Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Performance Class

Performance Class-linjen er for dig, der er inspireret af alle de spændende muligheder, der er indenfor dansens verden. Er du danser eller gymnast, og er du interesseret i at udvikle dine danseevner og videreudvikle dine talenter, så er Performance Class måske noget for dig. 

På denne linje lærer du stilarter som: Hiphop, Waacking, Contemporary/Moderne/Ballet og Showdance/Jazz. Du bliver undervist i teknikken indenfor de forskellige grene af stilarter og får en større forståelse for, hvad det vil sige at være en danseperformer. Du skal i løbet af dit skoleår bl.a. arbejde med koreografi, selvkoreografi, teknik, shows og meget mere. Du kommer til at indgå i spændende intense forløb med fokuserede og dedikerede meddansere og koreografer. 

Hvem er du? 

Det vigtigste er din indre danseglød. Du skal have en passion for dans og være motiveret for at lære endnu mere. Hvis du er klar på en skolegang med dans 5 timer om formiddagen og lærerige aktive timer, skal du vælge Performance Class-linjen. Du vil i løbet af året blive en del af shows og forestillinger. Nogle koreografier vil blive skabt af danselæren, mens andre vil blive skabt af dig og dine meddansere. Vi har en forventning om, at alle i løbet af året prøver at sætte trin sammen og koreografere deres egne danse. 

Hvad lærer man på linjen?

På Performanc Class-linjen lærer du blandt andet om:

  • Teknisk kunnen indenfor diverse stilarter
  • Fysisk og mental træning 
  • Performance/Udstråling/Attitude
  • Koreografiarbejde/opsætning af shows 
  • Graham Technique og Cunningham Technique 
  • Floorwork
  • Lyrical og Release Technique

Derudover vil der i løbet af året være mulighed for følgende:

  • Optræde foran skolen og interesserede 
  • Optræde til diverse arrangementer 
  • Deltagelse i Dance Company Twenty 2 årlige store shows 

Ansøg om optagelse

Går du i 6. eller 7. klasse og kunne du tænke dig at gå på Performance Class-linjen i 7. eller 8. klasse? Så skal du ansøge om optagelse via linket øverst eller nederst her på siden. 

Mål med linjen

Faglige mål

  • Stilarter som Hiphop, Waacking, Contemporary, Moderne, Showdance, Jazz 
  • Styrke og skadesforebyggelse som yoga, stretch og styrketræning
  • Improvisation, koreografi og komposition

Sociale mål

  • Samarbejde
  • Disciplin  
  • Fællesskab
  • Ansvarsbevidsthed
  • Medejerskab
  • Samskabelse

Bliv klogere på underviseren

Du vil i løbet af året blive undervist af professionelle danselærere, der lægger vægt på høj dansekvalitet i undervisningen. Performance Class-linjen ledes af Caroline Sander Jepsen fra Dance Company Twenty. Caroline varetager størstedelen af timerne på linjen. Herudover vil eksterne danselærere supplere med alt deres viden.