Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

TeamGym/spring-linjen

For dig som elsker gymnastik, og ønsker at få mulighederne for at udvikle dig og træne dine individuelle og tekniske færdigheder i et unikt træningsmiljø.

På linjen bliver du en del af stærkt forpligtende fællesskab med andre unge, der deler samme passion. Du bliver undervist af engagerede lærere i et trygt og udviklende lærings- og ungemiljø og får derudover 5 timers træning i ugen med dedikerede TeamGym trænere fra Jerne IF Gymnastik.

Hvad er teamgym?

TeamGym er en holdsport. En 3-grenet gymnastikdisciplin, hvor man springer bane, trampet og laver serie. Det er en unik sportsgren, hvor man har mulighed for at udvikle sig individuelt, og samtidig være en del af et hold med et fedt fællesskab.

Bliv klogere på TeamGym/spring-linjen

Linjen på Bakkeskolen er for dig som vil noget mere med din gymnastik og som har lyst til at udvikle dig endnu mere som gymnast.

På linjen får du træning på et højt niveau og de mange timers ekstra træning med meget kvalificerede trænere giver dig rig mulighed for fordybelse og ekstra rum til indlæring af nye spring samt dygtiggørelse af spring.

Vi har stort fokus på individuelle færdigheder og tekniske finesser, i et forpligtende fællesskab. Vi elsker at ”nørde”.  Vi holder bl.a. evalueringssamtaler, hvor vi sammen finder nye udviklingsmål.  Her kommer vi også omkring gymnasten som det hele menneske både springmæssigt og mentalt. Disse mål arbejdes der med individuelt, men i et stærkt fællesskab.

Der arbejdes med teknikken i de forskellige spring. Vi videofilmer springene til hurtig selvevaluering efter hvert spring.

Fællesskabet er i højsæde så trænings-buddy og motivations- buddy er koncepter som prioriteres. 

Hvad siger vores gymnaster?

”Til træning er der til fordybelses- og muligheden for at forbedre mig teknisk og derned udviklingen af mig selv og mine spring” -Gymnast 7 kl.

”Det er mega fedt med gymnastik i skoletiden og fællesskabet” - Gymnast 8 kl.

Hvor foregår træningen og hvem varetages træningen af?

Træningen foregår på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, som har nogle af landsdelens bedste faciliteter for TeamGym-træning. Vi kører sammen i bus til og fra træning.

Træningen på linjen varetages af: Maria Falkengren Christensen og Mille Rosendal Sørensen- et stærk trænerteam. Begge er erfarne TeamGym-instruktører, som dagligt underviser børn/unge i TeamGym og spring samt uddannet Folkeskolelærer.

Kontaktinfo for yderligere information

Christian Varming, Pædagogisk leder, Bakkeskolen, tlf 21 79 79 48

Se, hvorfor TeamGym/spring-linjen er fed

 

SFO og klub

På skolen har vi en SFO og en klub. Vores SFO holder til på skolen, mens Klub Ringgården har lokaler i bydelshuset Krydset.

Se mere om vores SFO og klub

Profilklasser og toninger

Bakkeskolen har bred vifte af linjer at vælge imellem, for alle elever i 7.-9. klasse. Vi kan nævne Sport Plus klasserne og toningen NEXT Step.

Profilklasser og toninger

Ferie- og fridage

Skoleåret har ca. 200 skoledage. Hvert år bliver der vedtaget en ny ferieplan. Ferieplanen for skoleåret er fælles for alle folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Se hvornår dit barn har ferie