Opgave:
Opfølgning på Nationale test
Afdækning af om der er tale om ordblindhed for de elever der ved de nationale obligatoriske test i læsning (i delprøven afkodning), i 4. og 6. årgang i kategorierne ”mangelfuld præstation” eller i ”ikke tilstrækkelig præstation.
Der kan anbefales en individuel afdækning passende for alderstrinnet. Ved begrundet mistanke om ordblindhed anvendes den nationale ordblindetest.
Handleplan i Hjernen og Hjertet
Faglige opmærksomhedspunkter (Kilde Socialstyrelsens hjemmeside):
Fra mellemtrinnet og frem forventes det at eleverne i folkeskolen kan tilegne sig viden via læsning.
Børn med ordblindhed bliver udfordret i særlig grad af dette spring i omgivelsernes forventning til læsefærdighed, ligesom de igen bliver udfordret ved skift i uddannelsesniveau. Derfor kan ordblindheden vise sig relativt sent eller man kan få vanskelighederne ”igen”.
Kendetegnende er typisk stavevanskeligheder, højt tidsforbrug i læsning, som medfører manglende læseforståelse samt vanskeligheder med at lære fremmedsprog.
Faglige anbefalinger:
Elever med resultatet ordblindhed skal tilbydes fokuseret læse-staveundervisning med tydelige læringsmål i forhold til elevens aktuelle potentiale.
Se ministeriets kommende undervisningsvejledning i forbindelse med ordblindetest). Undervisningen kan foregå i perioder på hold med 1-5 elever.
Der tilbydes relevant kvalificerende it-teknologi og der gives undervisning i anvendelsen til eleven og elevens forældre samt elevens lærere i alle fag. Eleven og elevens lærere tilmeldes NOTA. Skolen er forpligtet til at stille en egnet pc/tablet til rådighed for eleven for at kvalificere den manglende afkodning.
Elever i store læse- skrivevanskeligheder og/eller med resultatet usikker fonologisk kodning skal tilbydes passende træning af de manglende færdigheder og kan tilbydes læse-skriveteknologi og kan efter faglig vurdering indmeldes i NOTA.
På Vadehavsskolen betyder det, at:
De frivillige og obligatoriske, nationale test benyttes.
Der laves ordblinde test på udvalgte elever.
Der benyttes ST-prøver i 4. årgang.
Der benyttes ST-prøver og Læs5 i 5. årgang.
Der benyttes ST-prøver og TL-1 i 6. årgang.
Der arbejdes med VAKS, holddeling og kurser i brug af læseunderstøttende IT værktøjer.
Her anvendes ordblindetesten.dk efterfulgt af indmeldelse i NOTA.
Ordblinde elever tilbydes IT-rygsæk i form af iPads, og der installeres AppWriter. Der kan anvendes Intowords og en computer. Vi finder ud af det, der fungerer bedst for den enkelte elev. De professionelle vejledere vil tage individuel stillingtagen til hvornår.