Læs mere om fremtidens folkeskole

Glidende overgange fra skole til fritid

Med øje for børnehaveklassebørnenes trivsel har Bryndum Skole lavet tre mellemstationer, som skal give børnene en behagelig og glidende overgang fra skole til fritid. Mellemstationerne har allerede haft positive indvirkninger på elevernes trivsel, og de får nu en langt roligere og mere tryg overgang.

*RIIIING RIIIING*

Når flere hundrede børn kommer løbende ud af klasselokalerne på én og samme tid, går det ikke stille for sig. Derimod kan øjeblikket, hvor skoledagen ringes ud, være et af de tidspunkter på dagen, hvor man føler sig mest utryg. Der er ikke en voksen omkring en, ens venner spredes for alle vinde, og det hele går bare nogle gange lidt hurtigt.

I et forsøg på at imødekomme den utryghed, som nogle børn kan opleve i den situation, har lærerne på Bryndum Skole skabt en slags mellemstationer i et forsøg på at give børnene en roligere overgang fra skole til fritid. Det betyder, at børnehaveklassebørnene kan vælge mellem tre forskellige mellemstationer i den første halve time, når undervisningen er slut - også kaldet overgangstiden. Hver mellemstation skal ses som et pitstop, hvor børnene kan få pusten og forberede sig mentalt på at skulle videre fra skoledagen og over i SFO'en.

Mellemstationerne giver hver især det individuelle barn rum til fordybelse på den ene eller den anden måde. Scroll videre, og find ud af, hvad de tre stationer hver især kan bidrage med.

Stillerummet - hvor tankerne kan flyde frit

På billedet ligner det måske ikke, at der sker så forfærdelig meget. Men det gør der. Du kan bare ikke se det. Det er et af de tidspunkter, hvor man bare bliver nødt til at mærke det. Hvis du kommer fra gangen, hvor en lind trafikstrøm af børn hersker, vil du tydeligt mærke kontrasten. Den er så stor, at du kan tage og føle på den. I modsætning til ude på gangen er der nemlig bomstille i lokalet, hvor der sidder et halvt dusin børnehaveklassebørn. Men mod alle forventninger, er der ingen, der siger noget. Da læreren er sikker på, at der ikke kommer flere elever, breder lyden af dybe og meditative toner sig gennem rummet. Som vi alle ved, så har musikken evnerne til at ændre sind og stemning på en måde, som intet andet kan. På samme måde skifter stemningen også i lokalet, da de blide toner fylder klasseværelset; børnenes blikke bliver dybe, hjerterytme og puls falder til ro, og alle finder sig lige så stille - og i deres eget tempo - til rette i nuet. En dreng sidder stille og roligt og spiser sin frugt. To andre drenge sidder og tegner lige så stille. En pige er for længst blevet opslugt i sine tanker og stirrer ud i luften uden egentlig at kigge på noget. Ikke desto mindre er hun mere til stede, end man kan forestille sig.

Stillerummet er altså den første mellemstation, hvor det (ikke overraskende) handler om at være stille, at falde til ro, at blive ét med nuet. Det er ikke kun tonerne, der er meditative i rummet - det er børnenes sind også, helt uden de lægger mærke til det. Og så kan det godt være, at man sidder og tænker, at stillerummet nok kun er for de mere stille børn, og da personalets tanker omkring etableringen var stillerummet startede, var rummet også primært tiltænkt de stille og lidt mere generte børn. Det er dog interessant, at det har vist sig ofte at være de mere højlydte og udadvendte børn, som vælger stillerummet til.

Det kreative rum - hvor sanserne udvikles

Hvis man ikke har lyst til at være i stillerummet, kan man vælge en af de to andre mellemstationer, f.eks. det kreative rum. Herinde er det ikke unormalt at støde på en større gruppe børn, siddende på puder på gulvet i ring om børnehaveklasselæreren, der læser spændende historier højt. På samme måde som i stillerummet kan det kreative rum også give tid til at fordybe sig i sine tanker og fantasier på en måde, som børnene ikke altid har mulighed for i SFO'en, hvor de måske ofte er omringet af folk.

Højtlæsning er dog kun én af de mange ting, de laver i det kreative rum. Nogle gange laver de motoriktræning for at øge sampsillet mellem krop og hjerne, nogle gange laver de ordspil, og nogle gange putter de bare som skildpadder. Som en ekstra bonus kan stillerummet derfor også være med til at finpudse, hvad børnene lærer i løbet af skoledagen, dog uden de er opmærksomme på, at de stadig lærer. Så har børnene brug for lidt mere stimulans, så kan de altid vælge at blive overrasket inde i det kreative rum.

Som vi jo alle ved, er kreativitet kun godt for vores børn at lære. Det hjælper dem med at tænke ud af boksen og at se sammenhænge. Udover det giver det kreative rum også børnene flere muligheder for at fejle i trygge omgivelser med en lærer, de kender godt. At turde fejle øger vores risikovillighed, som også er en stor del af udviklingen af den kreative sans. På den måde støtter skolen op i at tage chancer og prøve nye kræfter af, og børnene får gode forudsætninger for at udvikle sig.

Legepladsen - når energien skal have ben at gå på

Har man hverken lyst til at være i stillerummet eller det kreative rum, så kan man altid bruge overgangstiden på den udendørs legeplads. Inden børnene skal i SFO'en og nogle gange bliver spredt for alle vinde, kan det være rart for dem at gå ud og lege med deres tætteste venner. I starten var legepladsen i mellemtiden kun for børnehaveklassebørnene, men nu leger 1. og 2. klasse også med, og det fungerer rigtig godt. Så ud af de tre mellemstationer er legepladsen det sted, der ligger tættest op ad SFO'en, hvor alle tre årgange normalt også er sammen. Har man ikke rigtig brug for 'alenetid' kun med sine jævnaldrene i stillerummet eller det kreative rum, så er legepladsen et supergodt alternativ for børnene.

På legepladsen får børnene også mulighed for at forberede sig lidt på, hvad SFO'en byder på den pågældende dag. Her forklarer lærerne - på samme måde som i stillerummet og det kreative rum - om de aktiviteter, der er i SFO'en. Overgangstiden giver altså noget tiltrængt ro til børnene, så de får en behagelig og tryg start på eftermiddagen i SFO'en.

Hvilken effekt har mellemstationerne haft?

Efter mellemstationerne blev etableret, er personalet enige i, at mellemstationerne har været og er et rigtig godt input i børnenes dagligdag. Det er ifølge skolens pædagogiske leder en helt anden børnegruppe, som nu ankommer til SFO'en. Børnene 'farer' f.eks. ikke ind i SFO'en på samme måde, de virker ikke længere forvirrede over, hvem der skal hvad, hvornår de skal det ene og det andet, hvem der også skal med osv. I modsætning til før ved de nu oftest, hvad de vil, når de kommer ind i SFO'en, fordi de netop har fået information om SFO'ens aktiviteter i mellemstationerne. Alt i alt føler børnehaveklassebørnene sig mere trygge ved skoledagens afslutning end tidligere. Frisættelsen har altså givet Bryndum Skole rum til at omrokere lidt på børnenes fritid med det resultat, at børnenes trivsel er blevet højnet.

Læs mere om fremtidens folkeskole