Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Friheden skaber Skoleglæde på Ådalskolen

Den traditionelle faglige tænkning er lagt på hylden, og friheden har givet plads til en ny tilgang til læringen på Ådalskolen Bohr. Derfor er mellemformer blevet til projekt Skoleglæde, og den forandring giver eleverne et nyt overskud til at komme tilbage i klasserne.

Smag på ordet mellemformer. Og så på ordet skoleglæde. Hvad ville du som barn have mest lyst til at være en del af? På Ådalskolen tror de på det sidste. Hele fundamentet for et godt skoleliv er nemlig, at børnene faktisk er glade for at gå i skole. Også selv om nogle af dem en gang imellem har det svært i de store fællesskaber og kan få brug for et pusterum.

På fagsprog hedder det egentlig mellemformer, men på Ådalskolen kalder de det Skoleglæde. Sådan signalerer de nemlig bedst, at det er noget positivt at være med i det nye projekt, der har udviklet sig på baggrund af skolens erfaringer gennem de første to års frihed. Konkret får cirka 20 børn fra 0.-6. klasse hver uge pauser fra den almindelige undervisning, når de fordelt på otte små hold laver forskellige aktiviteter med skolens pædagoger.

”Det er børn, der kalder på noget andet for at trives og lære, og hvor vi har prøvet forskellige andre tiltag. Vi kan se, at de fungerer bedre i mindre grupper, så de ikke skal forholde sig til så mange andre børn og samtidig bliver mødt at en anden slags krav og forventninger. Det giver dem nogle succesoplevelser og et nyt overskud til at komme tilbage og være med i klasserne,” forklarer pædagogisk leder, Anja Hansen. 

(læs videre under billederne)

Samarbejde og stærke fællesskaber

Frihedsforsøget er afgørende for, at skolen kan lykkes med projekt Skoleglæde, fordi der er brug for netop frihed til at lægge skemaet sådan, som det passer bedst på Ådalskolen. Den traditionelle faglige tænkning er lagt på hylden, og der er i stedet åbnet for et nyt mindset, hvor læring lige så godt kan foregå i fx bevægelse, på et værksted eller ude i det fri. Her bliver de faglige fag tænkt ind, uden at eleverne bider så meget mærke i det, og samtidig øver de sig i at samarbejde og blive stærkere i fællesskaberne. Der er fokus på det, de faktisk kan, i stedet for det, de måske ikke er så gode til.

Ådalskolen har prioriteret at sætte ressourcer fra skolens syv pædagoger ind i Skoleglæde, og både deres pædagogiske faglighed og personlige kompetencer bliver i høj grad bragt i spil. Faktisk har pædagogisk koordinator Dorthe Østergaard udarbejdet et helt katalog, hvor pædagogerne har meldt ind med aktiviteter og projekter, der kan skabe læring og trivsel for eleverne.  

 

Lige som i virkeligheden

Den måde at arbejde på giver god mening for de to pædagoger, Martin Ryvig og Frank Emil Voldfrom, der en gang om ugen har sat Helteliv på skemaet for fire drenge. I godt to timer spiller de rollespil, hvor det vigtigste er at arbejde sammen, lytte til hinanden og finde ud af, hvad man selv kan bidrage med for at komme bedst muligt igennem de udfordringer, der dukker op undervejs. Lige som i virkeligheden.

”Vi kan mærke på dem, at de bliver opmærksomme på nogle ting, de kan bruge i deres eget liv. Det er drenge, der ellers har trukket sig fra undervisningen, men pludselig kommer på banen og oplever, hvordan de kan leve sig ind i det her univers sammen. De er faktisk helt skuffede, når vi skal holde pause – også selv om de undervejs både læser, taler engelsk, regner og bruger deres logiske sans. På den her måde giver det bare bedre mening for dem,” fortæller de to pædagoger.

Fra forældrene, som skolen er i tæt kontakt med, er opbakningen til projekt Skoleglæde stor. De oplever, at deres børn bliver set og hørt på en anden måde, og meldingerne er faktisk lige præcist sådan, som Ådalskolen havde drømt om. Nemlig at børnene glæder sig til at komme i skole.