Hvad er baggrunden for, at du forsker i frihedsforsøget i Esbjerg Kommunes folkeskoler?
Jeg har i en årrække arbejdet med frisættende ledelse i det offentlige, og med en forkærlighed for folkeskolen, har jeg længe gerne villet forske i, hvordan man kan arbejde med en ny form for styring, som er mere fri og mindre bureaukratisk. Jeg manglede bare den rigtige case, og den dukkede op, da statsministeren i sin åbningstale til Folketinget i 2020 satte en række velfærdsområder fri i syv kommuner. Jeg kontaktede Esbjerg Kommune, som var med på ideen om en ph.d.-afhandling om frihedsforsøget i folkeskolen.
Hvad er din opgave som forsker i frihedsforsøget?
Overordnet set skal jeg finde ud af, hvordan vi kan udvikle kvaliteten i folkeskolen og udvikle den offentlige sektor, så den skaber bedre velfærd fremover end i dag.
Konkret skal det gerne hjælpe skolerne i Esbjerg Kommune, så frihedsforsøget ikke kun er et treårigt eksperiment, men et forløb, hvor de både profiterer selv og bidrager med viden til forskningen, som også kommer andre til gode. Jeg skal altså være med til at skabe læring i organisationen, så vi skaber en cirkel, der også giver viden tilbage.
Jeg hørte for nyligt en bruge udtrykket ”at slå kolbøtter i hovedet”. Sådan skal det være. Hvis vi ikke skal fortsætte med at gøre mere af det samme, skal der være plads til at slå kolbøtter i hovedet.
Hvad har du fundet ud af indtil nu?
Der sker rigtig meget, og det hele rører sig ude på skolerne, så her nogle af den vigtigste pointer:
- Alle selv skal træde i pedalerne, og skolerne skal bringe alles viden og kompetencer i spil. Det er svært, men giver virkelig god mening, når det lykkes, og det vokser derude nu. Det fungerer omvendt ikke, når noget bliver bestemt for meget ”top down”. Det gælder for eksempel, hvis en skoleleder bestemmer, at tre afdelinger skal arbejde på samme måde, for de er ikke ens, bare fordi de er i samme distrikt.
- Friheden fungerer godt på de skoler, der har organiseret sig mere omkring årgange. Hele vejen rundt er meldingerne, at det skaber mere tryghed og fleksibilitet, når der er få og faste lærere omkring eleverne. Der er bedre sammenhæng og færre vikarer, og eleverne giver udtryk for, at de bedre kan gå til deres lærere. Det er enkle greb til en bedre organisering.
- Når organisationen bliver for bureaukratisk og hierarkisk, retter man ind og holder op med at gøre det, der er brug for. Man stopper med at udfordre rammen, fordi man har lært, at det ikke kan svare sig. Det giver en form for tillært hjælpeløshed, og det er et kæmpe spild af ressourcer og potentiale. Det er i forandring nu, fordi man på skolerne er sat fri til at spørge sig selv, hvad der giver mening, og hvordan man løser opgaverne på den bedste måde.
- Skolerne skal frisætte til formålet – altså med kerneopgaven for øje. Nogle skoler er i den bedste mening kommet til at inddrage for bredt, og så er selve inddragelsen blevet formålet. I stedet giver det mening at inddrage lidt smallere og så bruge den viden i forhold til opgaven. Det gælder på alle niveauer – i skolerne, i forvaltningen og politisk.
Hvad skal der ske fremadrettet?
Jeg fortsætter undersøgelserne på forskellige niveauer og både medarbejdere, ledere og politikere får løbende tilbagemeldinger på den viden, jeg finder frem til. Forskningen i frihedsforsøget strækker sig samlet over 2022-2024.