Politikker og strategier

Antimobbestrategi på Auraskolen

Formål

Vi vil opnå gode fællesskaber og høj tolerance i forhold til forskelligheder. Dette for at skabe et trygt miljø med gensidig respekt, fælles forståelse og handlekompetence.

At forældre, elever og personale er bekendt med, hvordan vi forebygger og handler i forbindelse med mobning.

Definition af mobning

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. (kilde: Red Barnet)

Handleplan ved mobning på Auraskolen og fritid

Følgende handleplan har fokus på mobning mellem elever. Handleplanen beskriver procedurer vedr. håndtering af mobning.

Formål

• Gennem kendte procedurer at skabe tryghed for såvel elever og forældre som personale.
• At sikre at de nationale procedurer for håndtering af mobning overholdes.
• Vise at forebyggelse og håndtering af mobning er et fællesanliggende og et fælles ansvar.

Når skolen får kendskab til mobning

Hvis skolen vurderer, at der er tale om en mobbesag, er det skolelederens ansvar at foretage nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe problemet. På Auraskolen er det ansvar delegeret til de pædagogiske ledere, der skal underrette skolelederen i enhver mobbesag.

Hvis der afdækkes en mobbesag træder følgende procedure i kraft:

Ledelsens ansvar

• Undersøge sagen sammen med relevante parter.
• Udarbejder sammen med klasseteamet midlertidige tiltag som fokuspunkt i Hjernen og Hjertet. Fokus er at bringe mobning til ophør.
• Sikrer at midlertidige tiltag informeres til relevante medarbejdere og forældre.
• Den lokale ledelse på skolen udarbejder - inden 10 dage - i samarbejde med klasseteamet en handlingsplan, der kan bringe problemet til ophør.
• Sikre at handleplanen udføres i dagligdagen.
• Sikrer at der følges op på planen og evalueres.
• Ledelsen har ansvaret for, at sagen journaliseres korrekt i Acadre (se vejledning) og at forvaltningens almindelige regler for sagsbehandling overholdes.

Klasseteamets ansvar

• Klasseteamet mødes med den lokale ledelse og udarbejder en midlertidig plan i Hjernen og Hjertet, der hurtigst muligt stopper mobningen.
• Klasseteamet mødes med ledelsen og udarbejder en langsigtet handleplan der bringer problemet til ophør.
• Klasseteamet indkalder de implicerede forældre til et møde (evt. sammen med ledelsen) og gennemgår handleplanen.
• Klassens øvrige forældre bliver informeret omkring mobning i klassen, da mobning berører hele klassen.
• Klasseteamet udarbejder fokuspunkter i Hjernen og Hjertet på individ og klasseniveau.
• Sikrer at handleplanen udføres i det daglige arbejde.
• Følger op på handleplanen og evaluerer.

Forældrenes ansvar

• Mobning er de voksnes ansvar og det er de voksne, der skal løse det.
• Mobning er et mønster, der præger hele klassen, mobning skal derfor løses i samarbejde mellem skole og forældre. (Børns Vilkår)

Forebyggelse af mobning

Formål

Vi vil opnå gode fællesskaber og høj tolerance ift. forskelligheder. For derigennem at skabe et trygt miljø, hvor der er gensidig respekt og forståelse.

• Alle lærere og pædagoger skal indgå i et forpligtende samarbejde omkring trivsel og konflikthåndtering både for klassefællesskabet og for det enkelte barn.
• Personalet er forpligtet til at arbejde med social træning og trivsel i klassen ugentlig.
• Personalet arbejder med konflikthåndtering og fællesskabs følelse både i klasserne men også i frikvartererne.
• Der tilstræbes en høj grad af kommunikation personalet i mellem bla. teammøder og overgang mellem skole og fritid.
• Skolen og fritid har fokus på adfærden omkring digitale medier og digital mobning.
• Skolen orienterer om antimobbe-politik på forældremøder.
• På forældremøder tales om trivsel, iværksættelse af gode fællesskaber, samt god kommunikation i forældregruppen. Børns Vilkår og TrygFonden har udarbejdet ”10 gode råd til forældre” til at forebygge mobning. Fokus på hvordan forældrene kan bidrage til at komme mobning til livs. https://bornsvilkar.dk/devoksnesansvar/

Konkrete tiltag:

• På teammøde er klassens trivsel/gode fællesskaber faste punkter.
• Ledelsen prioriterer og organiserer rammerne for teammøder.
• Skolen udarbejder TOPI mindst en gang om året. Klasseteamet udarbejder handleplaner i Hjernen og Hjertet efter behov.

Digital mobning

Skole og fritid har stor fokus på hvordan vi anvender digitale medier i vores hverdag.

Digital mobning er, når en eller flere personer gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem digital teknologi (mobil eller websites). Disse personer og den udvalgte person oplever en social tilknytning til de digitale fællesskaber. Den digitale mobning foregår som oftest på sociale medier.

• Det kan foregå døgnet rundt, ikke kun på skolen

• Det spredes hurtigt til et stort publikum

• Det skrevne sprog kan virke hårdere og grovere

• Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er

• Afsenderen mente det måske ikke som mobning

Til forældre om digital mobning

Mobning på Internettet og mobilen handler ikke udelukkende om digital teknologi, men også om tilgangen til andre mennesker. Kommunikation med børnene om, hvordan de har det, når de er online, er afgørende i bekæmpelse og minimering af digital mobning.

Hvis dit barn mobber eller bliver mobbet

Tag mobningen alvorligt og gem eksempler på mobil chikane og trusler.

Hvis det sker på internettet så gem logget eller lav en printudgave af hjemmesiden.

I tilfælde af konflikt tag da udgangspunkt i konkrete hændelser.

Involver andre forældre og/eller skolen i konkrete mobningssager.

Hvis digital mobning finder sted, så træder handleplanen mod mobning i kraft.

Se mere om mobning og digital mobning på:

https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/digital-mobning/

https://redbarnet.dk/media/2595/mobningens-abc-spread.pdf

http://dcum.dk/grundskole/artikler-og-debat/mobning-i-skolen

 

Vedtaget i skolebestyrelsen 14. september 2021 - revideres en gang årlig

Retningslinjer for kommunikation mellem skole og hjem på Auraskolen

Formål

Retningslinjerne tager udgangspunkt i Auraskolens kommunikationsprincip. Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling og det fællesskab det skal ske i.

Forventninger

Den primære kommunikation mellem skole og hjem foregår via AULA. Det letter kommunikationen, når der skrives i god tid. For at forældre og medarbejdere på bedste vis kan leve op til ansvaret om at skabe optimale betingelser for kommunikationen mellem skole og hjem, er det vigtigt at dialogen mellem de voksne parter ikke går gennem eleven eller andre, men altid sker direkte mellem forældre og medarbejdere. Al kommunikation skal foregå i en god tone og med respekt for modtagerne. Det gælder både fra elever, medarbejdere og forældre.

Kommunikation via AULA forgår i en form svarende hvad der er i almindelighed anses for god tone f.eks.:

• Undlad at sende beskeder til store modtagergrupper, som reelt kun vedrører ganske få personer.
• Møde hinanden med tillid om at ville det fælles bedste for børnene.
• Brug et sprog, du ville kunne bruge ansigt til ansigt.
• Henvend dig til rette vedkommende.
• Skriv aldrig når du er vred.
• Undgå personlige angreb.
• Vær saglig.

Forældrenes ansvar:

- Det forventes, at forældrene holder sig orienteret på AULA. - Respektere medarbejdernes tavshedspligt. - Forældrene skal som udgangspunkt orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang. - Forældre, der er undrer sig over forhold omkring deres barns skolegang, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere i SFO og skole med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene henvendelse til skolens pædagogiske leder. - Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn i fritiden, tager så vidt muligt direkte kontakt med det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten.

Skolens ansvar:

- Skolen informerer så hurtigt som muligt en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer - herunder fravær. - Skolen tilstræber at kommunikere tydeligt og rettidigt til forældrene, som hovedregel indenfor 2 arbejdsdage. - Skolen går som udgangspunkt altid forældrene i møde med en spørgende, undrende og professionel tilgang.

Kommunikationsveje og redskaber
AULA er til:
- beskeder
- anmodning om telefonisk kontakt eller møde
- sygemelding
- anmodning om fritagelse fra undervisning
- tilmeldinger til f.eks. skole/hjemsamtaler, ture ud af huset.

Telefonen er til:
- akutte beskeder
- kontakt, der kræver personlig samtale
- kortere problemløsende samtale.

Samtaler/møder er til:
- information (forældremøder mv)
- handleplaner
- konfliktløsning

E-boks:
Indkaldelser til møder til tværs
TOPI - trivselsundersøgelse
Fokuspunkter i Hjernen og Hjertet
Uddannelsesparathedsvurderinger (UPV)

De formelle rammer

Retningslinjen ligger i forlængelse af såvel skolens kommunikationsprincip, værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i folkeskolelovens formål at: ”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.” samt i § 2, stk. 3 at: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.

Retningslinjerne er behandlet i Auraskolens MED-udvalg d. 29/1-2020

Behandlet på skolebestyrelsesmødet d. 28/1-2020

Mobilpolitik – Auraskolen

Princip

Auraskolen prioriterer fællesskab og engagerende læringsprocesser højt.

Derfor har skolebestyrelsen og skolens ledelse udarbejdet et princip, og følgende retningslinjer, for brug af mobiltelefoner, smartwatches og tilsvarende enheder i undervisningen.

Princippet og retningslinjerne skal skabe plads til nærvær, leg, bevægelse og fokus på det eleverne skal være sammen om at lære.

Hvis det i undervisningen giver god mening at inddrage brugen af enhederne, så er det muligt at gøre dette. Vurderingen foretages af den voksne, der varetager undervisningen.

Alle elektroniske enheder opbevares i skoletiden i en særlig boks i et aflåst skab og er slukket eller sat på ”flyfunktion”. Auraskolen er mobilfri skole og hæfter derfor ikke for bortkomne og/eller beskadigede enheder.

Retningslinjer:

0. - 9.klasse

• Telefoner, smartwatch og tilsvarende enheder afleveres i mobilhotellet ved skoledagens start.
• Lærerne kan tilvælge at bruge telefonen i undervisnings regi.
• Frikvarterer er altid mobilfri.

SFO/fritidsklub

• Alle børn opbevarer telefoner og lignende i tasken, og bruges kun efter aftale med de voksne.

Forældre

• Vi henstiller til at forældre ikke bruger mobiltelefoner på skolen.

Undtagelser

Hos elever hvor smartwatches og mobiltelefon benyttes til håndtering af f.eks. sygdom eller behov i forbindelse med læring og individuel handleplan, kan der laves særskilt aftale med skolens ledelse.

Mobilpolitikken effektueres fra skolestart 2019/20. Revideret 7.december 2023

Fritid mål og indhold

I henhold til bilag til Vedtægt for styrelsen af Esbjerg Kommunes Skolevæsen, har byrådet delegeret arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelse for den enkelte skolefritidsordning/fritids- og ungdomsklub til Skolebestyrelserne.
 

Mål og indholdsbeskrivelse for fritidsdelen Auraskolen

• Indhold
• 1. Indledning
• 2. Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål
• 3. Fakta
• 4. Overgange mellem daginstitution og skole/SFO/KLUB
• 4.a Overgange fra dagtilbud til SFO
• 4.b Overgangen mellem SFO/Klub - 3. klasses tilbud
• 5. Målsætninger for SFO og klub
• 6. Balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter
• 6.a SFO
• 6.b Klubben 
• 7. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger
• 8. Forældresamarbejde 
• 9. Samarbejde med foreningslivet, Den åbne skole og nærmiljøet .
• 10. Børn med særlige behov
• 10.a Vores indsatser 
   

1. Indledning
Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav tilindholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

Med mål- og indholdsbeskrivelse for fritid på Auraskolen, ønsker vi at fremme udviklingen afsammenhæng og samarbejde mellem SFO´ens pædagogiske aktiviteter, skolen undervisning,fritids- og ungdomsklubbens pædagogiske aktiviteter og samarbejdet med forældrene ombarnets trivsel, læring og udvikling.

Hensigten er, at mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.

SFO og fritids- og ungdomsklubberne skal sammen med skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og livsduelighed ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv. SFO og klubberne på Auraskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes trivsel, læring og udvikling med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.

Der tilbydes SFO for børn i 0. - 3. klasser samt førskolebørn fra 1. april.
3. klasserne benytter enten miniklubbens (Bryndum) eller i fritidsklubbens (Hjerting og Sønderris) lokaler. Fritidsklubben er fra 4. til 6. klasse og Ungdomsklubben fra 6. klasse til 17 år.
 

2.Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål
Auraskolens fritidstilbud har som målsætning at tilbyde gode rammer for fritiden for alle børn i distriktet. Vi har tilbud til børn og unge fra førskolealderen til 17 år.
Det er vores målsætning at støtte op om børns og unges trivsel, udvikling og læring.
SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

Klubberne i hele Auraskolens distrikt arbejder sammen ca. 1 gang om ugen. Klubberne arrangerer fælles arrangementer både for fritidsklubberne men også for de unge i vores ungdomsklubber.

SFO’en tager udgangspunkt i den særlige tilgang til styrkelse af det enkelte barns udvikling, der ligger i fritidspædagogikken. For at bygge bro mellem undervisning og fritidspædagogikken har SFO’ en et tæt samarbejde med skolen, så barnets trivsel og læring kommer i højsæde.
Gennem det tætte samarbejde med skolen fremmer SFO´en barnets personlige alsidige udvikling og dannelse.

I klubberne har vi fokus på børnenes trivsel, personlige og sociale udvikling. Dette forstået ved, at børnene får skabt venskaber, lærer at samarbejde, lærer at håndtere konflikter, udfordres motorisk og herigennem opnår glæde i dagligdagen.
Fritidsafdelingens pædagogiske tilgang er at inddrage børnene og de unge, understøtte deres dannelse og udvikle relationerne.
 

3. Fakta
På Auraskolen tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet fra kl.6:00 – 22:00. Vi spænder vidt og rummer tilbud til børn og unge i vores skoledistrikt med det formål, bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring. Vi tilstræber, at alle børn og unge skal blive så dygtige som muligt og at de trives.

Vi tilbyder:

• SFO for børn i førskole – 3. klasse
• Fritidsklub for børn i 4.-6. klasse
• Ungdomsklub for unge i 6. klasse til de fylder 17 år.

På hver af Auraskolens tre afdelinger består vores fritidstilbud af henholdsvis SFO og fritids- og ungdomsklub samt et 3. klassestilbud. Fritidsdelens pædagoger arbejder både med børnene i skolen og i SFO´en / Klubben. De fungerer som bindeled mellem undervisning og fritid - og de er med til at sikre barnets trivsel gennem hele dagen.

• Afd. Bryndum: Bryndum SFO, Klub Tarp og Klub Vester Nebel
• Afd. Sønderris: Sønderris SFO og Klub Sønderris
• Afd. Hjerting: SFO Nordvang og Klub Hjerting

SFO`erne har base på skolerne og klubberne er geografisk tæt placeret på skolen. SFO og klubben er i tæt samarbejde omkring overgangen mellem de to tilbud.
 

4. Overgange mellem daginstitution og skole/SFO/KLUB

4.a Overgange fra dagtilbud til SFO
Pædagoger fra daginstitutioner, SFO, børnehaveklasseleder og ledelse skal via ”Smart skolestart” vedtaget af Esbjerg Kommune, samarbejde med det formål, at børnene får en fleksibel og tryg en skolestart som muligt. I samarbejdet indgår en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud og førskole således, at der sikres en progression i børnenes læring.

Overgangen mellem dagtilbud og skole er med SMART skolestart opkvalificeret med udarbejdelse af fælles læringsmål/aktiviteter:

• Sprog
• Engagement og fællesskab
• Kreative og musiske udtryksformer
• Naturfaglige fænomener
• Krop og bevægelse
• Matematisk opmærksomhed

Samarbejdet mellem dagtilbud og førskole samt 0. klasser skal sikre, at der ikke sker en gentagelse af det samme indhold. Kontinuiteten i barnets læringsproces er det unikke mål.
Områdelederen og skolelederen udarbejder en årsplan for samarbejdet, der sikrer en god overgang for alle børn, så der er sammenhæng i de indsatser, der iværksættes i forhold til det enkelte barns trivsel og læring. Smart skolestart evalueres 1 gang årligt.

4.b Overgangen mellem SFO/Klub - 3. klasses tilbud
Er en glidende overgang mellem SFO og Klub, en satellit som har primær base på SFO´en eller i den nærliggende fritidsklub. Pædagoger fra SFO´en og klubben har et tæt samarbejde med det formål, at sikre den bedste udslusning til fritidsklubben. Vores mål er at de største børn i SFO`en får tilhørsforhold og ejerskab af et forpligtende fællesskab, hvor børnene hygger sig, udvikler sig og bliver udfordret. Personalet tager udgangspunkt i børnegruppen, deres interesser, hvilke ønsker de har og hvad der rører sig hos dem nu.
Der arbejdes i samråd med børnene om, at skabe et miljø som imødekommer deres alder og udvikling. Børnene har en større indflydelse på egen hverdag og de aktiviteter, der skal forgå.
Der arbejdes på at styrke fællesskaber på tværs af årgangene samt følgende læringsmål:

• Personlige og sociale kompetencer: Børnene udvikler de sociale spilleregler og ansvarlighed over for hinanden. Børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at være sammen med nærværende voksne og anerkende voksne.
• Æstetiske, sproglige og udtryksformer: Børnene stimuleres kreativt ved at få lov til at arbejde med forskellige materialer. Børnene får erfaring med forskellige former og fysisk udfoldelse.
• Natur og kultur fænomener: Børnene oplever glæde og respekt for naturen ved at få oplevelser i det i naturen. 

Der afholdes forældremøder til kommende 3. klasses forældre i den sidste del af skoleåret.
Formålet er at informere forældrene om den glidende overgang fra SFO til klub.

5. Målsætninger for SFO og klub
Formålet med SFO og klub er, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at barnets faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. SFO og klub understøtter det enkelte barns udvikling i samarbejde med hjemmet og med lærere og pædagoger i undervisningsdelen. Målet er, at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skole, SFO og klub.
Med udgangspunkt i ” Esbjerg kommunes Børn-og ungepolitik- sammenhæng og helhed 2014” og Folkeskoleskolens formålsparagraf opstilles der mål for Auraskolens fritidsdel:

• 1. Læring og læringskompetencer: Fritidsdelen er et udviklings- og læringsrum for børn og unge, hvor der tilrettelægges aktiviteter, der understøtter den læring, der finder sted i skolen. Aktiviteterne skal udvikle børnenes læringskompetencer ved at styrke børnenes lyst til at lære og tro på egen evne til at lære.
• 2. Selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed: Fritidsdelen bidrager til børnenes enkeltes barn alsidige udvikling gennem en pædagogisk praksis, der understøtter udviklingen af det barns selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed.
• 3. Fællesskab og trivsel: Fritidsdelen arbejder på at øge trivsel gennem relationer og indbyrdes venskaber. Målet er, at alle skal føle sig som en del af fællesskabet og udvikle evner til at samarbejde og håndtere konflikter samt lære at forstå egne og andres følelser.
• 4. Demokrati og medbestemmelse: Målet er at børnenes aktive deltagelse og medbestemmelse i fællesskabet medvirker til at udvikle deres forståelse for demokrati og respekt for forskelligheder.
• 5. Sundhed og bevægelse: Fritidsdelen inddrager aktiviteter der inddrager krop og bevægelse og har et bredt fokus på sundhed. 

6. Balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte
aktiviteter
De pædagogiske aktiviteter og planlagte fællesskaber har som mål, at alle børn kontinuerligt møder udfordringer, der fremmer det enkelte barns udviklingspotentialer. Balancen mellem de voksenorganiserede pædagogiske aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter skal tilrettelægges med hensyntagen til børnenes alder, udvikling og behov for udfordringer.

6.a SFO
Hverdagen bliver tilrettelagt, så den rummer plads til planlagte pædagogiske aktiviteter og børnenes fri leg. Legen er en vigtig del af tiden på SFO, da den danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentligste kilde for etableringen af venskaber. De planlagte pædagogiske aktiviteter skal skabe rammer for, at børnene udvikler sig i samspillet mellem børn og voksne. Vi har fokus på ude liv – det være sig
– bål, hulebygning, snitning mv. Vi lægger vægt på bevægelse, her anvender vi de grønne områder, boldhallen og legepladsen.

6.b Klubben
Hverdagen i klubben tilrettelægges så børnene/de unge får størst muligt spillerum mht. selv at igangsætte aktiviteter og forfølge interesser. Børnene/de unge møder nærværende voksne der er interesserede i at få ting til at lykkes sammen med børnene/de unge. Børnene/de unge har på ”børnemøder” mulighed for at tage ideer op om ex. ture og aktiviteter, som de efterfølgende kan selv bidrage til at planlægge og udføre. Børnenes indflydelse på indholdet af deres eget klubliv øges gradvist gennem klubtiden for derigennem at styrke de unges ansvarsbevidsthed.
For at klubben skal kunne være et godt opholdssted for børnene /de unge er det vigtigt, at interesser kan rummes og understøttes i klubben. Relations arbejde er en vigtig del af klubbens hverdag. Børnene/de unge kan i klubben opnå kontakt med ”betydningsfulde voksne” der kan hjælpe dem på vej med forskellige problemstillinger.

7. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger
Lærere og pædagoger har et fælles ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling og de har derfor et tæt samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter. 

Lærer og pædagoger indgår i et ligeværdigt tværprofessionelle samarbejde, hvor de forskellige fagligheder i skole, SFO og klub bidrager til at realisere de nationale og kommunale mål for folkeskolen og skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Lærere og pædagoger samarbejder bl.a. ved at:

• Pædagoger fra SFO/klub medvirker i indskolingen og mellemtrinnet.
• Planlægge og gennemføre understøttende undervisning (UUV), deltager i en vis omfang i skole- hjemsamtaler.
• Udarbejder sociale og faglige årsplaner i de enkelte klasser.
• Afholder ugentlige teammøder på tværs af de 2 fagprofessioner.
• Pædagoger og lærer udveksler relevante informationer om det enkelte barns og børnegruppers trivsel, læring og udvikling.
   

8. Forældresamarbejde
I tråd med Esbjerg Kommunes Børn – og unge politik anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for elevernes udvikling og trivsel. Pædagogerne i fritidsdelen samarbejder med forældrene på forskellig måde, afhængigt af om barnet går i SFO eller Klub. Det er vigtigt at der er en god og ærlig kommunikation med hjemmet.
SFO’en har en opgave mht. information om børnenes daglige liv i SFO’en, så forældrene har mulighed for aktivt at indgå i samarbejdet vedrørende deres barn. I praksis anvender vi Tabulex og forældre intra i vores samarbejde, hvor forældre kan overdrage meddelelser og tilbagemeldinger.
I klubben er den daglige forældrekontakt ikke så regelmæssig som f.eks. i SFO’en og det er derfor vigtigt, at klubben er opmærksom på at kontakte og inddrage forældrene, ved problemstillinger der kræver, at de voksne omkring barnet/den unge samarbejder.
Forældresamarbejde er en vigtig forudsætning for at kunne understøtte børnene/de unge i deres identitetsdannelse og videre udvikling. Vi anvender Facebook i klubberne som oplysningskilde, det er et medie som både de unge og vores forældre er fortrolige med. Vi benytter Facebook til informationer og billeder om aktiviteter og hverdagens gang.
Den enkelte SFO og klub kan afholde aftenmøder eller arrangementer for forældre der tidsmæssigt går ud over kl. 17.00. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolehjemsamarbejdet. 
 

9. Samarbejde med foreningslivet, Den åbne skole og nærmiljøet
Fritidstilbuddet skal ikke udelukkende ses som et mål i sig selv, men skal virke som et supplement og øge motivationen med henblik på at gøre brug af lokalområdets kultur- og aktivitetstilbud. SFO og klub bidrager til at understøtte folkeskolereformens intentioner om at bringe skolen ud i verden og verden ind i skolen. Dette sker bl.a. gennem samarbejde med lokale idræts- og kulturforeninger og gennem ture/aktiviteter og kolonier.

10. Børn med særlige behov

• Børn med særlige kan karakteriseres som:
• Børn som har svært ved at indgå i sociale relationer.
• Børn som har svært ved at forstå/aflæse sociale sammenhænge.
• Børn som har svært ved at vælge aktiviteter.
• Børn som bliver mobbet/drillet.
• Børn som har svært ved at koncentrere sig i en given aktivitet.

10.a Vores indsatser

• Pædagogerne har medansvar for, at alle børn føler sig inkluderet, føler sig som en del af fællesskaberne. I såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen.
• Pædagogerne skal igangsætte arbejdet med at skabe relationer, fællesskaber og fælles forståelser så snart et barn starter i skolen.
• Pædagog-ressourcen i undervisningen ses som en ressource der anvendes der, hvor det giver mest mening i forhold til inklusionsopgaven.
• Der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem skole, SFO og klub i et inklusionsperspektiv.
• De fysiske læringsmiljøer indrettes, så de giver mulighed for fleksibel anvendelse. Herunder særlig hensyntagen til børn med særlige behov.
• Fokus på Auraskolens antimobbe strategi.

Mål og indholdsbeskrivelsen er godkendt af skolebestyrelsen 2017.

Trafikpolitik Auraskolen

Indhold:

• På vej
• Sikkerhed
• Rollemodeller
• Samarbejde
• Undervisning
• Undervisning Hjerting skole
• Lokale forhold Hjerting skole
• Undervisning Sønderrisskolen L
• Lokale forhold Sønderrisskolen
• Undervisning Bryndum
• Lokale forhold Bryndum

På vej

Børn der går og cykler i skole

Auraskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Skolen forventer at:

• Forældrene er ansvarlige for at barnets cykel/ knallert er i lovlig stand )
• Forældrene er gode rollemodeller og viser deres børn hvordan man begår sig hensynsfuldt i trafikken
• Så mange elever som muligt går eller cykler i skole • Man viser behørigt hensyn på P-pladserne ved skolerne
• Man anvender Kys&Kør som hurtig afsætning og ikke som parkeringsplads
• Elever har cykelhjelm med og på, når der er arrangeret cykelture i skole eller SFO/klub

Skolen sørger for at:

• Eleverne deltager i gå- og cyklistprøver )
• Der undervises i trafik løbende gennem elevernes skoletid
• Eleverne kender til deres nærområde og de trafikale forhold
• Elever altid bruger cykelhjelm

Børn der bliver transporteret i bil eller bus

Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved skolen.

Skolen forventer at:

• Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen ( se lokale forhold)

Skolen sørger for at:

• I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
• Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn 

Personalets befordring af elever

Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndigheds- indehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude. Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.

Læs mere om regler for børn i bilen på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside

Sikkerhed

Cykelhjelm og refleksveste

En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

• Forældrene sørger for at deres barn medbringer cykelhjelm ved cykelture
• skolens medarbejdere som minimum bruger hjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng
• Forældre minimerer kørsel i bil til skolen af hensyn til sikkerheden på P-pladsen

Skolen sørger for at:

• Der er et vist antal cykelhjelme og trafikveste eleverne kan låne af skolen, hvis de skal på tur og har glemt deres egen
• Der er foranstaltninger og regler der gør det sikkert at færdes på skolens P-plads
• Eleverne trænes i at færdes sikkert i trafikken

Sikker skolevej

Auraskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan 

INDHOLD

• Indledning
• Hvorfor er en mediepolitik nødvendig i et moderne SFO og klubtilbud?
• Dagtilbudsloven
• Dialogen imellem forældre og klub/SFO
• Sociale medier
• Film
• Billeder
• Digital mobning
• Mobiltelefonen 
• Spilkultur ift. Computer/PlayStation/Wii
• Spilleregler
• PEGI Musik 
• Trykte medier Links

Indledning

I AURA distriktet har vi valgt at udarbejde en tidssvarende mediepolitik – Ikke nødvendigvis en ens politik, da vores holdninger og klubstrukturer er forskellige i de lokale klubber.

Vi har et udvalg, hvori der sidder en medarbejderrepræsentant fra hver enkelt klub. Vi er så heldige at have mediecoach-uddannede pædagoger til stedet ved disse møder. Udvalget har udstukket nogle overordnede retningslinjer, som vi alle har taget udgangspunkt i når der er blevet lavet lokale politikker.

Vi har her på afdelingen i Sønderris valgt at lave en mediepolitik på SFO området. Meget af det vil være det samme som det klubberne beskriver. Der hvor SFO adskiller sig fra klub vil bliver highlightet.

Hvorfor er en mediepolitik nødvendig i et moderne SFO og klubtilbud?

For at kunne dyrke professionel relations arbejde, som er en af grundstenene i vores arbejde med børn og unge, bliver vi nød til at tage stilling til, samt involvere os i den digitale del, af vores medlemmers liv.

Når vi involverer os på de unges arenaer, er det selvfølgelig med en respektfuld og etisk velovervejet tilgang.

Med vores mediepolitik og vores tilgang til medlemmernes digitale liv, ønsker vi at opnå;

• En aktiv stillingtagen til børn og unges digitale liv.
• At vores medlemmer har mulighed for at få rådgivning og sparring på deres digitale oplevelser.
• At have en positiv indflydelse på vores medlemmers digitale adfærd.
• At vores medlemmers digitale kompetencer styrkes, så de er klædt bedst muligt på i deres fremtidige hobbyer, uddannelser og arbejdsliv
• At give vores medlemmers forældre en indsigt i hvad vi som klub foretager os i forhold til digitale medier.
• At gøre medlemmer, medlemmers forældre og andre samarbejdspartnere opmærksomme på hvilke paragraffer og politiske beslutninger der ligger til grund for nogle af vores valg.

Dagtilbudsloven

I dagtilbudsloven er formålet med vores pædagogiske hverdagspraksis beskrevet. Vi har valgt at indskrive et kort afsnit heromkring i vores lokale mediepolitik, for at give jer forældre, en forståelse af hvilke lovstof vi tager udgangspunkt i, når vi tilrettelægger vores daglige pædagogik. Nedenstående kan findes i dagtilbudslovens § 1, stk. 1 og 4.

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Vi har som pædagoger altid fokus på børns trivsel, udvikling og læring, og tilrettelægger aktiviteter for netop at understøtte børnenes almene dannelse. Personalet i klubben samarbejder med personalet i SFO’en, og en af de ting vi har fokus på i dette samarbejde, er overgangen imellem SFO’en og klubben. Børnenes mobil brug i SFO’en er stærkt begrænset, men der gælder andre regler i klubben. Det er et eksempel på en 3 udfordring som vi i personalegruppen har taget op og drøftet i fællesskab, netop for at skabe en tryg og differentieret overgang for børnene, så de trives og udfordres i når rammerne skifter. 

Dialogen imellem forældre og klub/SFO

Vi, som de professionelle pædagoger, der varetager jeres børns fritid i klubben og SFOen, arbejder ud fra et perspektiv om, at I som forældre er vores samarbejdspartnere i arbejdet med jeres børn. Kommunikation er den vigtigste forudsætning for et frugtbart og meningsfuldt samarbejde mellem hjemmet og institutionen, og vi vil derfor opfordre jer forældre til at kontakte os, hvis i har noget på hjerte - Vi står altid klar til at hjælpe.

De kommunikationsmidler vi formidler igennem i klubben og SFO , er primært AULA, via plakater og sedler. Vi opfordrer derfor til, at man holder sig opdateret via disse.

I SFOen vil kommunikation foregå gennem intra, tabulex eller på skolens facebookside.

Sociale medier

Vi mener at vi som pædagoger og I som forældre er enormt vigtige medspillere i hvordan vi lærer vores børn at begå sig på de sociale medier. Hvis I eller vi oplever udfordringer med jeres barn vil vi  gerne være i dialog med jer omkring dette.

Vores holdning som klub er, at det er op til jer som forældre at beslutte om jeres børn skal være aktører på de sociale medier. Mange af de sociale medier har et krav for deres brugere om, at man skal være fyldt 13 år for at oprette en profil på disse – herunder kan nævnes Facebook, snapchat, instagram, Tik Tok, youtube m.fl. – grunden til alderskravet er bl.a. et forsøg på at beskytte børn og unge mod anstødene og upassende materiale, samt at beskytte mod at uvedkommende kan følge med i hvad der uploades af billeder og videoer.

I klubben er det ikke tilladt at filme/ optage lyd og tage billeder af hinanden.

Film

Klubben og SFOen må gerne vise film for børn/unge, da der betales mediekontingent via skolen. Vi tager udgangspunkt i medierådets anvisninger, når vi planlægger hvilke film som skal vises på klubben. Fra tid til anden vælger vi dog at vise film med et højere alderskrav end vores medlemmers – sker dette vurderer vi ud fra målgruppen, om de er egnede til at se filmen. Opstår der den mindste tvivl om dette, beder vi altid børnene om en tilladelse hjemmefra til at se den pågældende film. Der vil altid være en voksen sammen med jeres børn, når der vises film i klubben. Skulle man som forældre være nysgerrig på grundlaget for dette, kan det findes i filmlovens § 20, stk. 3:

Alle film må dog vises offentligt for børn, der er fyldt 7 år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen.

Billeder
Vi tager ofte billeder og filmer når vi afholder arrangementer i klubben og SFOen. Vi bruger dette til at lægge op på AULA, med børnenes samtykke, samt til at lave kreative projekter såsom plakater, som hænger rundt i klubben. Inden dette bruges, *refereres der selvfølgelig til medlemmets stamkort for at se om I som forældre har givet jeres tilladelse til dette. Vi overholder GDPR reglerne.

Ved arr. vil I blive bedt om at tage stilling til om der må ligges billeder og film ind af jeres barn på AULA.

Vi gør børnene opmærksomme på at billeder/film ligges på AULA.

*Vær opmærksom på: Er der tale om situationsbilleder - hvor der er 5 børn eller flere samt hvor det er en aktivitet, landskab eller lignende der er i fokus – refereres der ikke længere til stamkortet.

Digital mobning

Digital mobning er selvfølgelig forbudt i klubben og SFOen, hvis dette viser sig at finde sted, vil vi gøre alt hvad vi kan for at stoppe det. Vi vil kontakte de involveredes forældre. Hvis I som forældre oplever at jeres børn føler sig mobbet, vil vi meget gerne involveres, så vi kan tage de forholdsregler der skal tages i klubben.

Auraskolerne har i øvrigt udarbejdet en antimobbestrategi, som skal forebygge mobning, igennem gode fællesskaber, et tryg miljø, gensidig respekt og fælles forståelse og handlekompetence. Dette støtter vi som klub op omkring, så vi i fællesskab kan løfte trivslen i auraområdet. 

Mobiltelefonen og SMART Watch

I klub Sønderris har vi valgt at vores medlemmer fra 4. klasse må bruge deres mobiler man.-tors. fra kl. 15.30-17.00 og fre.. fra kl. 14.30-16.00, i aftenklubben må de bruge den frit, der holdes dog pause fra 17.00-18.30. Vi oplever at børn samles omkring dem, og dermed både møder nye børn på tværs af klasser og årgange. Dette er med til at udvikle deres sociale relationer, fremfor hvis de sidder alene hjemme og bruger deres telefoner i forskellige henseender. I hverdagen går vi løbende i dialog med børnene omkring brug af mobilen og på denne måde kan vi vejlede og støtte børnene i at få gode vaner.

Vi har valgt at 3. klasserne, som bruger klubbens lokaler, ikke må bruge deres mobiler. som hovedregel bruger de klubbenes mobil til at ringe hjem i aftale med en voksen i klubben.

Efter aftale må mobilen dog bruges til søgning af inspiration ved kreative aktiviteter og ved afspilning fra vores Bluetooth højttalere.

Søger man information om børn/unges brug af mobiltelefon, anbefaler vi medierådets  og RED BARNETS sideR. Her kan man finde information om børns samvær/trivsel, færden på sociale medier, samt hvorfor og hvordan man skal forholde sig til sikkerhed & privatliv.

SFO Regler:

I SFOen må børnene ikke have deres mobil i SFO tiden. Har i brug for at få fat i jeres barn, kan i ringe til SFOen og hvis jeres barn har brug for at ringe hjem, henvender de sig til personalet som hjælper dem med dette. Vi opfordre til at legeaftaler aftales hjemmefra, da der ellers vil gå rigtig lang tid med at får ringet rundt til alle og det er tid der går fra jeres barn

Søger man som forældre information om børn/unges brug af mobiltelefon, anbefaler vi medierådets side. Her kan man finde information om børns samvær/trivsel, færden på sociale medier, samt hvorfor og hvordan man skal forholde sig til sikkerhed & privatliv. 

Spilkultur ift. Computer/PlayStation/Wii

Klubbens spilleregler

Vi udarbejder jævnligt nye spilleregler i klubben, derfor vil vi ikke her skrive vores spilleregler/aftaler ned

Vi vil have en flydende homogen medie/spilpolitik der udvikles med udgangspunkt i den børnegruppe vi har.

Vi har respekt og forståelse for børnenes fordybelse når de spiller, er dog opmærksomme på det enkelte barn, så tilgangen til deres brug af internettet forbliver sund. Vi er også obs. på spilafhængighed og at de ikke bliver socialt afvigende. V er opmærksomme på børns sprogbrug  og adfærd når de spiller.

Når man spiller på enten PC eller en af klubbens spilkonsoller har man som udgangspunkt en fast spilletid – spiller man er det ens eget ansvar at orientere sig om tidspunktet man starter på og hvornår ens spilletid er slut. Regler og spilletider aftales i samordning med børnene til vores børnemøder.

Børnene/de unge har mulighed for at spille i LAN (fælles netværk med andre) så kan de spille med hinanden. Vi opfordrer til at 4+ bruger klubbens login, så alle er lige og vi undgår nogen bruger andres konto hvis de har glemt at logge ud. OBS! 3. klasserne må KUN bruges klubbens login. 

SFO spilleregler:

Når man har spilletid over i SFOen, sidder man som regel samlet i et lokale, dette er for vi har et større overblik over hvad børnene spiller. Børnene har spilletid ca en gang om ugen i SFO-tiden, ligeledes vil der være en voksen tilstede i lokalet sammen med børnene.

I SFOen har vi nogle enkle retningslinjer, som alle børnene er blevet gjort bevidst om og løbende bliver informeret om.

Reglerne er følgende: ingen Youtube, man må ikke chatte med nogle, i sociale medier. Ingen film der ikke er alderssvarende, Ingen spil der ikke er alderssvarende. Såsom GTA osv. Ligeledes opfordre vi jer forældre til at snakke med jeres barn omkring dette, da de hurtigt kan blive fristet og inspireret af hinanden, til at søge på ting som ikke skal søges på.

Oplever I at børnene kommer hjem og fortæller ting I ikke syntes er acceptable, ser vi gerne I henvender jer til os, så vi hurtigt kan få det stoppet. Vi tilstræber os på at være tilstede i lokalet hele tiden, men hvis der kommer et grædende barn, der har slået sig, ellers hvis en forældre henvender sig til os, kan vi blive nød til at forlade lokalet kortvarigt. 

PEGI

PEGI (Pan European Game Information), er en europæisk organisation som aldersmærker computerspil. Det er ikke lovpligtigt at følge disse anmærkninger, Vi tager dog udgangspunkt i PEGI’s bedømmelser når vi indkøber nye spil til klubben, men indimellem vurderer vi, i personalegruppen, selv de enkelte spil hvis vi ikke er enige med PEGI. Dette sker på baggrund af pædagogiske overvejelser, samt sparring med ledelsen.

Kræves der forældre underskrift sørger vi naturligvis for dette.

Musik

Det musik der bliver spillet i klubben, lytter vi som pædagoger til, og vi griber ind hvis vi mener at sproget er anstødene eller upassende for aldersgruppen. Vi mener at snakken omkring hvorfor vi slukker, beder dem finde noget andet musik, og ikke mindst om sproget generelt er vigtigt i vores arbejde. Vi er meget opmærksomme på det eksperimenterende sprogbrug der bruges imellem børn og unge, og at dette stadig skal være til stede da det er en del af børne- og ungdomslivet som en del af deres identitetsdannelse.

Trykte medier

Taler man mediepolitik og digitale medier, må snakken naturligvis også falde på de trykte medier – selvom de ikke er lige så aktuelle som for 10 år siden, er de stadig repræsenteret og kan stadig have en indflydelse på vores børn og unge. Vi forholder os til det trykte medie, på samme vis som andre medier.

Links

Dagtilbudsloven; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=182051

Filmloven;
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=83975

Forældreguiden for mobiltelefon for 9-12-årige http://video.dfi.dk/foraeldreguiden/index_ie8.html

Medierådet;
https://www.medieraadet.dk/

PEGI;
https://da.wikipedia.org/wiki/Pan_European_Game_Information

Red Barnet;
https://skole.redbarnet.dk/sikker-paa-nettet/

Unge og sociale medier;
https://faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier

Vi Unge;
https://www.viunge.dk/