Politikker og strategier

Skolestart

Opgave:

Overlevering fra dagtilbud til skole

Indsats tilrettelægges ud fra dagtilbuds handleplan i Hjernen og hjertet

Faglige opmærksomhedspunkter (Kilde Socialstyrelsens hjemmeside):

Forsinket sprogudvikling

Forsinket taleudvikling

Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger.

Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter fx strømpe, længst.

Barnet har vanskeligt ved at benævne ord.

Vanskeligheder ved at rime og remse, huske sangtekster og følge længere beskeder.

Barnet viser ringe interesse for bøger og bogstaver fx i eget navn.

Ordblindhed eller læsevanskeligheder i familien

Faglige anbefalinger:

I forbindelse med SMART skolestart etableres der et samarbejde mellem dagtilbud og skole om overlevering af dagtilbuds sprogarbejde.

På Egekratskolen betyder det, at:

Der laves en overlevering af børn, hvor der i børnehaven har været iværksat en udvidet indsat i forhold til sproglig opmærksomhed.

Her er fokus på faglighed, tale/høre-undervisning, ordblindhed i familien m.m.

Læsevejleder deltager i overleveringen.

0. - 1. klasse

Opgave:

Obligatorisk sprogvurdering

Senest september 0. kl

Ministeriets sprogvurdering modul i Hjernen og hjertet

Handleplan for elever i risiko, Hjernen og hjertet.

PLM med elevens lærere, hvor sprogvurderingen indgår

Faglige opmærksomhedspunkter (Kilde Socialstyrelsens hjemmeside):

Ordblindhed i familien

Vanskeligheder med at:

• rime (at forstå at to ord er i lydfamilie med hinanden selvom de ikke ligner hinanden i betydning (fx måtte, potte)
• huske bogstaver og tal

Forsinket ekspressivt sprog.

• opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord. Fx hvordan ordet lur vil lyde, hvis man fjerner det første l
• huske ord.
• lære alfabetet og oversætte bogstavet til lyd og bogstavfølger til ord.
• genkende (hurtigt) hyppige ord i læsning og med stavning

Svært ved at huske navnene på retninger (højre, venstre) og abstrakte begreber som ugedage og måneders navne.

Faglige anbefalinger:

Evt. 5 års sprogscreening i førskolen hvorfra data indgår i planlægning af klassesammensætningen.

Den obligatoriske sprogvurdering er standardiseret til august -september i 0. kl. med henblik på planlægning af undervisningen i 0. kl.

Inddragelse af skolens ressourceperson i læsning i samarbejde med P & U’s læringskonsulenter ved indførelse og implementering af ny sprogvurdering.

På Egekratskolen betyder det, at:

Der tages sprogvurdering. Børnehaveklasselederen gennemfører.

Vi anvender ministeriets sprogvurdering.

Herefter oprettes der fokuspunkter i Hjernen og Hjertet omkring den fremadrettede arbejdsindsats.

Der arbejdes med Alkalær, hvor fokus er på lydene.

Herudover arbejdes der med dialogisk oplæsning, fokus på skrivedelen og læseforståelse.

Dansklæreren har hovedansvaret for indsats og opfølgning i klasseteamet. Alle lærere er forpligtet på at undervise i faglig læsning i deres fag.

Slutning af 2. klasse eller start 3. klasse

Opgave:

DVO - screening

DVO - screening af alle

Elever i risiko – Re-test i slutningen af 3. klasse. Handleplan i Hjernen og hjertet

Faglige opmærksomhedspunkter (Kilde Socialstyrelsens hjemmeside):

Faglige udfordringer

Manglende børnestavning

Usikker lyd-bogstav

Vanskeligheder med at stave

Læser meget langsomt og upræcist

Faglige anbefalinger:

Tidlige risikotegn i indskolingen adresseres med en individuelt fokuseret, systematisk og struktureret indsats med tydelige læringsmål omkring sproglige forudsætninger, læsefærdigheder og strategier. Undervisningen kan foregå i perioder på hold med 1-5 elever. Ud fra denne overordnede ramme udarbejdes en handleplan på skolen 

På Egekratskolen betyder det, at:

DVO-screening af alle elever, tages af dansklærerne.

”Læseskub” for elever i ordblinde-risikogruppen.

Der oprettes fokuspunkter i Hjernen og Hjertet omkring den fremadrettede arbejdsindsats.

Der afholdes klasselæsekonference efter nationale test. Læsevejleder indkalder.

Dansklæreren har hovedansvaret for indsats og opfølgning i klasseteamet. Alle lærere er forpligtet på at undervise i faglig læsning i deres fag.

3. klasse (slutningen):

Opgave:

National ordblindetest

På de elever der har vist tidlige risikotegn, og har modtaget særligt tilrettelagt forløb i indskolingen.

Testen tages tidligst i slutningen af 3. kl.

Testperioden er i henhold til standardisering marts – juni

Handleplan i Hjernen og Hjertet

Faglige opmærksomhedspunkter (Kilde Socialstyrelsens hjemmeside):

Fortsat faglige udfordringer -

usikker afkodning og vanskeligheder med alderssvarende skriftsprog.

Vanskeligheder med at:

• formulere sig skriftligt.
• tilegne sig fremmedsprog.

Nederlagsfølelse og evt. sociale problemer.

Faglige anbefalinger:

Ordblindetesten er tiltænkt elever, som udover de primære læsevanskeligheder er kognitivt og funktionelt aldersvarende. Link til ordblindetest.nu/vejledning: supplerende test og iagttagelser.

Testvejleder skal være læsevejleder eller have tilsvarende kompetencer.

På Egekratskolen betyder det, at:

De elever, der var udfordret i DVO-testen, re-testes.

Elever i forsat afkodningsvanskeligheder testes med den nationale ordblindetest af læsevejleder.

”Læseskub” for elever i ordblinde-risikogruppen.

Der arbejdes med forskellige læsestrategier, f.eks. VAKS.

Der oprettes fokuspunkter i Hjernen og Hjertet omkring den fremadrettede arbejdsindsats.

Dansklæreren har hovedansvaret for indsats og opfølgning i klasseteamet. Alle lærere er forpligtet på at undervise i faglig læsning i deres fag.

4. - 6. klasse

Opgave:

Opfølgning på Nationale test

Afdækning af om der er tale om ordblindhed for de elever der ved de nationale obligatoriske test i læsning (i delprøven afkodning), i 4. og 6. årgang i kategorierne ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation.

Der kan anbefales en individuel afdækning passende for alderstrinnet. Ved begrundet mistanke om ordblindhed anvendes den nationale ordblindetest.

Handleplan i Hjernen og Hjertet

Faglige opmærksomhedspunkter (Kilde Socialstyrelsens hjemmeside):

Fra mellemtrinnet og frem forventes det at eleverne i folkeskolen kan tilegne sig viden via læsning.

Børn med ordblindhed bliver udfordret i særlig grad af dette spring i omgivelsernes forventning til læsefærdighed, ligesom de igen bliver udfordret ved skift i uddannelsesniveau. Derfor kan ordblindheden vise sig relativt sent eller man kan få vanskelighederne ”igen”.

Kendetegnende er typisk stavevanskeligheder, højt tidsforbrug i læsning, som medfører manglende læseforståelse samt vanskeligheder med at lære fremmedsprog.

Faglige anbefalinger:

Elever med resultatet ordblindhed skal tilbydes fokuseret læse-staveundervisning med tydelige læringsmål i forhold til elevens aktuelle potentiale.

Se ministeriets kommende undervisningsvejledning i forbindelse med ordblindetest). Undervisningen kan foregå i perioder på hold med 1-5 elever.

Der tilbydes relevant kvalificerende it-teknologi og der gives undervisning i anvendelsen til eleven og elevens forældre samt elevens lærere i alle fag. Eleven og elevens lærere tilmeldes NOTA. Skolen er forpligtet til at stille en egnet pc/tablet til rådighed for eleven for at kvalificere den manglende afkodning.

Elever i store læse- skrivevanskeligheder og/eller med resultatet usikker fonologisk kodning skal tilbydes passende træning af de manglende færdigheder og kan tilbydes læse-skriveteknologi og kan efter faglig vurdering indmeldes i NOTA.

På Egekratskolen betyder det, at:

Der tilbydes AppWriter kursus til elever i ordblindevanskeligheder.

De tilmeldes NOTA.

Forældre og elever tilbydes sammen kursus i AppWriter.

Der afholdes klasselæsekonference efter nationale test. Her bruges Beregneren. Læsevejleder indkalder.

”Læseskub” for elever i ordblinde-risikogruppen.

Der arbejdes videre med relevante læseforståelsesstrategier.

Alle nye elever på Egekratskolen, hvor der er bekymring for ordblindevanskeligheder, afdækkes individuelt af læsevejleder.

Der oprettes fokuspunkter i Hjernen og Hjertet omkring den fremadrettede arbejdsindsats.

Dansklæreren har hovedansvaret for indsats og opfølgning i klasseteamet. Alle lærere er forpligtet på at undervise i faglig læsning i deres fag.

Øvrige tiltag

Skolelederen skal sikre, at skolens pædagogiske personale har den nødvendige viden i forhold til undervisning af elever i ordblindevanskeligheder, således eleverne understøttes i alle fag.

Skolelederen kan rekvirere faglig støtte fra medarbejderne i Pædagogik & Undervisning.

Skolelederen skal sikre, at elever i konstaterede ordblindevanskeligheder får den nødvendige It-understøttelse (IT-rygsæk).

Der igangsættes et pilotprojekt på én skole, der afprøver Ordblinderisikotesten. Ordblinderisikotesten anvendes efter vejledningen til alle elever i april- juni i 0. kl eller august-september i 1. kl og december – februar i 1. klasse og april – juni 1. klasse (Se vejledningen)

I Egekratskolens fritidstilbud tilstræber vi at tilbyde gode rammer for alle børn og unge med det formål bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring.

Selvom samarbejdet er tæt mellem skole og fritid, skal skolens børn og unge kunne mærke forskel.

Vi arbejder sammen med skoledelen om at:

• Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Mindske betydningen af sociale baggrund i forhold til faglige resultater.
• Styrke trivslen for børn og unge.

Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet/den unge erkender og opnår nye erfaringer.

Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen.

Barnet/ de unge lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen, i samværet med an­dre børn og voksne.

For at sikre sammenhæng i barnets liv og sikre gode overgange fra børnehave til Førskole, SFO/skole, er der ligeledes et tæt samarbejde mellem SFO'er/skole og daginstitutionerne om førskolebørnene.

SFOen er ansvarlig for tilrettelæggelse og drift af skolens førskoletilbud så Esbjerg Kommunes model for Smart Skolestart og inkluderende overgange har indflydelse på vores mål - og indholdsbeskrivelse.

På Egekratskolen tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet man-tors. fra kl. 6.00 – 17.00 og fre. 6.00-16.00

Vi spænder vidt og rummer tilbud til børn og unge på vores skole med det formål, bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring. Vi skal tilstræbe, at alle børn og unge trives og at de kan skal blive så dyg­tige som muligt.

Vi tilbyder:

• SFO for børn i førskole -3. klasse er åben fra kl. 6.00-17.00 mandag-torsdag og fredag 6.00-16.00
• Ungdomsklub for unge i 6. klasse til og med 17 år. Kun i Bramming fra kl.18.00 til kl. 21.00/22.00

SFO har base på skolen og klubben er geografisk tæt placeret ved skolen. SFO og klub er i tæt samarbejde omkring overgangen mellem de to tilbud.

Egekratskolens fritidstilbud har sammen med skolen den målsætning at tilbyde gode rammer for skole og fritid for alle børn i distriktet. Vi har tilbud til børn og unge fra førskolealderen til og med 17 år.

Det er vores målsætning at støtte op om børns og unges læring og skoleliv.

HVORFOR?
Vi skaber grobund for fremtiden
(mission)

HVORDAN?
Egekratskolen - en dynamisk skole, hvor vi 

• er ambitiøse og engagerede i dannelsen af det hele menneske
• samarbejder om at skabe en ordentlig og tryg skole
• tager ansvar for fællesskab og trivsel

(værdier)

HVAD?
Egekratskolen - for livsglæde og læringslyst
(vision)

På Egekratskolen:

• ønsker vi at vores tilbud skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for børn og unge, som understøtter deres trivsel samt alsidige, sociale og personlige udvikling.

• tilbyder SFO børn og unge aktiviteter for alle aldersgrupper og køn både ude og inde, og som balancerer hensynet til den samlede gruppe og det enkelte barns/unges behov. Aktiviteternes mål er at stimulere trivsel, læring, nysgerrighed, leg og fællesskab.

• samarbejder skolens og SFO’s ansatte, om at sikre elevernes trivsel.

• sker kommunikation for skole/SFO efter skolens princip for "Kommunikationen mellem skole og hjem" og er således kendetegnet ved, at både skole/SFO og forældrene bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden med fokus på at fremme børnenes/de unges trivsel.

• samarbejder skole/SFO med lokalområdet; virksomheder, foreninger m.m. i forhold til tankerne om den åbne skole.

• inddrager skole/SFO børnene og de unge, og giver dem medindflydelse i skoleaktiviterer og SFO’s aktiviteter.

Pædagoger fra daginstitution, SFO, børnehaveklasseleder og ledelse skal via "Smart skolestart " vedtaget af Esbjerg Kommune, samarbejde med det formål, at børnene får en fleksibel og tryg skolestart som mu­ligt. I samarbejdet indgår en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud og førskole således, at der sikres en progression i børnenes læring. Overgangen mellem dagtilbud og skole er med SMART skolestart opkvalifi­ceret med udarbejdelse af fælles læringsmål/ aktiviteter:

• Sprog
• Engagement og fællesskab
• Kreative og musiske udtryksformer
• Naturfaglige fænomener
• Krop og bevægelse
• Matematisk opmærksomhed

Samarbejdet mellem dagtilbud, førskole og skole skal sikre, at der ikke sker en gentagelse af det samme indhold. Kontinuiteten i barnets læringsproces er det unikke mål.

Områdelederen og skolelederen i hvert distrikt skal udarbejde en årsplan for samarbejdet, der sikre en god overgang for alle børn, så der er sammenhæng i de indsatser, der iværksættes i forhold til det enkelte barns læring og trivsel. Smart skolestart evalueres en gang årligt .

På Egekratskolen tilstræber vi, at personalet i førskolegruppen er de samme som børnene vil møde i 0. klasse.

Der er på alle skoler et specielt 3 klasses tilbud og på de skoler, hvor der er klub tilknyttet, vil der for 3. klasses børnene være mulighed for at besøge klubben efter lokale aftaler på de enkelte afdelinger. Formålet er at lave en glidende overgang til klubtilbuddet

Vores mål er, at de største børn i SFO'en får tilhørsforhold og ejerskab af et forpligtende fællesskab, hvor børnene hygger sig, udvikler sig og bliver udfordret.

Kontaktpædagogerne deltager i forældremøderne på den årgang, de er tilknyttet

Personalet tager udgangspunkt i børnegruppen, deres interesser, hvilke ønsker de har og hvad der rører sig hos dem nu.

Der arbejdes i samråd med børnene om, at skabe et miljø som imødekommer deres alder og udvikling. Børnene har en større indflydelse på egen hverdag og de aktiviteter, der skal forgå.

Der arbejdes på at styrke kammeratskaber i forhold til jævnaldrende og på tværs af årgangene samt føl­ gende læringsmål:

• Personlige og sociale kompetencer: Børnene udvikler de sociale spilleregler og ansvarlighed over for hinanden. Børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at være sammen med nærværende voksne og anerkendende voksne.
• Æstetiske, sproglige og udtryksformer: Børnene stimuleres kreativt ved at få lov til at arbejde med forskellige materialer. Børnene får erfaring med forskellige former og fysisk udfoldelse .
• Natur og kultur fænomener: Børnene oplever glæde og respekt for naturen ved at få oplevelser i det i naturen.

Der afholdes åbenhus i klubben for kommende 3. klasses forældre og deres børn i den sidste del af skole­ året . Formålet er at informere forældrene om den glidende overgang fra SFO til klub.

Formålet med SFO og klub er, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at barnets fagli ge og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. SFO og klub understøtter det enkelte barns udvikling i sam­arbejde med hjemmet og med lærere og pædagoger i undervisningsdelen. Målet er, at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skole, SFO og klub.

• Lærings og læringskompetencer: Fritidsdelen er et udviklings- og læringsrum for børn og unge. Aktivi teterne skal udvikle børnenes læringskompetencer ved at styrke børnenes lyst til at lære og tro på egen evne til at lære.
• Selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed: Fritidsdelen bidrager til børnenes enkeltes barn alsidige udvikling gennem en pædagogisk praksis, der understøtter udviklingen af det barns selvværd, selvud foldelse og selvstændighed.
• Fællesskab og trivsel: Fritidsdelen arbejder på at øge trivsel gennem relationer og indbyrdes venska ber. Målet er, at alle skal føle sig som en del af fælle sskabet og udvikle evner til at samarbejde og håndtere konflikter samt lære at forstå egne og andres følelser.
• Demokrati og medbest emmelse: Målet er at børnenes aktive deltagelse og medbestemmelse i fæl lesskabet medvirker til at udvikle deres forståelse for demokrati og respekt for forskelligheder.
• Sundhed og bevægelse: Fritidsdelen indd rager aktiviteter der inddrager krop og bevægelse og har et bredt fokus på sundhed.

De pædagogiske aktiviteter og planlagte fællesskaber har som mål, at alle børn kontinuerligt møder udfor­dringer, der fremmer det enkelte barns udviklings potentialer. Balancen mellem de voksenorganiserede pædagogiske aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter skal tilrettelægges med hensyntagen til børnenes alder, udvikling og behov for udfordringer.

SFO:

Hverdagen bliver tilrettelagt, så den rummer plads til planlagte pædagogiske aktiviteter og børnenes frie leg. Legen er en vigtig del af tiden på SFO, da den danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentligste kilde for etableringen af venskaber. De planlagte pædagogiske aktiviteter skal skabe rammer for, at børnene udvikler sig i samspillet mellem børn og voks­ne. Vi har fokus på udeliv, det være sig bål, hulebygning, snitning mv. Vi lægger vægt på bevægelse, her anvender vi de grønne områder, boldhallen og legepladsen. Desuden tilbyder vi værksteder, hvor børnene kan udfolde sig kreativt og anvende deres fantasi.

Der udsendes måneds- eller ugeplaner i forhold til aktiviteter og nyt i SFO. Planerne offentliggøres på Aula og/eller Tabulex.

Der vil fra starten af 3. klasse være et specielt 3. klasses SFO tilbud. Der må opkræves et beløb til forplejning ved arrangementer, ture, lejr m.m.

Det tilstræbes, at det pædagogiske personale er det samme i barnets skoleklasse samt i fritidsdelen. Personalet bidrager til barnets elevplan i forhold til deres alsidige, sociale og personlige udvikling, og delta­ger så vidt muligt i skole/ hjem samtalerne i indskolingen.

FRITIDS OG UNGDOMSKLUB:

Klubberne ligger ikke alle på de enkelte skoles matrikel, men der ligger klubber i alle nær­ områder og tæt på de enkelte skoler og nærmiljøer.

Klubberne er kendetegnede ved:

• Engagerede og rummelige medarbejdere.
• Nærvær og konstruktive relationer mellem medarbejdere og medlemmer.
• At være en aktør, der efter behov samarbejder med alle aktører omkring de enkelte medlemmer.

Hverdagen i klubben tilrettelægges så børnene/de unge får størst muligt spillerum mht. selv at igangsætte aktiviteter og forfølge interesser. Børnene/de unge møder nærværende medarbejdere der er interessere­ de i at få ting til at lykkes sammen med børnene/de unge. Børnene/de unge har mulighed for at tage ideer op om ex. ture og aktiviteter, som de efterfølgende selv bidrager til at planlægge og udføre. Børnene/de unge kommer med forslag til aktiviteter og medarbejderen arbejder aktivt med vedr. planlægning, organisering og gennemførelse. Medlemmernes indflydelse på indholdet af deres eget klubliv øges gradvist gen­nem klubtiden for derigennem at styrke de unges ansvarsbevidsthed. For at klubben skal kunne være et godt opholdssted for børnene/de unge er det vigtigt, at hurtigt skiftende børn- og ungekultur og interesser­ ser kan rummes og understøttes i klubben.

Relations arbejde er en vigtig del af klubbens hverdag. Børnene/de unge kan i klubben opnå kontakt med "betydningsfulde voksne" der kan hjælpe dem på vej med forskellige problemstillinger.

Lærere og pædagoger har et fælles ansvar for børnenes udvikling og de har derfor et tæt samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter. Lærere og pædagoger indgår i et ligevær­digt samarbejde , hvor de forskellige fagligheder i skole, SFO og klub bidrager til at realisere de nationale og kommunale mål for folkeskolen og skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Lærere og pædagoger samar­bejder bl.a. ved at:

• Pædagoger fra SFO medvirker i indskolingen og mellemtrinnet.
• Planlægge og gennemføre understøttende undervisning, deltager i skole- hjemsamtaler fra 0. til og med 3. klasse, derefter efter behov.
• Udarbejder sociale og faglige årsplaner i de enkelte klasser.
• Afholder PLM/ team møder på tværs af de 2 fagprofessioner.
• Pædagoger og lærer udveksler relevante informationer om det enkelte barns og børnegruppers trivsel.

I tråd med Esbjerg Kommunes Børn og unge politik anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for elevernes udvikling og trivsel. Personalet samarbejder med forældrene på forskellige måder, afhængigt af om barnet går i SFO eller Klub. Det er vigtigt, at der er en god kontakt og kommunikation med hjemmet om børnene.

Skole og SFO har en opgave mht. information om børnenes daglige liv, så forældrene har mulighed for aktivt at indgå i samarbejdet vedrørende deres barn. I praksis anvender vi AULA og Tabulex i vores samarbejde, hvor forældre kan overdrage meddelelser og tilbagemeldinger. Det pædagogiske arbejde i Skole/SFO dokumenteres i Hjernen & Hjertet, hvilket sendes hjem til forældrene via Rambølls forældreportal.

Vi anvender Facebook og Aula som oplysningskilde. Det er medier, som både de unge og vores forældre er fortrolige med. Vi benytter Facebook og Aula til informationer og billeder om aktiviteter og hverdagens gang.

Skole og SFO kan afholde aftenmøder eller arrangementer for forældre der tidsmæssigt går ud over kl. 17.00. Herunder forældremøder, skole/hjemsamtaler, skolefest og klassearrangementer.

Kontaktpædagogerne deltager i forældremøderne på den årgang, de er tilknyttet fra 0. til 3. klasse Skolebestyrelsen fastsætter principper for skole-hjemsamarbejdet.

Skole og SFO skal ikke udelukkende ses som et mål i sig selv, men skal virke som et supplement og øge motivationen med henblik på at gøre brug af lokalområdets kultur- og aktivitetstilbud. Skolen og SFO bidrager til at understøtte folkeskolereformens intentioner om at bringe skolen ud i verden og verden ind i skolen.

Dette sker bl.a. gennem samarbejde med lokale idræts- og kulturforeninger og gennem ture/aktiviteter og kolonier.

I skole/SFO tages der hensyn til:

• Børn som har svært ved at indgå i sociale relationer .
• Børn som har svært ved at forstå/aflæse sociale sammenhænge.
• Børn som har svært ved at vælge aktiviteter.
• Børn som bliver mobbet/drillet.
• Børn som har svært ved at koncentrere sig i en given aktivitet.

Vores indsats er at:

• Medarbejderne har medansvar for, at alle børn føler sig inkluderet, føler sig som en del af fællesskaberne. I såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen.
• Medarbejderne skal igangsætte arbejdet med at skabe relationer, fællesskaber og fælles forståelser så snart et barn starter i skolen .
• Der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem skole og SFO i et inklusions­ perspektiv.
• De fysiske læringsmiljøer indrettes, så de giver mulighed for fleksibel anvendelse. Herunder særlig hensyntagen til børn med særlige behov.
• Fokus på trivselsstrategi/antimobbestrategi "Drop mob"

Børn der går og cykler i skole

Egekratskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.

Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Skolen forventer at:

• Forældre træner færden i trafikken med deres børn.
• Forældre agerer rollemodeller for deres børn i trafikken.
• Forældre har ansvaret for at cyklen overholder færdselsloven.

Skolen sørger for at:

• Skabe trygge forhold på skolevejen samt på skolens område.
• Skabe trygge rammer for eleverne, således at alle elever der har mulighed for at gå, cykle eller køre på løbehjul / skateboard til skole, kan det.
• Eleverne deltager i gå- og cyklistprøver

Børn der bliver transporteret i bil eller bus

Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved skolen.

Skolen forventer at:

• Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen (se lokale forhold)

Skolen sørger for at:

• I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
• Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn

Befordring af elever

Personalet befordrer ikke skolens elever.

Forældrekørsel kan forekomme, hvor der er givet accept på dette i AULA

I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.

Læs mere om reglerne for børn i bilen på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside her.

Cykelhjelm og refleksveste

En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og
hjerne med 50%. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne
cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

• Forældrene sørger for at deres barn bruger hjelm.
• Skolens medarbejdere som minimum bruger hjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng.

Skolen sørger for at:

• Eleverne kan låne en hjelm af skolen, hvis de skal på tur og har glemt deres egen.
• Alle elever i 0.klasse får udleveret trafikvest
• Der årligt afholdes kontrol af elevernes cykler, i forhold til overholdelse af færdselsloven.

Sikker skolevej

Egekratskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet (rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan

På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller/forbilleder.

I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.

På Egekratskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette.

Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område.

Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder.

På Egekratskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i   trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.

Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden.

Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjerg Kommune der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter

Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde med nærpolitiet.

På Egekratskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik

Læs mere på Rådet for sikker trafik's hjemmeside

Færdselsundervisning på alle klassetrin

Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag, men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag.

Eleverne skal opnå kompetencer indenfor 2 områder: Trafikal adfærd og ulykkeshåndtering.

Kompetence trafikal adfærd

Efter 3. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

Efter 6. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken

Kompetence for ulykkeshåndtering

Efter 3. klassetrin

Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område.

Efter 6. klassetrin

Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

På Egekratskolen lever vi naturligvis op til kravene om færdselsundervisning men vi gør det forskelligt. Nedenfor kan du se hvordan undervisningen er planlagt på dit barns skole

Færdselskontaktlærere

På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune.

• Fremme, systematisere og koordinere skolens færdselsundervisning.
• Forberede børnene på at blive gode trafikanter, der er i stand til at vise hensyn og tage vare på sig selv i trafikken.

Vi bruger følgende plan, hvor udmøntningen er et samarbejde mellem trafiklærer og de enkelte klasseteam

0. - 3. klassetrin

• Emner
  • At være en sikker fodgænger og cyklist.
  • Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm – vest – lygter – mm)
  • Når der sker en ulykke (Hvordan forholder man sig, At tilkalde hjælp)
  • Ud og indstigning i Bus, hvordan gøres det sikkert
• Handlinger
  • Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet
  • Den lille cyklistprøve
• Materialer
  • Min trafikbog
  • Den store by
  • Find Skiltet
  • På gåtur med Albert og Rose

4. - 6. klassetrin

• Emner
  • Færdselsregler for cyklister
  • Synlighed i trafikken
  • Samspil i trafikken
  • Praktisk førstehjælp

Parkering
Parkering foregår for medarbejdere bag skolen (rød ring) og på P-pladsen (blå ring)
Lærere holder som udgangspunkt i rød ring bag skolen, da de ankommer før børnene. Kommer man efter kl. 08.00, kan man ligesom forældrene holde på store P-Plads (Blå ring).

Krydsning vej
Eleverne forberedes herpå i et samarbejde mellem en pædagog med kursus i trafiksikkerhed. Kryds af vej med markering ved grøn cirkel. Asfalt ved overgang er i rød farve, og lavet med forhøjning af kommunen.

Antimobbestrategi

På Egekratskolen tolerer vi ikke mobning af nogen form. Mobning er et fælles problem, som vi kun kan løse og forebygge i fællesskab - skole, forældre og elever.

Denne antimobbestrategi er vores fælles fundament for indsatsen mod mobning. 

Hvad er mobning og mobbelignende situationer

Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra. I skolen eller på uddannelsessteder kan mobning være den fællesskabsform, der skaber sammenhængskraft. Vi er sammen om at udstøde andre fra fællesskabet. Årsagen til, at der foregår mobning eller mobbelignende situationer skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet. At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på elevernes indbyrdes samspil og positioner. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen og på uddannelsessteder handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem eleverne. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab (DCUM.dk)

Der er ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) særligt 8 tegn, som kan være udtryk for, at der i et fællesskab er mobning eller mobbelignende situationer, herunder:

1. Drilleri, der ikke længere er for sjov.

Drilleri er en form for adfærdssprog mellem mennesker. Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være generende, men i modsætning til mobning fører drillerier ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet. Situationer med drilleri kan se uskyldige ud, så det er vigtigt, at den voksne er nysgerrig på, om der er en særlig forhistorie til det, der foregår.

2. Konflikter, der ikke længere kan løses.

Mobning og konflikter har forskellige mønstre og løsningsstrategier. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er ofte personfikseret og fører til at en eller flere personer bliver ekskluderet fra fællesskabet.

3. Udstødelseshandlinger, der bliver systematiske.

Mobning er gentagne udstødelseshandlinger i en gruppe, hvor udstødelsen af andre bliver en del af et mønster. Udstødelseshandlingerne er ofte i form af eksklusion eller ydmygelse. Eksklusionen kan både gå ud over de samme hele tiden og det kan skifte, hvem det går ud over. Det kan være tegn på mobning eller lignende.

4. Utryghed i fællesskabet.

Mobning udspringer ofte af utrygge fællesskaber. Et utrygt fællesskab kan opstå når eleverne ikke har noget positivt at samles om. Derfor holder man i højere grad øje med hinanden, og hvis en person træder ved siden af, er der en risiko for, man bliver nedgjort.

5. Lav tolerancetærskel i fællesskabet.

Fællesskabets tolerancetærskel er ofte afgørende for, om der finder mobning sted. Børn og unge træder ind i fællesskaberne med forskellige forudsætninger, og i et mobbefællesskab er der typisk en lav tolerancetærskel i forhold til forskelle. Det er altså ikke en persons handlinger, adfærd eller personlighed som er årsagen til mobning, men i stedet fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder.

6. Manglende empati

Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte, og ligefrem føre til at empati for andre tilsidesættes. Mobbemønstre udspringer således ikke af bevidst ondskabsfuldhed, men skyldes ofte en overlevelsesstrategi, hvor ønsket om at blive accepteret i gruppen fylder mere end medlidenhed med den der bliver mobbet.

7. Magtubalance i fællesskabet.

Mobning opstår ofte i en magtubalance, hvor det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

8. Ensomme elever i fællesskabet.

Ensomhed kan skabe grobund for mobning. I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber (DCUM.dk).

Hvornår skal vi gribe ind?

Alle elever har ret til en god og tryg skolegang i et fællesskab med andre børn. Det er noget vi på Egekratskolen tager meget seriøst. Det betyder, at vi hele tiden har fokus på at opbygge stærke børnefællesskaber med tryghed og tolerance.

Mobning og utrygge fællesskaber er et komplekst fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation skal håndteres efter undervisningsmiljølovens regler. Et vigtigt pejlemærke er, at skolen skal handle allerede når det sociale samspil i en gruppe er presset og utrygt.

Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt. Det er vigtigt, at være opmærksom på denne spændvidde uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser (DCUM.dk).

Sådan håndterer vi henvendelser eller mistanke om mobning eller mobbelignende situationer

Hvis en elev, en forælder eller en fagprofessionel ytrer bekymring for mobning eller lignende igangsættes følgende procedure.

1. Skolelederen vurderer om der skal sættes akut ind.
2. Skolen har 10 skoledage til at undersøge sagen, afdække miljøet i klassen/konteksten og vurdere om der er tale om mobning eller lignende.
3. Hvis skolen vurderer, at der ikke er tale om mobning eller lignende, skal vi løse problemerne, men kan gøre det på den måde vi finder hensigtsmæssig.
4. Hvis skolen vurderer, at der er tale om mobning eller lignende igangsættes nedenstående procedure.
5. Skolen skal orientere forældrene om afgørelsen og samtidig orientere og vejlede forældrene i forhold til deres muligheder for at klage over afgørelsen til Den nationale klageinstans mod mobning.

Procedure i forbindelse med mobning eller lignende:

1. Teamet og skolens ledelse igangsætter med udgangspunkt i afdækningen relevante tiltag, disse beskrives i udviklingsplaner og fokuspunkter i H&H.
2. Forældrene orienteres om tiltagene.
3. Tiltagene evalueres og justeres løbende, indtil at skolen vurderer, at der ikke længere er mobning eller lignende.
4. Forældrene orienteres løbende og afslutningsvis.

Den nationale klageinstans mod mobning

Ifølge undervisningsmiljøloven kan en elev eller dennes forældre klage til Klageinstans mod mobning, hvis skolen eller uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning generelt, eller for at standse konkrete mobbesituationer på skolen. Ex. Hvis:

• Skolen ikke reagerer på en henvendelse vedr. mobning inden for 10 skoledage.
• Skolen ikke har en forebyggende antimobbestrategi.
• Skolen ikke udarbejder eller gennemfører en handleplan på baggrund af en henvendelse, eller hvis handleplanen ikke er tilstrækkelig til at standse mobningen.
• Skolen ikke foretager midlertidige foranstaltninger for at standse mobningen.
• Skolen ikke har informeret forældrene om handleplanen (udviklingsplaner og fokuspunkter i H&H) for at stoppe mobningen.
• Hvis skolen vurderer, at der ikke er tale om mobning og man er uenig heri.

Man skal være forældremyndighedsindehaver eller værge for at kunne klage, og barnet skal stadig være elev på skolen. Man kan klage både mundtligt og skriftligt til enten en lærer, pædagog eller skoleledelsen. Hvis enighed ikke kan opnås, skal skolen sende klagen videre til forvaltningschefen, der behandler klagen. Hvis forvaltningschefen ikke kan opnå enighed sendes klagen videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Strategi mod mobning Egekrat skole 2024