Politikker og strategier

Udarbejdet af:
Skolebestyrelsen på Vitaskolen

Godkendt den: 
30.09.2024

Version: Endelig

Formål:

• At give mulighed for at fravige eksisterende principper på Vitaskolen i forbindelse med frisættelsesforsøget.

Princip:

• Gældende principper fortsætter i frisættelsesperioden, men kan suppleres med et frisættelsestillæg, hvis der er et ønske fra ledelse/medarbejdere/elever om at udfordre det gældende princip.
• Fravigelser skal behandles i bestyrelsen og kræver bestyrelsens godkendelse.

___________________                                                 ________________

Kasper Just Bonde                                                         Ole Lerke

Bestyrelsesformand                                                       Skoleleder

Vitaskolen                                                                      Vitaskolen

Udarbejdet af:

Formål:

At fremme fællesskaberne og de sociale relationer blandt eleverne på Vitaskolen.

Gældende for:

Alle klasser på Vitaskolen.

Princip

Vitaskolen er i udgangspunktet mobilfri, hvilket betyder, at alle elever afleverer deres mobiler og smart watches, når de møder ind om morgenen. Eleverne får dermed først mobiler og ure retur, når de skal hjem igen.

Brug af it og elektroniske apparater er dog en naturlig del af undervisningen på Vitaskolen, hvorfor eleverne må bruge mobiltelefon, tablet og computer i timerne, når det er relevant for gennemførelsen af undervisningen og til gavn for elevernes faglige udbytte. Dette gælder også for fritidsdelen.

Det er læreren/pædagogen, der i den konkrete undervisnings-/fritidssituation vurderer, om anvendelsen af ovennævnte elektroniske hjælpemidler er relevant.

Skolen kan ikke stilles til ansvar for bortkomst og beskadigelse af de indsamlede ejendele. Selvom skolen tilbyder opbevaring i aflåste skabe, er det fortsat på eget ansvar, at man medbringer sin mobil eller sit smart watch.

Udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Vitaskolen
Godkendt den: 27.01.2025

Formål:

• At sikre overholdelse af folketingets lovgivning om, at ingen elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne må ryge eller tage snus m.m. i skoletiden – i lovgivningen kaldet røgfri skoletid.

Gældende for:

• Princippet er gældende for alle klasser på Vitaskolen.

Princip:

• Forældre til elever, som ryger eller tager snus m.m. i skoletiden, vil blive telefonisk kontaktet af skolen.

• Efter tre henvendelser fra lærer/klasselærer til hjemmet vil det ved et fjerde gentagelsestilfælde være afdelingslederen, som kontakter hjemmet. Forældrene vil blive opfordret til at hente deres barn hjem for resten af skoledagen, ligesom forældre og elev vil blive indkaldt til møde på skolen.

• Elever på 8. og 9. årgang, som flere gange overtræder Vitaskolens princip for nikotinfri skoletid, vil kunne få deres tilladelse til at forlade skolens område i frikvartererne inddraget i op til en måned.

• Det forventes, at man som forældre på Vitaskolen samarbejder med skolen om at forhindre, at eget barn ryger eller tager snus m.m. i skoletiden. Skulle det mod forventning ske, at hjemmet ikke bakker op om efterlevelse af Lov om røgfri skole, vil det kunne komme på tale, at skolen sender en underretning herom til de sociale myndigheder.

• For præventivt at understøtte eleverne i helt at undlade rygning og indtagelse af snus m.m. samarbejder Vitaskolen med Esbjerg Kommunes Sundhedscenter og lignende aktører om forebyggende besøg i vores udskolingsklasser.

• Vitaskolen kan ligeledes via Esbjerg Kommunes Sundhedscenter tilbyde rygestopkurser til elever, som er begyndt at ryge, men som gerne vil have hjælp til at holde op igen.

__________________              ________________
Kasper Just Bonde                    Ole Lerke
Bestyrelsesformand                  Skoleleder 
Bohrskolen                               Bohrskolen 

De formelle rammer:

Dette princip ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt folkeskolens formålsparagraf. Sidstnævnte angiver i §1:

”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder…”

Og i § 2, stk. 3:

”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.”

Formål:

Princippet skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for skabelsen af inkluderende læringsmiljøer som en forudsætning for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling.

Mål:

• Elevfællesskaberne på Vitaskolen styrkes gennem et velfungerende samarbejde forældrene imellem og mellem skole og hjem.
• Sociale og faglige arrangementer på skolen medvirker til at fremme velfungerende elev- og forældrefællesskaber.
• Alle forældre er bevidste om, at deres engagement i deres barns skolegang er afgørende for barnets læring og trivsel.
• Sociale og faglige arrangementer på skolen giver forældrene et indblik i deres barns hverdag på skolen.

Gældende for:

·Princippet er gældende for alle forældre, elever og medarbejdere på Vitaskolen.

Kommunikation / Information:

• Kommunikation er at opfatte som tovejskommunikation.
• Information er at opfatte som envejskommunikation.
• AULA er vores primære, digitale informations- og kommunikationsplatform.

Ud over AULA udgør skolens hjemmeside vores primære, digitale informationsplatform.

• Fælles beskeder til forældre i AULA skal i udgangspunktet relatere til skolens virke.
• Vitaskolen har en Facebook-side, som anvendes til uformel deling af ”den gode historie”.
• Håndtering af komplekse problemstillinger løses med fordel via mundtlig kommunikation.
• Ved større hændelser eller konflikter på skolen mellem elever i en klasse, sender skolen altid en generel orientering herom til relevante forældre på Aula, herunder at skolen har taget kontakt til de involverede elevers forældre.
• Personsager bliver kun drøftet mellem de involverede parter og ikke i en større personkreds.

Den gode tone:

• Information og kommunikation på Vitaskolen skal ske gennem en åben og saglig dialogform samt i en anerkendende og ordentlig tone, som er medvirkende til at skabe en øget gensidig tillid mellem alle skolens parter.

Fastlagte arrangementer pr. skoleår

• 1 forældremøde.
• 2 skole/hjem-kontakter face to face, hvoraf den anden skole/hjem-kontakt er frivillig for forældrene.
• For at sikre og understøtte det gode forældrefællesskab i klasserne afholdes der SSP-arrangementer om det gode forældrefællesskab på 0., 3./4., 6. og 7. årgang.

Vores fælles ansvar:

• Skolen betragter forældrene på Vitaskolen som en ressource til gavn for elevernes læring og trivsel. Det betyder, at
  • vores forældre altid inddrages i udarbejdelsen af fokuspunkter i Hjernen og Hjertet
  • vi er nysgerrige på vores forældres perspektiver, fordi de har et kendskab til deres børn, som vi ikke har.

• Skolen skal arbejde for, at forældrene bliver bevidste om, at deres involvering i deres barns skolegang udgør et afgørende bidrag til barnets læring og trivsel samt til udviklingen af et sundt læringsmiljø omkring barnet.
• Skolen skal arbejde for, at forældrene ved, hvordan de kan støtte deres barns læring i skolen, bl.a. ved aktiviteter uden for skoletiden.
• Skolen skal arbejde for, at der i hver klasse vælges et forældreråd, hvis opgave er at være ambassadører for god trivsel i klassefællesskabet.
• Skolen tilstræber at planlægge sociale og faglige arrangementer, så flest mulige forældre kan deltage.

• Forældrene tilstræber i videst muligt omfang at støtte deres barns læring såvel i skolen som i hjemmet.
• Forældrene sørger som udgangspunkt for, at deres barn møder undervisningsparat i skole, herunder at forældrene signalerer, at skolen er vigtig, samt at barnet er velforberedt og respekterer skolens ordensregler og almindelige normer for god opførsel.
• Forældrene tilstræber at deltage i de faglige og sociale arrangementer på skolen.
• Forældrene tilstræber at arbejde for et stærkt klasse- og forældrefællesskab, så alle elevers læring og trivsel højnes.
• Forældrene til elever på 8. og 9. årgang har mulighed for at give samtykke til, at deres børn må forlade skolens matrikel i de to store frikvarterer.
• Forældrene understøtter skolen i, at der kun i forbindelse med sociale/særlige lejligheder medbringes slik, chips, sodavand eller lignende på skolen.

Derudover henvises der til Esbjerg Kommunes kostpolitik og Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

___________________                                                                  ________________

Kasper Just Bonde                                                                          Ole Lerke

Bestyrelsesformand                                                                        Skoleleder

Vitaskolen                                                                                       Vitaskolen

Gældende for:

·Princippet er gældende for alle klasser på Vitaskolen.

På Vitaskolen skal al indtægtsgivende sponsorvirksomhed, der initieres af en ekstern partner, afvikles uden for skoletiden.

Interne, indtægtsgivende aktiviteter må gerne afvikles inden for skoletiden.

___________________                                            ________________

Kasper Just Bonde                                                     Ole Lerke

Bestyrelsesformand                                                    Skoleleder

Vitaskolen                                                                    Vitaskolen

Udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Vitaskolen
Godkendt den: 27.01.2025

Formål:

• At sørge for at undervisningen gennemføres, og at der skabes kontinuitet i undervisningen. 
• At sikre en vikardækning med så højt kvalificeret pædagogisk personale som muligt.
• At sikre at eleverne så vidt muligt undervises ifølge undervisningsplanen. I særlige tilfælde kan der foregå sociale aktiviteter i klassen, men dette skal være undtagelsen og ikke reglen.
• At skolen senest efter to ugers fravær sender en orientering til forældrene om fraværet og vikardækningen i klassen. Ved længerevarende fravær tilstræbes det, at opgaven løses af uddannet, gennemgående personale.

Gældende for:

• Princippet er gældende for alle klasser på Vitaskolen.

Princip:

• Alle lektioner dækkes så vidt muligt.
• Yngste elever går forud for ældste elever.
• To medarbejdere i samme lektion (to-voksen timer) overtager som udgangspunkt lektionerne for hinanden, også i de tilfælde hvor der vikarpåsættes.
• Elever i 8. og 9. klasse kan, i yderlektioner, sendes hjem med opgaver.
• I videst muligt omfang undlades det at bruge MIL-ressourcer som vikarer.
• Når klasser er ude af huset, bruges frigjorte lærere som vikarer.

__________________              ________________
Kasper Just Bonde                    Ole Lerke
Bestyrelsesformand                  Skoleleder 
Vitaskolen                                 Vitaskolen 

Formål:

Formålet med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser er at give eleverne mulighed for at få personlige erfaringer og fælles oplevelser, som de ikke får i en normal undervisning.

For at øge elevernes udbytte af den daglige læring – både hvad angår den faglige, den personlige og den sociale udvikling – opfordres der endvidere til brug af de ”småture”, der ligger i gå- og cykelafstand fra skolen.

Princip:

Ekskursioner:

Der skal sikres økonomisk mulighed for at komme på ekskursion.

Udflugter:

Der planlægges løbende udflugter, som har relation til den daglige læring, f.eks. idrætsaktiviteter, kulturelle tilbud, virksomhedsbesøg osv. Der skal i den forbindelse sikres mulighed for at benytte tilbuddene på ude.nu.

Lejrskoler

Der sikres økonomisk mulighed for fire lejrskoler på henholdsvis

• 4. årgang med en overnatning
• 6. årgang med fire overnatninger
• 7. årgang med en overnatning (”ryste-sammen tur” i august)
• 8. eller 9. årgang med tre overnatninger.

Der er forældrebetaling for forplejning i henhold til Esbjerg Kommunens gældende regler, jf. Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen, https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1999/12

Der henvises i øvrigt til Esbjerg Kommunes retningslinjer for lejrskoler.

Skolerejser, forældrearrangerede ture og udveksling

Der afsættes ikke økonomiske midler til forældrearrangerede ture med overnatning. Dette gælder også timer til personalet. Forældrearrangerede ture skal foregå uden for normal skoletid.

Skolerejser i form af udveksling med udenlandske og danske skoler må gerne foregå i skoletiden, og der afsættes timer til personalet. Skolen afsætter ikke ekstra økonomiske midler til skolerejser. Midlerne hertil indsamles af forældrene til de pågældende elever.

                      __________________                                               ________________

                      Kasper Just Bonde                                                    Ole Lerke

                      Bestyrelsesformand                                                  Skoleleder

                      Vitaskolen                                                                 Vitaskolen

Formål:

• At supplere ”Princip for klassedannelse” med en beskrivelse af optagelsesprocedurerne på Da Vinci Linjen.

Gældende for:

·Princippet er gældende for klasserne på Da Vinci Linjen.

Princip

• Optag sker vinter/forår op til kommende skoleår, 7. klasse.
• Optag sker udelukkende på baggrund af en samtale mellem elev, forældre og skole, samt under hensyntagen til de forventninger, skolen har til eleverne.
• Afgørelsen om optagelse eller afslag foretages af koordinator på Da Vinci Linjen i samråd med skolens ledelse.
• Der oprettes i forbindelse med forårets optag en venteliste med de ansøgere, som har fået afslag på deres ansøgninger, og som skolen vurderer til at være i målgruppen.
• Løbende optag uden for normal optagelsesperiode følger ovenstående optagelsesprocedure og forudsætter endvidere, at der ikke er elever på venteliste på den pågældende årgang.

Udskrivning fra Da Vinci ved elever, som ikke overholder den indgåede kontrakt for optag

• Klasselærer/coach tager en samtale med den pågældende elev, og hjemmet orienteres via mail med den underskrevne kontrakt vedlagt. Det tydeliggøres, på hvilke områder eleven skal forbedre sig. Koordinatoren orienteres.
• Ved gentagelse indkaldes elev og forældre til samtale med klasselærer/coach og koordinator. Koordinatoren orienterer ledelsen.
• Ved manglende forbedring. Forældrene indkaldes til møde, hvor man diskuterer, om Da Vinci Linjen er det rette skoletilbud for den pågældende elev, eller om eleven skal overflyttes til et andet tilbud. Klasselærer/coach, koordinator og ledelsen deltager. Det er i sidste ende skolelederens beslutning, om en elev skal udskrives af Da Vinci Linjen og overflyttes til en anden klasse på Vitaskolen.

___________________                                                 ________________

Kasper Just Bonde                                                         Ole Lerke

Bestyrelsesformand                                                       Skoleleder

Vitaskolen                                                                      Vitaskolen

Læs mere -> Klik her (pdf)

Læs mere -> Klik her

I flg. ”Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger” skal der udarbejdes en mål og indholdsbeskrivelse af Vitaskolens fritidsdel.

Beskrivelsen skal desuden tage udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen samt i Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik.

SFO’en er ligeledes ansvarlig for tilrettelæggelse og drift af skolens førskoletilbud så Esbjerg Kommunes model for Sammenhængende Skolestart og inkluderende overgange har også indflydelse på vores mål-og indholdsbeskrivelse.

På Vitaskolen tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet 6:00 – 19:00

Vi spænder vidt og rummer tilbud til børn og unge i vores skoledistrikt med det formål bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring – to begreber som, også er hinandens forudsætninger.

Vi skal tilstræbe, at alle børn skal blive så dygtige som muligt og at alle børn skal trives.
På Vitaskolen skal børn og unge have mod og lyst til læring.

Skolefritidsordning (SFO) for børn i førskole – 3. klasse

• Morgenmodul kl. 6:00-8:00*
• På skolefridage kl. 6:00-13:00

• Eftermiddag modul kl. 13:00-17:00 (fredag 16.00)
• På skolefridage kl. 8:00-17:00 (fredag 16.00)

Der er også mulighed for at vælge et heldagsmodul kl. 6:00-17:00 (fredag 16.00)

* Morgenpasning i 4., 5. og 6. klasse.

I juli måned tilbydes der en særligt tilrettelagt SFO. For at benytte dette tilbud skal man som forældre aktivt tilmelde sit barn og betale en særlig takst pr. påbegyndt uge.

Fritidsklub for børn i 4.-6. klasse

• Fritidsklub kl. 13:00-17:00 (fredag 16.00)*

* + tirsdag aften i 40 uger kl. 17:00-19:00 

• På skolefridage kl. 9:00-16:00

Ungdomsklub fra 7. klasse til 17 år.

• Ungdomsklub (tirs-, ons- og torsdag)** kl. 18:00-21:00

** i perioden 15/9-15/5

• Ungdomsklub (tirs-, og torsdag)*** kl. 18:00-21:00

*** i perioden 16/5 – 14/9

Klubben har helt lukket i ugerne 28, 29 og 30

Takster for SFO og Klub samt retningslinjer for sommer SFO kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside.

Det tætte samarbejde mellem skole og fritid understøttes bl.a. af én ledelse i form af en pædagogisk leder, der er daglig leder af både SFO og Klub og som sikrer, at personalet samarbejder på tværs af tilbuddene i hver afdeling.

Fritidsdelens pædagoger arbejder både med børnene i skolen og i SFO/ Klub. De fungerer som bindeled mellem undervisning og fritid - og de er med til at sikre barnets trivsel og læring gennem hele dagen.
De har alle – både Klub- og SFO pædagoger - en eller anden form for tilknytning til skolen.

Vi forpligter os til i vores fritidstilbud til større børn og unge (Klubberne) i samarbejde med børnene og de unge at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbuddet bidrager til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Desuden giver vi større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Det støtter dem også i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Vi har i området etableret en samarbejdsstruktur i forhold til Sammenhængende Skolestart, der sikrer fælles mål for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel.
Formålet med samarbejdet er at skabe en tryg og pædagogisk sammenhæng for børnene, når de vinker farvel til børnehavelivet og fortsætter livet på skolen. Ved overgangen fra dagtilbud til skole skal det som minimum sikres at:

• Der i distriktet er fastsat konkrete og sammenhængende værdier som der arbejdes ud af. De handler om hvordan vi arbejder sammen i tiden op til start i førskole og om, hvordan vi sammen med forældrene skaber de bedste muligheder for, at jeres barn får en tryg skolestart.
• Der afholdes møde mellem børnehavepersonale og skolens personale i professionelle læringsmiljøer, hvor førskole og værdierne drøftes.

Herværende materiale er udarbejdet af pædagoger, børnehaveklasseledere og afdelingsledere fra Vitaskolen.

Dagtilbud Sædding Gjesing:

• Afd. Bakkegården
• Afd. Grønlandsparken
• samt Møllehusene

Sammenhæng 

Vores erfaring og viden omkring tryghed og relationer danner grundlag for et tæt samarbejde med førskolen og deres personaler. Vigtigheden i at børnene får en god og tryg start på skolen, prioriterer vi højt, og derfor følger der personale med fra dagtilbud, som har stort kendskab til det miljø, barnet kommer fra og derved løbende kan have professionel sparring med skolens personale, som giver tryghed for både børn og forældre. 

Dagtilbud og skole aftaler besøg hos hinanden. Dette for at styrke samarbejdet pædagogerne imellem og børnenes kendskab til de nye voksne på skolen, men også fordi vi ved, det gavner børnenes læring og trivsel i overgangsperioden. 

Ved regelmæssige besøg styrker det bl.a. et fælles fagligt børnesyn pædagogerne imellem, som har indflydelse på en tryg overgang og det pædagogiske personales kendskab til det enkelte barn. 

Der afholdes møder med deltagelse af pædagogisk personale fra skole og dagtilbud, hvor det pædagogiske personale fra dagtilbud fortæller om barnets ressourcer og behov. Der fortælles også om særlige hensyn omkring det enkelte barn, som det er vigtigt, at skolen har kendskab til og har fokus på, ligesom erfaring omkring tiltag, som er til gavn for det enkelte barns trivsel og udvikling, deles mellem børnehave og førskole. 

Til disse samtaler deltager forældrene ved behov.

Forældresamarbejde 

Samarbejdet med jer er altafgørende for, at vi lykkes med vores opgave. Vi har derfor en forventning til jer om at bidrage til et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi er nysgerrige på hinandens perspektiver og respekterer hinandens forskellige roller i forhold til barnet. 

Vi lægger vægt på en åben kommunikation mellem skolen/dagtilbuddet og hjemmet om de ting, der er vigtige for at sikre barnets trivsel og udvikling. Det kan være om vigtige hændelser og begivenheder, som kan påvirke barnet. 

Vi er rollemodeller ift. børnene. Dette gælder også måden, vi kommunikerer på. Det er derfor vigtigt, at vi bakker hinanden op og taler i positive vendinger om hinanden, så barnet ved, vi arbejder sammen. 

Den primære kommunikationsplatform vi benytter os af er Aula. 

Derfor skal I, i overgangen til skole, blive ved med aktivt at bruge Aula, så vi sikrer, at vigtige informationer ikke går tabt. 

I takt med at børnene bliver ældre, vil den daglige og løbende informationen omkring barnets hverdag blive mindre, fordi børnene i højere grad selv kan fortælle om deres hverdag. Derfor vil nogle forældre kunne opleve at få færre informationer, når barnet starter i førskole. 

Den tætte kontakt til jer er vigtig for vores samarbejde, så tøv ikke med at tage fat i os, hvis der er noget, I har behov for at drøfte med os. 

Både i dagtilbud og skolen bruger vi Hjernen og Hjertet. Her ligger information om jeres barns trivsel og udvikling. 

I Hjernen og Hjertet bruger vi overgangsbeskrivelser til at sende information fra dagtilbud til skolen i overgangen. Derfor er det vigtigt, at I afgiver ”samtykke til overgang” i forældreportalen, når vi anmoder om det. Således får skolen de informationer, de har brug for, for at sikre jeres barn en god start på skolelivet. Der bliver ikke videregivet informationer til skolen, som I ikke har givet samtykke til. 

Ud over den daglige kommunikation er der arrangementer, I skal være opmærksomme på ift. overgangen til førskole: 

• Dagtilbud afholder forældremøde i september/oktober med deltagelse af en pædagogisk leder fra skolen. 
• I slutningen af året afholdes der førskolesamtaler i børnehaven. 
• I november afholder skolerne åbent hus arrangementer for børn og forældre. 
• I marts afholdes velkomstarrangement på skolerne for kommende skolebørn. 

Dannelse 

Overgangen fra daginstitution til førskole byder på et nyt kulturelt miljø, hvor barnet kommer med egne forventninger og erfaringer. 

I mødet med det nye, skolen, de fysiske rammer, nye børn og voksne samt nye hverdagsrutiner, er det vigtigt for barnet at kunne føle sig trygt og kunne begå sig i den nye hverdag. 

I fællesskabet er barnets dannelse betydningsfuld ift. at kunne agere selvstændigt og i samspil med gruppen. 

I børnehaven og i skolen er der fokus på, at børnene tilegner sig strategier og får erfaringer med at kunne begå sig i sociale sammenhænge. Der arbejdes med børnenes rummelighed og tolerance, således at der gives plads til hinandens forskelligheder. 

Når vi arbejder med barnets dannelse i forhold til overgangen til skole, har vi særligt fokus på: 

• At respektere andres grænser, men også være i stand til at ytre sig om egne grænser. 
• At vi alle er forskellige, og at dette ses som værdifuldt for fællesskabet. 
• At barnet kan aflæse den sammenhæng, det indgår i, og er i stand til at agere herefter. 
• At turde give sin mening til kende og at kunne lytte til andres perspektiver. 
• Demokratiske processer, hvor barnet er med til at sætte præg på sin hverdag samt acceptere, at det nogle gange er andre, der bestemmer. 

Forældrenes og pædagogernes rolle ift. barnets dannelse har stor betydning. 

Det er vigtigt, at I som forældre er gode rollemodeller og har en positiv tilgang til samarbejdet mellem skole/dagtilbud og hjemmet. På den måde kan I være med til, at barnet oplever tryghed og finder støtte ved de professionelle voksne, der kan guide dem, når behovet opstår. 

Fællesskaber 

Fællesskaber er en vigtig del af vores kultur, og menneskets udvikling sker i samspillet med andre. Derfor er det vigtigt med fællesskaber, hvor børnene hver især føler sig værdifulde. 

Alle har brug for, i et eller andet omfang, at være en værdifuld del af et fællesskab. Vi arbejder for og i fællesskaber, hvor der er plads til alle børn, og hvor de får mulighed for at byde ind med de ressourcer de har. 

Vi arbejder differentieret i fællesskabet, så alle børn oplever udfordringer og succeser. Vi indretter læringsmiljøer og sammensætter børnefællesskaberne ud fra professionelle overvejelser. 

Når børn indgår i nye sammenhænge og fællesskaber, kan det for nogen være svært at finde sin rolle i fællesskabet. Vi guider og hjælper børnene, så de oplever succes i de sammenhænge, de indgår i. 

I overgangen til skole øver vi sammen med børnene det at turde stå frem i lidt større fællesskaber, ex. til samling i børnehaven. Dette er en hjælp til, at de senere kan være aktivt deltagende i et klassefællesskab. 

For at give børnene de bedste forudsætninger for at blive en værdifuld del af fællesskaberne, kan I som forældre støtte jeres barn ved at være rollemodeller i forhold til at: 

• Overholde aftaler. 
• Udvise engagement. 
• Deltage i sociale arrangementer. 
• Støtte op om legeaftaler. 
• Tale pænt om andre. 

Vi har på Vitaskolen etableret en samarbejdsstruktur med dagtilbud i forhold til Sammenhængende Skolestart, der sikrer fælles værdier for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel.

Formålet med samarbejdet er at skabe en tryg og pædagogisk sammenhæng for børnene, når de vinker farvel til børnehavelivet og fortsætter livet på skolen.

Værdiordene er:

Sammenhæng 

Forældresamarbejde 

Dannelse 

Fællesskaber 

Tryghed og omsorg
I Fritidsdelen lægger vi stor vægt på børn og unges trivsel, vi vil gerne være et sted, der føles trygt for dem at være.

Det er at give tryghed og omsorg, når vi ser, hører og lytter til børnene og den unge og anerkender den enkelte, for det menneske det er, ser deres forskelligheder og anerkender at forskellige mennesker har forskellige behov og ikke nødvendigvis skal behandles ens.

SFO’ens tredje årgangs børn sluses naturligt over i vores klubber. Pædagogerne tager børnene med over i klubben og deres aktiviteter foregår der, sammen med en pædagog fra SFO’en som børnene kender. Ordningen er med til at sikre, at børnene bliver trygge ved overgangen mellem SFO og Klub og fortrolige med aktiviteterne og livet i Klubben.

Forældresamarbejde
I tråd med Esbjerg Kommunes Børn-og ungepolitik, så anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for deres børns udvikling og trivsel. Pædagogerne i Fritidsdelen samarbejder med forældrene på forskellig vis, afhængigt om deres barn går i SFO eller Klub.

Vi er bevidste om, hvor stor betydning et godt samarbejde mellem skole og hjem har for barnets og den unges trivsel i Fritidsdelen.

I praksis bruger vi, udover den personlige kontakt, forskellige digitale platforme i vores samarbejde.
Meddelelser og lign. lægges ud på Aula og forældrene bruger systemet til at kommunikere med pædagogerne.
På SFO’en er børnene tilknyttet basislokaler med kendte pædagoger, dette skulle gerne give forældrene mulighed for at møde voksne, der har kendskab til deres barns hele dag på skolen.

Fællesskab
I Fritidsdelen er børn og unge en del af et fællesskab, de indgår i en gruppe og får på den måde udviklet både deres sociale og kommunikative kompetencer. De kan spejle sig i jævnaldrende, lære at forhandle og løse konflikter.
De gør sig erfaringer med demokratiets spilleregler – nogle gange man må bøje sig for et flertal, man må vente på sin tur, man må dele tingene med andre og man må påtage sig et ansvar for sine ord og handlinger.
De får en oplevelse af, hvor positivt det kan være, at være del af et fællesskab.

Ansvarlighed
Pædagogerne har ansvaret for, at børn og unge får mulighed for en fritid, der tager
udgangspunkt i deres behov, interesser og evner.
Pædagogerne planlægger aktiviteter med udgangspunkt i gruppens behov, årstiden, aktuelle temaer, pædagogens kompetencer og de muligheder skolen og lokalområdet tilbyder.
Emner fra skolen inddrages i Fritidsdelen – det understøtter, at eleverne får mod og lyst til læring.

Børn og unge har ansvaret for deres eget valg af aktivitet, de har et ansvar over for de venner, de har indgået en aftale med, og de har et ansvar over for skolens og klubbens materiel. Vi lægger vægt på, at de rydder op efter sig selv – og at de generelt, er med til at passe på hinanden og vores SFO og Klub.
De har et ansvar for at tale pænt til og med hinanden og for at rumme hinandens
forskelligheder.

Forældrene har et ansvar for at støtte deres børn på disse områder og de har et ansvar for at informere personalet om deres barns kommen og gåen i SFO.

Forskelligheder
Fritidsdelen rummer børn og unge på forskellige alderstrin med forskellige ressourcer og med forskellige baggrunde og behov.
Det er pædagogens fornemste opgave at sikre, at Fritidsdelen er et sted for alle.
Pædagogerne gør brug af deres indsigt og viden fra team- og forældresamarbejdet i skolen samt fra team- og forældresamarbejdet i SFO og Klub.

Hvis mennesker skal behandles ens, skal de behandles forskelligt.

Hvis vi kan være med til at styrke den enkeltes selvværdfølelse og tro på sig selv, har vi skab et fundament for, at han/hun kan rumme andres forskelligheder.
Vi styrker disse sider i vores børn og unge, når vi sætter aktiviteter i gang, som udfordrer deres kunnen og viden og aktiviteter, der understøtter elevens mod og lyst til læring.
Vi tilbyder et varieret tilbud af aktiviteter og er opmærksomme på, at nå rundt om alle børn og deres forskelligheder. I klubberne har børn og unge en stor indflydelse på de aktiviteter, der finder sted.

Anerkendende miljø
Pædagogerne i Fritidsdelen har et godt kendskab til alle børn og unge samt deres
forskellige forhold. Den anerkendende tilgang fremmes, når man har et kendskab til baggrunden for børn og unges handlinger. Generelt handler det om at se, høre og lytte inden, man taler.
Pædagogerne følger op på børn og unges ideer og initiativer så de får en følelse af at have indflydelse på deres egen hverdag og, at deres mening har en værdi.
Det er det anerkendende miljø, vi tilstræber.

Samarbejde i nærmiljøets forskellige tilbud
Skolens fritidsdel står for førskoletilbuddet til kommende skolebørn.
Sammen med dagtilbud i Sædding-Gjesing området tilrettelægges et sammenhængs- og samarbejdsforløb, med henblik på gode sammenhænge, der understøtter et trygt skift mellem dagtilbud og skole. I dette samarbejde indgår også en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud, førskole og 0.klasse således, at der sikres en progression i børnenes læring.
SFO og Klubs tætte samarbejde skaber en god sammenhæng mellem disse to tilbud. Vi har pædagoger, der arbejder i begge tilbud, vi benytter begge tilbuds lokaler og vi samarbejder om fælles.

Vi åbner os mod lokalområdet

• Når vores børn og unge benytter områdets aktivitets-, kultur- og fritidstilbud. (F.eks. Cross, Skøjtning, Curling, Ridning, Svømning, Kunstmuseum, Esbjerg Museum, Bibliotek og skoletjenestens tilbud)
• Når de lokale idrætsklubber og foreninger besøger os på skolen.
• Når vi indgår aftaler med det lokale erhvervsliv.
• Når vi inddrager forældre i vores aktiviteter.

Leg og bevægelse
Vi vil gerne skabe et miljø, hvor der er mulighed for socialisering gennem respektfuldt samvær og leg.

Den spontane samt den voksenstyrede leg og bevægelse betyder meget for SFO barnets trivsel og mulighed for at udvikle sig optimalt, både personligt og socialt.
Leg er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. For barnet ligger målet i selve legen. Der er også læring i leg.

Legen danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentlig for etablering af venskaber.

Det er vigtigt at vi skaber rammer for, at barnet gennem leg får mulighed for, at opbygge og vedligeholde sociale relationer samt at tage ansvar.

Bevægelse er ikke kun et spørgsmål om motion og sundhed, men også om de processer, der sættes i gang, når man er flere samlet om en aktivitet. Desuden bliver børn og unge bevidste om deres egne fysiske styrker og svagheder – de får en øget kropsforståelse. Vi vil give dem muligheden for at udfordre sig selv og opleve en glæde ved at bruge kroppen.

Pædagogerne kan i kraft af deres faglighed tilrettelægge betydningsfulde kontekster, leg og pædagogik, der understøtter og udvider rækkevidden af børns handlemuligheder og som skaber rum for børns udvikling og læring.

Læring
SFO og Klub er en integreret del af skolen og fritidsdelens aktiviteter skal indgå i et samspil med skolens undervisning og skole/hjemsamarbejde. Fritidsdelens aktiviteter understøtter skolens undervisning i kraft af pædagogens arbejde begge steder. 

Man kan sige, at læring i Fritidsdelen sker i praksis og finder sted i et kollektivt læringsrum, i børn/ungegruppen i fællesskab og den er præget af stor frivillighed, idet børnene og de unge i vid udstrækning selv har indflydelse på, hvilke aktiviteter, de ønsker at deltage i.
Ved at omgås fagligt kompetente voksne, som har en anerkendende tilgang til børn og unge, lærer de også meget om social omgang med andre mennesker. Pædagogerne er gode rollemodeller for dem i en institution, hvor vi også ser det som en fornem opgave at bidrage til børnenes og de unges socialiserings- og dannelsesproces – hvilket også er læring, hvis vi antager, at læring bl.a. er:
”at det er den person, som gør erfaringen, der lærer og at læring finder sted i såvel
formelle som uformelle fællesskaber” (s.5, SFO – en del af skolens virksomhed, S.M. Harder og M.H. Pedersen – Dafolo)

Som nævnt flere gange: fritidens aktiviteter understøtter skolens vision om Livsmod & Læring på en kreativ og eksperimenterende skole.

– en ramme for alle børns skriftsproglige udvikling

Målgruppen er alle børn

Skriftsprog dækker over alle aktiviteter, som har med sprog på skrift at gøre: afkodning, stavning, læsning og skrivning. Skriftsprogsvanskeligheder er derfor udfordringer i forhold til at læse og skrive.

Et barn kan have flere skriftsproglige vanskeligheder eller have skriftsproglige vanskeligheder samtidig med andre udfordringer som fx ADHD, autisme – her er der tale om sammensatte vanskeligheder.

Ramme for skriftsproglig indsats er en ramme om alle børns skriftsproglige udvikling i dagtilbud og folkeskoler i Esbjerg Kommune. Målet med rammen er at sikre 

• fokus på alle børns skriftsproglige udvikling
• tidlig identifikation af og indsats til elever i risiko for skriftsprogsvanskeligheder
• opsporing af og indsats til elever i skriftsprogsvanskeligheder herunder ordblindhed
• samarbejde omkring overgange 

Rammen indeholder fælleskommunale mål, som i høj grad er hentet i gældende lovgivning fx Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Fælles Mål. Derudover indeholder rammen anbefalinger, inspiration og obligatoriske tiltag / indsatser. Det er den enkelte institution / skole, der udfylder den sidste kolonne: Hvem gør hvad hvornår i vores institution / på vores skole. 

Indsatsniveauer

Skriftsprogsvanskeligheder kan placeres på et kontinuum fra milde til meget omfattende vanskeligheder og på et kontinuum fra forbigående til vedvarende vanskeligheder. Man må blandt andet forvente, at børn, unge og voksne med sproglige indlæringsvanskeligheder som ordblindhed og sprogforstyrrelsen DLD er blandt dem, der har de mest omfattende vanskeligheder. Desuden må man forvente, at deres vanskeligheder er sværest at afhjælpe, fordi der er tale om vedvarende vanskeligheder med at indlære og anvende forskellige sproglige delfærdigheder. Elever, hvis vanskeligheder bunder i manglende erfaring med det talte sprog og/eller med skriftsproget, kan derimod forventes at have mere milde vanskeligheder, der helt eller delvist kan forebygges og afhjælpes med de rette undervisningsindsatser. Det er forhold, man må tage højde for i tilrettelæggelsen af undervisningsindsatser for børn, unge og voksne, der enten er i risiko for at udvikle, eller som allerede har udviklet skriftsprogsvanskeligheder. F.eks. kan det være nyttigt at organisere undervisningsindsatserne på tre forskellige niveauer alt afhængigt af behovet hos den enkelte person.  

At tilrettelægge indsatser på tre niveauer har til formål at sikre en systematisk organisering og tilgang til arbejdet med skriftsprogsvanskelighederne, så børn, unge og voksne får størst muligt udbytte af undervisningen. Relevante undervisningsindsatser kan således omfatte: 

• Almene indsatser i form af forskellige former for undervisningsdifferentiering i klasseundervisningen 
• Målrettede indsatser i form af hold- og gruppebaseret undervisning 
• Særlige indsatser, der er tilpasset personens individuelle behov, og som med fordel kan varetages af undervisere med specialistviden

Kilde: https://nvol.dk/indsatsniveauer/

I rammen fremtræder de tre niveauer således:

• De GRØNNE felter i rammen viser, at området gælder ALLE børn.
• De BLÅ felter i rammen viser, at området gælder børn i RISIKO for skriftsprogsvanskeligheder.
• De ORANGE felter i rammen viser, at området gælder børn i skriftsproglige VANSKELIGHEDER.

Skriftsprogsvanskeligheder

Skriftsprogsvanskeligheder kan kort beskrives som vanskeligheder, der kommer til udtryk i afkodning, stavning, læsning og skrivning. Det kan være vanskeligheder med sprogforståelsen; det at forstå meningen med indholdet i en tekst, man læser, eller det at formulere sig fyldestgørende i en tekst, man skriver. Der kan også være vanskeligheder med afkodning og stavning; evnen til at omsætte bogstaver til lyd (afkodning) og omvendt: lyd til bogstaver (stavning). Eller det kan være en kombination af begge vanskeligheder. Skriftsprogsvanskeligheder opstår, når kravene til læsning og skrivning overstiger færdighederne. 

Det sproglige miljø, man færdes i som barn, ung og voksen, har afgørende betydning for udviklingen af både sproglige og skriftsproglige færdigheder. Skriftsprogsvanskeligheder kan skyldes sproglige indlæringsvanskeligheder, som er medfødte og vedvarende vanskeligheder med at indlære og anvende forskellige sproglige delfærdigheder. Ordblindhed og sprogforstyrrelser (fx DLD) er sproglige indlæringsvanskeligheder.

Kilde: https://nvol.dk/skriftsprogsvanskeligheder/

Specialpædagogiske skoletilbud / MIL

Børn, som er visiteret til specialpædagogiske skoletilbud, eller som har behov for specialpædagogisk bistand i almenklassen eller i mellemformer, kan have skriftsproglige udfordringer sammen med andre udfordringer. Barnets vanskeligheder kan også være en følge af andre udfordringer. Det kan I praksis være vanskeligt og forbundet med usikkerhed at afgøre, om elevens vanskeligheder er knyttet til andre vanskeligheder eller om de er specifikke. I ”Notat om ordblindhed og elever med specialpædagogiske behov” kan du læse om rammerne for testning af elever med sammensatte vanskeligheder. 

Dansk som andetsprog

Nye flersprogede elever starter på deres distriktsskole, hvor ansvaret for organisering af undervisningen er givet til den enkelte skole sammen med tildelingen af en fælles ressource. Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan det er organiseret og hvordan undervisningen tilrettelægges og udføres.

Der arbejdes ud fra materialet: ”Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer”

Kompetenceområderne ”læsning” og skrivning indgår i fagområdet Dansk som andetsprog:

Flersprogede børn kan have skriftsproglige vanskeligheder, som knytter sig til deres flersprogethed, men de kan også have andre skriftsproglige vanskeligheder som fx ordblindhed. Læs mere her

Flersprogede børn med skriftsprogsvanskeligheder kalder på et samarbejde med lærer, læsevejleder og ressourceperson med viden om dansk som andetsprog. I ”Opmærksomhedspunkter ved testning for ordblindhed” fremgår det, hvad man skal være opmærksom på, når man tester tosprogede elever for ordblindhed.

Overgange

Der er mange overgange i et barns dagtilbuds- og skoleliv. I overgangen er der risiko for, at vigtig viden om barnets skriftsproglige udvikling går tabt. Derfor er det vigtigt med samarbejde omkring overgange og grundig overlevering fra / ved

• dagtilbud til skole
• 0. klasse til 1. klasse
• lærer-/klasse-/skoleskift
• grundskole til ungdomsuddannelse

Der bør finde overlevering sted mellem afgivende og modtagende fagpersoner, hvor evt. skriftsprogsvanskeligheder nævnes. Det er vigtigt både at være opmærksom på ordblindhed og andre vanskeligheder. Klassekonferencer / læsevejleder kan fungere som bindeled ved skift internt på en skole. 

Inspiration til arbejdet med overgang kan findes her og her

I Esbjerg Kommune kan TVÆRSportalen og Hjernen & Hjertet være med til at understøtte samarbejdet omkring overgangene.

Samarbejde og roller

Børnenes pædagoger og lærere er vigtige personer i forhold til den skriftsproglige udvikling. De lærere og pædagoger, som dagligt er sammen med barnet, har en vigtig rolle både i forhold til at støtte barnets udvikling og opspore børn i risiko for skriftsprogsvanskeligheder. Det er væsentligt, at et team af pædagoger eller lærere har mulighed for at sparre med sproglige / læsefaglige ressourcepersoner om børns skriftsproglige udvikling generelt, og om børn i risiko og i vanskeligheder. Børn i risiko og i vanskeligheder kan desuden deltage i forløb med ressourcepædagoger i dagtilbud.

I skolens arbejde med rammen afklares det, hvilke opgaver der ligger hos lærerne og hvilke der ligger hos en læsefaglig ressourceperson. Vær opmærksom på at nogle tests fx Ordblindetesten kun må anvendes af personer, som er uddannet læsevejleder eller tilsvarende. 

I forhold til flersprogede elever anbefales et samarbejde mellem elevens lærere, læsevejleder og ressourceperson med viden om dansk som andetsprog

Elever i almenklasser med ordblindhed kan tilmeldes Støttefunktion for ordblinde elever. Hermed vil der være et samarbejde mellem elevens lærere, skolens læsefaglige ressourceperson og en ordblinderådgiver. Ordblinderådgiveren tilbyder et intensivt læringsforløb med årlige opfølgninger for elever med ordblindhed og forældrekurser. Hvis skolen er i tvivl, om en elevs udfordringer skyldes ordblindhed eller er i tvivl, om eleven kan testes for ordblindhed, kan de inddrage en ordblinderådgiver. 

Da en del af elevernes undervisning i skriftsprog foregår med digitale lære- og hjælpemidler, er et samarbejde mellem lærere og it-vejledere væsentligt både i forhold til teknisk og indholdsmæssig support. 

Skolens ledelse kan understøtte arbejdet med den skriftsproglige indsats gennem opmærksomhed, aftaler og systematik f.eks. ved at sætte temaet på dagsordenen og deltage i klassekonferencer.

Det kan også være relevant at samarbejde med skolens PLC-medarbejdere og kommunens tale/høre-konsulenter.

TVÆRSportalen og Hjernen & Hjertet

Vi bruger TVÆRSportalen i Hjernen & Hjertet til arbejdet med børn i skriftsprogsvanskeligheder.

Alle på den modtagende dagtilbud / skole, som har adgang til barnet i Hjernen og Hjertet, kan se aktive fokuspunkter.

Der skal være et samtykke fra forældrene ved overgange. Dette samtykke erstattes muligvis af en oplysning. 

Alle på den skole eller det dagtilbud, der har oprettet fokuspunktet, kan se afsluttede fokuspunkter.

Skole

Når et barn har skriftsproglige vanskeligheder, oprettes et fokuspunkt. Kalder fokuspunktet på gentagende møder eller udvikler vanskelighederne sig til skriftsproglige vanskeligheder eller mistanke om ordblindhed oprettes et TVÆRSforløb. Dette inkluderer børn der f.eks. har læseforståelsesvanskeligheder, afkodningsvanskeligheder, flersprogs/to-sprogsvanskeligheder, ordblindevanskeligheder.  Det kan være, at en risikotest for ordblindhed har givet anledning til yderligere handling i forbindelse med barnets udfordringer. I tilfælde heraf oprettes et TVÆRSforløb, hvor data vedr. forløbet deles med rette fagpersoner. 

I TVÆRSportalen følges forløbet i hele barnets skoleforløb. Hermed bliver TVÆRSforløbet stedet, hvor fagpersoner altid kan blive opdateret. Du kan læse mere om brug af TVÆRSportalen i forbindelse med skriftsprogsvanskeligheder på EKnet.

Samarbejde med forældre

Alle forældre skal orienteres om deres barns standpunkt i læsning og skrivning og have indsigt i, hvordan skolen arbejder, og hvordan de som forældre kan støtte barnet. Dette kan ske gennem skole-hjem-samtaler, meddelelsesbog eller lignende og via fokuspunkter i Hjernen & Hjertet / Forældreportalen

Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem:

Der er mange måder at evaluere og bedømme elevernes læsning og skrivning på, og det er oftest op til den enkelte lærer at vurdere, hvordan det gøres bedst. Der er mulighed for at anvende det nationale evaluerings- og bedømmelsessystem, som udrulles fra 2022 – 2027. 

• Folkeskolens Nationale Overgangstest fra 22/23 - 25/26

• Folkeskolens Nationale Færdighedstests i læsning og matematiske færdigheder fra 26/27 (læsning 2., 3., 4., 6. og 8. klasse)
• Screening for læsevanskeligheder i 1. klasse fra 25/26 (it-understøttet klassebaseret screening som bruges før risikotest for ordblindhed)

Så længe Esbjerg Kommunes skolevæsen er frisat, er der ikke krav om at anvende disse. Du kan få inspiration til test og evaluering her

IT

Skolen (lærerne, læsevejledere, it-vejledere m.fl.) understøtter elevernes arbejde med it, medier og teknologi både teknisk og indholdsmæssigt. Alle elever skal jvf. fælles mål for fagene arbejde med it, medier og teknologi som en del af undervisningen bl.a. gennem læringsplatforme / digitale læremidler. 

Elever kan også understøttes i læsning og skrivning med it-hjælpemidler. Ordblinde elever har ret til denne understøttelse – andre elever må gerne anvende den. Vær opmærksom på reglerne for prøve på særlige vilkår.

Du kan læse mere om it og teknologi i skolen her

Du kan blive inspireret vedr. læsning på digitale enheder her

Læs her (pdf)

Vi har i området etableret en samarbejdsstruktur i forhold til Sammenhængende Skolestart, der sikrer fælles mål for overgangen, så der skabes sammenhæng og progression i forhold til børnenes læring og trivsel.
Formålet med samarbejdet er at skabe en tryg og pædagogisk sammenhæng for børnene, når de vinker farvel til børnehavelivet og fortsætter livet på skolen. Ved overgangen fra dagtilbud til skole skal det som minimum sikres at:

• Der i distriktet er fastsat konkrete og sammenhængende værdier som der arbejdes ud af. De handler om hvordan vi arbejder sammen i tiden op til start i førskole og om, hvordan vi sammen med forældrene skaber de bedste muligheder for, at jeres barn får en tryg skolestart.
• Der afholdes møde mellem børnehavepersonale og skolens personale i professionelle læringsmiljøer, hvor førskole og værdierne drøftes.

Herværende materiale er udarbejdet af pædagoger, børnehaveklasseledere og afdelingsledere fra Vitaskolen.

Dagtilbud Sædding Gjesing:

• Afd. Bakkegården
• Afd. Grønlandsparken
• samt Møllehusene

Sammenhængende mål for pædagogiske indsatser i dagtilbud, førskole og 0. klasse i forhold til læringsstrategierne:​

• Matematisk opmærksomhed /Naturfaglige fænomener
• Kreative og musiske udtryksformer /Kulturelle udtryksformer
• Krop og bevægelse
• Sprog
• Barnets alsidige udvikling / Sociale/kompetencer og Engagement og fællesskab

Børnene oplever glæden ved at færdes i naturen og udvikler respekt for natur og miljø. Børn skal lære om årstiderne og kunne erfare naturen med alle sanser og kende til, hvad der er af muligheder for læring gennem leg og planlagte aktiviteter i naturen.

Naturfaglige fænomener 

Læringsmål i daginstitution

• Har respekt for og udviser glæde ved at færdes, udforske, sanse og lege i naturen
• Har viden om dyr og deres livsbetingelser
• Har kendskab til kategorier, vægt/form/antal/mønstre
• Kender de 4 årstider
• Kendskab til hvor tingene kommer fra – og hvad tingene kan blive til
• Kender til gode miljøvaner
• Kendskab til tallene 0-10

Aktiviteter

• Inddrage årstider i aktiviteter – så/spire-små kravl-høst-kælk
• Aktiviteter som kan give viden om kategorier, vægt/form/antal/mønstre
• Eksperimentere: flyde/synke – tyngdekraft – olie/vand, kulde/varme
• Tale om og mærke årstidernes skifte
• Afholde maddage
• Skrive, tegne, tælle

Matematisk opmærksomhed

Læringsmål i førskole

• Kendskab til at genkende tal fra 0-10
• Kendskab til at skrive tallene fra 0-10
• Kendskab til dage, uger, måneder.
• Kendskab til størst/flest og mindst/færrest

Aktiviteter

• Aktiviteter om at skrive, tegne og tælle.
• Aktiviteter med talsymboler
• Aktiviteter om størst/flest og mindst/færrest

 Naturfaglige fænomener

Læringsmål i førskolen

• Kendskab til de 4 årstider
• Udforske, færdes, lege i naturen
• Kendskab og viden om naturfænomener
• Skabe respekt og interesse for naturen

Aktiviteter 

• Tale om årstiderne
• Ture i nærmiljøets skove, strande mm.
• Vække og fastholde barnets interesse
• Arbejde med natur, som eksempel dyr, skrald, blomster mm.

Børnene færdes i naturen. De oplever og afprøver hvad naturen kan bruges til. Børnenes kreativitet og fantasi kommer i spil.

Matematisk opmærksomhed 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse

• Skal kunne læse og ordne encifrede tal
• Kendskab til talsymboler
• Skal have viden om metode/bestemme antal i hverdagen
• Genkende og beskrive enkle figurer og mønstre
• Skabe viden om matematiske begreber

Aktiviteter 

• Opgaver vedrørende at skrive, tegne og tælle
• Aktiviteter med talsymboler
• Opgaver med genkendelse af tal og figurer
• Matematik udendørs, brug naturen
• Brugen af forskellige talstafetter.

Naturlige fænomener 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse

• Genkende årstider
• Skabe respekt og interesse for naturen
• Kendskab til naturfænomener
• Lege og færdes i naturen

Aktiviteter 

• Tale om årstiderne
• På tur i nærmiljøet
• Besøge naturskoler
• Inddrage dyrene i naturen

Matematik er mange forskellige ting. Derfor er legen også en vigtig faktor i matematikaktiviteterne. Børn leger matematiklege i sandkassen.

Kulturelle udtryksformer daginstitution

Læringsmål i daginstitution

• Har kendskab til forskellige familietyper
• Har viden om dansk kultur og børnenes kulturelle baggrund
• Kender nærmiljøet og har viden om Esbjerg
• Har oplevet museum, bibliotek og andre kulturelle tilbud
• Eksperimenterer og udtrykker sig med forskellige materialer
• Kendskab til musik og teater

Aktiviteter 

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Kreative aktiviteter. Tegne/male/ klippe lege med perler evt. i relation til højtider, årstider osv.
• Følge børnenes spor – hvad er de optagede af eks. via medier, IPads – film – formidle/omforme det til leg.
• Ture i nærområdet.
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Samling
• Sang og musik i forbindelse med traditioner

Kreative og musiske udtryksformer i førskolen

Læringsmål i førskolen

• Opleve kunst og kultur
• Udtrykke sig æstetisk
• Mødet med andre kulturer, kende og forstå egen kultur
• Mødet med andre udtryksformer giver kendskab til at sprog, vaner og levevilkår er forskellige

Aktiviteter 

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Emneuger i relation til højtider / årstider
• Ture i nærområdet.
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Samling
• Sang og musik i forbindelse med traditioner
• Børnelitteratur, film, faglitteratur
• Musik og billeder
• Kulturelle arrangementer
• Rollespil, mimik og drama

Kreative og musiske udtryksformer 0. klasse 

Læringsmål i 0. klasse 

• Kan udtrykke sig i billeder, musik og drama

Oplevelse:

• Kan fortælle om egne oplevelser af billeder, musik og drama
• Har viden om basale karakteristika for kunstneriske genrer

Fremstilling:

• Eleven kan eksperimentere med egne udtryk i billeder, musik og drama alene og i fællesskab
• Eleven har viden om basale redskaber og teknikker inden for billeder, musik og drama

Kommunikation:

• Eleven kan anvende digitale medier i bearbejdelsen af oplevelser og i kreative udtryk
• Eleven har viden om digitale medier

Aktiviteter

• Besøge diverse kulturinstitutioner i Esbjerg
• Emneuger i relation til højtider / årstider
• Ture i nærområdet og fjernområdet
• Børnene præsenteres for et bredt udvalg af kreative udtryksformer. Bøger, teater, musik, kunst osv.
• Aktiviteter som er nysgerrige på børnenes baggrund
• Sang og musik i forbindelse med traditioner
• Oplever teater og musik i musikhuset
• Oplever teatergrupper på skolen
• Opfører selv teater

Rytme og sang giver børnene nye måder at udtrykke sig på. Drama giver børnene mulighed for at spejle sig i hinanden, hvilket giver børnene inspiration og forståelse for hinanden i deres lege med hinanden.

Her handler det om styrke og udholdenhed, samt koncentration og balance.

Krop og bevægelse 

Læringsmål i daginstitution

Viser glæde ved at udfolde sig fysisk

• Har begyndende kendskab til sammenhæng mellem kost, bevægelse og sundhed.
• Har fornemmelse for egen krop og dens signaler – og handler ud fra det.
• Er i stand til at risikovurdere – afstemme egen fysiske formåen med udfordringerne.
• Kan afstemme de fysiske udfoldelser til situationen (ude/inde)
• Viser interesse for at tegne, skrive, klippe mv.
• Har bevidsthed om god hygiejne; hvornår vi vasker hænder osv.
• Selvhjulpen hed

Aktiviteter

• Motorisk leg ude og inde.
• Inddragelse og deltagelse i hverdagens gøremål.
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – empati.
• Klare sig selv så meget som muligt – med omsorg.
• Gymnastik og rytmik
• Regellege
• Sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter

Bevægelsesdag giver børnene mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Her videreudvikler de bl.a. kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske aktiviteter.

Læring i førskolen

• Motoriske færdigheder styrker forudsætning for udvikling
• Styrke færdigheder, udholdenhed og bevægelighed
• Aktiv brug af natur og nærmiljø
• Udforskning af kroppens muligheder og begrænsninger
• Erfaring i at koble talt sprog med kropssprog

Aktiviteter

• Plask og vandleg
• Idræt
• Motorisk leg ude og inde.
• Inddragelse og deltagelse i hverdagens gøremål.
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – empati.
• Klare sig selv så meget som muligt – med omsorg.
• Regellege
• Sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter
• MUGI (motorisk test)
• Afprøve muligheder og begrænsninger

Straffet lege giver børnene mulighed for at udfolde sig motorisk, men vigtigere giver det børnene anledning til at lære hvad samarbejde er og hvordan vi i fællesskab opnår det.

Læringsmål i 0. klasse

• Kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen

Fysik aktivitet:

• Kan bruge kroppen varieret
• Har viden om motorik og kroppens opbygning

Bevægelse og leg:

• Kan lege alsidigt
• Har viden om legeformer, herunder digitale lege

Krop og hygiejne:

• Behersker basal personlig hygiejne
• Har viden om bakterier og hygiejneregler

Det sunde valg:

• Kan sammensætte et sundt måltid
• Har viden om kostråd

Rundt på min skole:

• Kan færdes sikkert på skolens områder
• Har viden om skolens regler og fysiske rammer

Trafik og færdsel:

• Kan begå sig i trafikken
• Har viden om enkle trafikregler

Aktiviteter

• Idræt og svømning
• Daglige dukse
• Emne uger omkring sundhed og bevægelse
• Opmærksomhed på kropssproget – Fri for Mobberi – har empati for andre.
• Klare sig selv så meget som muligt
•  Udvidede regellege
• Udvidede sanglege
• Vekselvirkning mellem stillesiddende og fysiske aktiviteter

Bevægelse kommer til udtryk på mange forskellige måder i hverdagen.  Når børnene spiller dødbold lege skal de både samarbejde, bevæge sig og have empati for andre, så alle hygger sig i legen.

Barnets alsidige personlige udvikling 

Læringsmål i daginstitution

• Kan mærke og sætte ord på følelser; håndtere og kommunikere dem til omverden
• Er opmærksom på og handler efter egne og andres grænser
• Kan skabe, udvikle og vedligeholde venskaber
• Kan fordybe sig i længere tid i aktiviteter, som både er selvvalgte og ikke selvvalgte
• Kan håndtere, at andre vinder/bestemmer
• Udvikle et stadig mere nuanceret kendskab til sig selv og andre
• Kan sætte sig i andres situation – vise empati
• Kan vente på tur
• Tager initiativer/byder ind med forslag
• Kan stå frem – være i centrum
• Har mod på at lære nyt; møde det ikke-kendte
• Kan udføre små opgaver (f.eks. gå på en anden stue og hente noget)
• Kan efterspørge, modtage og give hjælp til/fra kammerater

Aktiviteter

• Vente på tur/opmærksomhed
• Inddrage børnene i daglige gøremål og beslutninger (ejerskab)
• Anerkende barnets grænser.
• Støtte barnet i at sætte ord på dets følelser.
• Dialog i alle hverdagens gøremål
• Støtte børnene i at blive selvhjulpne
• Støtte barnet i selv at begynde at ræsonnere. F.eks. opmuntre barnet til selv at kigge ud af vinduet og finde svar på, hvad for noget tøj det skal have på, på legepladsen, frem for at give det svaret.
• Holde samling
• Aktiviteter, hvor det enkelte barn får mulighed for leg og fordybelse
• Spille spil
• Arbejde med barnets opfattelse af sig selv som en vigtig medspiller ad gruppen

Sociale kompetencer 

Læring i daginstitution

• Oplever succeser/tackler nederlag
• Bidrager til at løse konflikter
• Kan forstå egne og andres grænser – og agere derefter
• Kan give plads til andre børns initiativer
• Udviser hensyn og hjælpsomhed
• Kan agere i forskellige arenaer
• Kan indgå i regel-lege
• Skaber venskaber/tætte relationer med børn og voksne
• Vedligeholder venskaber/tætte relationer med børn og voksne
• Har tilhørsforhold til et fællesskab /oplever sig som en del af et fællesskab
• Respekterer andres ting, fælles ting og passer på tingene
• Viser omsorg for hinanden og respekterer hinandens forskelligheder og signaler

Aktiviteter 

• Spiser sammen og gør måltidet til en social begivenhed
• Implementerer metoder fra ”Fri for Mobberi”
• Børnene opfordres til at hjælpe hinanden
• Der samarbejdes omkring hverdagsrutiner.
• Går 2 og 2 hånd i hånd når vi er på tur
• Anerkender og sætter ord på det enkelte barns forskellige følelser
• Der tilrettelægges aktiviteter, hvori der er bundne opgaver.
• Holder samling
• Regellege og –spil.

Leg

Her indgår børnene i samspil med hinanden. Knytter venskaber, aftaler legens indhold og lærer at sige til og fra. Er opmærksomme på hinanden og kunne håndtere, at andre bestemmer.
Tager initiativer, byder ind med forslag
Børn bearbejder oplevelser og udvikler kompetencer hele tiden – også igennem den frie leg.

Engagement og fællesskab

Læringsmål i førskolen

• Udvikling sker i samspil
• Daginstitution skal være lydhør og medlevende
• Individet er værdsat og beskyttet i fællesskabet
• Forstå og se samspil i grupper
• Få et mere nuanceret kendskab til sig selv og andre
• Føle sig genkendt og husket
• Kunne indgå positivt i grupper, venskaber, kulturer børn/børn og børn/voksne
• Normer og regler

Aktiviteter

• Vente på tur/opmærksomhed
• Inddrage børnene i daglige gøremål og beslutninger (ejerskab)
• Anerkende barnets grænser.
• Støtte barnet i at sætte ord på dets følelser.
• Dialog i alle hverdagens gøremål
• Støtte børnene i at blive selvhjulpne
• Støtte barnet i selv at begynde at ræsonnere. F.eks. opmuntre barnet til selv at kigge ud af vinduet og finde svar på, hvad for noget tøj det skal have på, på legepladsen, frem for at give det svaret.
• Holde samling
• Aktiviteter, hvor det enkelte barn får mulighed for leg og fordybelse
• Arbejde med barnets opfattelse af sig selv som en vigtig medspiller ad gruppen
• Fri for Mobberi eller Trin for Trin
• Samarbejdsøvelse
• Gruppeopgaver (opgaver der kun kan løses som gruppe)
• Regelspil
• Regellege
• Stop

Læringsmål i 0. klasse

• Kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre
• Kan opbygge og efterleve klassens normer
• Har viden om skolenormer, herunder normer for digital adfærd
• Kan tage initiativ og fastholde valg
• Har viden om mulighed for indflydelse i sociale og faglige fællesskaber
• Har viden om spilleregler for samvær
• Kan handle hensigtsmæssigt på egne og andres følelser
• Har viden om følelser og deres udtryk
• Kan vurdere egne styrker og svagheder
• Har viden om, at personer er forskellige

Aktiviteter

• Kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre
• Kan opbygge og efterleve klassens normer
• Har viden om skolenormer, herunder normer for digital adfærd
• Kan tage initiativ og fastholde valg
• Har viden om mulighed for indflydelse i sociale og faglige fællesskaber
• Har viden om spilleregler for samvær
• Kan handle hensigtsmæssigt på egne og andres følelser
• Har viden om følelser og deres udtryk
• Kan vurdere egne styrker og svagheder
• Har viden om, at personer er forskellige

Fantasi og leg er en god måde at lære hinanden at kende på.
Vigtigere giver det mulig for børnene, at lære de sociale spilleregler og normer.

Den spontane samt den voksenstyrede leg og bevægelse betyder meget for barnets trivsel og mulighed for at udvikle sig optimalt, både personligt og socialt. Leg er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. For barnet ligger målet i selve legen. Det betyder dog ikke, at der ikke er læring i leg.

Formål:

• At sikre sunde børnefællesskaber i Vitaskolens klasser gennem velfungerende forældrefællesskaber i klasserne.

Forældrerådets opgave er:

• at styrke rammerne for klassens sociale liv og være medvirkende til, at børn og forældre får gode fælles oplevelser, hvilket giver mulighed for et stærkere samarbejde og en bedre trivsel blandt børnene. Disse arrangementer finder oftest sted uden for skoletid.
• at have fokus på at samle hele klassen og udbygge et godt sammenhold og fællesskab imellem eleverne, men også i forældregruppen. Gerne med et særligt fokus på nytilkomne.

Skolens opgave er:

• at arbejde for, at der dannes et forældreråd i hver enkelt klasse. Forældrerådet vælges på forældremødet i august/september.
• at give forældrerådet mulighed for inddragelse i planlægning og afholdelse af forældremøder.
• at understøtte forældrerådets planlægning og gennemførelse af diverse aktiviteter.

Eksempler på aktiviteter, som forældrerådet kan tage initiativ til:

• Oprettelse og drift af en klassekasse, jf. Vitaskolens princip herfor.
• Planlægning og afholdelse af møder og sociale arrangementer i klassen, fx spise aftensmad sammen på skolen, klassefester, temaaftener, udflugter m.m.
• I samarbejde med klassens lærere at afklare forældregruppens fælles holdninger til fx alkohol, rygning, sengetider, beløbsstørrelse til fødselsdagsgaver, fødselsdagsinvitationer, lommepenge ved udflugter, gå-hjem-tid efter fester m.m.

Forældrerådet har ingen formelle kompetencer og skal, hvis de kontaktes om enkeltsager, fx mellem elev-elev, elev-lærer, forældre-lærer, henvise til, at sådanne henvendelser skal ske til klassens personale eller skolens ledelse.

Brug af klassekassen:

• Klassekassen kan anvendes til fælles udgifter, der ikke er en forudsætning for undervisningens gennemførelse, fx indkøb af bolde og spil til klassen, is el. lign. i forbindelse med ekskursioner/lejrskoler osv.
• Klassekassen kan anvendes til aktiviteter, der ligger ud over undervisningen, fx klassefester/arrangementer, udflugter, o. lign.
• Brugen af klassekassen fastlægges af forældrene/forældrerådet i den enkelte klasse.
• Alle elever kan deltage i klassens aktiviteter i både skoletid og uden for skoletid, uanset om forældrene har bidraget til klassekassen eller ej.

Administration af klassekassen:

• Der kan både indbetales direkte til klassekassen samt indsamles midler via arrangementer og aktiviteter, som skaffer penge til klassekassen.
• Ingen er pligtig til at indbetale til klassekassen.
• Det er forældrene i klassen, som beslutter, hvor meget der skal indbetales til klassekassen. Beløbet bør fastsættes, så alle har mulighed for at bidrage.
• Det er forældrene/forældrerådet i klassen, der står for indsamling af pengene og administration af kassen. Alternativt vælges en ”kassemester”/ administrator.
• Administratoren for en klassekasse må ikke rykke for indbetalinger, men der kan sendes fælles påmindelser via AULA.
• Ved fraflytning har elev og forældre ikke krav på tilbagebetaling af indbetalte samt indsamlede/optjente beløb.
• Ved klassesammenlægning bør pengene i klassekassen bruges, eller de kan doneres til skolens elevråd.
• Vitaskolen er ikke erstatningsansvarlig for evt. bortkomne beløb.
• Klassekassen gøres op en gang om året, og resultatet/regnskabet offentliggøres på klassens forældremøde i starten af skoleåret.