Vi har ikke egen klub, men elever fra 4. klasse kan benytte Klub Bramming, som er en fritids- og ungdomsklub med egne lokaler i pavillonen på Idræts Allé. Her mødes børn og unge fra både Bakkevejens Skole og Nordre Skole.
Klub Bramming er kendetegnet ved:
- Nærvær og konstruktive relationer mellem medarbejdere og medlemmer.
- At være en aktør, der efter behov samarbejder med andre aktører omkring de enkelte medlemmer.
Hos os ser og mærker vi de unge, og vi har altid tid til at lytte og snakke med dem om deres dagligdag og udfordringer.
Aktiviteter både ude og inde
I Klub Bramming har børn og unge har mulighed for at beskæftige sig med mange forskellige aktiviteter. Det kan fx være gaming, madlavning, pigerum o.s.v.
Klubben har en mindre bar, hvor der er mulighed for at købe en lille eftermiddagssnack.
Klubben har også gode udenoms arealer og egen multibane, hvor fysisk udfoldelse er en mulighed.
Maddag
Hver tirsdag er der maddag i fritidsklubben som har åbent til kl. 20.00. Her er der mulighed for at spise aftensmad i klubbens hyggelige lokaler for et mindre beløb. Maden laves i fællesskab med børnene og de unge, så der er en lærings og pædagogisk proces med aktiviteten.