Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bakkevejens Skole Fortuna

På Bakkevejens Skole Fortuna er vi ambitiøse på trivslen og bakker eleverne op i at blive så dygtige som muligt. Vores skole ligger i centrum af Bramming med rig mulighed for at boltre sig i grønne omgivelser og byens gode idrætsfaciliteter.

Bakkevejens Skole Fortuna ligger i centrum af Bramming og er historisk set byens skole. Vi har knap 500 elever fordelt på 22 klasser, og der er to eller tre klasser på alle årgange. Fra 7. klasse tager vi imod eleverne fra Darum Børneby. 

Vi tilbyder specialundervisning i vores Linje S, der i dette skoleår består af otte specialgrupper, hvor eleverne får undervisning i mindre grupper. Linje S er et skoletilbud, som elever med særlige behov bliver visiteret til. 

Vores SFO ligger sammen med skolen på Bakkevej, mens Klub Bramming har sine egne rammer som fritids- og ungdomsklub på Idræts Allé.

Så dygtige som muligt

På Bakkevejens Skole Fortuna lægger vi vægt på høj faglighed og bakker eleverne op i at blive så dygtige som muligt. Det er naturligt for os at søge ny viden og inspiration, så vi kan skabe de bedste rammer om elevernes læring. Bevægelse er en del af hverdagen på skolen, og vi prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skolen og hjemmet højt.

Ambitiøse på trivslen

Hos os tror vi på, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan. Vi er ambitiøse på trivslen, og det er vores mål, at eleverne er glade for at gå i skole hver dag. Det er nemlig fundamentet for, at de er parate til at lære. Derfor er det vigtigt for os, at eleverne har indflydelse på undervisningen og oplever, at skoledagen er spændende, kreativ og udfordrende.

Grønt og aktivt lokalmiljø

Bakkevejens Skole Fortuna blev bygget i 1906 og har bevaret sin sjæl og charme, men er naturligvis bygget om og sat i stand løbende. Omkring skolen ligger grønne områder med søer og boldbaner, og vores nærmeste nabo er byens kultur- og fritidscenter med svømmehal og gode idrætsfaciliteter. Samtidig har Bramming som by et stærkt og aktivt erhvervs- og foreningsliv. Alt sammen betyder det, at vi har gode muligheder for at gøre undervisningen og skolelivet varieret, levende og vedkommende.

SFO og klub

På skolen har vi en SFO. Klubben har egne lokaler på Idræts Allé

Se mere om vores SFO og klub

Profilklasser og toninger

Bakkevejens Skole Fortuna tilbyder ikke tonede linjer. Men vi tilbyder vi intensive læringsforløb for udvalgte grupper af elever. Læs om vores intensive læringsforløb og muligheder for særlige linjer i Esbjerg Kommuner for 7. – 9. klasse.

Profilklasser og toninger

Ferie- og fridage

Skoleåret har ca. 200 skoledage. Hvert år bliver der vedtaget en ny ferieplan. Ferieplanen for skoleåret er fælles for alle folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Se hvornår dit barn har ferie

Fremtidens folkeskole

Folkeskolen sættes fri

I de kommende tre år sætter Esbjerg Kommune folkeskolen fri. Regeringen har givet vores skoler frie hænder til at gå nye veje. Vi bruger muligheden til at afprøve nye initiativer, der kan gøre vores skoler endnu bedre. 

På den måde er vi med til at sætte retningen for fremtidens folkeskole. 

Skoledistriktet Fortuna

Bakkevejens Skole er en del af skoledistriktet Fortuna

Den overordnede skoleledelse og skolebestyrelsen er fælles for disse skoler i skoledistriktet Fortuna:

  • Bakkevejens Skole
  • Egekratskolen
  • Gørding Skole
  • Nordre Skole
  • Vejrup Skole