Alle børn og unge på Gredstedbro Skole har ret til at være en del af positive, faglige og sociale fællesskaber – ingen skal opleve mobning!
Vi stræber et miljø, som bygger på trivsel for både fællesskabet og det enkelte barn, og hvor den enkelte kan udvikle sig i trygge rammer.
Det er en klar forventning, at alle efterlever nærværende strategi på området. Det vil også sige, at alle parter, dvs. både elever, forældre, personale og ledelse, har ansvar for at gribe ind, hvis man får kendskab til mobning.
Definition af mobning
Mobning er handlinger, der holder en eller flere børn eller unge uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst.
Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor.
Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra. I skolen eller på uddannelsessteder kan mobning være den fællesskabsform, der skaber sammenhængskraft. Man er så sammen om at udstøde andre fra fællesskabet.
Mobning skylder generelt manglende tolerance i fællesskabet, og årsagen skal derfor ikke findes hos mobbeofrene, mobberen eller emnerne for mobning.
At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på børnenes indbyrdes samspil og positioner. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skole og fritid handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem børn og unge.
Mobning handler altså ikke om svage børn, men om børn, som bliver gjort svage i et fællesskab. Heller ikke om onde børn, men om børn, eller unge, der får en negativ rolle i fællesskabet.
Tegn på mobning eller lign
Vi arbejder ud fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)’s 8 tegn, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning eller mobbelignende situationer.
- Når drilleri ikke længere er for sjov
- Når konflikter ikke længere kan løses
- Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
- Når der er utryghed i fællesskabet
- Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
- Når der er mangel på empati
- Når der er magtubalance i fællesskabet
- Når der er ensomme børn i fællesskabet
De 8 tegn skal ses som indikationer på, at der muligvis foregår mobning eller lignende. Dette skal derfor undersøges, hvis man kan sige ja til et eller flere af disse punkter.
Hvis man er i tvivl om hvorvidt noget er mobning eller lignende, skal det altid undersøges straks.
Digital mobning
Digital mobning kan se forskelligt ud. Det kan være, at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet, gjort grin med eller for tilsendt hadefulde kommentarer. Mobning er altid voldsomt for den, der bliver udsat. Men mobning på digitale platforme kan opleves endnu værre, fordi der er særlige vilkår ved teknologien, der kan eskalere mobningen og gøre den usynlig for de voksne.
Kendetegn ved digital mobning er fx:
- Tonen kan være hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand
- Mobningen kan foregå på alle tider af døgnet, man kan ikke søge tryghed, sikkerhed eller fred hjemme. Man får ikke en pause fordi man altid er på
- Dem der mobber kan være anonyme
- Beskeder om, eller fotos af, offeret kan hurtigt deles og kan cirkulere på nettet længe
- Mobningen kan være usynligt for de voksne fordi de ikke er tilstede på relevante fora In
Konstateres der digital mobning, eller mistanke om dette, har vi som skole de samme forpligtigelser som ved konstatering af ”almindelig” mobning.
Mobning er børnene og de unges problem - men altid de voksnes ansvar!
Sådan forebygger vi mobning:
På samtlige klassetrin arbejdes der målrettet med klassens trivsel og med udvikling af fællesskabet.
Eksempler på arbejdet er bl.a.:
- Tydelige forventninger fra skole til forældre, fx ift. hvordan man taler om andre børn, forældre, personale og skolen helt generelt, og hvordan forældre skal reagere ved mistanke af mobning af eget eller andre børn.
- Udviklingsplaner for klassens fællesskab udarbejdes årligt i Hjernen & Hjertet. Der tages afsæt i data om klassens trivsel, fx fra den nationale trivselsundersøgelse eller fra klassetrivsel.dk
- Klassens trivsel er punkt på forældremøderne med afsæt i udviklingsplanen.
- Udviklingsplaner for fællesskaber i SFO’en udarbejdes ligeledes årligt i Hjernen & Hjertet.
- Aktivt arbejde for at styrke forældrenetværk i klasserne (f.eks. via sociale arrangementer for hele klassen). Velfungerende forældrenetværk øger trygheden, så det bliver nemmere at kontakte hinanden i alle tænkelige situationer.
- Fælles trivselsdage for hele skolen
- Arbejde med MOT-konceptet. SKAL UDDYBES MED ET PAR LINJER
Forebyggelse af digital mobning
I dag er teknologi og sociale medier en uadskillelig del af børns liv. I skolen har vi derfor en rolle i at undervise børnene i etisk og ansvarlig brug af digitale teknologier. Derfor tager vi proaktive skridt for at forebygge digital mobning.
Eksempler på arbejdet er bl.a.
- Undervisning i:
- Brugen af sociale medier
- Digitale adfærd og kommunikation
- Digitale spor
- Dialog med børn og unge om deres oplevelser og de sociale
spilleregler på nettet.
- Gode relationer i klasserne mindsker risikoen for digital mobning, og de almindelige trivselsfremmende aktiviteter er derfor essentielle for at beskytte også mod dette
- Specifikke temaforældremøder i samarbejde med SSP omhandlende børns digitale liv og hvordan man som forældre støtter op om dette.
Sådan griber vi det an i tilfælde af mobning:
Hvis der konstateres mobning, eller der er mistanke om mobning, skal der altid reageres prompte. Som udgangspunkt følges nedenstående 6 trin i arbejdet:
- Afdækning af klassen/gruppen jf. DCUM´s anbefalinger. Krav om inddragelse af forældresynspunkter samt individuelle udtalelser fra børnene
- Handleplaner i DCUM’s skabelon med afsæt i resultater fra afdækningen
- Orientering til alle involveredes forældre om handleplanens indhold
- Opmærksomhed på lovmæssig frist på 10 dage fra konstateret mobning til krav om færdig handleplan
- Evaluering / tilretning af udviklingsplan for klassens fællesskab i Hjernen & Hjertet
Ovenstående er gældende for såvel klassefællesskaber i skolen som andre fællesskaber i fritid.
Vedtaget af skolebestyrelsen d. ?? / ?? - 2024
