Politikker og strategier

På Rørkjær Skole stræber vi efter et miljø, som bygger på trivsel for både fællesskabet og det enkelte individ, og hvor den enkelte kan udvikle sig i trygge rammer. Derfor accepterer vi ikke mobning, og det er en klar forventning, at både børn, elever, forældre og pædagogisk personale kender og efterlever strategien på området. Det vil også sige, at alle parter har ansvar for at gribe ind, hvis man får kendskab til mobning.

Formål:

Formålet er undgåelse af mobning ved bl.a. at inddrage børn, elever, forældre, lærere og pædagoger i det forebyggende arbejde. Tanken er, at vi igennem inddragelse skaber et stærkt fællesskab med høj tolerance for forskellighed, samt et trygt miljø, så alle børn og elever i løbet af skoletiden vil opleve at være en del af et fællesskab. Vi har en målsætning om, at støtte alle børn og elever, så de har gode forudsætninger for trivsel videre ud i ungdoms- og voksenlivet.

På samtlige klassetrin arbejdes der målrettet med klassens, og dermed den enkeltes, trivsel ved at:

• Klassens trivsel er fast punkt på forældremøderne. 
• Arbejde aktivt for at styrke forældrenetværk i klasserne (f.eks. via sociale arrangementer for hele klassen). Velfungerende forældrenetværk øger trygheden, så det bliver nemmere at kontakte hinanden i alle tænkelige situationer.
• Skolen har en klar forventning om, at samtlige hjem respekterer, at man som forældre ikke bagtaler eller taler negativt om hverken skolens personale eller andre børn og elever og deres familier i egne børns påhør.

• Lærere og/eller pædagoger tager hurtigst muligt en dybdegående samtale med de implicerede parter. Herunder afdækkes også, om mobningen evt. også finder sted digitalt. Skolen afdækker udfordringer via www.klassetrivsel.dk og DCUM’s 8 kendetegn for mobning.
• Der tages kontakt til forældrene til de implicerede børn og elever således, at disse er medansvarlige for at standse mobningen.
• Lærere og pædagoger omkring de implicerede børn og elever arbejder i de respektive klasser og i fritidstilbuddene med problematikkerne.
• MIL inddrages i planlægningen af det videre forløb, hvor der også undersøges muligheden for at inddrage andre samarbejdspartnere, SSP og forebyggelse. 
• Skolens personale er opmærksomme på, at resten af klassens forældregruppe kan have behov for en overordnet information evt. via besked i aula, møde mv. 

• Forældrenes ansvar: Forældrene skal acceptere og bakke op om skolens ordens- og værdiregelsæt for elever, så der tages hensyn til både egne og andres børn. 
• Børns eller elevernes ansvar: Børnene og eleverne skal acceptere skolens ordensregler og værdiregelsæt og motiveret forsøge at leve op til de gældende krav og anvisninger. 
• Personalets ansvar: Skolens ledelse og personale skal i sit virke både med og uden børn og elever være gode rollemodeller i forhold til ordensregler og værdiregelsæt. Skolen skal sikre dette via undervisning, synlighed og henvisning, så ordensregler og værdiregelsæt bliver en væsentlig del af skolens hverdag.

• https://dcum.dk/media/u3sntos2/hvad-er-mobning.pdf
• Mobning er handlinger, der holder en eller flere børn og elever uden for fællesskabet med bevidste eller ubevidste handlinger. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positivt at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.
• Årsagen skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet. 
• Mobning handler derfor om, at få øje på gruppens mønstre, og bekæmpelse handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker.

• Når drillerier ikke længere er for sjov – drillerier i sig selv fører ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet.
• Når konflikter ikke længere kan løses – konflikter kan have et positivt udviklingspotentiale.
• Når udstødelseshandlinger bliver systematiske.
• Når der er utryghed i fællesskabet.
• Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet – det er fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder, der er årsag til mobning.
• Når der er mangel på empati – kan ofte skyldes en overlevelsesstrategi.
• Når der er magt ubalance i fællesskabet – opstår når det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.
• Når der er ensomme elever i fællesskabet.

Nedenfor er en ikke udtømmende liste over mulige advarselssignaler, som forældre og andre voksne bør reagere på, hvis de oplever dette ved børn eller elever:

• https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/oevrige-sygdomme/mobning/
• Fravær fra skole
• Psykosomatiske symptomer (hovedpine, ondt i maven, søvnbesvær, træthed)
• Manglende fokus og koncentration
• Svært at placere i gruppearbejde
• Aggressiv eller destruktiv adfærd
• Nervøs adfærd
• Stille indadvendt adfærd
• Ensomhed og social isolation
• Ked af det – tristhed – depression
• Usikkerhed, lavt selvværd og negativt selvbillede
• Skiftende eller markant andre adfærdsmønstre
• Angst for skolelivet, især det sociale
• Ingen god ven i fritiden

• Rørkjær Skole arbejder præventivt med mobning ved blandt andet at have mobilfri skole, hvor mobiltelefoner hver morgen samles ind i mobilhotel.
• Esbjerg Kommune har forskellige fagpersoner, der kan trækkes ind i arbejdet omkring trivsel, og ikke mindst i samarbejdet forældre og skole imellem. 
• Rørkjær Skole har et stort kendskab til redskaber og muligheder, både når det gælder forebyggende arbejde, når reel mobning finder sted, samt ved håndteringen.
• Rørkjær Skole ønsker at handle før der foregår decideret mobning og digital mobning. Faktisk allerede når det sociale samspil i gruppen er presset og utrygt, også selvom det ikke går ud over bestemte elever.

• Afdækning: I det tilfælde der er tale om mobning vil mobbestrategien blive iværksat. Dette betyder, at lærerne og pædagogerne sammenholder og analyserer de data de har omkring klassen og de involverede børn og elever. Der vil blive udarbejdet en undersøgelse af klassens trivsel og mobning på www.klassetrivsel.dk og der vil blive kigget på de 8 kendetegn for mobning.
• Inddragelse, mødeafholdelse og handleplan: Når analysen foreligger træffes der beslutning om hvorvidt der er tale om mobning, derefter vil forældre til de involverede børn og elever, blive indkaldt til særskilte møder (opstartsmøde mobning). Til disse møder deltager forældre, MIL, læreteamet og eventuelle samarbejdspartnere. I løbet af mødet vil der i samarbejde blive udarbejdet en handleplan (fokuspunkt/udviklingsplan) for det videre arbejde med mobningen og barnet, eleven eller klassen. Ligeledes vil det blive aftalt, hvordan fremtidige opfølgningsmøder afholdes. Den eller de involverede elever inddrages inden mødet, for at høre deres version.
• Afklaring om mobning: I det tilfælde det vurderes, hvorvidt der er tale om eller ikke er tale om mobning, vurderes det mellem skole, forældre og ledelse, hvilken handling der skal iværksættes.

Hvis man som forældre, barn eller elever oplever, at skolen ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, kan der indsendes en klage til skolen. Klagen skal sendes til skolelederen, i emnefeltet skal der skrives ”klage mobning”.

Klagen vil efterfølgende blive gennemgået på skolen, hvorefter der træffes ny afgørelse, medhold, delvist medhold, eller ikke medhold.

Gives der delvist medhold eller ikke medhold og man som forældre ikke er enige, skal klagen sendes videre til DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) https://dcum.dk/nkmm/hvis-du-oensker-at-klage/, hvor klagen vil blive behandlet.

Denne handleplan revurderes løbende. Seneste revurdering er marts 2025.

På Rørkjær Skole har der igennem de seneste år været indført og arbejdet med retningslinjer om mobilfri skole. Dette bl.a. med udgangspunkt i nedenstående synspunkt: 

Vi tror på at mødet mellem mennesker sker bedst i en interaktionen, hvor eleverne mærker hinandens nærvær og ser hinanden i øjnene i løbet af skoledagen.  

Rørkjær Skole ønsker i et samarbejde mellem forældre, elever, lærere og pædagoger at rammesætte en skoledag, hvor mobiltelefoner ses som et naturlige elementer i elevernes hverdag. 

Rørkjær Skole ønsker på ansvarsfuld vis at fremme dannelsen af en god, fornuftig og tidssvarende digital kultur. 

Rørkjær Skole ønsker at have en tydelig og kendt retningslinje for samtlige elevernes brug af mobiltelefoner i undervisningssammenhænge, frikvarterer og SFO. 

Rørkjær Skole anerkender at mobiltelefoner er en vigtig del af elevernes hverdag og en væsentlig del af nutidens ungdomskultur. 

Mobilfri skole har været udrullet på skolen siden skoleåret 2020/2021.  

Mobilfri skole har vist sig at have en gavnlig effekt på frikvartersaktiviteterne, bevægelse, trivsel og det sociale samvær imellem eleverne. Mobilfri skole har været nemt at implementere og kontrollere i forhold til skoledagen og skolens ordensregler. Det er svært at argumentere for ikke at have mobilfri skole. Mobiltelefonerne må som hovedregel ikke benyttes i timerne, frikvartererne og SFO. 

Skoledagen: 

• Mobiltelefonerne indsamles af lærer eller pædagog ved første times start kl. 7.50-8.00 
• Mobiltelefonerne placeres i ”mobilkasse” og placeres efterfølgende i aflåst skab i klasselokalet
• Mobiltelefonerne må gerne benyttes i undervisningssammenhænge, hvis lærer eller pædagog giver tilladelse
• Mobiltelefonerne må gerne benyttes på ekskursioner, lejrskoler o. lign., hvis lærer eller pædagog giver tilladelse
• Mobiltelefonerne må gerne benyttes til forældrekontakt, hvis lærer eller pædagog giver tilladelse 
• Mobiltelefonerne udleveres ved endt skoledag kl. 13.00 - 15.00 af lærer eller pædagog

SFO og Klub:

• Mobiltelefonerne og SMART-ure skal være placeret i eleverne tasker for 0. – 2. årgang
• Mobiltelefonerne og SMART-ure kan benyttes efter aftale med det pædagogiske personale for 3. – 6. årgang. Aktiviteten må kun foregå i klubbens fællesrum
• Eleverne må ikke tage billeder eller filme hinanden, medmindre det er en del af en pædagogisk aktivitet
• Alt kommunikation mellem SFO og hjem foregår via Aula (gå-hjem-tider, selvbestemmer, legeaftaler mv.)
• Forældrebeskeder i Aula skal være sendt inden kl. 13.00
• Mobiltelefonerne må kun benyttes i SFO og Klub, hvis det skyldes et ekstraordinært behov og det er under tilsyn af og med tilladelse fra pædagog

• Mobiltelefonerne vil blive konfiskeret, hvis der ikke er givet tilladelse til benyttelse eller telefonen benyttes uhensigtsmæssigt. I dette tilfælde afleveres mobiltelefonerne på kontoret og hjemmet kontaktes af skolens ledelse. Der laves aftale om koordinering af afhentning i kontorets eller SFO’en/Klubbens åbningstid.

Elever og forældre orienteres om retningslinjerne vedrørende ”Mobilfri skole” ved skoleårets start. Kontaktlærere, pædagoger og ledelse laver løbende orientering om retningslinjer. Retningslinjerne er ligeledes rammesat i skolens ordensregler for elever. Ordensreglerne gennemgås årligt og er tilgængeligt i alle klasselokaler.  

Indsatsen tilrettelægges ud fra dagtilbudets handleplaner i Hjernen & Hjertet.

Vi har fokus på følgende faglige opmærksomhedspunkter:

• Forsinket sprogudvikling
• Forsinket taleudvikling
• Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger.
• Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter.
• Barnet har vanskeligt ved at benævne ord.
• Vanskeligheder ved at rime og remse, huske sangtekster og følge længere beskeder.
• Barnet viser ringe interesse for bøger og bogstaver.
• Ordblindhed eller læsevanskeligheder i familien.

På Rørkjær Skole betyder det at:

• Vi sikrer os viden fra børnehaverne om hvilke børn vi skal opmærksomme på.
• Vi har tidlig læsning som et læringsspor i SMART Skolestart 3.0, startende allerede i børnenes sidste år i børnehaven.
• Vi har læseindsatsen Dialogisk Læsning i førskolen.

Testen tages i slutningen af 0. klasse eller i starten af 1.klasse.

På Rørkjær Skole betyder det at vi tester elever der har:

• Lav score på de traditionelle test/screeningsredskaber af bogstavkendskab.
• Fonologisk opmærksomhed og tidlige læsefærdigheder.
• Dansklærerens observationer af elevernes vanskeligheder med den læseforberedende undervisning i bogstaver og lyde og/eller selve den tidlige læseundervisning.

Testen tages senest september i 0. klasse. 

Vi benytter ministeriets sprogvurderingskriterier, der følges i Hjernen & Hjertet. Der laves handleplan for elever i risikogruppen, læsevejledere og lærere gennemgår sprogvurderingerne. 

Vi har fokus på følgende faglige opmærksomhedspunkter:

• Ordblindhed i familien
• Vanskeligheder med at rime huske bogstaver og tal.
• Forsinket ekspressivt sprog.
• Elevens opdeling af ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord.
• Elevens forståelse for alfabetet.
• Elevens evne til at genkende hyppige ord i læsning og stavning.
• Elevens evne til at kunne huske navnene på retninger, højre og venstre, og abstrakte begreber.  

På Rørkjær Skole betyder det at:

• Ordblinderisikotesten tages på alle elever i 0. klasse i juni. 
• Ordblinderisikotesten tages i 1. klasse i december eller januar på de elever som stadig har en risikoprofil.
• Læsevejlederen tager i 1. klasse OS64 i en lektion hvor dansklæreren er til stede. Resultaterne bruges til planlægning af særlige indsatser for elever i risikogruppen. 
• Ordblinderisikotesten tages i 1. klasse i juni for de elever som stadig har en risikoprofil.

Testen tages i 3. klasse i perioden forår til slutningen af skoleåret for elever i risikogruppen. Der laves handleplaner i Hjernen & Hjertet. 

Vi har fokus på følgende faglige opmærksomhedspunkter:

• Eleven har generelle faglige udfordringer.
• Eleven benytter ikke børnestavning.
• Eleven har usikker lyd-bogstav.
• Eleven har vanskeligheder med at stave.
• Eleven læser meget langsomt og upræcist.

På Rørkjær Skole betyder det at:

• Testen OS120 gennemføres i januar i 2. klasse.
• Testen SL60 gennemføres i løbet af 3. klasse. 
• Testene OS120 og SL60 benyttes i planlægning af læseprojekt og læseindsats i de forskellige klasser. 

Testen tages i slutningen af 3. kl. Testperioden er i henhold til standardisering marts – juni i 3. klasse. Testen tages på de elever, der har vist tidlige risikotegn, og har modtaget særligt tilrettelagt forløb i indskolingen. Der laves handleplan i Hjernen & Hjertet.

Vi har fokus på følgende faglige opmærksomhedspunkter:

• Eleven har fortsat generelle faglige udfordringer.
• Eleven har usikker afkodning og vanskeligheder med alderssvarende skriftsprog.
• Eleven har vanskeligheder ved skriftlig formulering. 
• Eleven har svært ved at tilegne sig fremmedsprog.

På Rørkjær Skole betyder det at:

• Den nationale ordblindetest benyttes ved elever, hvor der er mistanke om ordblindhed.
• Der udleveres computer til elever med konstateret ordblindhed. 
• Elever med ordblindhed tilmeldes NOTA. 

Der benyttes diverse testmaterialer til yderligere afdækning for ordblindhed efter 3. klasse. 

Vi har fokus på følgende faglige opmærksomhedspunkter:

• I 4. – 6. klasse forventes det at eleverne i folkeskolen kan tilegne sig viden via læsning. Børn med ordblindhed bliver udfordret i særlig grad af dette spring i omgivelsernes forventning til læsefærdighed, ligesom de igen bliver udfordret ved skift i uddannelsesniveau. Derfor kan ordblindheden vise sig relativt sent eller man kan få vanskelighederne igen. 
• I 4. – 6. klasse er opmærksomheden på stavevanskeligheder, højt tidsforbrug i læsning, manglende læseforståelse samt vanskeligheder med at lære fremmedsprog.
• I 7. – 9. klasse er opmærksomheden på skriftsproglige udfordringer, manglende læsehastighed, usikker stavning og skriftlighed, undgåelse og udsættelse af opgaver med læsning og skrivning, langsom arbejdshastighed og problemer med planlægning af tid og opgaver.

På Rørkjær Skole betyder det at:

• Testen SL40 gennemføres i løbet af 4. årgang.
• Vi tilbyder VAKS-kursus til elever med dyslektiske vanskeligheder.
• Hjemmene inddrages og informeres løbende. 
• Klasseteamet og læsevejlederne samarbejder og vurderer hvilke elever, der eventuelt kan drage nytte af at afvikle prøve på særlige vilkår.

Skolens fritidstilbud skal være en integreret del af skolens hverdag, således at fritidstilbuddene i SFO og Klub komplementerer skolen og arbejder ud fra de samme målsætninger og værdier. Fritidstilbuddet skal være et attraktivt og målrettet tilbud med fokus på at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for alle børn og unge, der kan være med til at styrke en alsidig, social og personlig udvikling.

SFO er målrettet alderstrinnet 0. – 3. klasse samt førskolebørnene, der indskrives på skolen fra april til august måned, hvorefter de overgår til SFO.

Fritidsklubben er målrettet alderstrinnet 4. – 6. klasse.

• Individuelle behov og anerkendelse - aktiviteter tilpasses både den samlede gruppe og det enkelte barns behov, med en anerkendende tilgang, der fokuserer på kendskab til barnet eller den unge.
• Relationer og netværk – fokus på relations dannelse og fællesskaber, så der kan skabes relationer på tværs i fritidstilbuddet for at opbygge positive netværk omkring barnet eller den unge.
• Medbestemmelse og medinddragelse - åbenhed, medbestemmelse og medinddragelse i hverdagen, så barnet eller den unge oplever medindflydelse, forstår værdien af at blive inddraget og får indflydelse på dannelsen af fritidstilbuddets indhold.
• Samarbejde og overgange - fokus på glidende overgange mellem skole og SFO, SFO og Klub samt skole og Klub i et tæt, forebyggende og tillidsskabende forældresamarbejde.
• Helhedsorienteret indsats - aktiviteter og tiltag understøtter barnets eller den unges dannelse og alsidige udvikling som en del af en helhedsorienteret indsats i fritidstilbuddet.

Skolens ansvar

• Rammer for trivsel og læring – skolen skal sørge for, at fritidstilbuddet skal være placeres i rammer, der kan være med til at fremme barnets eller den unges trivsel, leg og læring.
• Behovsorienteret tilbud - fritidstilbuddet skal tilpasses barnets eller den unges faktuelle behov, interesser og udviklingsområder med hensyn til det at være en del af fællesskabet.
• Helhed og sammenhæng - mål og indsatser skal supplere hinanden og være medvirkende til at skabe sammenhæng for barnet eller den unge imellem skole, SFO og Klub.
• Dannelse og inklusion – fritidstilbuddet arbejder med rummelighed, inklusion og dannelse, da alle børn og unge skal kunne have en plads i fritidstilbuddet.
• Samarbejde og traditioner – Skolens pædagogiske personale samarbejder omkring barnet eller den unge, således, at lærere og pædagoger i fællesskab afholder skole/hjem samtaler, forældremøder, arrangementer mv. Fritidstilbuddet er en integreret del af skolens hverdag, traditioner mv., der skal være fokus på samarbejde på tværs og afholdelse af f.eks. den store bagedag, halloween, julearrangementer, fastelavn mv.

Forældrenes ansvar

• Aflevering og afhentning – barnet eller den unge ankommer i morgen-SFO og forlader eftermiddags-SFO eller Klub på forsvarlig vis, inden fritidstilbuddet lukkes og efter aftale med hjemmene.
• Fritidsaktiviteter - forældrene har det overordnede ansvar for at barnet sendes til andre fritidsaktiviteter i SFO’ens eller klubbens åbningstider. Det pædagogiske personale kan dog være behjælpelige med at sende barnet til den oplyste tid.
• Ekstra tøj og klar til tur – sørg altid for at tjekke op på ekstratøj, udetøj, regntøj eller lignende således, at barnet eller den unge er klar til hverdagen, ekskursioner, mv.
• Information og kommunikation – benyt Aula til kommunikation om f.eks. gåtider, selvbestemmer eller andet. Sørg for at søge og viderebringe relevante informationer.
• Dialog og spørgsmål – søg altid dialogen med det pædagogiske personale eller afdelingslederen hvis der skulle opstå behov for drøftelse af fritidstilbuddets indhold, håndtering af hverdagen eller specifikke sager omkring barnet eller den unge.

Elevens ansvar

• Tjek ind og ud - Husk at registrere dig i Aula og på informationsskærmene, når du kommer og går.
• Ryd op efter dig selv - Sørg for at holde orden i din garderobe og hjælpe med at holde fællesarealer og lokalerne pæne.
• Vær en god kammerat - Behandl andre med respekt, lyt til de voksne og følg deres anvisninger.
• Bidrag til fællesskabet - Sørg for, at der er plads til alle, og vær med til at skabe en god atmosfære for alle børn og unge.

Fritidstilbuddet er en integreret del af det samlede skoletilbud på Rørkjær Skole. Ledelsen og det pædagogiske personale i fritidstilbuddet for SFO og Klub er forpligtiget til at være opsøgende og opretholde jævnligt kontakt til barnets eller den unges hjem. Deltager barnet eller den unge ikke i SFO eller Klub over en længere periode, vil der blive taget kontakt til hjemmet og forældrene.

Princippet er udformet med fællesskabet og med dannelsesperspektivet i fokus. Princippet vil på sigt kunne ses i forlængelse af skolens fremtidige principper, samt tage højde for Esbjerg Kommunens mål, rammer, børnesyn, læringsstrategi samt øvrige politikker og strategier for området såvel som Folkeskoleloven. 

Børn der går og cykler i skole

Rørkjær Skole vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Rørkjær Skole forventer at:

• Forældrene træner skolevejen med deres barn inden skolestart.
• Forældrene sikrer at cykel, knallert eller andet køretøj er lovlig og i sikkerhedsmæssig god stand.
• Forældrene begrænser kørsel af egne børn til og fra skole.
• Forældrene benytter afsætnings- og P-plads på en ansvarlig og hensynsfuld måde

Rørkjær Skole sørger for at:

• Eleverne undervisning på forskellige årgange i sikker adfærd i trafikken; herunder gå- og cyklistprøverne.
• I tilfælde af sne, isslag eller andet ydes der snerydning af tilgangsveje og parkeringspladser i det omfang det er muligt og nødvendigt. 

Rørkjær Skole forventer at:

• Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af eller hentes ved skolen.

Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i nødvendigt omfang barnestol eller selepude. 

Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks. skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt, befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående om personalebefordring.

Cykelhjelm og refleksveste:

En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med cykelhjelm.

Rørkjær Skole forventer at:

• Forældrene sørger for at deres barn bruger hjelm og trafikveste.

Rørkjær Skole sørger for at:

• Trafikveste kan lånes af skolen, hvis de skal på tur og har glemt deres egen.

Sikker skolevej:

Rørkjær Skole følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet. Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt. Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan.

På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller. 

Rørkjær Skole vil gerne opfordre alle til at være bevidste om at være positive rollemodeller.  Børnene lærer af forældrenes adfærd i trafikken – læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område. 

Rørkjær Skole har til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse. Skolen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels- og trafiksikkerheden.

Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park i Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger såsom skolevejsprojekter, Kys & Kør mv. Ligeledes er der fokus på nationale og kommunale kampagner såsom lygtekontrol, parkering, mv. i samarbejde med SSP og nærpolitiet. Rørkjær Skole deltager i netværk med Politiet, Vej & Park og benytter tiltag fra Rådet for Sikker Trafik.

Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra 0. - 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag, men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag. Eleverne skal opnå kompetencer indenfor områderne trafikal adfærd og ulykkeshåndtering. 

Trafikal adfærd:

• Efter 3. klassetrin skal eleven kunne færdes sikkert i trafikken i lokalområdet.
• Efter 6. klassetrin skal eleven kunne færdes sikkert i trafikken. 
• Efter 9. klassetrin skal eleven kunne færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. 

Ulykkeshåndtering:

• Efter 3. klassetrin skal eleven kunne hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område. 
• Efter 6. klassetrin skal eleven kunne give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.
• Efter 9. klassetrin skal eleven kunne give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken. 

På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til SSP, politi og kommune. Færdselskontaktlærer og kontaktlærere samarbejder omkring fastholdelse af kontinuerlig færdselsundervisning fra 0. – 9. klasse. 

Plan for 0. - 3. klasse:

Emner: 

• Adfærd i trafikken f.eks. ”Find skiltet”
• Ulykkeshåndtering f.eks. ”Hvad gør jeg hvis nogen kommer til skade”

Handlinger:

• Gå-prøve i 0. klasse.

Materialer:

• Materialer fra Rådet for sikker trafik via www.sikkertrafik.dk

Plan for 4. - 6. klasse:

Emner:

• Adfærd i trafikken f.eks. ”Rød-gul-grøn du må gå” om elevernes egen adfærd i trafikken 
• Ulykkeshåndtering f.eks. ”Basal førstehjælp”

Handlinger:

• Cyklistprøve i 6. klasse. 

Materialer:

• Materialer fra Rådet for sikker trafik via www.sikkertrafik.dk

Plan for 7. - 9. klasse:

Emner:

• Adfærd i trafikken f.eks. ”Dialog om konsekvenser af trafikulykker”
• Ulykkeshåndtering f.eks. ”Førstehjælpskursus”

Handlinger:

• Førstehjælpskursus i udskolingen
• Sikker trafik LIVE-foredrag

Materialer:

• Materialer fra Rådet for sikker trafik via www.sikkertrafik.dk

• Der er cykelparkering ved alle indgange til skolen.
• Forældre der kører deres barn til skole bedes sætte barnet af ved parkeringspladsen med indkørsel fra Ringen (Hallen), parkeringspladsen med indkørsel fra Ewalds Allé eller ved de afmærkede områder ved Blichers Allé. 

Det har tidligere været normen at 7. - 9. klasse har fået udgangstilladelse til at kunne forlade skolen i pauserne. Dette har medført klager fra naboer, butikker, mv. da eleverne ikke altid tager den korrekte adfærd med på turen ud af skolen. Det har længe været en udfordring, at eleverne via turene ud af huset i pauserne har indkøbt usunde mad- og drikkevarer, hvorefter disse er blevet taget med tilbage til skolen. 

Rørkjær Skole skal arbejde ud fra at være en sundhedsfremmende skole. Dette gøres ved at implementere følgende handleplan på skolen i 3 forskellige step.

Handleplanen forventes fuldt ud implementeret i løbet af skoleåret 2024/2025.

Eleverne på Rørkjær Skole vil forventeligt ikke få tilladelse til at forlade skolen i skoletiden fra skoleåret 2025/2026 og fremefter. Der arbejdes videre med den sundhedsfremmende profil via et øget fokus på skolecaféens udvalg og åbningstider, så skolen kan give eleverne mulighed for at købe et sundere supplement til madpakken. 

• Eleverne i 7. klasse har ikke fået en udgangstilladelse i starten af skoleåret 2024/2025
• Eleverne i 8. - 9. klasse har fortsat udgangstilladelse, vil blive inddraget over tid i løbet af skoleåret 2024/2025
• Den sundhedsfremmende profil opretholdes ved at eleverne ikke længere må indtage usunde føde- og drikkevarer som f.eks. slik, chips, sodavand og energidrik på skolens område
• Eleverne må gerne i forbindelse med fødselsdage eller lignende indtage have andre regler, men det vil i dette tilfælde være efter foregående dialog med klasseteamet, lærerne og pædagogerne

• Eleverne i 7. klasse har ikke fået en udgangstilladelse i starten af skoleåret 2024/2025
• Eleverne i 8. klasse har ikke længere udgangstilladelse i resten af skoleåret 2024/2025
• Eleverne i 9. klasse har fortsat udgangstilladelse, vil blive inddraget over tid i løbet af skoleåret 2024/2025
• Den sundhedsfremmende profil opretholdes ved at eleverne ikke længere må indtage usunde føde- og drikkevarer som f.eks. slik, chips, sodavand og energidrik på skolens område
• Eleverne må gerne i forbindelse med fødselsdage eller lignende indtage have andre regler, men det vil i dette tilfælde være efter foregående dialog med klasseteamet, lærerne og pædagogerne

• Eleverne i 7. klasse har ikke fået en udgangstilladelse i starten af skoleåret 2024/2025
• Eleverne i 8. klasse har ikke længere udgangstilladelse i resten af skoleåret 2024/2025
• Eleverne i 9. klasse har ikke længere udgangstilladelse i resten af skoleåret 2024/2025
• Den sundhedsfremmende profil opretholdes ved at eleverne ikke længere må indtage usunde føde- og drikkevarer som f.eks. slik, chips, sodavand og energidrik på skolens område
• Eleverne må gerne i forbindelse med fødselsdage eller lignende indtage have andre regler, men det vil i dette tilfælde være efter foregående dialog med klasseteamet, lærerne og pædagogerne

Formålet med lejrskoler og ekskursioner er, at give eleverne mulighed for personlige erfaringer og fælles oplevelser gennem et socialt og et fagligt indhold, som de ikke får i en normal undervisning.

• At skabe og udbygge de sociale relationer i klassen.
• At opnå en mere varieret undervisning og understøtte elevernes læring.
• At understøtte skolens fællesskab.
• At give eleverne personlige erfaringer og fælles oplevelser.
• Hvis aktiviteten er en integreret del af undervisningen, er der mødepligt. For elever, der fritages for deltagelse i en lejrskole eller i ekskursioner, etableres der som udgangspunkt ikke anden undervisning.

Lejrskoler og skolerejser har til formål, at fremme elevernes muligheder for, at arbejde på tværs af fagene og, at tilgodese de sociale relationer eleverne imellem. Lejrskoler tilrettelægges, så der er et fagligt indhold og en målsætning, så man kan sikre, at eleverne får en lærerig oplevelse samtidig med, at man får styrket det sociale sammenhold.

Der afholdes lejrskoler på Rørkjær Skole på følgende årgange:

• 3. årgang: Afvikles et obligatorisk lejrskoleophold med 2 dages varighed og med 1 overnatning.
• 6. årgang: Afvikles et obligatorisk lejrskoleophold af 5 dages varighed og med 4 overnatninger på Rendbjerg Feriekoloni, såfremt skolen tildeles kolonien. Alternativt afvikles tilsvarende lejrskole andetsteds i Danmark.
• 7. årgang: Afvikles lejrskoleophold med af 2 dages varighed og med 1 overnatning.  Lejrskolen foregår i geografisk nærhed af skolen, og afvikles umiddelbart efter skoleårets start og som ”ryste-sammen”-arrangement for 7. klasserne.
• 8. årgang: Afvikles et lejrskoleophold på 3 dages varighed og med 2 overnatninger. 

Al betaling i forbindelse med lejrskoler foretages i henhold til styrelsesvedtægten.

Formålet med ekskursioner er at give eleverne mulighed for personlige erfaringer og fælles oplevelser, som de ikke har mulighed for at få i den normale undervisning på skolen. Ekskursioner er en del af undervisningen på alle årgange.

Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen. Ekskursioner er en integreret del af undervisningen, hvor forberedelsen og opfølgningen foregår i undervisningen og eleverne har mødepligt.

Formålet med fælles arrangementer er at skabe åbenhed og samvær både indadtil blandt elever og lærere og udadtil blandt forældre. Dette kan ske gennem faglige, praktiske, musiske, fysiske og sociale aktiviteter som afspejler den tid og den kultur skolen er en del af.

Princippet er udformet med fællesskabet og med dannelsesperspektivet i fokus. Princippet vil på sigt kunne ses i forlængelse af skolens fremtidige principper, samt tage højde for Esbjerg Kommunens mål, rammer, børnesyn, læringsstrategi samt øvrige politikker og strategier for området såvel som Folkeskoleloven.

Formål

• Fælles ansvar for elevens udvikling – skole og hjem deler et fælles ansvar for at støtte elevens faglige, sociale og personlige udvikling gennem fokus på individuel faglig fordybelse.
• Gensidig forpligtelse til samarbejde – skole og hjem har en fælles forståelse af den gensidige forpligtelse til at samarbejde om elevens udvikling og engagerer sig i en konstruktiv dialog.
• Respektfuld og konstruktiv dialog - samarbejdet mellem skole og hjem bygger på en respektfuld og åben dialog, hvor alle parter gør deres bedste for at støtte elevens læring og trivsel.
• Optimal læring og udvikling - skole og hjem arbejder sammen for at sikre, at eleven har de bedst mulige betingelser for læring, så elevens individuelle mål og behov imødekommes.
• Løbende information om elevens fremskridt - skolen forpligter sig til at informere hjemmet om elevens faglige og sociale udvikling, så hjemmet altid er opdateret og kan støtte eleven bedst muligt.

Mål

• Anerkendelse af elevens stemme - elevens rolle og stemme værdsættes højt af både skole og hjem, så eleven føler sig hørt og respekteret.
• Ligeværdigt og forpligtende samarbejde - samarbejdet mellem skole og hjem opleves som ligeværdigt, anerkendende, åbent og respektfuldt. Begge parter forpligter sig til at støtte elevens faglige, sociale og personlige udvikling.
• Fælles indsats og støtte til fordybelse - skole og hjem arbejder sammen for at sikre, at både elev, hjem og skole yder deres bedste hver dag. Eleven modtager vejledning og støtte, så faglig fordybelse bliver en fælles indsats.
• Løbende dialog samt brug af Aula - skole og hjem opretholder en tæt dialog gennem anbefalede kommunikationssystemer som f.eks. Aula og mødes efter behov for at evaluere elevens trivsel og læring.
• Fælles arrangementer for at styrke fællesskabet - skole og hjem deltager i fælles arrangementer, der styrker klasse- og skolekulturen, hvor elever, hjem og skole kan mødes i en social ramme.

Skolens ansvar

• Klare kontaktveje - skolen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer
• Hurtig information om hverdagen - skolen informerer forældrene så hurtigt som muligt, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige udfordringer, fravær mv. 
• Hurtig håndtering af bekymringer - bekymringer og spørgsmål fra forældre behandles hurtigt for at finde en tilfredsstillende løsning for begge parter.
• Tydelig og rettidig kommunikation - skolen tilstræber at kommunikere klart og rettidigt til forældrene om relevante emner.
• Respons på henvendelser - skolens ansatte svarer som hovedregel på henvendelser fra forældre inden for 5 arbejdsdage.
• Brug af Aula - Aula anvendes til at sende skriftlige beskeder til forældre, og skolen har ansvar for at sikre god kontakt og løbende kommunikation.
• Invitation til møder - skolen inviterer forældre til skole-hjem-samtaler, fællesmøder og forældremøder i god tid.
• Afholdelse af møder - skole-hjem-samtaler tilstræbes at blive afholdt på hverdage inden kl. 17.00, mens fællesmøder og forældremøder tilstræbes at finde sted tæt på kl. 17.00
• Årlige møder og evaluering - skolen inviterer til mindst to skole-hjem-samtale og et forældremøde om året, hvor der vælges klasseforældreråd, og skolen vurderer løbende behovet for ekstra møder for en elev

Forældrenes ansvar

• Klare kontaktveje - forældre kontakter primært skolens ansatte via Aula for at sikre god kommunikation.
• Tidsplan og forberedelse - forældre skal sørge for, at eleven møder til tiden, er veloplagt og velforberedt til skoledagen.
• Orientering om familieforhold - forældre informerer skolen om væsentlige forhold i familien, der kan påvirke elevens hverdag.
• Forberedelse til skole-hjem-samtalen - forældre forbereder sig sammen med eleven til skole-hjem-samtalen i henhold til skolens anvisninger.
• Deltagelse i skole-hjem-samtaler - mindst én forælder skal deltage i skole-hjem-samtalen, og det forventes, at samarbejdet prioriteres højt.
• Initiativ til ekstra samtaler - forældre kan anmode om ekstra skole-hjem-samtaler, hvis de vurderer behovet og som kan sættes op i samarbejde med skolen.
• Problemløsning med skolens medarbejdere - forældre kontakter skolens medarbejdere ved udfordringer eller spørgsmål mht. elevens skolegang og kan efter dette rette henvendelse til skolens afdelingsledere eller skoleleder, hvis der nødvendigheden af dette skulle opstå.  
• Henvendelse til skolebestyrelsen - forældre kan kontakte skolebestyrelsen, hvis de oplever, at skolens principper og regler ikke overholdes.
• Konflikthåndtering mellem børn - forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager kontakt til det andet barns forældre for at løse konflikten, og inddrager relevante ansatte, hvis det vurderes nødvendigt.

Elevens ansvar

• Punktlighed og forberedelse - eleven møder til tiden og er velforberedt til skoledagen.
• Aktiv deltagelse - eleven deltager aktivt i både undervisningen og skole-hjem-samtalerne.
• Målrettet indsats - eleven arbejder målrettet på at opnå de fastsatte mål for både faglig og social udvikling. Eleven forpligter sig til faglig fordybelse.
• Respektfuld kommunikation og adfærd - eleven taler respektfuldt til andre elever og alle skolens medarbejdere samt følger skolens regler.
• Fredelig konfliktløsning - eleven forsøger at løse konflikter på en fredelig måde og retter henvendelse til skolens personale, så også de kan være en del af konfliktløsningen.

Princippet er udformet med fællesskabet og med dannelsesperspektivet i fokus. Princippet vil på sigt kunne ses i forlængelse af skolens fremtidige principper, samt tage højde for Esbjerg Kommunens mål, rammer, børnesyn, læringsstrategi samt øvrige politikker og strategier for området såvel som Folkeskoleloven.