Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

SoMe & Musik

SoMe & Musik er en linje for dig, der er fascineret af alle de spændende muligheder, der er på de sociale medier. I den digitale verden, vi lever i, gælder det om at følge med tidens trends og være synligt til stede på de platforme, der er tilgængelige.

I dette fag lærer du at analysere, planlægge og implementere forskellige SoMe-strategier, samt at overvåge, vurdere og måle indsatsen på en række områder. Med andre ord får du de rette værktøjer og metoder, der skal til for at få en grundlæggende forståelse for faget. Du får samtidig evnerne til at implementere sociale mediestrategier gennem historiefortælling.

I processen kommer vi også ind på planlægning, storyboarding, location scouting, optagelser, klipning og effekter. Vi kommer til at arbejde med optagemetoder på f.eks. telefoner og gennemgår her en række metoder til, hvordan man kan gøre sine optagelser bedre.

Når skoleåret når til efteråret, skal eleverne på denne linje blandt andet bistå skolens SoMe-indsatser til arrangementer og lignende.

Hvad lærer man på linjen?

På SoMe & Musik-linjen lærer du blandt andet:

  • Om SoMe principper og koncepter
  • Om kommunikation og journalistik
  • Om content creation
  • At filme, klippe og sætte lys
  • Om storytelling som genre

Derudover vil der være et musikalsk element på holdet, hvor du også lærer:

  • Musik og sampling-historik
  • At scratche, mixe og producere musik til film og SoMe

Ansøg om optagelse

Går du i 6. eller 7. klasse og kunne du tænke dig at gå på Storytellers-linjen i 7. eller 8. klasse? Så skal du ansøge om optagelse via linket øverst eller nederst her på siden. 

Mål med linjen

Faglige mål

  • SoMe
  • Content Creation
  • Kommunikation
  • Video
  • Musik sampling

Sociale mål

  • Samarbejde
  • Fællesskab
  • Ansvarsbevidsthed
  • Medejerskab
  • Samskabelse

Bliv klogere på underviseren

Jeres underviser hedder Alireza Lavasani og har masser af erfaring indenfor feltet:

  • Uddannet Cand. Merc med speciale i Sport & Event Management
  • Siden 2003 har Alireza været en del af eliten inden for Breaking og DJing i Danmark og i Europa
  • Fra 2014 - 2016 var han en af drivkræfterne bag åbningen af GAME Streetmekka i Esbjerg
  • De seneste seks år har Alireza arbejdet med events, projektledelse og kommunikation i organisationer som DBU A/S, GAME Streetmekka Esbjerg, UngiAarhus og Rybners
  • Stifter og formand for den lokale frivillige forening, K.L.A.R. Academy