Principper

Folkeskolelovens § 44, stk. 2

Holddannelse

• Skolen skal tilstræbe at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskab på skolen.
• Skolen tilstræber at bruge holddannelse til at løfte elevernes faglige kompetencer
• Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen, og at grundlaget for holdplacering er tydeligt for den enkelte elev.
• Skolen tilstræber at evaluere holddannelsen løbende

 vedtaget i bestyrelsen d. 22.11 2018

Elevernes placering i klasser

Baggrund:

• Ved klassedannelse forstås dannelse af klasser ved overgang fra daginstitution til skole, ved overgang fra 6. klasse til overbygningsskole og ved evt. klassedeling eller klassesammenlægning på en årgang i forbindelse med ændringer i elevtal.

Mål:

• At danne socialt og fagligt velfungerende klasser
• At skabe et godt og udviklende læringsmiljø for eleverne

Følgende elementer indgår med forskellig vægtning efter elevernes alder:

• Lige store klasser
• Harmonisk fordeling af drenge og piger i klasserne
• Kendte udfordringer og ressourcer
• Sociale relationer
• Pædagogiske hensyn
• Elevernes fremtidsplaner, herunder efterskole og lign. (overbygning)

For samtlige klassedannelser gælder:

• Samme principper som ovenfor

Processen gennemføres i øvrigt med følgende fokus:

• Samtidig information
• Balance i forholdet mellem individ og fællesskab
• Skolelederen udarbejder efter samråd med afdelingsledere og det pædagogiske
  personale procedurer for klassedannelse. Det betyder, at procedurer vælges på
  baggrund af klassen eller årgangens udfordringer og ressourcer.
• Afdelingsledere orienterer i passende omfang hjemmene

Ved overgang fra 6. klasse til overbygning:

• Samme som ovenfor
• På alle afdelinger med overbygning dannes nye klasser ved overgang fra 6. til 7. klasse med henblik på at skabe optimale rammer for arbejdet i overbygning, tonede linjer og elevers overgang fra 6. klasses afdelinger til overbygningsafdelinger

 Vedtaget i bestyrelsen d. 31.03.2016

Vikardækning

• Indsættelsen af en vikar sker dels for at have et forsvarligt tilsyn med eleverne og dels for at gennemføre den planlagte undervisning.
• Skolen tilstræber, at vikartimer så vidt muligt læses af en vikar, eleverne kender i 
  forvejen.
• Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en 
  undervisers længerevarende fravær.
• Det tilstræbes, at vikardækning sker efter følgende prioritering:
  • 1. prioritet - uddannet lærer
  • 2. prioritet - lærerstuderende
  • 3. prioritet - ikke lærer uddannet

Pædagogiske overvejelser

• Vikarpåsætningen skal ske med fokus på fagligt niveau, elevsammensætningen og klassetrivsel.
• Information til forældre via forældreintra ved kendt længerevarende vikardækning til de berørte klasser.

Indhold i vikartimer

• Skolen tilstræber et relevant indhold i undervisningen ved vikardækning, som 
  understøtter elevers læring.
• Skolen udarbejder interne retningslinjer for vikardækning- herunder information 
  omkring undervisningsindhold- hvor der kan findes inspiration og  undervisningsmateriale til brug i vikartimer samt overleveringer imellem lærer/vikar.

Ikke læreruddannet vikar

• Skolen udarbejder et internt introforløb for ikke uddannede vikarer, der skal give basale faglige og pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vikardækning på vadehavsskolen. Herudover tilknyttes den enkelte vikar en mentor, hvor vikaren kan finde hjælp og sparring.

Implementering

• Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
• Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
• Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet samt antallet og udviklingen i forbrug af vikartimer.

 Vedtaget i bestyrelsen d. 24.10.2018.

Forældrene er vigtige aktører i børns læring, både i form af direkte støtte til barnets skolegang gennem opbakning, lektiehjælp, faglige samtaler o. lign. og indirekte gennem forældrenes sociale og kulturelle erfaringer. Derfor er samarbejdet mellem elever, forældre og skole vigtig for elevernes faglige og sociale udvikling.

Formål:
Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal være med til at sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.

Mål:

• Alle parter oplever kommunikationen mellem skole og hjem som anerkendende, åben og respektfuld.
• Alle forældre og ansatte kender skolens retningslinjer for, hvem de skal kontakte og kender hvilke muligheder for kommunikation de kan anvende i forskellige situationer.
• Det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som  de indholdsmæssige dele af deres barns skoledag.
• Skolen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.

Skolens ansvar:

• Skolen kommunikerer tydeligt og rettidigt til forældrene.
• Skolen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer.
• Skolen kontakter en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer.
• Skolen behandler bekymringer og evt. utilfredshed fra forældre med henblik på at opnå en tilfredsstillende løsning for begge parter.

Forældrenes ansvar:

• Forældrene støtter op om udviklingen af barnets og klassens trivsel.
• Forældrene bakker op om klassens forældreråd og de arrangementer, som forældrerådet tager initiativ til.
• Forældrene holder sig orienteret om deres barns skolegang.
• Forældrene orienterer skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.
• Forældre, der har spørgsmål til deres barns skolegang – trivsel og læring, kontakter de relevante medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, retter forældrene henvendelse til afdelingslederen.
• Forældrene retter henvendelse til skolebestyrelsen, hvis de oplever, at de principper, ordensregler og værdiregelsæt som skolebestyrelsen har fastsat, ikke efterleves. Skolens strategi For trivsel og mod mobning (antimobbestrategien) er en del af skolens værdiregelsæt.

De næste skridt:

1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
2. Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

De formelle rammer:
Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 2, stk. 3 at: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.

Udarbejdet den 

Baggrunden for udarbejdelsen af dette princip er at trivsel og sociale relationer i en klasse har betydning for elevernes læring. Skolebestyrelsen vil gerne bakke op om klassernes forældreråd og bidrage med nyttige tips i en værktøjskasse til inspiration for forældrerådene.

Formål:
Princippet skal sikre et godt og konstruktivt samarbejde, hvor intentionen er at skabe en fælles forståelse for, hvordan forældreråd og skolebestyrelse sammen kan arbejde for at elevernes læring, trivsel og sociale relationer gennem hele skoleforløbet.

Mål:

• Alle klasser har mulighed for at skabe trivsel i klassen.
• Alle klassers forældreråd har kendskab til skolebestyrelsens værktøjskasse med tips og ideer.
• Alle klassers forældreråd har adgang til værktøjer til hvordan de kan støtte op om klassens trivsel.
• Kommunikationen og samarbejde mellem forældreråd og skolebestyrelse er rettet mod at skabe trivsel og læring for børnene uanset klasseniveau.
• Kommunikationen mellem skolebestyrelse og forældreråd sker på en god og konstruktiv måde.
• Værktøjskassen udvides løbende med nye tips og ideer fra forældreråd og skolebestyrelse.

Ansvarsfordeling:
Forældrerådet

• Støtter op om klassens trivsel
• Udpeger et medlem der fungerer som bindeled mellem forældreråd og skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen

• Kommunikerer tydeligt og rettidigt til forældrerådene
• Opdaterer værktøjskassens inspirationsmateriale til forældrerådene
• Arrangerer 1 årligt arrangement for forældrerådene.

De næste skridt:

1. Arbejdsudvalget formidler princippet til Skolebestyrelsen.
2. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
3. Skolelederen er sammen med arbejdsudvalg ansvarlig for implementering af princip, herunder etablering af værktøjskassen
4. Skolebestyrelsen evaluerer effekten af princippet efter 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen.

De formelle rammer:
Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 2, stk. 3 at: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.

Udarbejdet den 

Baggrund:
Ved klassedannelse forstås dannelse af klasser ved overgang fra daginstitution til
skole, ved overgang fra 6. klasse til overbygningsskole og ved evt. klassedeling
eller klassesammenlægning på en årgang i forbindelse med ændringer i elevtal.

Mål:

• At danne socialt og fagligt velfungerende klasser
• At skabe et godt og udviklende læringsmiljø for eleverne

Følgende elementer indgår med forskellig vægtning efter elevernes alder:

• Lige store klasser
• Harmonisk fordeling af drenge og piger i klasserne
• Kendte udfordringer og ressourcer
• Sociale relationer
• Pædagogiske hensyn
• Elevernes fremtidsplaner, herunder efterskole og lign. (overbygning)

For samtlige klassedannelser gælder:

• Samme principper som ovenfor
• Processen gennemføres i øvrigt med følgende fokus:
  • Samtidig information
  • Balance i forholdet mellem individ og fællesskab
• Skolelederen udarbejder efter samråd med afdelingsledere og det
  pædagogiske personale procedurer for klassedannelse. Det betyder, at
  procedurer vælges på baggrund af klassen eller årgangens udfordringer 
  og ressourcer.
• Afdelingsledere orienterer i passende omfang hjemmene

Ved overgang fra 6. klasse til overbygning:

• Samme som ovenfor
• På alle afdelinger med overbygning dannes nye klasser ved overgang fra
  6. til 7. klasse med henblik på at skabe optimale rammer for arbejdet i
  overbygning, tonede linjer og elevers overgang fra 6. klasses afdelinger
  til overbygningsafdelinger.

Bemærkning til klassedannelse i 7. årgang gældende for skoleåret 2016-17:
På afdelingerne Kongeåvej og Simon Hansens Vej dannes der ikke nye klasser
i 7. klasse, da de efter planen skal have nye klasser året efter, når tonede
linjer træder i kraft.

Vedtaget i skolebestyrelsen 31-03-2016

Baggrunden for udarbejdelsen af dette princip er at opfylde folkeskolens formålsparagraf om elevernes personlige og alsidige udvikling ved at skabe størst mulig læringsudbytte for eleverne ved en alsidig og faglig relevant lektiehjælp og faglig fordybelse.

Formål:
Princippet skal sikre at planlægning af lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter den faglige undervisning og at der ved et varieret indhold af lektiehjælp og faglig  fordybelse skabes en tilpas variation af skoledagen, således at eleverne får størst mulig
læringsudbytte.

Mål:
At lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter den faglige undervisning således at eleverne får størst mulig læringsudbytte.

Målet er opnået ved:

• At medarbejderne på skolen tilrettelægger den understøttende undervisning, så den støtter op om elevernes faglige, og personlige udvikling og er medskabende til progression af elevernes læring.
• Elever har mulighed for at vælge sig ind på lærings-hold fra 7.-9. klasse, hvor man styrkes i sin læring.
• Der gøres brug af gæstelærere, der understøtter læringen (fx kollegialt, internt bytte eller gæster fra partnerskabsaftaler)
• Der er en eller flere perioder i løbet af skoleåret, hvor klasser arbejder med tværfaglige emner, som skal munde ud i et produkt bl.a. ved at inddrage den understøttende undervisning. Målet med dette er at sikre faglig fordybelse.

Generelt om rammen:

• Lektiehjælp er ikke et fast indslag i den understøttende undervisning.
• Lektiehjælp er en del af den ordinære skoledag og indholdet kan planlægges af teamet på en årgang.
• Elever må påregne et vist omfang af hjemmearbejde, særligt i de ældste klasser.
• Den understøttende undervisning varetages af både lærer og pædagoger, med undtagelse af 7.-9. årgang, som varetages af lærere alene.
• Målene tilpasses årgangenes niveau

Skolebestyrelsens ansvar:

• Opfølgning på at princippet implementeres og fungerer efter hensigten.

Skolelederens ansvar:

• Sikrer at princippet implementeres i undervisningen
• Sikrer at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevernes faglige og personlige udvikling, således at den enkelte elevs læring bliver progressiv.

De formelle rammer:
Princippet ligger i forlængelse af Folkeskoleloven §§ 5 og 18.

Udarbejdet den 15.06.2016.

Formål:
SFO og Klub tilbuddet skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for eleverne/børns og styrke elevernes/børns sociale og personlige udvikling.

Mål:

• SFO og klub tilbyder aktiviteter, der tager udgangspunkt i både den samlede gruppe samt den enkeltes behov
• Tilbyder aktiviteter, der bygger på de fælles værdier: læring, trivsel, livsduelighed, handlekraft og medborgerskab
• Det tilstræbes, at eleverne dagligt tilbydes relevante udendørs aktiviteter og fysiske aktiviteter
• SFO og klub tilstræber at udnytte skolens faciliteter både på de enkelte afdelinger, samt på tværs
• SFO og klub tilstræber at udnytte de ressourcer og tilbud der er i lokalområdet - heriblandt også at knytte bånd mellem fritidstilbud og erhvervsliv
• Kommunikation mellem forældre og SFO/Klub følger skolens principper omkring kommunikation
• Der vægtes et synligt og åbent forældresamarbejde
  • daglig kontakt mellem forældre og SFO/Klub
  • barnets trivsel og udvikling
  • eventuelle problematikker
  • aktiviteter, udflugter samt anden relevant information
• Samarbejde mellem skole og SFO/Klub medvirker til at styrke elevernes trivsel og sociale kompetencer
• Strategi for overlevering mellem børnehave og Førskolen følger SMART SKOLESTART

De formelle rammer:
Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne samt Folkeskoleloven.

Sidstnævnte angiver i §40, stk. 4, at ”Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål - og indholdsbeskrivelserne.” Og i §44, stk. 2: ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om [….] skolefritidsordningens virksomhed.”

Vedtaget i skolebestyrelsen den 6. februar 2018.

Baseret på værdierne; læring, livsduelighed, medborgerskab og handlekraft er følgende trivsels- og ordensregler formuleret af Vadehavsskolens skolebestyrelse. De er også en del af skolens værdiregelsæt.

Trivselsregler
På Vadehavsskolen

• Udviser vi respekt for såvel medmennesker som omgivelser
• Har vi konstruktiv og løsningsbaseret dialog
• Er der plads til alle, men ikke alt
• Er der fokus på fællesskabet med plads til individet

Ordensregler

• Vi taler ordentligt – til og med hinanden
• Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig
• Hav respekt for andre
• Pas godt på alt

Dét gør vi ved grovere brud på det fælles regelsæt:

1. Vi undersøger og kortlægger hændelsen
2. Gennem dialog med involverede parter afklares forløb og sammenhænge til brug for beslutninger om næste skridt
3. Beslutninger tages på baggrund af pkt. 1+2;

• Forældrene kontaktes altid
• Eleven involveres altid
• Der kan herudover blive tale om sanktioner, der enten fungerer midlertidigt for at bringe ro på situationen eller om længerevarende indsatser med henblik på at sikre et bæredygtigt perspektiv i elevens udvikling og læringsmiljø.

Udarbejdet i skolebestyrelsen juni-august 2016.

Vadehavsskolens politik for anvendelse af digitale medier og internet

Baggrund og målsætning
På Vadehavsskolen er digital dannelse og pædagogisk vejledning vigtigere end forbud og tekniske filtre, der begrænser adgang til sider på nettet. Vi ønsker, at der fokuseres på en fornuftig adfærd og brug af de elektroniske midler, som skolens elever benytter i løbet af skoledagen. Børn og unge på skolen skal lære at begå sig og håndtere brug af nettet og sociale medier med kritisk stillingtagen og på en ordentlig måde.

Ramme
Vadehavsskolens politik for anvendelse af digitale medier og internet er til enhver tid gældende ved brug af medier og internet i undervisning og læring i den samlede skole-, SFO og Klub-tid.

Indhold

• Eleverne retter sig til enhver tid efter den voksnes anvisning omkring hensigtsmæssig brug af digitale medier i skole og fritidstilbud
• Forældre og medarbejdere på Vadehavsskolen har et fælles ansvar for at lære børn en fornuftig adfærd i brug af digitale medier og internet.
• Digitale enheder anvendes først og fremmest som læringsværktøjer
• På alle årgange undervises elever i hensigtsmæssig brug af digitale medier og internet
• Krænkende, voldspræget og pornografisk indhold er altid uacceptabelt. Skolen forbeholder sig til enhver tid ret til at reagere på og fjerne uacceptabelt indhold på skolens computere eller tablets. Derudover henvises til regler om fremme af god ro og orden i Folkeskolen.
• Mobiltelefoner og andre digitale devices, som eleverne medbringer hjemmefra kan efter aftale med den ansvarlige voksne anvendes i skole-, SFO eller klub-tid.
  I undervisningstiden skal der i alle klasser laves aftaler om opbevaring af elevernes egne devices i en dertil indrettet ”mobil-parkering”, når de ikke skal være i brug.
• Frikvarterer skal handle om at lære at begå sig socialt, lære at kunne skabe og indgå i relationer med andre. Understøtte venskaber igennem leg og samvær. Mobiltelefoner og andre digitale devices, bliver i tasken eller i ”mobil-parkering” medmindre andet er aftalt med læreren.

Forældre ansvar

• Vi forventer, at du følger med i dit barns brug af digitale medier og jævnligt taler med ham/hende om brug af internet og mobiltelefon
• Vi forventer, at du holder dig orienteret og interesserer dig for dit barns brug af digitale medier i skolen og fritidstilbud.
• Vi forventer, at I sammen med de andre forældre i klassen er i dialog om rammer for brug af de sociale medier og støtter op om Vadehavsskolens politik for anvendelse af digitale medier og internet.

Skolens ansvar

• Skolens medarbejdere reagerer altid på uhensigtsmæssig brug af digitale medier i skoletiden
• At undervisningen giver eleverne forudsætninger for at være kritisk tænkende, innovative og undersøgende samt aktivt bruge teknologi til at løse komplekse og virkelighedsnære problemstillinger.
• At understøtte den digitale dannelse i at kunne begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt, når de anvender it og medier og deltager socialt online.
• Dette gøres igennem den pædagogiske strategi.

Pædagogisk strategi
Indskoling

Mål:

• At give eleverne redskaber så de kan håndtere de digitale medier og internettet på en hensigtsmæssig måde.

Indhold:

• At brug af nettet og de sociale medier benyttes som et læringsværktøj, og at der udvises en fornuftig adfærd.
• At forældrene støtter op omkring skolens digitale dannelsespolitik.

Mellemtrin

Mål:

• At give eleverne forudsætninger for at være kritisk tænkende, innovative og undersøgende samt aktivt bruge teknologi til at løse komplekse og virkelighedsnære problemstillinger.
• At understøtte den digitale dannelse i at kunne begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt, når de anvender it og medier og deltager socialt online.
• At forældre og skole arbejder sammen om at gøre eleverne mere sikre i deres færden på nettet.

Indhold:

• Lade den digitale platform være en naturlig del af undervisningen. Enten via programmer med faglig træning, eller projektopgaver hvor de digitale hjælpemidler indgår.
• Have samtaler med klassen om net etik. (Sprog/skriftsprog).
• Have klare retningslinjer i klassen om brug af digitale enheder. Herunder også  klare sanktionsmuligheder.
• Afholde forældremøde med SSP, hvor der blandt andet drøftes digital mobning, og brug digitale platforme.

Udskolingen:

Mål:

• At give eleverne forudsætninger for at være kritisk tænkende, innovative og undersøgende samt aktivt bruge teknologi til at løse komplekse og virkelighedsnære problemstillinger.
• At understøtte den digitale dannelse i at kunne begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt, når de anvender it og medier og deltager socialt online.
• At forældre og skole arbejder sammen om at gøre eleverne mere sikre i deres færden på nettet.

Indhold:

• Have samtaler med klassen om net etik. (Sprog/skriftsprog).
• Have klare retningslinjer i klassen om brug af digitale enheder. Herunder også klare sanktionsmuligheder. Disse italesættes på forældremøder.
• Der iværksættes MOT på alle årgange
• Besøg af SSP gæstelærer vedr. digital mobning til forældremøder og i 7. klasserne.
• Temaer vedr. digital mobning indgår i undervisningen fx i UUV.

Vedtaget i skolebestyrelsen 14-06-2018

Vadehavsskolen står sammen mod mobning

Hvad er mobning?
Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Målet med vores antimobbestrategi
På Vadehavsskolen er vi sammen om at skabe liv og læring. Vadehavsskolen er en skole, hvor vi dyrker fællesskabet. Vi forebygger mobning og sikrer trivsel.

Forebyggelse af mobning

Sådan forebygger vi mobning gennem undervisning

1. Alle lærere og pædagoger er forpligtede til at samarbejde om trivsel
   Deltagere: Lærere og pædagoger
   Ansvarlig: Lærere og pædagoger
   Tidsplan: Hele året
2. Alle lærere og pædagoger er forpligtede på at medvirke til at arrangere skolens trivselsdage
   Deltagere: Lærere og pædagoger
   Ansvarlig: Lærere og pædagoger
   Tidsplan: 1-5 gange årligt
3. Alle lærere og pædagoger inddrager børnene og giver mulighed for medansvar i skolelivet
   Deltagere: Lærere, pædagoger og børn
   Ansvarlig: Lærere, pædagoger og elevrådet
   Tidsplan: Hele året
4. På Vadehavsskolen anvendes forskellige redskaber og metoder til forebyggelse af mobning og understøttelse af trivsel. Fx ”Fri for Mobberi”, MOT, mm. løbende gennem skoleåret. *se bilag til inspiration
   Deltagere: Lærere, pædagoger og børn
   Ansvarlig: Lærere, pædagoger, LKT og ledelse
   Tidsplan: Kontinuerligt

Sådan forebygger vi mobning i frikvarterer

1. Ansvarlig lærer eller pædagog sørger for, at børnene kommer godt til og fra frikvarterer
   Deltagere: Lærere og pædagoger
   Ansvarlig: Lærere og pædagoger
   Tidsplan: Hver dag
2. Lærere og pædagoger varetager tilsynet i frikvartererne og støtter børnene
   Deltagere: Lærere og pædagoger
   Ansvarlig: Lærere og pædagoger
   Tidsplan: Hver dag
3. Lærere og pædagoger understøtter børns  leg og aktiviteter i frikvartererne (ex legepatrulje og lign.)
   Deltagere: Lærere, pædagoger, elevråd, børn
   Ansvarlig: Lærere og pædagoger
   Tidsplan: Hver dag og evt. ved møder til planlægning

Sådan forebygger vi mobning i samarbejde ml. skole og fritidsinstitution

1. Lærere og pædagoger i skole og fritidsinstitution har et forpligtende samarbejde om børns trivsel og sørger for at viderebringe relevant viden til hinanden i dagligdagen og ved aftalte møder
   Deltagere: Lærere, pædagoger og børn
   Ansvarlig: Ledelse, lærere og pædagoger
   Tidsplan: Hele året
2. Pædagoger varetager understøttende undervisning i forskellige klasser og samarbejder med lærerne om de børn, de har som fælles ansvar
   Deltagere: Lærere, pædagoger og børn
   Ansvarlig: Lærere og pædagoger
   Tidsplan: Kontinuerligt
3. Lærere og pædagoger i skole og fritidsinstitution sikrer et fælles grundlag for trivsel i børns hverdag
   Deltagere: Lærere, pædagoger og børn
   Ansvarlig: Lærere og pædagoger
   Tidsplan: Hver dag

Sådan forebygger vi mobning på digitale medier

1. Skolen udarbejder en politik for brug af digitale medier i skoletiden og har fokus på adfærden omkring digitale medier
   Deltagere: Ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse og elevråd
   Ansvarlig: Ledelse, medarbejdere, skolebestyrelse og elevråd
   Tidsplan: Ved skoleårets start
2. Digitale medier er et punkt på dagsorden til forældremøder
   Deltagere: Lærere, pædagoger, forældre og evt. SSP
   Ansvarlig: Lærere, pædagoger, forældre og evt. SSP
   Tidsplan: Ved forældremøder

Sådan forebygger vi mobning i samarbejde med forældre

Vi informerer hinanden, når og hvis vi oplever tegn på mistrivsel eller mobning.
Tidsplan: Løbende 

Forældrerådene bidrager til trivslen med forskellige tiltag for børnene i fritiden.
Tidsplan: Mindst én gang årligt(gerne flere)

Skolen og skolebestyrelsen samarbejder om at danne platform for oplysning og dialog gennem forældrearrangementer og ved involvering af forældreråd.
Tidsplan: Ved to årlige arrangementer

Deltagere: Skole og forældre
Ansvarlig: Skolen og forældre

Sådan forebygger vi mobning ved særlige arrangementer

Hver dag arbejder skolens medarbejdere med fællesskabsskabende aktiviteter.
Deltagere: Lærere og pædagoger
Ansvarlig: Lærere og pædagoger
Tidsplan: Hver dag

Derudover er der både små og store arrangementer i løbet af skoleåret, der understøtter børns relationskompetencer og styrker fællesskaber. (se bilag)
Deltagere: Lærere, pædagoger, børn, eksterne aktører, forældre, bestyrelse, ledelse, SSP m.fl.
Ansvarlig: Ledelse, lærere, pædagoger, forældre, bestyrelse og evt. øvrige samarbejdspartnere
Tidsplan: Ved planlagte dage

Sådan håndtere vi mobning - tilskuer til mobning

Hvis du ser mobning eller hører om det – så skal du gøre noget:

• Henvend dig altid til dem, der er tættest på barnet og konteksten
• Spørg ind før der konkluderes – alle børn skal høres 
• Vær nysgerrig på både offer og mobbers bagvedliggende grunde til at være havnet i situationen

Deltagere: Alle børn og voksne ved Vadehavsskolen
Ansvarlig: Ledelse, lærere, pædagoger, forældre og børn
Opfølgning: Ved oplevet hændelse

Sådan håndtere vi mobning - klassen/børnegruppen

Hvis der er mobning i en børnegruppe, griber de pædagogiske ansvarlige ind og taler med børnene om det. Der tages kontakt til hjemmene.
Deltagere: Lærere og pædagoger
Ansvarlig: Lærere og pædagoger
Opfølgning: Når der har været en hændelse, er der altid opfølgning

Afhængigt af omfanget involveres skolens LKT-medarbejdere, som iværksætter tiltag og initiativer, både løser noget for fællesskabet og for individet.
Deltagere: LKT-medarbejdere
Ansvarlig: Ledelse og LKT
Opfølgning: Ifølge handleplan

Sådan håndtere vi mobning - de involverede børn

Børn, der er direkte involveret i mobningen enten som offer eller mobber skal tages alvorligt

• Undersøg, hvad der er på spil
• Skab rammer for at stoppe uhensigtsmæssig adfærd

Deltagere: Lærere og pædagoger
Ansvarlig: Lærere og pædagoger
Opfølgning: Når der er en hændelse, er der altid opfølgning

Sådan håndtere vi mobning - forældre og fagteam

Orientering om mobning sker altid ved direkte kontakt – enten telefonisk eller ved et møde og altid inden for samme dag.

Deltagere: Lærere, pædagoger og evt. ledelse
Ansvarlig: Lærere, pædagoger og evt. ledelse
Opfølgning: Når der er en hændelse, er der altid opfølgning

Forankring
Sådan bliver antimobbestrategien en del af skolens hverdag:

• Antimobbestrategien er tilgængelig på skolens hjemmeside
• Strategien formidles ved skoleårets start på forældremøder
• Skolebestyrelsen gennemgår strategien ved skoleårets start på linje med forretningsorden
• Ledelsen gennemgår strategien på personalemøder og sikrer, at alle medarbejdere (også nyansatte) er bekendte med strategien og handler i overensstemmelse hermed.
• Lærere og pædagoger drøfter relevante punkter fra strategien med børn i forbindelse med den årlige trivselsdag. De pædagogisk ansvarlige sørger for aktiviteter, der understøtter og belyser disse.

Skrevet juni 2017, revideres juni 2018

Sådan står skolens personale sammen om mobning

Definition af mobning
Mobning forstås ved at en person bliver mobbet eller chikaneret gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger af en eller flere personer.

Sådan styrker vi fællesskab og trivsel
Forebyggelse af mobning gør vi bla. ved at træne eleverne socialt ved hjælp af:

• ”Fri For Mobberi” i indskolingen og MOT i overbygningen.
• LKT-forløb på individuel-, gruppe- og klasseniveau
• SSP medvirker til ét forældremøde i 0. klasse

Vi har fokus på lærer/pædagogstyret forebyggelse via stort fokus på klassens trivsel.
Det gør vi i form af:

• Klasseregler
• Klassemøder
• Lærerstyrede gruppedannelser og pladsskifte
• Lærerstyrede legeaftaler efter behov
• Fælles oplevelser i og udenfor skolen
• Temadage
• Trivselsdag
• Lege og aktiviteter i hverdagen, der understøtter trivslen

I undervisningsøjemed fokuserer vi på lærerstyrede strukturer som:

• Forventningsbaseret klasseledelse
• CL strukturer

I forhold til nye elever yder vi dem en indsats for at de får en god start i klassen.
Dette kan gøres ved hjælp af:

• Formøde med klassens kontaktlærer, hvor der orienteres om klassens fælles
  regler og en snak om forventningsbaseret skolehjemsamarbejde.

Sådan håndterer vi mobning
Forebyggende:

• Den voksne er rollemodel
• Elever/forældre skal have viden omkring digital mobning på alle klassetrin.
• Besøg fra SSP/fagfolk på klasse og forældre niveau vedr. digital mobning er
  obligatorisk i 4. klasse.
• Inddrage LKT, MOT, P&U, forventningsbaseret klasseledelse(FBK)
• Tager mobning op som emne/projekt ved at bruge kampagner (Red Barnet,
  dilemmakort, Uge 6 osv.)
• Tale pænt og ordentligt om og med eleverne
• Tale pænt om elever og kollegaer i læringsrummet
• Tæt teamsamarbejde
• Åbenhed og dialog med klasse/ansatte/forældre omkring forskellighed og elever
  med særlige udfordringer

Indgribende:
Kontaktlæreren har det overordnede ansvar for processen.

Klassens lærer/pædagog taler med barnet om mobning:

• Lærer/pædagog skal være lyttende og spørge undersøgende ind til barnets  oplevelser.
• Hvad sker der? Hvor sker det? Hvor længe har det stået på?
• Vær åben og accepter det, du hører.
• Sæt ikke spørgsmål ved det som barnet oplever.

For de direkte involverede:

• Kontaktlærer/pædagog foretager individuelle samtaler med de direkte
  involverede.
• Der spørges ind til: Hvor længe har det stået på? Hvad er der sket? Hvor er det
  sket?
• Beskrivelse indskrives i Hjernen og Hjertet (”fokuspunkt”) for mobberne. Det
  kan gøres i samarbejde med eller efter vejledning af LKT.
• Forældrene orienteres om fokuspunktet.

For hele klassen eller årgangen:

• Kontaktlærer/pædagog tager samtale med resten af klassen. Hvad ved de?
• Fokuspunkt udarbejdes for klassen/årgangen.
• Eventuelt kan der laves et LKT forløb for hele klassen/årgangen, hvor der
  generelt arbejdes med elevernes trivsel.

Gode spørgsmål til klassen kunne være:

• Hvordan skal klassen/gruppen samarbejde aktivt for at klassen/gruppen bliver et
  godt sted at være?
• Opstil sammen med eleverne regler for god adfærd.
• Lad dem komme med input om, hvordan en god klasse/gruppe ser ud.

For teamet omkring klassen/gruppen:

• Gør resultaterne synlige og inddrag det samlede team om arbejde og mål.
• Henvendelse til LKT vejlederne som kan give supervision omkring den aktuelle
  situation

For forældrene:

• Orienter mobbere og mobbeoffers forældre, så snart der er mistanke om
  mobning. Orienter om fokuspunkt for de direkte involverede.
• Gør det klar, hvad skolens holdning er, og at skolen har forventninger om, at
  forældrene bakker op om disse.
• Der kan efter vurdering indkaldes til et fælles forældremøde, hvor forældrene
  inddrages i arbejdet om at sætte mål for trivslen i klassen/gruppen ved at lave
  aftaler om, hvordan forældrene bakker hinanden op. (Afholdelse af sociale
  arrangementer, fødselsdage, frikvarter mv.)

For ledelsen:

• Sikre at der to gange om året laves trivselsundersøgelser jf. Esbjerg Kommunes
  trivselsindsats.
• Ledelsen følger op på trivselsundersøgelserne.
• Understøtter den enkelte lærer/pædagogs arbejde for social trivsel i
  dagligdagen.
• Ledelsen orienteres, hvis en lærer/pædagog opdager, at der finder mobning sted
  i en klasse, og ledelsen kan deltage i samtaler med forældrene til mobbere.
• Har fokus på at udvikle kompetencer i forhold til skolens antimobbestrategi og
  øvrige pædagogiske tiltag.
• Sikre en god overlevering ved overgangen fra Dagtilbud til skole jf. udarbejdet
  årshjul og Smart skolestart.
• At der er en tæt dialog mellem lærere og pædagoger.

Hvis skolen oplever mobning, foregår samarbejdet med forældrene via et højt
informationsniveau og åbenhed/dialog.

Opfølgning:

• Løbende opfølgning efter hver trivselsmåling
• Antimobbestrategien evalueres hver andet år med henblik på at justere planen
  efter de handlinger som erfaringsmæssigt har vist sig at virke.

Sådan samarbejder vi med SFO og Klub i forhold til mobning

• Vi arbejder med Fri for Mobberi i indskolingen og MOT i overbygningen.
• Tæt samarbejde pædagoger og lærere imellem, så vi kan leve op til skolens
  mobbestrategi. Der aftales en fælles strategi, som understøtter klassens daglige
  trivsel. Det gøres via ugentlige møder og overlevering af episoder fra
  skoledagen.
• UUV anvendes til bl.a. trivselsøvelser/forløb.

Sådan bruger vi skole-hjem samarbejdet
Forældremøde:

• En fælles definition på mobning præsenteres.
• Vi vægter det forebyggende arbejde. På det første forældremøde præsenteres en
  fælles strategi, som fungerer forebyggende (f.eks. opfordre forældrerådet til at 
  arrangere aktiviteter mm.) Dette for at give forældrene en ansvarsfølelse og
  ejerskab af den fælles strategi.
• Tidlig forventningsafstemning med forældrene herunder klassens normer og
  værdier, at der tales positivt omkring skole, personale, forældre og andre elever
  i hjemmet samt der opfordres til det gode forældre/forældre samarbejde, som
  understøtter skolens mobbestrategi.
• Opfordre til den gode og anerkendende tone i skolen.
• Højt gensidigt informationsniveau.
• Mobning via digitale medier tages op på forældremøder herunder forældreansvar omkring håndtering og brug af de sociale medier samt skolens regler omkring håndtering af diverse devices. De pædagogiske medarbejdere anvender skolens strategi for brug af digitale medier.
• Der afholdes et ekstra forældremøde i 0. klasse, hvor SSP deltager vedr. trivsel.
• Der afholdes et ekstra forældremøde i 4. klasse, hvor SSP eller anden fagperson
  inviteres til information om digital mobning.

Dagligdagen:

• Tæt samarbejde og orientering om dagligdagen via Intra (f.eks. ugeplaner) og
  med en direkte kommunikation telefonisk med forældre, når det er nødvendigt.
• Facebook anvendes til formidling af stemningsbilleder mm.

Hvis der er tale om mobning af særlig grov karakter ved fx krænkelse af fysisk
og psykisk karakter eller ved systematisk, længerevarende mobning:

• Skolens leder inddrages
• Skolens ordensregler håndhæves
• Der aftales en handleplan

Skolebestyrelsens forretningsorden 

§ 1                                      

stk. 1.:  

Skolebestyrelsen består af 8 forældre (1 fra specialenhed), 4 elever, 2 medarbejdere og mindst et medlem fra erhvervsuddannelses, gymnasial uddannelse, kultur eller fritids området.

stk. 1.a: Medlem fra erhvervsuddannelses-, gymnasial uddannelses-, kultur eller fritids området deltager ad hoc i Skolebestyrelsens møder.

stk. 2.:           

Ledelsen deltager med taleret. Ledelsen udgør skoleleder (referent) og administrativ leder.

stk. 3.:           

Alle bestyrelsens valgte medlemmer har stemmeret.

stk. 4.:           

Elevrepræsentanter må ikke overvære sager, der vedrører enkeltpersoner.

§ 2:                                     

stk. 1.:  

Bestyrelsen vælger på sit første møde formand og næstformand for perioden frem til juni i det kommende skoleår, samt fastsætter sin forretningsorden.

stk. 2.:  

Der afholdes derefter valg af formand og næstformand hvert år på mødet i august. 

stk. 3.:  

Valgene foretages i.h.t. styrelsesvedtægtens § 4.

§ 3:                                     

stk. 1.:  

Skolebestyrelsesmøder afholdes for lukkede døre.                      

stk.2.:            

Skolebestyrelsen kan efter eget skøn indbyde andre til at deltage i drøftelserne af dagsordenpunkter.

§ 4:                                     

stk. 1.:  

Ved skoleårets start fastlægges en møderække gældende for hele skoleåret. Skolebestyrelsen kan indkalde til ekstraordinære møder, så ofte formanden eller 1/3 af bestyrelsens medlemmer ønsker det, med afgivelse af punkter til dagsordenen.

stk. 2.:           

Formanden fastsætter tid og sted for møderne.

§ 5:                                     

stk. 1.:  

Er et medlem forhindret med kendt fravær, i mere end 2 møder, at deltage i skolebestyrelsesmøder, indkaldes førstesuppleanten.

Forfald anmeldes tidligst muligt til formanden, som indkalder suppleanten.

§ 6:                                     

stk. 1.:  

Formanden udsender dagsorden 7 dage før mødet. Bilag kan eftersendes op til 4 dage før mødet.

stk. 2.:           

Punkter, hvori elevrådets repræsentanter deltager, behandles først. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 7 dage før mødet afholdes.

stk. 3.:

Forud for hvert møde kan formand og skoleleder afholde et forberedende møde.

stk. 4.:

Dagsordenen omfatter punkter fra skoleforvaltningen og punkter til sikring af drift og udvikling af distriktsskolen.

stk. 5.:           

I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet.    

stk. 6.:           

Formanden er berettiget til at, træffe beslutninger og ekspedere presserende sager, som forelægges til det kommende møde.           

§ 7:                                     

stk. 1.:  

Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af de stemmeberettigede er tilstede.

§ 8:

stk. 1.:

Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt tilstede under disse.

stk. 2.:           

Intet medlem kan alene udøve bestyrelsens beføjelser, medmindre der er besluttet delegation. Samt forhold der vedkommer § 6, stk. 6.

§ 9:                                     

stk. 1.:  

Formanden leder møderne og er ordstyrer                     

stk. 2.:           

Har formanden forfald ledes møderne af næstformanden.

§ 10:              

stk. 1.:  

Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

stk. 2.:           

Formanden drager omsorg for at bestyrelsens beslutninger føres ud i livet.

§ 11:              

stk. 1.:  

Skolebestyrelsens referent laver på eller umiddelbart efter skolebestyrelsens møder et mødereferat. Referatet rundsendes til godkendelse på mail til skolebestyrelsens medlemmer. Medlemmerne har godkendt referatet med mindre de inden for 5 dage har kommentarer til referatet. Har man ændringer og/eller kommentarer til referatet sendes disse til alle medlemmer.  

stk. 2.:           

Ethvert medlem, kan i kort form, forlange afvigende opfattelse tilført referatet og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.

Stk. 3.:

Ved næst kommende bestyrelsesmøde underskrives et eksemplar af sidste mødes referat af bestyrelsens medlemmer og arkiveres internt.

stk. 4.:           

Referat af bestyrelsens beslutninger, der ikke vedrører personsager, skal være offentligt tilgængeligt på skoleporten/skolens hjemmeside og via link på AULA.

§ 12:              

stk. 1.:  

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i henhold til bekendtgørelse om gældende lov om folkeskolen og indenfor de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen.

§ 13:

Skolebestyrelsen er en professionel bestyrelse, der arbejder ud fra følgende retningslinjer for arbejdsform i skolebestyrelsen:

• Skolebestyrelsens formål er at samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere i at kunne udføre deres kerneopgave – elevernes liv og læring.
• Skolebestyrelsens arbejde foregår bl.a. ved at udarbejde principper, ved at svare på høringsbreve og andre relevante forhold, der har betydning for skolens drift.
• Skolebestyrelsesarbejdet foregår på møder.
• På skolebestyrelsesmøderne har alle parter mulighed for at udtale sig og drøfte relevante forhold til de emner, der arbejdes med. Beslutninger sker ved almindeligt flertal og ved en demokratisk proces, hvor alle har pligt til at udtale sig og lytte til andre.
• Såfremt man har standpunkter, der ikke repræsenteres af flertallet, er der mulighed for, i kort form, at få disse standpunkter ført til referat.
• Det er skolebestyrelsen, der beslutter, såfremt der skal undersøges specifikke emner mellem 2 skolebestyrelsesmøder og om der nedsættes arbejdsgrupper mellem møderne.
• Alle er forpligtet til at være loyal udadtil overfor de beslutninger, der er truffet på et skolebestyrelsesmøde.
• Skolebestyrelsesmøder er lukkede møder. Man må ikke referere, hvad andre har sagt på skolebestyrelsesmødet.
• Som medlem af skolebestyrelsen er man omfattet af Straffelovens regler om tavshedspligt § 152
• Det er vigtigt, at når man agerer som skolebestyrelsesmedlem gør man det som repræsentant for den samlede skolebestyrelse og ikke for egen vindings skyld.
• Ved spørgsmål til udleveret materiale eller behov for at få uddybet emner, der er drøftet på skolebestyrelsesmøderne, retter man henvendelse til formand /næstformand eller skolelederen.
• Det er skolelederen, der er ansvarlig for at implementere skolebestyrelsens værdier, principper mv. på skolen.

Godkendt på skolebestyrelsesmøde, den 17-08-2021