Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav til indholdet om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.
Med mål- og indholdsbeskrivelse for Fritidstilbuddet på Kvaglundskolen, ønsker vi at fremme udviklingen af sammenhæng og samarbejde mellem SFO, Skole, Fritids- og Ungdomsklub og forældre om barnets trivsel og læring.
Hensigten er, at Kvaglundskolen mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.
Kvaglundskolen medvirker til at give samtlige børn muligheder for at aktivt læringsliv. SFO, fritids- og ungdomsklub skal sammen med skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv.
Fritidstilbuddene på Kvaglundskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes trivsel og læring med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.
Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik har fastlagt fem tværpolitiske temaer:
- Inklusion af børn i almensystemet
- Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber
- Forældresamarbejde
- Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige organisationer
- Læring og Science
De ovenstående temaer vil være retningsgivere for arbejdet i fritidsdelen på hele Kvaglundskolen.
Der tilbydes SFO for børn i børnehaveklasse 1., 2., og 3. klasse.
Førskolebørn begynder i SFO den 1. april med skolestart medio august.
Fritidsklub er for elever i 4., 5., og 6. klasse (der tilbydes miniklub for elever i 3. klasse)
Ungdomsklubben er for elever i 7., 8., og 9 klasse