Vores SFO åbner dørene tidligt for elever i 0. - 6. klasses elever og har igen åben efter skole for 0. - 3. klasses elever.
Det skal være sjovt, trygt og rart at komme i vores SFO. Vi har stor fokus på at være autentiske og nærværende voksne.
Legen
Vi prioriterer legen rigtig højt - både den leg, som de voksne styrer og den frie leg, som børnene selv styrer.
Leg er en vigtig del af børns udvikling. I legen opbygger børnene relationer og social forståelse for hinanden. De kan skabe venskaber, løse konflikter, indgå aftaler, udvise rummelighed, og de udvikler fantasien og kreativiteten.
Relationer
Vi arbejder målrettet med relationer - både relationen mellem børnene og mellem barnet og den voksne.
Vi ønsker, at børnene skaber positive relationer, for det støtter deres trivsel. Vi tror på, at vi skaber vores identitet ud fra de fælleskaber, vi indgår i. Børnene skal kunne se sig selv i en større sammenhæng og derved skabe forståelse, respekt og tolerance over for andre.
Konflikthåndtering
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, når vi hjælper med at løse børnenes konflikter
Med den anerkendende tilgang til børnene fokuserer vi på at hjælpe og støtte børnene, når der opstår både små og større konflikter.
Anerkendelse
Vi tager udgangspunkt i, at barnet altid forsøger at gøre sit bedste i den givne situation. Anerkendelse betyder for os, at børnene bliver mødt ligeværdigt og med en forståelse for hinandens forskelligheder og forudsætninger.
Forældresamarbejde
Samarbejdet med forældre er altafgørende for barnets trivsel.
Vi prioriterer især:
- den konstruktive og anerkendende dialog og samarbejdet med forældrene
- at der er mulighed for at tale med forældrene, når barnet bliver hentet
- at forældrene altid føler sig imødekommet også i den svære samtale