Medskabere af morgendagens samfund
På Danmarksgades Skole er det vores ambition at skabe mest mulig kvalitet i læringen, trivslen og dannelsen for hvert enkelt barn. Vi har det sjovt, mens vi går i skole, og vi har tydelige mål. Vi mener det alvorligt, når vi hver dag arbejder på at uddanne og danne børnene til at være medskabere af morgendagens samfund, kultur og demokrati. Vi er i gang med et nyt værdigrundlag, vi arbejder med de her værdisætninger:
- Alle har et ansvar
- Vokseværk
- Tilbage til fremtiden
Vi forventer at være færdige med vores nye værdigrundlag i efteråret 2027
Byskole med historie, natur og kultur
Danmarksgades Skole er en byskole, som oprindeligt er bygget i 1894. Gennem årene er den selvfølgelig blevet udvidet og bygget om, og i dag har vi en klassisk skole, der har både har en flot arkitektur og respekt for historien. Samlet skaber det en god atmosfære i dagligdagen.
Vi bor lige i Esbjergs centrum, og det giver os en enestående mulighed for at bruge byens aktiviteter og tilbud som en naturlig del af undervisningen. Samtidig har vi ikke langt til byens grønne åndehuller, havet og naturen. I gåafstand fra skolen har vi vores egen kolonihave, og den er en oase, hvor vi kan lade læringen foregå i tæt kontakt med naturen.