- Forside
- Alle folkeskoler
- Egekratskolen
- Skolebestyrelsen
- Referater fra bestyrelsesmøde
Skolebestyrelsesmøder
Se referaterne fra Egekratskolens bestyrelsesmøder.
Skoleåret 24/25
Dagsorden til møde i skolebestyrelsen for Egekratskolen, Skoleområde Sydøst
Den 1. oktober 2024 – Egekratskolens kontor – kl. 17.00
Mødedeltagere
Sisse Bolding, forælder
Kimmie Kristiansen, forælder
Katharina Meyer, forælder
Christina Svenningsen, forælder
Dorte Arbjerg, medarbejder
Steve Lindhardt, skoleleder
Malte og Mikkas, 6.a
Fraværende
Renate Dupont, forældersuppleant
Referent
Steve Lindhardt
Referat
Lige en kort præsentationsrunde for elevernes skyld.
Punkt 1: Godkendelse af referat fra seneste møde.
Godkendt.
Punkt 2: Information fra
Formanden
Er personligt ret forvirret omkring det spil der kører i baggrunden skolelukning eller ikke. Bestyrelsen synes ikke det er en ordentlig proces.
Sisse været forbi skolen fredag i uge 38 med morgenbrød og pålæg fra bestyrelsen, for at forsøde hverdagen bare lidt for personalet. Herudover havde forældrerådet i 1. klasse givet en sodavand til personalet. Steve satte stor pris på dette, da det viser en forståelse og omsorg, for den situation skolen står i lige nu.
Bestyrelsen vil gerne have indsigt i budgetterne. Steve finder tallene frem, og sender til bestyrelsen.
Eleverne
Forlænget frihedsforsøg. Alle klasser er godt forberedte, og de havde et godt møde.
0. klasse synes det er godt at gå i skole, de kan godt lige fag er kommet tilbage på skemaet, og emneugerne er heller ikke værst.
2. kl. Det er dejligt med et skema, hvor man kan se fagene.
6. kl. LEAPS er godt, det er dejligt med forskellige temaer, og også rart med egne temaer i egen klasse. At få slået græsset bag skolen ned mod Egebakken ville være rart. Steve forhører kommunen herom.
3.-4. kl. vil gerne have en trampolin.
5. kl. vil gerne have repareret sansegyngen, der stiller nogle tråde ud.
Pedellen
Vand i kælderen. Og slikpapir der ikke ryddes op efter klubbesøg.
Skole
Årshjul
Der er lavet et årshjul, som giver lidt et overblik over skolens aktiviteter. Denne udleveret til bestyrelsen.
Elevtal
Er nede på 45 elever, hvilket helt klart mærkes på den økonomiske tildeling. Vi har røde tal på bundlinjen.
Fagfornyelse
UVM beder alle skoler melde ind til fagfornyelsen som står for døren. Såvel lærerne og eleverne skal melde ind. Der er fremsendt en fint skema til dette. Økonomi
Ser ikke godt ud. Der mangler knapt en ½ million for at økonomien hænger sammen, og dette kun på årets sidste 5 måneder. Så på årsbasis mangler vi over en million, for at enderne hænger sammen. Det er svært at reducere yderligere personale, og Steve bliver nødt til sammen med den administrative leder og skolechefen at finde ud af, hvad vi gør.
Trivsel personale
Personalet er selvfølgelig påvirkede af alt det der foregår omkring skolen lige nu. Man ved ikke om man er købt eller solgt. Jyske Vestkysten tænker ikke på de ansatte når man skriver. Der er en voldsomt krydspres. Hvilket ikke fremmer ”den følelsesmæssige belastning”
Fonde
Skolen har været rigtig god til at søge diverse fonde.
Steve har søgt Claus Sørensens fond, og her fået 126.000 til ny bålhytte i skoven, herudover 60.000 til læringstavler. Disse ting skal komme skolen til gavn, men også byens borgere.
Fortunaskolen har delt noget af overskuddet med os, og vi har kunnet købe nyt legetårnsystem til 65.000 kr. vi afventer lige nu byggetilladelse.
Nadia har søgt 68.000 ved slots- og Kulturstyrelsen, her fik vi i sidste uge 50.000 til musikinstrumenter.
Steve har meldt skolen til et biblioteksprojekt, sammen med hovedbiblioteket, og her får skolen i løbet af 2025 omkring 27.000 til indkøb af bøger, + undervisningsforløb i Esbjerg.
Tidligere skolechef Bo Meldgaard har tillige fået afsat midler til skolerne, og også her har vi fået 100.000 kr. til teknologiforståelse, hvilket netop landede på skolen i form af legoudstyr, som eleverne kan arbejde med.
Lige nu vælter det ind med midler til skolen, så rigtig frustrerende, at vi står i en potentiel lukningssituation.
Visiteringer
Der er en visitering på vej før jul, og også en i januar fra børnehaven.
Arbejdsdag på skolen
Forældre og lokalråd er inviteret til arbejdsdag på skolen den 8/10-24 fra 17-19.
Tilmelding er på fredag, dog afhænger arbejdsdagen af ordentligt vejr, da det drejer sig om oliering af en del udematerialer. Hvis vejret ikke er til dette, må vi nok aflyse.
Det er personalets dag på fredag (lørdag). Der sørges for lidt hygge, fra såvel kontoret og skolebestyrelsen.
SFO/Fritid
Vil gerne vil på tur med SFO børnene. Hvis vi skal bruge offentlig transport, kan vi ikke rigtigt komme nogen steder. Derfor var vi i Endrup i mandags, det var det muliges kunst. Jeg forventer, at vi også tager på juletur til Endrup.
Forældre
Intet.
Punkt 3: Møde med politikere 28/11-2024, kl. 19-21 i Rådhushallen
Punkter som ønskes behandlet af Børn og Skoleudvalget
- Skærmanbefalinger og arbejdet med digital dannelse
- Mobilitet og trafikforhold omkring skolerne
- Evaluering af frihedsforsøget
- Masterplanen for skolerne
- Kvalitetsaftale for skolerne. Hvordan kan der arbejdes med praksisfaglighed mv.
- Nikotinprodukter i børne- og ungemiljøerne
- Budget 2025-28
Ønskes andre punkter behandlet, skal disse fremsendes til forvaltningen senest 11. oktober 2024.
Der kan deltage 2 personer fra bestyrelsen.
Sisse og Kimmie deltager til mødet. Steve sørger for at melde dem til.
Bestyrelsen ønsker et underpunkt på dagsorden under budget 2025-28, som omhandler segregeringer i Esbjerg Kommune. Dette melder Steve også ind.
Steve er på Erasmus+ kursus i denne uge, og har desværre ikke mulighed for at deltage.
Punkt 4: Skolens hjemmeside skal opdateres, denne gennemgås.
Herunder målsætninger, værdigrundlag, trafikpolitik, antimobbestrategi, ordensregler, kommunikation skole/hjem.
Bestyrelsen blev bedt om at læse op på de politikker og principper der ligger på skolens hjemmeside. Steve og Lone har fået ryddet op i alt det der hedder Fortuna, og der er det tilbage, som tidligere bestyrelse har godkendt.
Vi vender på mødet den 18. december 2024, om noget skal justeres, videreudvikles eller slettes.
Punkt 5: Trivselsundersøgelse
Fokus på 2 i top og 2 i bund, hvordan arbejdes ind i dette?
Bestyrelsen fik udleveret et sammendrag af trivselsundersøgelsen, som er lavet tilbage i januar måned 2024. Den ser ikke dårlig ud, dog er der altid nogle opmærksomhedspunkter.
Det er med personalet aftalt, at man på klasseniveau tager to punkter i den lave ende og to punkter i den høje ende og arbejder med. Hvad vil vi gerne blive bedre til, og hvordan kan vi videreudvikle på det vi lykkes i. Det er en proces, som skal køre på teamniveau, men også sammen med eleverne i klassen. Dette som en del af skolens kvalitetssikring.
Bestyrelsen synes det var en god måde. Dette punkt tages også op til mødet den 18/12-24
Punkt 6: Eventuelt
Der er et ekstra bestyrelsesmøde den 9/10-24, kl. 17-19 på skolen. Her drøftes byrådets 1. behandling, samt bestyrelsen vil lave deres høringssvar. Steve er til rådighed på dette møde. Dorte Arbjerg deltager ikke.
For referatet
Steve Lindhardt
skoleleder
Dagsorden/referat til møde i skolebestyrelsen for Egekratskolen, Skoleområde Sydøst
Den 14. august 2024 – Egekratskolens kontor – kl. 17.00
Mødedeltagere
Sisse Bolding, forælder
Kimmie Kristiansen, forælder
Katharina Meyer, forælder
Renate Dupont, forælder
Dorte Arbjerg, medarbejder
Steve Lindhardt, skoleleder
Fraværende
Christina Svenningsen, forælder
Referent
Katharina Meyer/Steve Lindhardt
Referat
Punkt 1: Godkendelse af referat fra seneste møde.
Da det er første møde i den nye bestyrelse, foreligger der ikke et referat til godkendelse.
Punkt 2: Information fra
Formanden
En kort præsentation af mødeltagerne, og herefter gik mødet i gang.
Eleverne
Ikke repræsenteret på det første møde, da de endnu ikke er valgt.
Pedellen
Intet nyt.
Skole
Der er i dag kommet udmelding af budgetbesparelser (forslag), hvilket bør prioriteres ift. udsendte dagsorden.
SFO/Fritid
Udsat
Forældre
Udsat
Punkt 3: Forretningsorden– til drøftelse og beslutning
- Konstituering
Sisse Bolding, formand
Kimmie Kristiansen, næstformand
Katharina Meyer, menigt medlem
Christina Svenningsen, menigt medlem
Renate Dupont, suppleant
- Suppleant deltager til alle møder
- Punkter til dagsorden sendes til skoleleder senest 7 dage før. Skoleleder udsender dagsorden på Aula til bestyrelsen.
- Formand og skoleleder afstemmer dagsorden inden udsendelse.
- Der udpeges ny formand årligt ved skolestart. Sisse blev valgt til formand for den første periode.
- Fast mødeleder: Katharina
- Afstemningsregler. Der skal være flertal af forældrerepræsentanterne, for at tage en beslutning. Hvis uafgjort, vægter formandens stemme dobbelt. Hvis ikke hele bestyrelsen kan være tilstede på mødet ved beslutning skal der laves en skriftlig votering forinden eller bestyrelsesmedlemmet skal sende sin stemme.
- Møder ligges som udgangspunkt på onsdage fra 17-19.
Punkt 4: Møderække – til drøftelse og beslutning
Faste møder
14. august 2024
2. oktober 2024
18. december 2024
26. februar 2025
30. april 2025
4. juli 2025
Ekstraordinære møder
9. oktober 2024: arbejdsmøde vedr. 1 beh. I byråd – udfærdigelse af høringssvar.
22. januar 2025: drøftelse og strategi af resultat fra 2. beh. byråd.
Punkt 5: Børneby i Grimstrup – til drøftelse og beslutning
Steve kunne fortælle, at der på personalemøde, den 6/8-2024 var opbakning fra den samlede personalegruppe til etablering af en børneby i Grimstrup.
Tillige kunne en samlet skolebestyrelse fortsat bakke op om en børneby. Christina Svenningsen som fra fraværende, blev der indhentet mundtligt tilsagn.
Der håbes fortsat på, at politikkerne kan se det positive i at etablere en børneby i Grimstrup, idet en lukning af skolen vil få alvorlige konsekvenser for byens borgere. Da der blev raslet med sablerne om en lukning i 2023, kostede det skolen omkring 20 elever, grundet usikkerhed om skolens fremtid. Udmeldingen i dag, fremmer heller ikke trygheden for forældre og borgere i Grimstrup, hvilket kan gå hen og koste yderligere elever på skolen.
Punkt 6: Diverse -til orientering
Der afholdes informationsaften for nye skolebestyrelsesmedlemmer på Bakkevejens Skole i Bramming (AULAEN), den 4. september kl. 16.30-18.30. Dette sammen med de 4 andre skoler i det gamle Fortunadistrikt.
Der skal skrives ud på Facebook og Aula, at nyhed fra forvaltningen ikke er en afgørelse. Skolen er ikke lukket endnu. (Dette blev gjort på mødet)
På mødet blev skoleleder og bestyrelse kontaktet af lokalrådet, som var villige til at ansøge om en friskole i Grimstrup, og herved lægge 20.000 kr. til UVM, hvilket det koster at lave en sådan ansøgning. Fra bestyrelsen var det opbakning til dette. Lokalrådet indsendte 14/8-24 ansøgning til UVM om etablering af friskole. Dog er ønsket fortsat en børneby, men lykkes det ikke er der søgt om et alternativ.
Punkt 7: Eventuelt
Skoledirektøren og skolechefen har indkaldt skolebestyrelsen og skoleleder til dialogmøde vedr. budgetforslaget, hvori Egekratskolen foreslås lukket pr. 1/8-2025.
Mødet afholdes på skolens kontor den 21/8-24, kl. 17.00-18.00
Lokalrådet er inviteret samme dag, dog kl. 19.00-20.00