Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Go Global-linjen (tidligere International linje)

Go Global-linjen på Fourfeldtskolen Bohr er et tilbud til unge, der ønsker ekstra udfordringer, større fokus på sprog og et internationalt udsyn. Gennem erhvervet international udsigt og styrket fremmedsprogskompetence er målet at styrke din oplevelse af dig selv som en kompetent studerende i en global verden.

Go Global er en linje med masser af sprog og kultur, herunder madlavning. Hvis du kan svare ja på nedenstående tre spørgsmål, så er Go Global-linjen lige noget for dig.

  • Er du nysgerrig på verden og andre kulturer?
  • Er du interesseret i at komme i kontakt med andre unge rundt om i verden – fx via medier?
  • Brænder du for at udvikle dine fremmedsproglige kompetencer inden for engelsk og tysk?

Du vil på Go Global hurtigt opdage, at sprog og et globalt udsyn er i centrum for din læring. Du behøver ikke elske det, men det er derfor væsentligt for din læring, at du har mod på at tale fremmedsprog foran andre, fx i form af fremlæggelser.

Vi vil komme til at arbejde med engelsk som kommunikationssprog - engelsk er altså ikke målet i sig selv, det skal ses som et middel til kommunikation. Vi vil også arbejde med andre fremmedsprog, fx tysk og fransk.

I takt med at verden rykker tættere på, og globaliseringen hele tiden øges, er det i dag særligt nødvendigt, at du som verdensborger skal kunne begå dig i internationale sammenhænge. Linjen forbereder dig på fremtiden og til mødet med den store spændende verden, dens mangfoldighed og de uendelige muligheder, den rummer.

Mål

Det er målet, at du på Go Global-linjen:

  • Udvikler din motivation og glæde ved at arbejde med den internationale dimension.
  • Bliver god til at forstå den verden du lever i.
  • Styrker og udvider dine sprogkundskaber med engelsk som det primære kommunikationssprog.
  • Øger dit kendskab til kulturer i andre lande og derudfra videreformidler din læring i et letforståeligt hverdagsengelsk.
  • Opnår indsigt i et landområdes historiske og kulturelle særpræg, herunder blandt andet de lokale/regionale sportsgrenes historie, de lokale/regionale musiktraditioner og de lokale/regionale madtraditioner (råvarevalg, tilberedning og måltid).
  • Forbereder dig til din videre uddannelse – især inden for sprog og international kommunikation.

SFO og Klubber

På skolen har vi en SFO og en klub.

Se mere om vores SFO og klub

Profilklasser og toninger

På Fourfeldtskolen Bohr har vi 4 spændende linjer for vores 7. - 8. klasse. Læs mere her.

Profilklasser og toninger

Ferie- og fridage

Skoleåret har ca. 200 skoledage. Hvert år bliver der vedtaget en ny ferieplan. Ferieplanen for skoleåret er fælles for alle folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Se hvornår dit barn har ferie
'); }