Vitaskolen
Som en stor skole har Vitaskolen fordelen af mange og moderne faciliteter, der bakker op om trivsel, livsmod og læring. Samtidig har vi fokus på nærvær og tryghed for eleverne. I de ældste klasser kan eleverne fordybe sig i særlige linjer.
Vitaskolen ligger i bydelen Gjesing i det nordlige Esbjerg. Skolen har 965 elever fordelt på 42 klasser.
Vi har skole, SFO og Fritidsklub liggende samlet i ét fælles skolemiljø på Vester Gjesingvej.
Klar til livsmod og læring
På Vitaskolen er det allervigtigste for os at give eleverne mod og lyst til læring. Det får de nemlig brug for i hele deres liv. Livsmod og læring er et vilkår for de kommende generationer, og som skole er det vores opgave at sikre, at eleverne er klar og klædt godt på til at møde fremtiden. Foruden de obligatoriske skolefag står vi på et fundament, der bygger på internationalt udsyn, fællesskab, digital dannelse, kreativitet og eksperimenter. Sådan sætter vi retningen for vores skole.
God plads og mange faciliteter
Som en stor skole har vi mange forskellige faciliteter, der bakker op om inspirerende undervisning og elevernes trivsel i hverdagen. Vi har vores egen svømmehal på skolen, og der er god plads og moderne rammer om skoledagen, samtidig med at nærværet og trygheden er i fokus. Skolen ligger tæt på Nørreskoven og Fovrfeld Bæk, og derfor er det ligetil og oplagt for os at inddrage naturen i undervisningen og livet på skolen. Golfhytten, som ligger i Nørreskoven, er en del af Vitaskolen, hvilket gør det muligt at tilbyde vores elever udeskoleaktiviteter.
Plads til fordybelse
På Vitaskolen får de ældste elever mulighed for at fordybe sig ekstra med udgangspunkt i deres interesser. Vi har nemlig tonede linjer i 7.-9. klasse, og her vælger eleverne en retning, som de gerne vil dyrke og styrke sig selv endnu mere i. Det skaber energi og drivkraft og åbner for nye spændende muligheder i undervisningen. I øjeblikket har vi to linjer – den almene linje og Da Vinci Linjen, som er et tilbud til ambitiøse unge, der holder af at lære.
Det er også på Vitaskolen, at Esbjerg Kommunes Talentidrætsklasser holder til. Linjen er for unge idrætstalenter, som får mulighed for på samme tid at udvikle sig i deres sportsgren og blive udfordret fagligt.
Værdiregelsæt
Livsmod og læring
På Vitaskolen …
- møder vi hinanden med et smil
- lytter vi til hinanden og respekterer hinandens forskelligheder
- skaber vi glæde og motivation gennem sunde fællesskaber
- er vi nysgerrige og betragter fejl som læring
- udvikler vi robusthed gennem tro på egen værdi og egne evner
- fremmer vi elevernes mod og lyst til læring ved at møde dem på deres faglige niveau.
Ordensregler
- Vi er gode ved hinanden og os selv.
- Vi følger de voksnes beskeder.
- Vi passer på skolens og hinandens ting.
Skolens ledelse
Læs mere om skolens ledelse, og find kontaktoplysninger.
Skolebestyrelsen
Læs mere om skolebestyrelsens medlemmer, og hvad de arbejder med.
Politikker og strategier
Læs mere om skolens politikker og strategier.
SFO og klub
På skolen har vi en SFO og en klub. SFO-en er placeret på skolen, klubben ligger i nærheden. Der er tæt samarbejde mellem skole og fritid.
Profilklasser og toninger
Vitaskolen har bred vifte af linjer at vælge imellem. Det er fx spændende toninger, Da Vinci Linjen og Talentidrætsklasserne.
Ferie- og fridage
Skoleåret har ca. 200 skoledage. Hvert år bliver der vedtaget en ny ferieplan. Ferieplanen for skoleåret er fælles for alle folkeskoler i Esbjerg Kommune.
Skolens café
Læs mere om skolens café og EKbetalingskort
Undervisningsmiljøvurdering
Læs skolens Undervisningsmiljøvurdering
-
Vitaskolen
-
Vester Gjesingvej 28
-
6715 Esbjerg N
- E-mail: [email protected]
-
-
-
CVR: 29189803
-
EAN: 5798004982303
-
-
-
Smiley-ordningen
-
-
SFO
- Vester Gjesingvej 28
- 6715 Esbjerg N
- 76 16 59 60
-
- CVR: 29189803
- EAN: 5798004982518
-
Klub Vitaskolen
- Vester Gjesingvej 28
- 6715 Esbjerg N
- 76 16 59 60
-
- CVR: 29189803
- EAN: 5798004982518