Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Videnskab ind i Verdensmålene (tidligere Science-linje)

Videnskab ind i Verdensmålene er for dig, der i særlig grad interesserer dig for FN's 17 verdensmål, og hvordan de kan bruges til at anskue fremtidens problemstillinger. Hvis du synes, det lyder spændende, så er denne linje lige noget for dig.

På Videnskab ind i Verdensmålene arbejder du med videnskaben i FN's 17 verdensmål. Du lærer at forhold dig til de problemstillinger, du hører om i hverdagen som fx:

  • Klima
  • Forurening
  • Ressourcer
  • Naturkatastrofer
  • Samspillet mellem mennesker
  • Samspillet mellem mennesket og naturen

Gennem undersøgelser, oplæg, idégenerering, at smage på tingene, designudvikling, konstruering af modeller og gode samarbejder med dine klassekammerater vil du blive forberedt til at være borger i et komplekst samfund og tage stilling til egne handlinger.

Hver uge vil have ét overordnet emne, som ugens læring udspringer fra. Et emne kunne fx være "Pas på havet", og du vil under dét emne så lære at drage paralleller til verdensmålene.

Under de forskellige forløb vil der være ture ud af huset, blandet andet til virksomheder, uddannelsesinstitutioner og naturligvis Verdensmålshuset.

Mål

Det er målet, at du på Videnskab ind i Verdensmålene:

  • Lærer at arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.
  • Lærer at forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.
  • Lærer både alene og i fællesskab at udvikle og formulere idéer fra omverdenen, herunder med digitale værktøjer.
  • Afprøver idéer i forhold til produkters form, funktion og udtryk.
  • Opnår viden om formålet med designprocesser i forbindelse med produktfremstilling.
  • Lærer at præsentere og evaluere designprocesser og produkter.
  • Lærer at arbejde med produkters æstetiske udtryk.
  • Opnår viden om farver, formsprog og æstetiske udtryk.

SFO og Klubber

På skolen har vi en SFO og en klub.

Se mere om vores SFO og klub

Profilklasser og toninger

På Fourfeldtskolen har vi 4 spændende linjer for vores 7. - 8. klasse. Læs mere her.

Profilklasser og toninger

Ferie- og fridage

Skoleåret har ca. 200 skoledage. Hvert år bliver der vedtaget en ny ferieplan. Ferieplanen for skoleåret er fælles for alle folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Se hvornår dit barn har ferie