Antimobbestrategi

På Fortunaskolen tolerer vi ikke mobning af nogen form. Mobning er et fælles problem, som vi kun kan løse og forebygge i fællesskab - skole, forældre og elever.

Denne antimobbestrategi er vores fælles fundament for indsatsen mod mobning. 

Hvad er mobning og mobbelignende situationer

Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra. I skolen eller på uddannelsessteder kan mobning være den fællesskabsform, der skaber sammenhængskraft. Vi er sammen om at udstøde andre fra fællesskabet. Årsagen til, at der foregår mobning eller mobbelignende situationer skal typisk findes i den manglende tolerance i fællesskabet og ikke ved at se på, hvad, der bliver mobbet med eller hvem, der bliver mobbet. At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på elevernes indbyrdes samspil og positioner. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen og på uddannelsessteder handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem eleverne. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab (DCUM.dk)

Der er ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) særligt 8 tegn, som kan være udtryk for, at der i et fællesskab er mobning eller mobbelignende situationer, herunder:

1. Drilleri, der ikke længere er for sjov.

Drilleri er en form for adfærdssprog mellem mennesker. Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være generende, men i modsætning til mobning fører drillerier ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet. Situationer med drilleri kan se uskyldige ud, så det er vigtigt, at den voksne er nysgerrig på, om der er en særlig forhistorie til det, der foregår.

2. Konflikter, der ikke længere kan løses.

Mobning og konflikter har forskellige mønstre og løsningsstrategier. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er ofte personfikseret og fører til at en eller flere personer bliver ekskluderet fra fællesskabet.

3. Udstødelseshandlinger, der bliver systematiske.

Mobning er gentagne udstødelseshandlinger i en gruppe, hvor udstødelsen af andre bliver en del af et mønster. Udstødelseshandlingerne er ofte i form af eksklusion eller ydmygelse. Eksklusionen kan både gå ud over de samme hele tiden og det kan skifte, hvem det går ud over. Det kan være tegn på mobning eller lignende.

4. Utryghed i fællesskabet.

Mobning udspringer ofte af utrygge fællesskaber. Et utrygt fællesskab kan opstå når eleverne ikke har noget positivt at samles om. Derfor holder man i højere grad øje med hinanden, og hvis en person træder ved siden af, er der en risiko for, man bliver nedgjort.

5. Lav tolerancetærskel i fællesskabet.

Fællesskabets tolerancetærskel er ofte afgørende for, om der finder mobning sted. Børn og unge træder ind i fællesskaberne med forskellige forudsætninger, og i et mobbefællesskab er der typisk en lav tolerancetærskel i forhold til forskelle. Det er altså ikke en persons handlinger, adfærd eller personlighed som er årsagen til mobning, men i stedet fællesskabets lave tolerance over for forskelligheder.

6. Manglende empati

Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte, og ligefrem føre til at empati for andre tilsidesættes. Mobbemønstre udspringer således ikke af bevidst ondskabsfuldhed, men skyldes ofte en overlevelsesstrategi, hvor ønsket om at blive accepteret i gruppen fylder mere end medlidenhed med den der bliver mobbet.

7. Magtubalance i fællesskabet.

Mobning opstår ofte i en magtubalance, hvor det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

8. Ensomme elever i fællesskabet.

Ensomhed kan skabe grobund for mobning. I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber (DCUM.dk).

Hvornår skal vi gribe ind?

Alle elever har ret til en god og tryg skolegang i et fællesskab med andre børn. Det er noget vi på Fortunaskolen tager meget seriøst. Det betyder, at vi hele tiden har fokus på at opbygge stærke børnefællesskaber med tryghed og tolerance.

Mobning og utrygge fællesskaber er et komplekst fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation skal håndteres efter undervisningsmiljølovens regler. Et vigtigt pejlemærke er, at skolen skal handle allerede når det sociale samspil i en gruppe er presset og utrygt.

Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt. Det er vigtigt, at være opmærksom på denne spændvidde uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser (DCUM.dk).

Sådan håndterer vi henvendelser eller mistanke om mobning eller mobbelignende situationer

Hvis en elev, en forælder eller en fagprofessionel ytrer bekymring for mobning eller lignende igangsættes følgende procedure.

1. Den pædagogiske leder vurderer om der skal sættes akut ind.
2. Skolen har 10 skoledage til at undersøge sagen, afdække miljøet i klassen/konteksten og vurdere om der er tale om mobning eller lignende.
3. Hvis skolen vurderer, at der ikke er tale om mobning eller lignende, skal vi løse problemerne, men kan gøre det på den måde vi finder hensigtsmæssig.
4. Hvis skolen vurderer, at der er tale om mobning eller lignende igangsættes nedenstående procedure.
5. Skolen skal orientere forældrene om afgørelsen og samtidig orientere og vejlede forældrene i forhold til deres muligheder for at klage over afgørelsen til Den nationale klageinstans mod mobning.

Procedure i forbindelse med mobning eller lignende:

1. Teamet og skolens ledelse igangsætter med udgangspunkt i afdækningen relevante tiltag, disse beskrives i udviklingsplaner og fokuspunkter i H&H.
2. Forældrene orienteres om tiltagene.
3. Tiltagene evalueres og justeres løbende, indtil at skolen vurderer, at der ikke længere er mobning eller lignende.
4. Forældrene orienteres løbende og afslutningsvis.

Den nationale klageinstans mod mobning

Ifølge undervisningsmiljøloven kan en elev eller dennes forældre klage til Klageinstans mod mobning, hvis skolen eller uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning generelt, eller for at standse konkrete mobbesituationer på skolen. Ex. Hvis:

• Skolen ikke reagerer på en henvendelse vedr. mobning inden for 10 skoledage.
• Skolen ikke har en forebyggende antimobbestrategi.
• Skolen ikke udarbejder eller gennemfører en handleplan på baggrund af en henvendelse, eller hvis handleplanen ikke er tilstrækkelig til at standse mobningen.
• Skolen ikke foretager midlertidige foranstaltninger for at standse mobningen.
• Skolen ikke har informeret forældrene om handleplanen (udviklingsplaner og fokuspunkter i H&H) for at stoppe mobningen.
• Hvis skolen vurderer, at der ikke er tale om mobning og man er uenig heri.

Man skal være forældremyndighedsindehaver eller værge for at kunne klage, og barnet skal stadig være elev på skolen. Man kan klage både mundtligt og skriftligt til enten en lærer, pædagog eller skoleledelsen. Hvis enighed ikke kan opnås, skal skolen sende klagen videre til forvaltningschefen, der behandler klagen. Hvis forvaltningschefen ikke kan opnå enighed sendes klagen videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.
 

På Fortunaskolens fem afdelinger er der udarbejdet lokale strategier for, hvordan man foruden ovenstående vil arbejde med stærke fællesskaber, herunder klassefællesskaber, forældrefællesskaber, fælles arrangementer på skolen, fritid osv. I de lokale strategier er der ligeledes en beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med den digitale antimobbestrategi. De lokale strategier evalueres en gang om året. Nedenfor kan du læse de lokale strategier.

• Legeaftaler til frikvarteret

• Evaluering af frikvarterer.
• Pladser i klassen.
• Opsætning af klasserummet.
• Makkerarbejde.
• Taletidskort.
• Faste grupper – undgå situationer, hvor eleverne skal vælge hinanden.
• Tage godt imod nye elever.
• Accept af hinanden.
• Trivselsdage kommende 7. klasser.
• Klasseregler med elevinddragelse.
• Italesættelse ex. i forhold til sprogbrug.
• Italesættelse af forskelligheder.
• Fokus på det digitale spøgelse.

Vi har fokus på fælles aktiviteter og fælles oplevelser

Vi arbejder ex. med:

• Opmærksomhed på at skabe fællesskaber både som forebyggelse og som en del af løsningen.
• Arbejde med klassekultur.
• Klassemøder.
• Ice-breakers.
• De 24 styrker.
• Trivsel og fællesskab som emne i UUV.
• Fri for mobberi.
• Sir Lancelot.
• Materiale fra Børnetelefonen.
• Spil.
• Samtaler.
   

Vi har fokus på konflikthåndtering

Vi arbejder ex. med:

• Konflikttrappen.
• Ikke voldelig kommunikation - ulve og giraf sprog.
• Bombekursus.
• Aktørperspektiver - Taler med eleverne om deres oplevelser og konflikter.
• Hjælper med redskaber til at løse konflikter.

Vi har fokus på trivsel og fællesskaber på skolen…

Vi arbejder ex. med:

• Legegrupper også på tværs af klasser og hold.
• Aktiviteter, hvor både elever og lærere deltager.
• Iagttager elevernes indbyrdes relationer under gårdvagt og beskriver observationer og hændelser med henblik på særlige indsatser.
• Venskabsklasser.
• Legepatrulje.
• MOT i udskolingen.
• Holddeling på årgangene.
• Venskabsdag.
• Sociale arrangementer på tværs af årgange.
• Pausevagter, pausevagterne går med gule veste i indskoling og mellemtrin.
• Fokus på, at elever i førskolen integreres bl.a. via fælles 10-pause.
   

Vi har fokus på forældrenes rolle

Fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn…

Vi arbejder ex. med:

• Forældreråd.
• Stort fokus på forældresamarbejde.
• Forældremøder.
• Forældrerådsarrangementer.
• Informerer forældrene om klassens trivsel og udvikling.
• Opfordrer til et socialt liv ved siden af skolen eksempelvis sport og andre fritidsaktiviteter og legeaftaler.
• Fokus på et samarbejde som er præget af tillid og åbenhed.

Vi har fokus på digital dannelse og trivsel

• Forståelse for de enkelte elevers styrker, udfordringer og behov og tage udgangspunkt heri.
• Inddrage eksterne samarbejdspartnere bl.a. SSP og pædagogisk enhed.
• Fælles ansvar i teamet omkring klassen.
• Faglig støtte til hinanden.

Den forebyggende antimobbestrategi evalueres en gang årligt.

Forebyggelse mod mobning på Nordre skole

Mobning er en praksis, der opstår i negative børnefællesskaber, hvor det fælles formål er at mobbe. Mobning kan medføre langvarige negative konsekvenser for dem der er ofre. Derfor er det vigtigt for Nordre Skole at fokusere på at forebygge mobning. Vi arbejder forebyggende på forskellige måder.

Målet med det forebyggende arbejde er, at skabe rammer for et trygt og godt lære- og værested. Et sted hvor vi taler pænt til hinanden samt accepterer og respekterer hinandens grænser. Vi arbejder for, at alle tager ansvar for fællesskabet og trivslen, så det enkelte individ har størst mulig chance for, at udvikle sig fagligt og socialt.

I følgende afsnit, vil du møde et skema, hvori der er beskrevet hvordan Nordre Skole arbejder forebyggende mod mobning.

Forebyggende aktiviteter

Eksempler på forebyggende indsatser mod mobning - Gennem undervisning

• Benyttelse af kendt materiale såsom: Børns vilkår, Mary fonden, Quik, Dropmob, Redbarnet, uge sex og klasserådslagning
• Klassemøder med henblik på kultur, fællesskabsdannelse og klasseværdier, såsom: Sprog, socialt 
• Styrke fællesskabet gennem ture og oplevelser samt skabe en rummelig klassekultur, hvor der er plads til alle
• Massage og mindfulness
• Bombekursus – En narrativ fortælling der tager udgangspunkt i vredeshåndtering.
• Legeaftaler – For at sikre alle har nogen at lege med
• Vi arbejder med ro i timerne – Små stemmer
• Bruger sociale historier i forbindelse med konflikthåndtering.
• Faste makker og faste grupper
• Klasseværdier som udarbejdes i klassen.
• Én ugentlig lektion hvor der arbejdes med trivsel
• Skarpt fokus på, at elever ikke tager hjem med uløste konflikter.
• Den gode stol – Børn skal sige noget positivt om eleven i den gode stol. Læreransvaret er så, at skabe et rum hvor de positive kommentarer kan få lov at udfolde sig.
• Vi arbejder med co-operative learning – Dette er projektorienteret læring hvor eleverne arbejder i små grupper med et fælles formål.
• Lektioner hvor fagligheden bliver lagt til side og erstattes med leg og andre aktiviteter.
• Lærebestemte pladser til eleverne – Her er der fokus på grupper og bordopstillinger.
• Særlige tiltag/aftaler med elever der har andre behov – eksempelvis afskærmning, piktogram skemaer, pausekort mm.
• Holddeling/fagdage på tværs af årgangene

Eksempler på forebyggende indsatser mod mobning – i frikvarterer

• Gårdvagter – med henblik på opsyn og konflikthåndering
• Indregård – Tilbud for sårbare børn samt børn der har behov for, at blive styrket socialt.
• ’’Rastepladsen’’ et tilbud for 9. årgang
• Arrangerede aktiviteter i gymnastiklen eksempelvis turneringer.
• Årgangsopdelte pauser

På nogle årgange har man indført ’’helle’’ i eget klasselokale så man ikke skal forholde sig til andre end sine klassekammerater.

Eksempler på forebyggende indsatser mod mobning –I SFO og klub

• Legeaftaler – Vi ringer hjem for at etablere legeaftaler med henblik på, at styrke børnenes legefællesskaber.
• Fra kl. 13.00-13.15 er der spisero i SFO. Her sikres at alle har nogen at lege med. 
• Ture ud af huset – eksempelvis. Til spejderne.
• Traditionsaktiviteter – Markedsdag, julefest/julefrokost, Storelegedag, Nørdnat, overnatning, og sommerferieture.
• Skemaplanlægning af aktiviteter – Dette er for, at sikre positive børnefællesskaber.
• Førskole - Dette med henblik på en god skolestart.

Maddag i klubben hver tirsdag fra kl. 17.00-20.00.

Eksempler på forebyggende indsatser mod mobning – samarbejde med forældre

• Vi vejleder og råder forældre til at støtte op om klassen samt, at bidrage til forældremøder og arrangementer.
• Vi opfordrer til dannelse af forældreråd med henblik på sociale aktiviteter og legeaftaler.
• Vi arbejder hele tiden på, at styrke samarbejdet telefonisk, forældremøder og via AULA.
• På Nordre ligger vi vægt på at informere forældre om, at tale anerkendende og inkluderende omkring andre børn og voksne med henblik på at acceptere menneskers forskelligheder.
• Fyraftensmøder
• SSP-arrangementer med forældre
• Deltager i forældrerådsaktiviteter

Vi arbejder med digital dannelse og trivsel:

Den forebyggende lokale antimobbestrategi evalueres en gang årligt.

Lokal strategi mod mobning

Vejrup skole 2023

Vi tror på inkluderende fællesskaber, hvor forældre, elever og ansatte sammen skaber en positiv og tryg kultur. Som grobund for denne ambition har vi tilbagevendende begivenheder som:

• Studieuger
• Morgensang – Åben morgensang
• Skolefest
• Juleafslutning
• Spilledag
• Fastelavn
• DBU-dag
• Håndboldkaravanen
• Badminton-dag
• Bedsteforældre-dag
• KREA-samarbejde
• Sommerafslutning

Vi ønsker at vedligeholde og udbygge en positiv tilgang til hinanden, derfor er sparing om pædagogiske og didaktiske ideer en fast del af vores hverdag. Eksempler på dette kunne være:

• Holddeling
• Legeaftaler
• Yoga
• Massage
• Selvværd
• Morgenrunde
• Regler og kultur
• Konfliktløsning
• Fælleslege
• Børnemøder
• Klassefester 

Vi ønsker at inspirere hinanden og udvikle vores skole, derfor er der i fremtiden ønsker om følgende pædagogiske indsatser:

• Store/Lille Ven
• Computerhjælper
• Grill for skolen
• Læsevenner
• SSP med forældre
• Grill for hele skolen
• Vidensdeling
• Fælles klassearrangementer

Vi har fokus på digital dannelse og trivsel

Læs mere om ordblindeindsatsen på Fortunaskolen

I Fortunaskolens fritidstilbud tilstræber vi at tilbyde gode rammer for alle børn og unge i distriktet med det formål bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring.

Selvom samarbejdet er tæt mellem skole og fritid, skal skolens børn og unge kunne mærke forskel. Man kan finde SFO-er på alle skolematrikler i Fortuna skolen.

Vi arbejder sammen med skoledelen om at:

• Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Mindske betydningen af sociale baggrund i forhold til faglige resultater.
• Styrke trivslen for børn og unge.

Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet/den unge erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen.

Barnet/ de unge lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen, i samværet med an­ dre børn og voksne.

For at sikre sammenhæng i barnets liv og sikre gode overgange fra børnehave til Førskole, SFO/skole, er der ligeledes et tæt samarbejde mellem SFO'er/skole og daginstitutionerne om førskolebørnene.

På samme måde er der etableret en gradvis overgang mellem SFO og klub

SFOen er ansvarlig for tilrettelæggelse og drift af skolens førskoletilbud så Esbjerg Kommunes model for Smart Skolestart og inkluderende overgange har indflydelse på vores mål - og indholdsbeskrivelse.

På Fortunaskolen tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet fra kl. 6.00 - 21.00

Vi spænder vidt og rummer tilbud til børn og unge i vores skoledistrikt med det formål, bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring. Vi skal tilstræbe, at alle børn og unge trives og at de kan skal blive så dyg­ tige som muligt.

Vi tilbyder:

• SFO for børn i førskole -3. klasse er åben fra kl, 6.00-17.00
• Fritidsklub for børn i 4.-6. klasse kun på Gabelsvej, Bakkevej og Skolegade fra kl. 14.00 til kl. 17.00 og en aften åben.
• Ungdomsklub for unge i 6. klasse til og med 17 år. Kun i Vejrup, Gørding og Bramming fra kl.18,00 til kl.21,00/22,00

SFO'erne har base på skolerne og klubberne er geografisk tæt placeret ved skolen. SFO og klub er i tæt samarbejde omkring overgangen mellem de to tilbud.

Fortunaskolens fritidstilbud har sammen med skolen den målsætning at tilbyde gode rammer for skole og fritid for alle børn i distriktet. Vi har tilbud til børn og unge fra førskolealderen til og med 17 år.

Det er vores målsætning at støtte op om børns og unges læring og skoleliv.

HVORFOR?
Vi skaber grobund for fremtiden
(mission)

HVORDAN?
Fortunaskolen - en dynamisk skole, hvor vi 

• er ambitiøse og engagerede i dannelsen af det hele menneske
• samarbejder om at skabe en ordentlig og tryg skole
• tager ansvar for fællesskab og trivsel

(værdier)

HVAD?
Fortunaskolen - for livsglæde og læringslyst
(vision)

På Fortunaskolen:

• ønsker vi, at fritidstilbuddet skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for børn og unge, som understøtter deres trivsel samt alsidige, sociale og personlige udvikling .
• tilbyder vi børn og unge aktiviteter for alle aldersgrupper og køn både ude og inde, og som balance rer hensynet til den samlede gruppe og det enkelte barns/unges behov. Aktiviteternes mål er at stimulere trivsel, læring, nysgerrighed, leg og fællesskab.
• samarbejder fritidstilbuddets ansatte med skolens øvrige personale om at sikre elevernes trivsel.
• sker kommunikationen for fritidsdelen efter skolens princip for "Kommunikationen mellem skole og hjem" og er således kendetegnet ved, at både fritidsdelen og forældrene bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden med fokus på at fremme børnenes/de unges trivsel.
• samarbejder fritidsdelen med lokalområdet; virksomheder, foreninger m.m. i forhold til tankerne om den åbne skole.
• afholdes der fælles aktiviteter for alle skolens fritidsenheder. Disse tilbud vil blive afholdt på de for skellige afdelinger på skift.
• inddrager vi børnene og de unge omkring deres ønsker til aktiviteterne i fritidstilbuddet på Fortuna skolen.

Pædagoger fra daginstitution, SFO, børnehaveklasseleder og ledelse skal via "Smart skolest art " vedtaget af Esbjerg Kommune , samarbejde med det formål, at børnene får en fleksibel og tryg skolestart som mu­ ligt. I samarbejdet indgår en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud og førskole således, at der sikres en progression i børnenes læring. Overgangen mellem dagtilbud og skole er med SMART skolestart opkvalifi­ ceret med udarbejdelse af fælles læringsmål/ aktiviteter:

• Sprog
• Engagement og fællesskab
• Kreative og musiske udtryksformer
• Naturfaglige fænomener
• Krop og bevægelse
• Matematisk opmærksomhed

Samarbejdet mellem dagtilbud, førskole og skole skal sikre, at der ikke sker en gentagelse af det samme indhold . Kontinuiteten i barnets læringspro ces er det unikke mål.

Områdelederen og skolelederen i hvert distrikt skal udarbejde en årsplan for samarbejdet, der sikre en god overgang for alle børn, så der er sammenhæng i de indsatser, der iværksættes i forhold til det enkelte barns læring og trivsel. Smart skolestart evalueres 1 gang årligt .

På Fortunaskolen ti lst ræber vi, at personalet i førskolegruppen er de samme som børnene vil møde i 0. klasse.

Der er på alle skoler et specielt 3 klasses tilbud og på de skoler, hvor der er klub tilknyttet, vil der for 3. klasses børnene være mulighed for at besøge klubben efter lokale aftaler på de enkelte afdelinger. Formålet er at lave en glidende overgang til klubtilbuddet

Vores mål er, at de største børn i SFO'en får tilhørsforhold og ejerskab af et forpligtende fællesskab, hvor børnene hygger sig, udvikler sig og bliver udfordret.

Kontaktpædagogerne deltager i forældremøderne på den årgang, de er tilknyttet

Personalet tager udgangspunkt i børnegruppen, deres interesser, hvilke ønsker de har og hvad der rører sig hos dem nu.

Der arbejdes i samråd med børnene om, at skabe et miljø som imødekommer deres alder og udvikling. Børnene har en større indflydelse på egen hverdag og de aktiviteter, der skal forgå.

Der arbejdes på at styrke kammeratskaber i forhold til jævnaldrende og på tværs af årgangene samt føl­ gende læringsmål:

• Personlige og sociale kompetencer: Børnene udvikler de sociale spilleregler og ansvarlighed over for hinanden. Børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at være sammen med nærværende voksne og anerkendende voksne.
• Æstetiske, sproglige og udtryksformer: Børnene stimuleres kreativt ved at få lov til at arbejde med forskellige materialer. Børnene får erfaring med forskellige former og fysisk udfoldelse .
• Natur og kultur fænomener: Børnene oplever glæde og respekt for naturen ved at få oplevelser i det i naturen.

Der afholdes åbenhus i klubben for kommende 3. klasses forældre og deres børn i den sidste del af skole­ året . Formålet er at informere forældrene om den glidende overgang fra SFO til klub.

Formålet med SFO og klub er, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at barnets fagli ge og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. SFO og klub understøtter det enkelte barns udvikling i sam­arbejde med hjemmet og med lærere og pædagoger i undervisningsdelen. Målet er, at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skole, SFO og klub.

• Lærings og læringskompetencer: Fritidsdelen er et udviklings- og læringsrum for børn og unge. Aktivi teterne skal udvikle børnenes læringskompetencer ved at styrke børnenes lyst til at lære og tro på egen evne til at lære.
• Selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed: Fritidsdelen bidrager til børnenes enkeltes barn alsidige udvikling gennem en pædagogisk praksis, der understøtter udviklingen af det barns selvværd, selvud foldelse og selvstændighed.
• Fællesskab og trivsel: Fritidsdelen arbejder på at øge trivsel gennem relationer og indbyrdes venska ber. Målet er, at alle skal føle sig som en del af fælle sskabet og udvikle evner til at samarbejde og håndtere konflikter samt lære at forstå egne og andres følelser.
• Demokrati og medbest emmelse: Målet er at børnenes aktive deltagelse og medbestemmelse i fæl lesskabet medvirker til at udvikle deres forståelse for demokrati og respekt for forskelligheder.
• Sundhed og bevægelse: Fritidsdelen indd rager aktiviteter der inddrager krop og bevægelse og har et bredt fokus på sundhed.

De pædagogiske aktiviteter og planlagte fællesskaber har som mål, at alle børn kontinuerligt møder udfor­dringer, der fremmer det enkelte barns udviklings potentialer. Balancen mellem de voksenorganiserede pædagogiske aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter skal tilrettelægges med hensyntagen til børnenes alder, udvikling og behov for udfordringer.

SFO:

Hverdagen bliver tilrettelagt, så den rummer plads til planlagte pædagogiske aktiviteter og børnenes frie leg. Legen er en vigtig del af tiden på SFO, da den danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentligste kilde for etableringen af venskaber. De planlagte pædagogiske aktiviteter skal skabe rammer for, at børnene udvikler sig i samspillet mellem børn og voks­ne. Vi har fokus på udeliv, det være sig bål, hulebygning, snitning mv. Vi lægger vægt på bevægelse, her anvender vi de grønne områder, boldhallen og legepladsen. Desuden tilbyder vi værksteder, hvor børnene kan udfolde sig kreativt og anvende deres fantasi.

Der udsendes måneds- eller ugeplaner i forhold til aktiviteter og nyt i SFO. Planerne offentliggøres på Forældre lntra og/eller Tabulex .

Der vil fra starten af 3. klasse være et specielt 3. klasses tilbud i alle Fortunaskolens SFO'er. Der må opkræves et beløb til forplejning ved arrangementer, ture, lejr m.m.

Det tilstræbes, at det pædagogiske personale er det samme i barnets skoleklasse samt i fritidsdelen. Personalet bidrager til barnets elevplan i forhold til deres alsidige, sociale og personlige udvikling, og delta­ger så vidt muligt i skole/ hjem samtalerne i indskolingen.

FRITIDS OG UNGDOMSKLUB:

Klubberne i Fortunaskolen ligger ikke alle på de enkelte skolers matrikler, men der ligger klubber i alle nær­ områder og tæt på de enkelte skoler og nærmiljøer.

Klubberne i Fortuna skolen er kendetegnede ved:

• Engagerede og rummelige medarbejdere.
• Nærvær og konstruktive relationer mellem medarbejdere og medlemmer.
• At være en aktør, der efter behov samarbejder med alle aktører omkring de enkelte medlemmer.

Hverdagen i klubben tilrettelægges så børnene/de unge får størst muligt spillerum mht. selv at igangsætte aktiviteter og forfølge interesser. Børnene/de unge møder nærværende medarbejdere der er interessere­ de i at få ting til at lykkes sammen med børnene/de unge. Børnene/de unge har mulighed for at tage ideer op om ex. ture og aktiviteter, som de efterfølgende selv bidrager til at planlægge og udføre. Børnene/de unge kommer med forslag til aktiviteter og medarbejderen arbejder aktivt med vedr. planlægning, organisering og gennemførelse. Medlemmernes indflydelse på indholdet af deres eget klubliv øges gradvist gen­nem klubtiden for derigennem at styrke de unges ansvarsbevidsthed. For at klubben skal kunne være et godt opholdssted for børnene/de unge er det vigtigt, at hurtigt skiftende børn- og ungekultur og interesser­ ser kan rummes og understøttes i klubben.

Relations arbejde er en vigtig del af klubbens hverdag. Børnene/de unge kan i klubben opnå kontakt med "betydningsfulde voksne" der kan hjælpe dem på vej med forskellige problemstillinger.

Lærere og pædagoger har et fælles ansvar for børnenes udvikling og de har derfor et tæt samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter. Lærer og pædagoger indgår i et ligevær­ digt samarbejde , hvor de forskellige fagligheder i skole, SFO og klub bidrager til at realisere de nationale og kommunale mål for folkeskolen og skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Lærere og pædagoger samar­ bejder bl.a. ved at:

• Pædagoger fra SFO/klub medvirker i indskolingen og mellemtrinnet.
• Planlægge og gennemføre understøttende undervisning, deltager i skole- hjemsamtaler fra O til og med 3 klasse, derefter efter behov.
• Udarbejder sociale og faglige årsplaner i de enkelte klasser.
• Afholder PLM/ team møder på tværs af de 2 fagprofessioner.
• Pædagoger og lærer udveksler relevante informationer om det enkelte barns og børnegruppers trivsel.

I tråd med Esbjerg Kommunes Børn og unge politik anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for elevernes udvikling og trivsel. Pædagogerne i fritidsdelen samarbejder med forældrene på forskellige måder, afhængigt af om barnet går i SFO eller Klub. Det er vigtigt, at der er en god kontakt og kommunikation med hjemmet om børnene.

SFO'en har en opgave mht. information om børnenes daglige liv i SFO' en, så forældrene har mulighed for aktivt at indgå i samarbejdet vedrørende deres barn. I praksis anvender vi Tabulex og forældreintra i vores samarbejde, hvor forældre kan overdrage meddelelser og tilbagemeldinger. Her dokumenteres det pæda­ gogiske arbejde.

I klubben er den daglige forældrekontakt ikke så regelmæssig som f.eks. i SFO' en og det er derfor vigtigt, at klubben er opmærksom på at kontakte og inddrage forældrene, ved problemstillinger der kræver, at de voksne omkring barnet/den unge samarbejder. Forældresamarbejde er en vigtig forudsætning for at kunne understøtte børnene/de unge i deres identitetsdannelse og videre udvikling. Der udsendes måneds- eller ugeplaner i forhold til aktiviteter og "Nyt i Klubben" .

Vi anvender Facebook og intra som oplysningskilde, det er medier, som både de unge og vores forældre er fortrolige med. Vi benytter Facebook og intra til informationer og billeder om aktiviteter og hverdagens gang.

Den enkelte SFO og klub kan afholde aftenmøder eller arrangementer for forældre der tidsmæssigt går ud over kl. 17.00

Kontaktpædagogerne deltager i forældremøderne på den årgang, de er tilknyttet fra O til 3 klasse Skolebestyrelsen fastsætter principper for skole-hjemsamarbejdet.

Fritidstilbuddet skal ikke udelukkende ses som et mål i sig selv, men skal virke som et supplement og øge motivationen med henblik på at gøre brug af lokalområdets kultur- og aktivitetstilbud. SFO og klub bidrager til at understøtte folkeskolereformens intentioner om at bringe skolen ud i verden og verden ind i skolen.

Dette sker bl.a. gennem samarbejde med lokale idræts- og kulturforeninger og gennem ture/aktiviteter og kolonier.

I FRITIDSDELEN TAGES DER OGSÅ HENSYN TIL:

• Børn som har svært ved at indgå i sociale relationer .
• Børn som har svært ved at forstå/aflæse sociale sammenhænge.
• Børn som har svært ved at vælge aktiviteter.
• Børn som bliver mobbet/drillet.
• Børn som har svært ved at koncentrere sig i en given aktivitet.

VORES INDSATS ER AT:

• Pædagogerne har medansvar for, at alle børn føler sig inkluderet, føler sig som en del af fællesskaberne. I såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen.
• Pædagogerne skal igangsætte arbejdet med at skabe relationer, fællesskaber og fælles forståelser så snart et barn starter i skolen .
• Der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem skole, SFO og klub i et inklusions­ perspektiv.
• De fysiske læringsmiljøer indrettes, så de giver mulighed for fleksibel anvendelse. Herunder særlig hensyntagen til børn med særlige behov.
• Fokus på trivselsstrategi/antimobbestrategi " Drop mob".

Mål og indholdsbeskrivelsen er godkendt af skolebestyrelsen den 31. oktober 2016

Børn der går og cykler i skole

Fortunaskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.

Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Skolen forventer at:

• Forældre træner færden i trafikken med deres børn.
• Forældre agere rollemodeller for deres børn i trafikken.
• Forældre har ansvaret for at cyklen overholder færdselsloven.

Skolen sørger for at:

• Skabe trygge forhold på skolevejen samt på skolens område.
• Skabe trygge rammer for eleverne, således at alle elever der har mulighed for at gå, cykle eller køre på løbehjul / skateboard til skole, gør det.
• Eleverne deltager i gå- og cyklistprøver
• Der er skolepatruljer ved skolen

Børn der bliver transporteret i bil eller bus

Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved skolen.

Skolen forventer at:

• Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen (se lokale forhold)
• Skolepatruljen respekteres og anerkendes

Skolen sørger for at:

• I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
• Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn

Personalets befordring af elever

Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndigheds- indehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol/selepude.

Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil.

I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.

Læs mere om reglerne for børn i bilen på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside her.

Cykelhjelm og refleksveste

En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og
hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne
cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

• Forældrene sørger for at deres barn bruger hjelm.
• Skolens medarbejdere som minimum bruger hjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng.

Skolen sørger for at:

• Eleverne kan låne en hjelm af skolen, hvis de skal på tur og har glemt deres egen
• Alle elever i 0.klasse får udleveret trafikvest
• Der årligt afholdes kontrol af elevernes cykler, i forhold til overholdelse af færdselsloven.

Sikker skolevej

Fortunaskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet (rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan

På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller/forbilleder.

I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.

På Fortunaskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette.

Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område.

Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder.

På Fortunaskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i   trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.

Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden.

Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjergkommune der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter

Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde med nærpolitiet.

På Fortunaskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik

Læs mere på Rådet for sikker trafik's hjemmeside

Færdselsundervisning på alle klassetrin

Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag.

Eleverne skal opnå kompetencer indenfor 2 områder: Trafikal adfærd og ulykkeshåndtering.

Kompetence trafikal adfærd

Efter 3. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

Efter 6. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken

Efter 9. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken

Kompetence for ulykkeshåndtering

Efter 3. klassetrin

Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område.

Efter 6. klassetrin

Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

Efter 9. klassetrin

Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

På Fortunaskolen lever vi naturligvis op til kravene om færdselsundervisning men vi gør det forskelligt. Nedenfor kan du se hvordan undervisningen er planlagt på dit barns skole

Færdselskontaktlærere

På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune.

Du kan læse mere om færdselslære på emu.dk

• Fremme, systematisere og koordinere skolens færdselsundervisning.
• Forberede børnene på at blive gode trafikanter, der er i stand til at vise hensyn og tage vare på sig selv i trafikken.

Vi bruger følgende plan, hvor udmøntningen er et samarbejde mellem trafiklærer og de enkelte klasseteam

0. - 3. klassetrin

• Emner
  • At være en sikker fodgænger og cyklist.
  • Betydning af sikkerhedsudstyr (hjelm – vest – lygter – mm)
  • Når der sker en ulykke.(Hvordan forholder man sig, At tilkalde hjælp)
  • Ud og indstigning i Bus, hvordan gøres det sikkert
• Handlinger
  • Gå-prøve i samarbejde med nærpolitiet
  • Den lille cyklistprøve
• Materialer
  • Min trafikbog
  • Den store by
  • Find Skiltet
  • På gåtur med Albert og Rose

4. - 6. klassetrin

• Emner
  • Færdselsregler for cyklister
  • Synlighed i trafikken
  • Samspil i trafikken
  • Praktisk førstehjælp
• Handlinger
  • Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet
• Materialer
  • Pangkassen
  • AV-AV.nu

7. - 9. klassetrin

• Emner
  • Ansvarlighed i trafikken
  • Sikkerhed og konsekvensberegning
  • Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst
• Handlinger
  • Førstehjælpskursus
  • Besøg af Sikker Trafik LIVE
• Materialer
  • 360 grader
  • Sikkertrafik LIVE
  • Sikker Trafik To Go
  • Talknuser
  • AV-AV.nu

Parkering
Parkering foregår for medarbejdere foregår mellem skolen og hallen eller på P-pladsen tilhørende hallen (se grønne markeringer), med mindre man parkerer senere end kl. 8. Det skyldes, at der om morgenen kan være lidt hektisk foran skolen, når der afleveres børn. Derfor friholder vi P-pladserne foran skolen (rød markering) til forældre om morgenen før kl. 8.

Skolepatrulje
Skoleåret igennem er der skolepatrulje om morgenen ved fodgængerfeltet (blå markering). Eleverne forberedes herpå i et samarbejde mellem en pædagog med kursus i trafiksikkerhed og klasselærer i 6. kl.

Parkering
Parkering for medarbejdere foregår ved hallen (kan ikke ses på billedet) og ved tandplejen og SFO (se grønne markeringer). Her er der plads og mulighed for "KYS OG KØR" samtidig med at det er her busserne holder ( rød markering).

Bil
Vi opfordre til, hvis der afleveres i bil, at det sker i god tid, da der kan være meget trafik på Bakkevej. Der opfordres til, at når man kører efter afsætning, at der køres ad Bakkevej gennem idrætscentrets parkeringsplads og ad Idræts Alle, for at undgå mere trafik ved Nordre skole.

Skolepatrulje
Skoleåret igennem er der skolepatrulje om morgenen ved 2 fodgængerfelter (blå markering). På Tværsigvej og Plantagevej ( kan ikke ses på billedet). Eleverne forberedes herpå i et samarbejde mellem en lærer med kursus i trafiksikkerhed.

Skolepatrulje
Ved fodgænger felterne (markeret med gul cirkel) vil der være placeret skolepatrulje om morgenen mellem 7:45 og 8:00. Fodgænger felterne er placeret så der er sikker passage over Gabelsvej/Nørregade og Gabelsvej/Bakkevej via sti systemer fra store dele af skolens opland.

Bus
Bussen fra Grimstrup ankommer ved skolens hovedindgang (Grøn markering) ca. klokken 7:45.

Cykelparkering

Cykler parkeres i de blå markerede områder, hvortil der er adgang bagom parkeringspladsen (gul sti).

Bil
Vi opfordre til, hvis der afleveres i bil, at det sker i god tid, da der kan være meget trafik på Gabelsvej. Der opfordres til, at hvis man skal til venstre mod Nørregade efter afsætning, køres der ad Bakkevej gennem idrætscentrets parkeringsplads og ad Idræts Alle, for at undgå at krydse fodgænger feltet med de mange gående og cyklende elever og for at få afviklet trafikken fra skolen hurtigere.

Parkering
Ved aflevering og afhentning af elever opfordres der til at man parkere på skolens parkeringsplads, markeret med rød. 

Parkering
Parkering foregår for medarbejdere bag skolen (rød ring) og på P-pladsen (blå ring)
Lærere holder som udgangspunkt i rød ring bag skolen, da de ankommer før børnene. Kommer man efter kl. 08.00, kan man ligesom forældrene holde på store P-Plads (Blå ring).

Krydsning vej
Eleverne forberedes herpå i et samarbejde mellem en pædagog med kursus i trafiksikkerhed. Kryds af vej med markering ved grøn cirkel. Asfalt ved overgang er i rød farve, og lavet med forhøjning af kommunen.

Parkering
Parkering foregår for medarbejdere og forældre ved skolens p-plads (Markering 1) eller på P-pladsen tilhørende hallen (markering 2).

Skolepatrulje
Skoleåret igennem har der været skolepatrulje om morgenen ved fodgængerfeltet tættest på skolen (markering 1), vi har dog som noget nyt i år flyttet vores skolepatrulje til markering 2, da vi har oplevet at flere børn går over ved dette kryds. Eleverne fra overbygningen (7, 8 og 9 klasse) forberedes herpå med et kursus i trafiksikkerhed af skolens trafikansvarlige pædagog. 

Formål

På Nordre skole ser vi det som essentielt, at der i undervisningen inddrages aktiviteter udenfor klasserummet. Vi vil, ved at bruge ekskursioner og lejrskoler som en målrettet del af undervisningen, give eleverne ekstraordinære oplevelser af såvel faglig som social karakter.

Vi vægter at give eleverne mulighed for at tilegne sig læring i praksis og gerne tværfagligt, f.eks. ved at møde andre børn/unge, kulturer eller ved at besøge virksomheder.

Vi arbejder målrettet på at styrke elevernes læring og trivsel.

Derfor ser vi ekskursioner og lejrskoler som en naturlig integreret del af undervisningen.

Elever og gerne forældre skal i relevant omfang inddrages i tilrettelæggelsen og efterbehandling af ekskursioner.

Ekskursioner:

Kan afholdes på alle klassetrin og i forhold til alle fag.

Lejrskoler:

Afvikles på 6. og 9. klassetrin.

Fra og med 5. klasse, kan forældre og elever via egne arrangementer på skolen, bidrage økonomisk til lejrskoleopholdet på 9. årgang. Dvs. egenbetaling anses ikke som en mulighed.

Der vil således kunne opleves forskelligartede lejrskoler på 9. årgang, afh. engagement til arrangementer på skolen.

Skolens ansvar:

• Der afsættes et fast beløb pr. elev pr. lejrskole
• Til dækning af udgifter til forplejning på lejrskoler opkræves forældre et beløb (kommunens fastsatte beløb) pr. elev pr. dag
• Der tilstræbes at personale af begge køn er deltagende på lejrskoler
• Ekskursioner bør afholdes min. 1 gang pr. fase
• Forældrene kan inddrages som en ressource i forbindelse med ekskursioner

Forældrenes ansvar:

• Forældrene bidrager positivt og aktivt ved henvendelser for personalet om ekskursioner.
• Der kan være krav om deltagelse i ekskursioner på cykel, hvorfor det forventes, eleven kan cykle og medbringe egen fungerende cykel.
• Forældrene SKAL havde deres børn forsikret. Eks. rejseforsikring ved udlandsrejse.
• Eleverne skal medbringe sundhedskort og ved udlandsrejser, det blå EU-sygesikringsbevis.

Behandlet og vedtaget i skolebestyrelsen for Nordre Skole i december 2025.

På Nordre skole skal skoledagen sikre hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. På Nordre skole skal den enkelte skoledag tilrettelægges med udgangspunkt i afdelingens børn, så alle elever får en varieret og sammenhængende skoledag, der motiverer til læring og trivsel.  

Organisering af skoledagen  

Formål:  

På Nordre skole skal skoledagen organiseres, så den skaber rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.  

Skolens ansvar:  

• At tilrettelægge en sammenhængende skoledag, som hovedregel i tidsrummet 8-14 for indskoling, og 8-(14)15 for mellemtrin og udskoling. Skoledagens organisering med ringetider og placering af frikvarter godkendes årligt af skolebestyrelse i forbindelse med godkendelse af timefordelingsplanen.  
• At tilrettelægge skemalægningen, således det vejledende timetal følges for fagene pr. årgang og for omfang af frikvarter som udmeldt af byrådet.  
• At tilstræbe i skemaplanlægningen at der skabes mulighed for holddeling gennem parallellægning - som udgangspunkt i dansk og matematik på årgangen / inden for de enkelte faser.  
• At skoleåret planlægges, så der er mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter.  
• På Nordre skole skal det omgivende samfund inddrages i undervisningen med henblik på at højne den faglige kvalitet, elevernes trivsel og motivation, så eleverne bliver opmærksomme på undervisningens sammenhæng med det omgivende samfund og bidrage til at styrke den lokale sammenhængskraft.  
• At tilstræbe skemaændringer er kendt i god tid af elever og forældre.  
• At tilstræbe, at bustider er koordineret med ringetider, så busbørn ikke får unødigt lange skoledage.  
• At tilstræbe et højt fagligt niveau i undervisningen ved vikardækning og så vidt muligt med en vikar, der kender eleverne i forvejen, og som er faguddannet.  
• At tilstræbe en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en lærers/pædagogs længerevarende fravær.  

Forældrenes ansvar:  

At bakke op om den vedtagne organisering af undervisningen og bidrage til, at eleverne overholder ringetider og er undervisningsparate.  

Skoledagens tilrettelæggelse  

Formål:  

På Nordre skole skal undervisningen tilrettelægges, så alle elever sikres en afvekslende skoledag, der fremmer både læring og trivsel.  

Skolens ansvar:  

• At tilrettelægge en skoledag, der er sammenhængende og varieret.  
• At tilrettelægge undervisningslektioner, der er varierede, og hvor undervisningen løbende tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger.  
• At tilrettelægge skoledage, hvor bevægelse, it, udeaktiviteter eller øvrige understøttende aktiviteter ofte er integreret i undervisningen.  
• At tilrettelægge fag-og temadage, som understøtter læringen i fagene gennem en undervisning, der adskiller sig fra den daglige undervisning, og som tilgodeser forskellige måder at lære på.  
• At indtænke holddeling på tværs af klasser og/eller klassetrin i dele af året i et eller flere fag. Holddeling kan både være fagligt eller socialt begrundet. Holddeling kan ske både på tværs af klasser og årgange.  
• At tilrettelægge temauger og/eller særlige projektforløb minimum 2 gange årligt, hvor undervisningen er tværfaglig og ofte foregår uden for klasselokalet.  
• At tilstræbe at have elevsamtaler løbende om læringsmål med individuel feedback og opfølgning.  
• At den pædagogiske struktur for undervisning i den enkelte klasse er koordineret med særligt fokus på, at alle lektioner får både en god start og en god afslutning. Strukturen skal være kendt af både elever, forældre og personale, herunder vikarer.  

Forældrenes ansvar:  

At bakke op om elevernes hjemmearbejde, lektier samt klassefællesskab. Forældre deltager og møder op til de møder og lign. som skolen inviterer til. 

Valgfag – Obligatoriske og de lokale 

Formål:  

På Nordre skole skal skolens medarbejdere og elever samarbejde om, at valgfag ikke kun giver eleverne læring i det enkelte fag, men også supplerer hele undervisningsforløb og styrker elevens dannelse. 

Skolens ansvar:  

• At elever i 7., 8. og 9. klasse tilbydes forskellige valgfag som beskrevet i lovgivningen.   
• At valgfagene tilrettelægges, så de kan vælges ud fra motivation og ikke kræver særlige forudsætninger.  
• At sikre et alsidigt udbud af valgfag.  
• At tilstræbe at fordelingen sker ud fra elevernes ønsker og pædagogiske overvejelser.  

Forældrenes ansvar:  

At støtte eleven i valget af valgfag, så valget er baseret på motivation og understøtter elevens videre dannelse.  

Støtte og særlige indsatser (mellemformer) 

Formål:  

På Nordre skole skal alle elever have et godt og udviklende skoletilbud baseret på det enkelte barns forudsætninger.  

Skolens ansvar:  

• At have stor opmærksomhed på tidligt at identificere børn med særlige behov.  
• At særlige tilbud så vidt muligt tilbydes inden for rammerne af stamklassens undervisning eller i mindre grupper.  
• At sikre et godt samarbejde med forældre og elever omkring tilrettelæggelse af supplerende undervisning og særlige indsatser.  
• At sikre det nødvendige samarbejde imellem klasseteams og mellemformer 
• At sikre, at skolen har den nødvendige specialundervisningskompetence i skolens personalegruppe, og at denne udnyttes uanset elevernes placering.  
• At søge holdbare løsninger på klassers eller elevers særlige udfordringer, der ikke nødvendiggør ændringer i klassens samlede undervisningstid.  

Forældrenes ansvar:  

At bakke op om skolens særlige indsatser.  

At kontakte skolen ved konkrete bekymringer vedrørende eget barns trivsel og udvikling.  

Behandlet og vedtaget i skolebestyrelsen for Nordre Skole i december 2025.

Formål:

På Nordre Skole betragter vi klassen, som det centrale læringsmiljø for den enkelte elev. Vores mål er at danne klasser, der giver hver elev de bedst mulige forudsætninger for både faglig og social udvikling.

Klassens sammensætning skal tage udgangspunkt i, hvilke elever der sammen kan skabe et mangfoldigt læringsmiljø, der fremmer hver enkeltes evne til at lære og trives.

Skolens ansvar:

Medarbejderne og teamet, i både den afgivende og den modtagende afdeling, kortlægger elevernes faglige og sociale færdigheder samt kompetencer.

Medarbejderne overvejer hvilket fagligt samt trivselsmæssigt miljø, der vil være mest gavnligt for den enkelte elev eller grupper af elever.

Ved et klassedannelsesmøde træffer medarbejderne beslutninger om, hvordan de kommende klasser skal sammensættes, med fokus på at skabe velfungerende læringsmiljøer.

Skolens ledelse godkender den endelige klassesammensætning.

Behandlet og vedtaget i skolebestyrelsen for Nordre Skole i december 2025.

• Mobiltelefoner må medbringes, men skal ikke være fremme i skole-/SFO-tiden. Smartwatches må gerne medbringes, så længe de alene udgør det samme som et almindeligt ur.
• Mobiltelefoner indsamles i løbet af dagen. Det samme gør sig gældende for smartwatches, der ikke indstilles på skoletilstand, og er forstyrrende. 
• Lærer/pædagog kan give tilladelse til, at mobiltelefonen må anvendes i undervisningen/SFO-tiden.
• Mobiltelefoner er altid slukkede eller på lydløs i skoletiden/SFO-tiden, smartwatches indstilles på skoletilstand.
• Der er mulighed for undtagelser, f.eks. for elever med særlige behov.
• Ved overtrædelser af reglerne inddrages mobiltelefonen/smartwatch, indtil dagen er slut.
• Skolen dækker som udgangspunkt ikke skader eller tyveri af mobiltelefoner/smartwatches.

Behandlet og vedtaget i skolebestyrelsen for Nordre Skole i november 2025.

Alle skader uanset årsag skal meldes til skolens forsikringsselskab. Noget er dækket af forsikringen, andet er ikke. Som eksempel kan nævnes, at skolen ikke har en glasforsikring. Ved skader der er omfattet af forsikringen, har skolen en selvrisiko på 10.000kr.

Procedure for erstatning af elev-pc findes separat.

Hvornår er man erstatningspligtig?

Ikke erstatningspligtig:

• Har man opført sig som et fornuftigt barn/ungt menneske, er man ikke ansvarlig for det skete. Det kaldes hændeligt uheld. Ved et hændeligt uheld er det skolen der hænger på skaden.

Erstatningspligtig:

• Har du handlet uforsigtigt/uhensigtsmæssigt/skødeløst er du ansvarlig for det skete. Det kaldes grov uagtsomhed.
• Har du lavet skaden med vilje, er du selvfølgelig også ansvarlig for det skete. Det kaldes forsætligt.

Når skaden er sket

Når skaden er sket, skal hændelsen afdækkes.

• Hvem har ødelagt
• Hvad er der sket
  Udførlig beskrivelse af hændelsen, så det kan afklares hvem der er erstatningspligtig.
• Hvad er der skade på?
• Hvornår er det sket?
  dato og cirka tidspunkt
• Navne på vidner til hændelsen
• Billeder af skaden som dokumentation.

Vi ønsker altid at skabe den bedste dialog omk. sådanne sager, hvorfor proceduren for dialog mellem skole og hjem vil være således:

• Læreren/pædagogen kontakter sin nærmeste leder omk. sagen.
• Her vurderes det hvilken erstatning der er gældende, ud fra hændelsesforløbet – om skolen eller hjemmet skal dække skaden. Eleven inddrages altid.
• Læreren/pædagogen/ledelse orienterer forældrene via aula/tlf., afh. af hændelsens grad og pris/regning. Hvem der gør hvad aftales mellem medarbejder og leder.
• Skolens sekretær orienteres af læreren/pædagogen/ledelsen og sender regning til forældrene via E-boks.  

Behandlet og vedtaget i skolebestyrelsen for Nordre Skole i november 2025.

Formål:

På Nordre Skole

• Skal skolen og forældrene i samarbejde tage ansvar for både det enkelte barns såvel som klassens faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan
• Opleves samarbejdet mellem skole og hjem af alle parter som anerkendende, åbent, engageret og respektfuldt
• Skal information til hjemmet sikre, at forældrene dels holdes orienteret om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling, dels holde orienteret om såvel praktiske som indholdsmæssige dele af skolens og klassens dagligdag
• Udgør meddelelsesbogen centrale elementer i skole/hjem-samtalen med henblik på fælles aftaler mellem skole og forældrene om elevens udvikling

Skolens ansvar:

• at sikre, at kommunikere tydeligt, tilstrækkeligt og rettidigt til forældrene i en hensigtsmæssige form
• at sikre løbende information til forældrene på både skole- og klassebasis om bl.a. klassens arbejde og trivsel. Dette kan eks. ske via løbende nyhedsbreve
• at sikre, at alt nyt personale samt alle nye elever og forældre introduceres til skole/hjem-samarbejdet som beskrevet i dette princip
• at sikre, at alle forældre har adgang til de ansatte via aula
• at der svares hurtigt og konstruktivt på henvendelser fra forældre, som hovedregel inden for 3 arbejdsdage
• At sørge for i god tid at informerer om datoer for møder, samtaler og arrangementer, hvis muligt mindst 3 uger før
• At sørge for at afholde forældremøderne inden uge 41. Der planlægges med 1 forældremøde pr. år
  • Forældremøder skal sikre at forældrene kender til de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter i klassen
  • Forældremøderne skal tilrettelægges, så der er mulighed for dialog med og mellem forældrene

• At sørge for afholdelse af minimum 1 årlig skole/hjem-samtale samt indkalde til møder ad hoc, hvor dette er nødvendigt. Skole/hjem-samtalen skal tilrettelægges, så der er mulighed for dialog om barnets faglige udvikling og trivsel
• At kontakte en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige udfordringer, herunder fravær, med henblik på dialog omkring situationen for hurtig at finde en fælles, tilfredsstillende løsning på udfordringen
• At kontakte en elevs forældre, hvis eleven er kommet til skade – mens eleven er skolens ansvar – og det skønnes nødvendigt at informerer forældrene
• At medvirke til, at der for hver klasse vælges forældreråd med henblik på sociale aktiviteter i klassen for at styrke trivslen

Forældrenes ansvar:

• At sørge for, at barnet møder undervisningsparat og velforberedt i skolen. Herunder signalerer, at skolen er vigtig, samt at skolens regler og almindelige normer for god opførsel skal respekteres
• At forældrene sørger for at elevfravær holdes til et minimum
• At holde sig orienteret om såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns skolegang, herunder meddelelsesbogen – og så vidt muligt deltage aktivt i arrangementer, møder og samtaler på skolen
• At bakke op om klassens trivsel ved planlægning og deltagelse i sociale aktiviteter, herunder bidrage til aktive forældreråd
• At orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold, som har betydning for elvens skolegang
• At kommunikere respektfuldt og konstruktivt om skolen og ved henvendelser til skolen
• Ved undren over eller eventuel utilfredshed med forhold omkring barnets skolegang, at kontakte de involverede medarbejdere med henblik på løsning af udfordringen. Findes der ikke en løsning på denne måde, kan forældre henvende sig til afdelingsleder. Findes der heller ikke på denne måde en løsning, kan forældrene henvende sig til skolelederen
• Forældre henvender sig til skoleledelsen/skolebestyrelsen, hvis de oplever, at principper og værdisæt ikke efterleves

Redigeret juni 2026

Herunder finder du referatet af vores skoleudviklingssamtale:

SUS Referat 2026