Vores mål med Da Vinci linjen
Vores mål er, at alle, der har gået på Da Vinci Linjen, er klar til at tage en gymnasial ungdomsuddannelse.
Den typiske elev på Da Vinci Linjen
- har indtil nu underpræsteret
- er almindeligt eller godt begavet
- har lyst til at lære, både alene og sammen med andre
- er interesseret i at arbejde med sine personlige og sociale sider.
Fokuspunkter
Da Vinci Linjen følger folkeskolelovens bestemmelser med hensyn til undervisning, fag, pensum og timetal. Men hos os har vi valgt at opprioritere nogle indsatsområder med vores fokuspunkter.
På Da Vinci Linjen har vi følgende tre fokuspunkter:
1. Studiemiljø
- Høj faglighed
- Faglige udfordringer for hver enkelt elev
- Coach-ordning, hvor der jævnligt gøres status og sættes mål
2. Samarbejde med byens gymnasier
- Studieforberedende aktiviteter
- Dage på byens gymnasier og besøg af studerende og lærere derfra
3. Globalisering
- Morgensamlinger med aktuelle temaer fra ud- og indland
- Internationale projekter fx udveksling og/eller sprogskoleophold og studieture i udlandet.
Vores forventninger til elev og forældre
Vi forventer, at eleverne på Da Vinci Linjen arbejder målrettet, disciplineret og fokuseret, og at alle bidrager til det sociale fællesskab. Vi forventer, at elevernes forældre indgår i et tæt samarbejde om elevernes studier og er villige til at yde en indsats i forbindelse med aktiviteter, som er givtige og nødvendige for klassen, fx i forbindelse med globaliseringen.
Vi vægter dialogen mellem elev, forældre og skole højt.
Skoleåret
Skoleåret på Da Vinci Linjen følger de øvrige folkeskoler i Esbjerg Kommune, dog er der i løbet af skoleåret også særlige aktiviteter:
- Uger med fagdelt undervisning
- Projektuger
- Gymnasieudveksling
- Fagdage
- Fordybelsesdage
- Studieture/udveksling i udlandet
- Mulighed for deltagelse i konkurrencer/kampagner.
Tilmelding og samtale
Man tilmelder sig via linket her på siden. Når vi har modtaget tilmeldingen indkalder vi eleven og forældrene til en samtale med en repræsentant fra Da Vinci Linjen.
Oplysningerne i tilmeldingsskemaet er udgangspunktet for samtalen, der skal afklare, om Da Vinci Linjen er det rigtige valg for eleven. Efter samtalen aftaler elev, forældre og Da Vinci Linjens repræsentant det videre forløb.
Har du spørgsmål?
Der kan være mange spørgsmål i forbindelse med et klasseskift og nye faglige og personlige udfordringer.
Ring til koordinator Jesper Hjuler på tlf. 61 69 67 15 eller skolens kontor tlf. 76 16 59 60 og få svar på eventuelle spørgsmål.
Få indblik i hverdagen på Da Vinci Linjen via deres Facebook-side her.