På linjen bliver du en del af et stærkt forpligtende fællesskab med andre unge, der deler samme passion. Du bliver undervist af engagerede lærere i et trygt og udviklende lærings- og ungemiljø, og får derudover 4 timers træning om ugen med en erfaren og dedikeret træner.
Hvad er Rytmisk Gymnastik?
Rytmisk gymnastik er en holdsport, en holdsport, hvor der både er plads til individuel udvikling, samtidigt med at man er en del af et fedt fællesskab.
Rytmisk gymnastik er ikke kun de klassiske sving med arme og krop, men også bevægelser på gulvet, håndtering af forskellige typer håndredskaber og diverse genrer.
Bliv klogere på Rytmisk Gymnastik-linjen
Linjen på Bakkeskolen er for dig, som vil noget mere med din gymnastik, og som har lyst til at udvikle dig endnu mere som rytmisk gymnast.
På linjen får du træning på et højt niveau, og de ekstra timers træning giver dig mulighed for at fordybe dig i de helt små detaljer og bevægelser, som kroppen kan udvise.
For at du kan udvikle dine rytmiske evner, bliver du undervist i styrke- og bevægelsestræning, træning af kropsudtryk og forskellige bevægelsesformer, som er alt fra den klassiske gymnastik til stilen ”House”.
Der er stort fokus på individuelle færdigheder og teknikker, som er med til at gøre dig dygtigere og klogere på dine egne bevægelser. Vi skal ”nørde” små detaljer, lære nye tricks, lege med håndredskaber og ikke mindst grine sammen.
Hvor foregår træningen, og hvem varetager træningen?
Træningen vil foregå på Bakkeskolen, og vil blive ledet af Nina Sørensen, som er uddannet pædagog. Nina har stor erfaring med at træne rytmisk gymnastik både på lokalt og regionalt niveau.
Kontaktinfo for yderligere information
Christian Varming, Pædagogisk leder, Bakkeskolen, tlf 21 79 79 48