemuligheder og som skaber rum for børns udvikling og læring.

Læring
SFO og Klub er en integreret del af skolen og fritidsdelens aktiviteter skal indgå i et samspil med skolens undervisning og skole/hjemsamarbejde. Fritidsdelens aktiviteter understøtter skolens undervisning i kraft af pædagogens arbejde begge steder. 

Man kan sige, at læring i Fritidsdelen sker i praksis og finder sted i et kollektivt læringsrum, i børn/ungegruppen i fællesskab og den er præget af stor frivillighed, idet børnene og de unge i vid udstrækning selv har indflydelse på, hvilke aktiviteter, de ønsker at deltage i.
Ved at omgås fagligt kompetente voksne, som har en anerkendende tilgang til børn og unge, lærer de også meget om social omgang med andre mennesker. Pædagogerne er gode rollemodeller for dem i en institution, hvor vi også ser det som en fornem opgave at bidrage til børnenes og de unges socialiserings- og dannelsesproces – hvilket også er læring, hvis vi antager, at læring bl.a. er:
”at det er den person, som gør erfaringen, der lærer og at læring finder sted i såvel
formelle som uformelle fællesskaber” (s.5, SFO – en del af skolens virksomhed, S.M. Harder og M.H. Pedersen – Dafolo)

Som nævnt flere gange: fritidens aktiviteter understøtter skolens vision om Livsmod & Læring på en kreativ og eksperimenterende skole.

Formål:

At fremme fællesskaberne og de sociale relationer blandt eleverne på Bohrskolen.

Gældende for:

Alle klasser på Bohrskolen.

Princip

Bohrskolen er i udgangspunktet mobilfri, hvilket betyder, at alle elever afleverer deres mobiler og smart watches, når de møder ind om morgenen. Eleverne får dermed først mobiler og ure retur, når de skal hjem igen.

Brug af it og elektroniske apparater er dog en naturlig del af undervisningen på Bohrskolen, hvorfor eleverne må bruge mobiltelefon, tablet og computer i timerne, når det er relevant for gennemførelsen af undervisningen og til gavn for elevernes faglige udbytte. Dette gælder også for fritidsdelen.

Det er læreren/pædagogen, der i den konkrete undervisnings-/fritidssituation vurderer, om anvendelsen af ovennævnte elektroniske hjælpemidler er relevant.

Skolen kan ikke stilles til ansvar for bortkomst og beskadigelse af de indsamlede ejendele. Selvom skolen tilbyder opbevaring i aflåste skabe, er det fortsat på eget ansvar, at man medbringer sin mobil eller sit smart watch.

Kasper Just Bonde
Bestyrelsesformand

Ole Lerke
Skoleleder

Udarbejdet af:
Skolebestyrelsen

Godkendt den:
19.06.2024

– en ramme for alle børns skriftsproglige udvikling

Målgruppen er alle børn

Skriftsprog dækker over alle aktiviteter, som har med sprog på skrift at gøre: afkodning, stavning, læsning og skrivning. Skriftsprogsvanskeligheder er derfor udfordringer i forhold til at læse og skrive.

Et barn kan have flere skriftsproglige vanskeligheder eller have skriftsproglige vanskeligheder samtidig med andre udfordringer som fx ADHD, autisme – her er der tale om sammensatte vanskeligheder.

Ramme for skriftsproglig indsats er en ramme om alle børns skriftsproglige udvikling i dagtilbud og folkeskoler i Esbjerg Kommune. Målet med rammen er at sikre 

• fokus på alle børns skriftsproglige udvikling
• tidlig identifikation af og indsats til elever i risiko for skriftsprogsvanskeligheder
• opsporing af og indsats til elever i skriftsprogsvanskeligheder herunder ordblindhed
• samarbejde omkring overgange 

Rammen indeholder fælleskommunale mål, som i høj grad er hentet i gældende lovgivning fx Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Fælles Mål. Derudover indeholder rammen anbefalinger, inspiration og obligatoriske tiltag / indsatser. Det er den enkelte institution / skole, der udfylder den sidste kolonne: Hvem gør hvad hvornår i vores institution / på vores skole. 

Indsatsniveauer

Skriftsprogsvanskeligheder kan placeres på et kontinuum fra milde til meget omfattende vanskeligheder og på et kontinuum fra forbigående til vedvarende vanskeligheder. Man må blandt andet forvente, at børn, unge og voksne med sproglige indlæringsvanskeligheder som ordblindhed og sprogforstyrrelsen DLD er blandt dem, der har de mest omfattende vanskeligheder. Desuden må man forvente, at deres vanskeligheder er sværest at afhjælpe, fordi der er tale om vedvarende vanskeligheder med at indlære og anvende forskellige sproglige delfærdigheder. Elever, hvis vanskeligheder bunder i manglende erfaring med det talte sprog og/eller med skriftsproget, kan derimod forventes at have mere milde vanskeligheder, der helt eller delvist kan forebygges og afhjælpes med de rette undervisningsindsatser. Det er forhold, man må tage højde for i tilrettelæggelsen af undervisningsindsatser for børn, unge og voksne, der enten er i risiko for at udvikle, eller som allerede har udviklet skriftsprogsvanskeligheder. F.eks. kan det være nyttigt at organisere undervisningsindsatserne på tre forskellige niveauer alt afhængigt af behovet hos den enkelte person.  

At tilrettelægge indsatser på tre niveauer har til formål at sikre en systematisk organisering og tilgang til arbejdet med skriftsprogsvanskelighederne, så børn, unge og voksne får størst muligt udbytte af undervisningen. Relevante undervisningsindsatser kan således omfatte: 

• Almene indsatser i form af forskellige former for undervisningsdifferentiering i klasseundervisningen 
• Målrettede indsatser i form af hold- og gruppebaseret undervisning 
• Særlige indsatser, der er tilpasset personens individuelle behov, og som med fordel kan varetages af undervisere med specialistviden

Kilde: https://nvol.dk/indsatsniveauer/

I rammen fremtræder de tre niveauer således:

• De GRØNNE felter i rammen viser, at området gælder ALLE børn.
• De BLÅ felter i rammen viser, at området gælder børn i RISIKO for skriftsprogsvanskeligheder.
• De ORANGE felter i rammen viser, at området gælder børn i skriftsproglige VANSKELIGHEDER.

Skriftsprogsvanskeligheder

Skriftsprogsvanskeligheder kan kort beskrives som vanskeligheder, der kommer til udtryk i afkodning, stavning, læsning og skrivning. Det kan være vanskeligheder med sprogforståelsen; det at forstå meningen med indholdet i en tekst, man læser, eller det at formulere sig fyldestgørende i en tekst, man skriver. Der kan også være vanskeligheder med afkodning og stavning; evnen til at omsætte bogstaver til lyd (afkodning) og omvendt: lyd til bogstaver (stavning). Eller det kan være en kombination af begge vanskeligheder. Skriftsprogsvanskeligheder opstår, når kravene til læsning og skrivning overstiger færdighederne. 

Det sproglige miljø, man færdes i som barn, ung og voksen, har afgørende betydning for udviklingen af både sproglige og skriftsproglige færdigheder. Skriftsprogsvanskeligheder kan skyldes sproglige indlæringsvanskeligheder, som er medfødte og vedvarende vanskeligheder med at indlære og anvende forskellige sproglige delfærdigheder. Ordblindhed og sprogforstyrrelser (fx DLD) er sproglige indlæringsvanskeligheder.

Kilde: https://nvol.dk/skriftsprogsvanskeligheder/

Specialpædagogiske skoletilbud / MIL

Børn, som er visiteret til specialpædagogiske skoletilbud, eller som har behov for specialpædagogisk bistand i almenklassen eller i mellemformer, kan have skriftsproglige udfordringer sammen med andre udfordringer. Barnets vanskeligheder kan også være en følge af andre udfordringer. Det kan I praksis være vanskeligt og forbundet med usikkerhed at afgøre, om elevens vanskeligheder er knyttet til andre vanskeligheder eller om de er specifikke. I ”Notat om ordblindhed og elever med specialpædagogiske behov” kan du læse om rammerne for testning af elever med sammensatte vanskeligheder. 

Dansk som andetsprog

Nye flersprogede elever starter på deres distriktsskole, hvor ansvaret for organisering af undervisningen er givet til den enkelte skole sammen med tildelingen af en fælles ressource. Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan det er organiseret og hvordan undervisningen tilrettelægges og udføres.

Der arbejdes ud fra materialet: ”Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer”

Kompetenceområderne ”læsning” og skrivning indgår i fagområdet Dansk som andetsprog:

Flersprogede børn kan have skriftsproglige vanskeligheder, som knytter sig til deres flersprogethed, men de kan også have andre skriftsproglige vanskeligheder som fx ordblindhed. Læs mere her

Flersprogede børn med skriftsprogsvanskeligheder kalder på et samarbejde med lærer, læsevejleder og ressourceperson med viden om dansk som andetsprog. I ”Opmærksomhedspunkter ved testning for ordblindhed” fremgår det, hvad man skal være opmærksom på, når man tester tosprogede elever for ordblindhed.

Overgange

Der er mange overgange i et barns dagtilbuds- og skoleliv. I overgangen er der risiko for, at vigtig viden om barnets skriftsproglige udvikling går tabt. Derfor er det vigtigt med samarbejde omkring overgange og grundig overlevering fra / ved

• dagtilbud til skole
• 0. klasse til 1. klasse
• lærer-/klasse-/skoleskift
• grundskole til ungdomsuddannelse

Der bør finde overlevering sted mellem afgivende og modtagende fagpersoner, hvor evt. skriftsprogsvanskeligheder nævnes. Det er vigtigt både at være opmærksom på ordblindhed og andre vanskeligheder. Klassekonferencer / læsevejleder kan fungere som bindeled ved skift internt på en skole. 

Inspiration til arbejdet med overgang kan findes her og her

I Esbjerg Kommune kan TVÆRSportalen og Hjernen & Hjertet være med til at understøtte samarbejdet omkring overgangene.

Samarbejde og roller

Børnenes pædagoger og lærere er vigtige personer i forhold til den skriftsproglige udvikling. De lærere og pædagoger, som dagligt er sammen med barnet, har en vigtig rolle både i forhold til at støtte barnets udvikling og opspore børn i risiko for skriftsprogsvanskeligheder. Det er væsentligt, at et team af pædagoger eller lærere har mulighed for at sparre med sproglige / læsefaglige ressourcepersoner om børns skriftsproglige udvikling generelt, og om børn i risiko og i vanskeligheder. Børn i risiko og i vanskeligheder kan desuden deltage i forløb med ressourcepædagoger i dagtilbud.

I skolens arbejde med rammen afklares det, hvilke opgaver der ligger hos lærerne og hvilke der ligger hos en læsefaglig ressourceperson. Vær opmærksom på at nogle tests fx Ordblindetesten kun må anvendes af personer, som er uddannet læsevejleder eller tilsvarende. 

I forhold til flersprogede elever anbefales et samarbejde mellem elevens lærere, læsevejleder og ressourceperson med viden om dansk som andetsprog

Elever i almenklasser med ordblindhed kan tilmeldes Støttefunktion for ordblinde elever. Hermed vil der være et samarbejde mellem elevens lærere, skolens læsefaglige ressourceperson og en ordblinderådgiver. Ordblinderådgiveren tilbyder et intensivt læringsforløb med årlige opfølgninger for elever med ordblindhed og forældrekurser. Hvis skolen er i tvivl, om en elevs udfordringer skyldes ordblindhed eller er i tvivl, om eleven kan testes for ordblindhed, kan de inddrage en ordblinderådgiver. 

Da en del af elevernes undervisning i skriftsprog foregår med digitale lære- og hjælpemidler, er et samarbejde mellem lærere og it-vejledere væsentligt både i forhold til teknisk og indholdsmæssig support. 

Skolens ledelse kan understøtte arbejdet med den skriftsproglige indsats gennem opmærksomhed, aftaler og systematik f.eks. ved at sætte temaet på dagsordenen og deltage i klassekonferencer.

Det kan også være relevant at samarbejde med skolens PLC-medarbejdere og kommunens tale/høre-konsulenter.

TVÆRSportalen og Hjernen & Hjertet

Vi bruger TVÆRSportalen i Hjernen & Hjertet til arbejdet med børn i skriftsprogsvanskeligheder.

Alle på den modtagende dagtilbud / skole, som har adgang til barnet i Hjernen og Hjertet, kan se aktive fokuspunkter.

Der skal være et samtykke fra forældrene ved overgange. Dette samtykke erstattes muligvis af en oplysning. 

Alle på den skole eller det dagtilbud, der har oprettet fokuspunktet, kan se afsluttede fokuspunkter.

Skole

Når et barn har skriftsproglige vanskeligheder, oprettes et fokuspunkt. Kalder fokuspunktet på gentagende møder eller udvikler vanskelighederne sig til skriftsproglige vanskeligheder eller mistanke om ordblindhed oprettes et TVÆRSforløb. Dette inkluderer børn der f.eks. har læseforståelsesvanskeligheder, afkodningsvanskeligheder, flersprogs/to-sprogsvanskeligheder, ordblindevanskeligheder.  Det kan være, at en risikotest for ordblindhed har givet anledning til yderligere handling i forbindelse med barnets udfordringer. I tilfælde heraf oprettes et TVÆRSforløb, hvor data vedr. forløbet deles med rette fagpersoner. 

I TVÆRSportalen følges forløbet i hele barnets skoleforløb. Hermed bliver TVÆRSforløbet stedet, hvor fagpersoner altid kan blive opdateret. Du kan læse mere om brug af TVÆRSportalen i forbindelse med skriftsprogsvanskeligheder på EKnet.

Samarbejde med forældre

Alle forældre skal orienteres om deres barns standpunkt i læsning og skrivning og have indsigt i, hvordan skolen arbejder, og hvordan de som forældre kan støtte barnet. Dette kan ske gennem skole-hjem-samtaler, meddelelsesbog eller lignende og via fokuspunkter i Hjernen & Hjertet / Forældreportalen

Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem:

Der er mange måder at evaluere og bedømme elevernes læsning og skrivning på, og det er oftest op til den enkelte lærer at vurdere, hvordan det gøres bedst. Der er mulighed for at anvende det nationale evaluerings- og bedømmelsessystem, som udrulles fra 2022 – 2027. 

• Folkeskolens Nationale Overgangstest fra 22/23 - 25/26

• Folkeskolens Nationale Færdighedstests i læsning og matematiske færdigheder fra 26/27 (læsning 2., 3., 4., 6. og 8. klasse)
• Screening for læsevanskeligheder i 1. klasse fra 25/26 (it-understøttet klassebaseret screening som bruges før risikotest for ordblindhed)

Så længe Esbjerg Kommunes skolevæsen er frisat, er der ikke krav om at anvende disse. Du kan få inspiration til test og evaluering her

IT

Skolen (lærerne, læsevejledere, it-vejledere m.fl.) understøtter elevernes arbejde med it, medier og teknologi både teknisk og indholdsmæssigt. Alle elever skal jvf. fælles mål for fagene arbejde med it, medier og teknologi som en del af undervisningen bl.a. gennem læringsplatforme / digitale læremidler. 

Elever kan også understøttes i læsning og skrivning med it-hjælpemidler. Ordblinde elever har ret til denne understøttelse – andre elever må gerne anvende den. Vær opmærksom på reglerne for prøve på særlige vilkår.

Du kan læse mere om it og teknologi i skolen her

Du kan blive inspireret vedr. læsning på digitale enheder her

Læs her (pdf)

Indhold:

• På vej
• Sikkerhed
• Rollemodeller
• Samarbejde
• Undervisning
• Undervisning på Vitaskolen
• Lokale forhold på Vitaskolen

Formålet med Vitaskolens trafikpolitik er

• at skabe trygge forhold på skolevejen samt på skolens område
• at skabe trygge rammer for eleverne, således at alle elever, der har mulighed for at gå, cykle eller køre på løbehjul/ skateboard, gør det
• at fremme, systematisere og koordinere skolens færdselsundervisning
• at forberede eleverne på at blive gode trafikanter, der er i stand til at vise hensyn og tage vare på sig selv i trafikken.

Det er vores ambition at frembringe optimale muligheder for, at elever, deres forældre samt personalet kan færdes sikkert omkring skolen, i og uden for skoletiden.

På vej

Børn der går og cykler i skole

Vitaskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.

Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. 

Skolens mål er derfor

• at flere elever går eller cykler i skole
• at eleverne kender trafikkens risikomomenter
• at eleverne bliver opmærksomme og ansvarlige trafikanter
• at eleverne opnår rutine i at færdes i trafikken
• at eleverne forstår trafikken som et område, hvor de har medansvar og forpligtelser.

Skolen forventer at:

• forældrene er ansvarlige for, at barnets cykel/ knallert samt eventuelt sikkerhedsudstyr er i lovlig stand.

Skolen sørger for at:

• eleverne deltager i gå- og cyklistprøver.

Børn der bliver transporteret i bil eller bus

Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn i skole, at tage hjemmefra i god tid, for at færdselsreglerne kan overholdes, og de nødvendige hensyn til alle trafikanter ved skolen kan tages.

Skolen forventer at:

• forældrene benytter de anviste parkeringsmuligheder i markerede p-båse, når barnet sættes af / hentes ved skolen
• forældrene overholder, at det er forbudt at parkere i afdelingernes skolegårde
• forældrene benytter de etablerede ”Kys & Kør” områder
• forældrene overholder de standsningsforbud, som er etableret
• forældrene respekterer skolepatruljerne, som er med til at sikre gående elevers adgang til skolen.

Skolen sørger for:

• i tilfælde af sne/ isslag at rydde adgangsveje og parkeringspladser på afdelingerne i det omfang, det er nødvendigt/ muligt
• at informere de af skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, om relevante aftaler, f.eks. forhold vedr. bakning i områder med børn.

Personalets befordring af elever

Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndigheds- indehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol/ selepude.

Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil.

I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks. skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.

Tung trafik på Vitaskolen

Det er ikke tilladt for lastbiler at bakke på skolens område, med mindre der er en person bag lastbilen, som sikrer, at kørselsretningen er fri.

I tidsrummet kl. 07:40 – 08:10 er det ikke tilladt for tung trafik at køre på skolens områder.

Sikkerhed

Cykelhjelm og refleksveste

En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 60%. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

Skolen anbefaler at:

• forældrene sørger for, at deres barn bruger hjelm og trafikvest.

Skolen forlanger at

• alle elever, som cykler i undervisningstiden, bruger cykelhjelm.
• alle medarbejdere bruger cykelhjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng.
• ingen elever ved ekskursioner eller lignende benytter løbehjul, heller ikke el-løbehjul.

Skolen sørger for at:

• eleverne kan låne en hjelm og trafikvest af skolen, hvis de skal på tur og har glemt deres egen
• alle elever i 0.klasse får udleveret trafikvest til privat brug.

Rollemodeller

På skolens matrikel, samt i selskab med elever uden for matriklen, repræsenterer personalet skolen og skal optræde som eksemplariske rollemodeller/ forbilleder.

I det hele taget er den voksne, personale som forældre, altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.

På Vitaskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette.

Børnene lærer af forældrene, og læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også, og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område.

Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks. forældremøder.

Samarbejde

På Vitaskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikker og tryg som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.

Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundejerforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels- og trafiksikkerheden.

Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger, herunder skolevejsprojekter.

Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner, herunder lygtekontrol m.m. i samarbejde med nærpolitiet.

På Vitaskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik.

Undervisning

Færdselsundervisning på alle klassetrin

Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag, men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag.

Eleverne skal opnå kompetencer inden for to områder: Trafikal adfærd og Ulykkeshåndtering.

Kompetenceområde: Trafikal adfærd

Efter 3. klassetrin: Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet
Efter 6. klassetrin: Eleven kan færdes sikkert i trafikken
Efter 9. klassetrin: Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken

Kompetenceområde: Ulykkeshåndtering

Efter 3. klassetrin: Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område
Efter 6. klassetrin: Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken
Efter 9. klassetrin: Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

Færdselskontaktlærer

På Vitaskolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune.

Færdselsundervisning på Vitaskolen

På Vitaskolen er klasselærerne ansvarlige for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

Klassetrin: 0. – 3. klasse
Emner:

• At være en sikker fodgænger og cyklist
• Betydning af sikkerhedsudstyr
• (hjelm – vest – lygter – m.m.)
• Førstehjælp

Handlinger:

• Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet
• Klasserne deltager i ”Alle børn cykler”

Materialer (inspiration til mulige materialer): 

• Min trafikbog
• Den store by
• Find Skiltet
• På gåtur med Albert og Rose
• av-av.folkehjaelp.dk

Klassetrin: 4. – 6. klasse
Emner: 

• Færdselsregler for cyklister
• Synlighed i trafikken
• Praktisk førstehjælp

Handlinger:

• Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

Materialer (inspiration til mulige materialer):

• Sikkertrafik.dk
• av-av.folkehjaelp.dk

Klassetrin: 7. – 9. klasse
Emner: 

• Kendskab til risici i trafikken og konsekvenser
• Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst

Handlinger:

• Førstehjælpskursus
• Besøg af Sikker Trafik LIVE

Materialer (inspiration til mulige materialer):

• 360 grader
• Sikkertrafik LIVE
• Sikker Trafik To Go
• Talknuser
• av-av.folkehjaelp.dk

Lokale forhold

• Cykelparkering ved ”kys og kør”.
• Cykelparkering ved svømmehal og B-bygning.
• Forældre afleverer børn i bil ved ”kys og kør” og langs med B-bygning.

Blå farve viser cykelparkering,
Orange farve viser forældreparkering
Rød farve viser personaleparkering
Grøn farve viser Kys og Kør samt gæsteparkering 

Udarbejdet af: Skolebestyrelsen
Godkendt den: 06.02.2024

Formål:

• At sikre overholdelse af folketingets lovgivning om, at ingen elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne må ryge eller tage snus m.m. i skoletiden – i lovgivningen kaldet røgfri skoletid.

Gældende for:

• Princippet er gældende for alle klasser på Bohrskolen.

Princip:

• Forældre til elever, som ryger eller tager snus m.m. i skoletiden, vil blive telefonisk kontaktet af skolen.
• Efter tre henvendelser fra lærer/klasselærer til hjemmet vil det ved et fjerde gentagelsestilfælde være den pædagogiske leder på afdelingen, som kontakter hjemmet. Forældrene vil blive opfordret til at hente deres barn hjem for resten af skoledagen, ligesom forældre og elev vil blive indkaldt til møde på skolen.
• Elever på 8. og 9. årgang, som flere gange overtræder Vitaskolens princip for nikotonfri skole, vil kunne få deres tilladelse til at forlade skolens område i frikvartererne inddraget i op til en måned.
• Det forventes, at man som forældre på Vitaskolen samarbejder med skolen om at forhindre, at eget barn ryger eller tager snus m.m. i skoletiden. Skulle det mod forventning ske, at hjemmet ikke bakker op om efterlevelse af Lov om røgfri skole, vil det kunne komme på tale, at skolen sender en underretning herom til de sociale myndigheder.
• For præventivt at understøtte eleverne i helt at undlade rygning og indtagelse af snus m.m. samarbejder Vitaskolen med Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune om forebyggende besøg i alle klasser på 7. og 8. årgang, og om nødvendigt også på 9. årgang.
• Vitaskolen kan ligeledes via Sundhed & Omsorg tilbyde rygestopkurser til elever, som er begyndt at ryge, men som gerne vil have hjælp til at holde op igen.

__________________              ________________
Kasper Just Bonde                    Ole Lerke
Bestyrelsesformand                  Skoleleder 
Bohrskolen                               Bohrskolen 

Udarbejdet af: Skolebestyrelsen
Godkendt den: 14.12.2023

Gældende for:

• Princippet er gældende for alle klasser på Bohrskolen.

På Bohrskolen skal al indtægtsgivende sponsorvirksomhed, der initieres af en ekstern partner, afvikles uden for skoletiden.

Interne, indtægtsgivende aktiviteter må gerne afvikles inden for skoletiden.

___________________            ________________
Kasper Just Bonde            Ole Lerke
Bestyrelsesformand             Skoleleder
Bohrskolen                Bohrskolen