Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Auraskolen gør status på friheden

Folkeskolernes frihedsforsøg er halvvejs igennem de tre år, og Auraskolen har evalueret år 1 for at blive klogere på fremtidens folkeskole.

Hvordan går det egentlig med frihedsforsøget, som folkeskolerne nu er halvvejs igennem? Hvilke døre har friheden åbnet for, og virker de nye ideer og spændende aktiviteter i folkeskolens virkelighed? Det vil de gerne følge tæt på Auraskolen, og de tre skoler har derfor gjort status på frihedens første år.

Faktisk bad Auraskolen allerede inden frihedsforsøget om hjælp hos alle dem, der kender de tre lokale skoler bedst. Medarbejdere, elever og forældre kom på banen med deres ønsker til alt det, de kunne tænke sig at udvikle, afvikle, bevare og undgå.

Den samme inddragende tilgang har skolen haft til evalueringen, som først skolernes medarbejdere har arbejdet med, hvorefter elevrådene tog på tur i klasserne for selv at snakke med deres kammerater om, hvordan de oplever friheden i praksis. Senere i frihedsforsøget følger en evaluering blandt forældrene.

Den omfattende evaluering har resulteret i et stort ejerskab for frihedsforsøget på skolerne og sat en retning for den videre udvikling. Auraskolen har nemlig fået helt klare og konkrete meldinger om, hvad der virker, ikke virker og måske skal justeres.

Se videoen nedenfor, og hør skoleleder Lene Aagaard Brandt fortælle om, hvad evalueringen har lært skolen om, hvordan friheden bedst bakker op om det gode skoleliv. 

'); }