Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Tjæreborg Skole

På Tjæreborg Skole Signatur skaber vi levende og spændende læring i en skoledag, hvor der er fokus på trivslen og god plads til at bevæge sig. Vi er glade for naturen i vores nærområde og tager del i byens aktive fritids- og kulturliv.

Tjæreborg Skole Signatur ligger i stationsbyen Tjæreborg syd for Esbjerg. Vi har lidt over 500 elever fordelt på 25 klasser, og der er to eller tre klasser på alle årgange. SFO’en ligger sammen med skolen, og vi har også en fritids- og ungdomsklub. Det betyder, at eleverne har god mulighed for at mødes og styrke fællesskaberne både i og uden for skoletiden.

Ambitiøse på faglighed og trivsel

På Tjæreborg Skole Signatur vægter vi fagligheden højt, og vi er ambitiøse på elevernes trivsel. Det er vigtigt for os at skabe spændende, levende og varieret undervisning, så eleverne får de bedste rammer at lære, trives og udvikle sig i. Samtidig tror vi på, at en vigtig vej til succes er et forpligtende, åbent og tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

Skoledag med natur og bevægelse

Vores skole blev bygget i 1955 og er selvfølgelig blevet udvidet og renoveret gennem årene, så vi i dag har en skole med gode klasselokaler, faglokaler og it-faciliteter. Vi har en stor idrætshal, en multihal med bl.a. springgrav og en kunstgræsbane, og også rundt om skolen har vi gode udendørs faciliteter. Det betyder, at vi kan skabe en skoledag med masser af bevægelse både i undervisningen og frikvarterne.

Tjæreborg Skole Signatur ligger trygt i et levende og aktivt lokalsamfund med mange fritids- og kulturaktiviteter, og vi har naturen tæt på med både skov, marker og hav. Det drager vi selvfølgelig nytte af i undervisningen.

SFO og klub

På Tjæreborg Skole har vi en SFO og en klub.

Se mere om vores SFO og klub

Profilklasser og toninger

Tjæreborg Skole Signatur tilbyder i øjeblikket ingen særlige linjer for 7. – 9. klasse. Læs mere om særlige muligheder fra 7. klasse i Esbjerg Kommune.

Profilklasser og toninger

Ferie- og fridage

Skoleåret har ca. 200 skoledage. Hvert år bliver der vedtaget en ny ferieplan. Ferieplanen for skoleåret er fælles for alle folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Se hvornår dit barn har ferie

Fremtidens folkeskole

Folkeskolen sættes fri

I de kommende tre år sætter Esbjerg Kommune folkeskolen fri. Regeringen har givet vores skoler frie hænder til at gå nye veje. Vi bruger muligheden til at afprøve nye initiativer, der kan gøre vores skoler endnu bedre. 

På den måde er vi med til at sætte retningen for fremtidens folkeskole. 

Skoledistriktet Signatur

Tjæreborg Skole er en del af skoledistriktet Signatur

Den overordnede skoleledelse og skolebestyrelsen er fælles for disse tre skoler i skoledistriktet Signatur: 

  • Kvaglundskolen
  • Skads Skole
  • Tjæreborg Skole