Læs om ordblindeindsatsen på Vadehavsskolen

Vadehavsskolen har gennem flere år haft forskellige dokumenter med beskrivelser af bl.a. værdier, børnesyn, antimobbestrategi mv. I dette værk findes nu en opdateret og gældende samling af det, Vadehavsskolen anser som de daglige værktøjer til at arbejde med værdierne samt både forebyggelse og håndtering af mobning.

Vadehavsskolens 3 værdier er:

LÆRING – LIVSDUELIGHED – MEDBORGERSKAB

Værdierne anviser, hvad der er vigtigt for os som skole at arbejde med omkring børn og unge.

Vadehavsskolens børnesyn er:

• Børn gør det bedste, hvis de kan.
• Adfærd er invitationer.
• Sprog skaber virkelighed.

Vores børnesyn sætter retning for vores tilgang til børn og unge i hverdagen.

Vi tror på, at alle mennesker har de bedste betingelser for at udvikle sig og lære i bæredygtige fællesskaber. Derfor skal Vadehavsskolen være fællesskabets skole
- der hvor potentialet er synligt og udvikler sig.

Vi arbejder med kerneværdierne læring, livsduelighed og medborgerskab som rettesnor, og målet er at skabe rammerne for trygge og udviklende børnefællesskaber, hvor den enkelte elev kan udvikle sig både fagligt og personligt.

Vi arbejder desuden for, at eleverne udvikler sig i samspil med den tid, vi lever i og gøres i stand til at mestre den fremtid, de bliver en del af.

Vore 3 kerneværdier for høj trivsel og god adfærd samt vores forståelse af betydningen af værdierne, og hvad de skal fremme.

Herunder en beskrivelse af de forskellige værdiers mål og endvidere, hvordan de forskellige aktører i skolen kan operationalisere hver enkelt af dem. Dette skal ses som støtteværktøj til skolens dagligdag, hvor det er tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad under hver kerneværdi.

Læring

Ledelse

• Sætter retning for det pædagogiske arbejde og sikrer balance mellem drift og pædagogik
• Inspirerer og motiverer professionelle læringsfællesskaber

Personale

• Er ansvarlige og tryghedsskabende relationsbærere
• Samarbejder om børnenes læring
• Understøtter barnets læseudvikling i samarbejde med forældrene
• Tilpasser læringsmiljøer efter børnegruppe og sigter mod lige deltagelsesmuligheder
• Arbejder med motiverende og inspirerende læringsmiljøer
• Arbejder med bevidste metodevalg

Elever

• Udviser respekt
• Deltager aktivt
• Forpligter sig i samarbejdet

Forældre

• Sørger for at de basale behov er dækket
• Samarbejder loyalt med skolen om barnets læringsudvikling
• Støtter aktivt op om barnets læseudvikling 

Livsduelighed

Livsduelighed handler om at blive og være i stand til at tage vare på sig selv og andre, at mestre de sociale relationer og kompetencer og deltage aktivt i forpligtende fællesskaber. Det er målet, at alle børn skal opleve at have de rette handlemuligheder, kompetencerog strategier til at klare de udfordringer, som livet byder på.

Ledelse

• Anvender og leder ud fra Vadehavsskolens børnesyn:
  • Børn gør det bedste, hvis de kan
  • Adfærd er invitationer
  • Sprog skaber virkelighed

Personale

• Planlægger aktiviteter, der giver børn mulighed for at afprøve forskellige kompetencer
• Inddrager børn i deres lærings- og trivselsudvikling
• Leder efter potentiale ved alle børn

Elever

• Overholder aftalte regler som er vedtaget i fællesskab
• Øver sig i noget, man ikke mestrer endnu
• Træner kompetencer som vedholdenhed, mod og tro på egne evner

Forældre

• Hjælper sit barn til at deltage i sunde interessefællesskaber i og uden for skolen
• Drager omsorg for barnets muligheder for at udvikle mod, vedholdenhed og tro på egne evner

 

Medborgerskab

At tage ansvar for det, der rækker ud over sig selv og at kunne omfavne fællesskabet med plads til individet er vigtige forudsætninger for at kunne begå sig som medborger i et demokratisk samfund.

Ledelse

• Sikrer processer der inddrager børn ved betydningsfulde beslutninger om deres skoleliv
• Sikrer at børn bliver hørt og inddraget i forhold til deres skolegang

Personale

• Giver børn mulighed for at agere i situationer, hvor de kan øve sig i at give plads til andre i løbet af skoledagen
• Giver dagligt børn mulighed for at øve sig i demokratiske processer
• Giver plads til at børn har holdninger og meninger
• Rammesætter skoledagen, så ethvert barn trygt kan udtrykke sig

Elever

• Gør sig erfaringer med at bidrage til fællesskabet
• Kan give udtryk for egne meninger og holdninger
• Forstår at alle har forskellige forudsætninger og giver plads til hinanden

Forældre

• Hjælper sit barn med at acceptere og respektere fællesskabets beslutninger
• Er forpligtet på at samarbejde med skolen

Baseret på værdierne; læring, livsduelighed og medborgerskab er følgende trivsels- og ordensregler formuleret af Vadehavsskolens skolebestyrelse. De blå trivsels- og ordensregler er elevrådet, som har over sat skolebestyrelsens regler til børnesprog.

Trivselsregler 

På Vadehavsskolen

• Udviser vi respekt for såvel medmennesker som omgivelser
  • Vi passer på vores skole og på hinanden.
• Har vi konstruktiv og løsningsbaseret dialog.
  • Vi får sagt tingene på en god måde og løser konflikter.
• Er der plads til alle, men ikke alt.
  • Der er plads til alle børn og voksne på skolen, men ikke fræk opførsel.
• Er der fokus på fællesskabet med plads til individet.
  • Vores skole er et fællesskab. Alle skal være med, men man må godt være alene.

Ordensregler 

• Vi taler ordentligt – til, med og om hinanden.
  • Vi taler ordentligt – til med og om hinanden.
• Vi har respekt for andre og behandler hinanden med værdighed.
  • Vi passer på hinanden og behandler andre, som vi gerne selv vil behandles.
• Vi ved, at de voksne tager ansvar og viser retning.
  • De voksne hjælper børnene med at gøre det rigtige.
• Vi passer godt på alt.
  • Vi passer godt på Vadehavsskolen og hinanden.

Overordnede digitale spilleregler 

• På digitale platforme kommunikerer vi respektfuldt
• Adfærd på digitale platforme følger gældende lovgivning
• Krænkende digital adfærd tolereres ikke
• Vi passer på hinanden

Det gør vi ved grovere brud på det fælles regelsæt:

1. Vi undersøger og kortlægger hændelsen
2. Gennem dialog med involverede parter afklares forløb og sammenhænge til brug for beslutninger om næste skridt
3. Beslutninger tages på baggrund af pkt. 1+2;

• Forældrene kontaktes altid personligt
• Elever involveres altid
• Der kan herudover blive tale om sanktioner, der enten fungerer midlertidigt for at bringe ro på situationen eller om længerevarende indsatser med henblik på at sikre et bæredygtigt perspektiv i elevernes udvikling og læringsmiljø.

 

Søg på:

Fremme af god orden i Folkeskolen:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/ro-og-klasseledelse/fremme-af-god-orden-i-folkeskolen

Bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951

Vejledning til bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9444

følgende:

• Ledelsen træffer beslutninger med udgangspunkt i værdiregelsættet.
• Ledelsen gennemgår jævnligt værdiregelsættet med personalet og skolebestyrelsen.
• Skolens værdiregelsæt ligger tilgængeligt digitalt.

 

Der er fokus ved forankring gennem:

• Et årligt dialogmøde med personalegruppen som faciliteres af ledelsen. Fokus er på værdierne. Som afsæt til processen kan der anvendes igangsættende dialogkort.

Formål

På Vadehavsskolen er vi sammen om at skabe liv og læring. Vadehavsskolen er en skole, hvor vi dyrker fællesskabet.

Formålet med antimobbestrategien er at forebygge og håndtere mobning samt arbejde trivselsfremmende.

Målsætninger 

Målsætning 1: Vi ønsker at forebygge mobning og lignende situationer og fremme trivsel.

Målsætning 2: Vi ønsker at tydeliggøre retningslinjer i håndteringen af mobning og lignende.

Definition af mobning

Mobning er et socialt fænomen og er et tegn på et usundt psykisk miljø, som man ikke kan trække sig fra. Det handler om relationer, normer og gruppedynamik.

Kompleksiteten i forståelsen af mobning som fænomen er høj, og vi tager udgangspunkt DCUM´s vejledning ”Hvad er mobning og mobbelignende situationer” i vores definition.

• Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning
• Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, så den der bliver mobbet mister status
• Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe
• Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte 

Særlige kendetegn ved mobning på nettet

• Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagere sidder på afstand i skjul bag skærmen
• Digital mobning kan foregå døgnet rundt, og der er ikke mulighed for at få fred for det, da internettet følger dig hele tiden
• Digital mobning kan foregå anonymt
• Digitale beskeder om andre kan hurtigt offentliggøres og kan cirkulere rundt på nettet i længere tid – ”Internettet glemmer ikke”
• Digital mobning kan være usynligt for de voksne, fordi voksne ikke kender eller bruger platformene, hvor mobningen foregår

Vi bruger DCUM´s 8 tegn på mobning som rettesnor i vurderingen af, hvorvidt et børnefællesskab er i risiko for, at decideret mobning opstår.

1. Når drillerier ikke længere er for sjov
2. Når konflikter ikke længere kan løses
3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
4. Når der er utryghed i fællesskabet
5. Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
6. Når der er mangel på empati
7. Når der er ubalance i fællesskabet
8. Når der er ensomme elever i fællesskabet

 

Forbyggelse af mobning

Nedenfor beskrives hvad vi kan gøre for at forebygge mobning. Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i skolen.

Den lokale ledelse:

• Sikrer at der laves national trivselsundersøgelse og undervisningsmiljøundersøgelse, og at der arbejdes systematisk hermed efterfølgende.
• Sikrer at der laves udviklingsplaner i Hjernen & Hjertet på alle klassetrin.
• Har fokus på at styrke børnefællesskaber i mange forskellige arenaer.
• Skaber dialog om, hvad mobning er, og hvordan skolen kan arbejde med de 8 tegn på mobning.
• Tager afsæt i skolens værdier og børnesyn i hverdagens beslutninger og i skolens udviklingsarbejde.
• Har et stærkt fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder.

Personale:

• Arbejder med trivsel og udarbejder udviklingsplan i Hjernen&Hjertet på alle klassetrin.
• Anvender TOPI, den nationale trivselsundersøgelse og klassetrivsel.dk i teamsamarbejdet om klassens trivsel.
• Har kendskab til de 8 tegn på mobning.
• Skaber dialog om forståelsen af mobning på forældremøder.
• Er rollemodeller og taler pænt til og om elever.
• Forholder sig nysgerrigt til børns oplevelsesverden og har kendskab til, at grænsen for oplevelsen af mobning er forskellig fra barn til barn.
• Arbejder fast med trivselsprogrammer: indskoling – Fri for mobberi, tilgængelige materialer fx fra Børns Vilkår og Red Barnet.

Elever

• Fortæller til voksne, hvis de oplever, at andre ikke har det godt.
• Giver udtryk for det, hvis noget er svært i skolen.

Forældre:

• Taler positiv og pænt om skolen, herunder personale, andre forældre og børn.
• Går i dialog med skolen ved bekymring, både for enkelte børn og børnegruppe.

Forbyggelse af digital mobning

Den lokale ledelse:

• Har fokus på generel trivsel og gode digitale vaner.
• Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden.
• Arbejder bevidst med god digital kommunikation på skolens platforme og sikrer personale, elever og forældre adgang til viden og dialog.
• Sikrer, at klasser/årgange, SFO og Klub inddrager børn i aftaler og regler om brug af digitale platforme.
• Sikrer, at der foreligger lokal, tilgængelig strategi for arbejdet med digital dannelse i de forskellige faser.
• Sikrer sig løbende, at der bliver arbejdet med digital dannelse på personalemøder og i teams.
• Tilegner sig og anvender viden om digitale platforme og sociale medier, som børn anvender.

 

Personale:

• Har fokus på generel trivsel og gode digitale vaner.
• Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden.
• Inddrager børn i dannelse af aftaler om brug af digitale platforme jf. overordnede regler.
• Tilegner sig og anvender viden om digitale platforme og sociale medier, som børn anvender.
• Underviser i og giver børn redskaber til at håndtere og navigere i den digitale verden.
• Gør sig didaktiske overvejelser i forhold til anvendelse af devices i undervisningen.
• Sørger for at sætte digital dannelse og adfærd på dagsordenen til forældremøder.

Elever:

• Medvirker til dannelse af aftaler om klassens brug af digitale platforme.
• Kender og overholder digitale spilleregler.
• Fortæller til voksne, hvis de opdager uhensigtsmæssig adfærd på de digitale platforme.
• Elevrådet inddrages i arbejdet omkring de digitale spilleregler.

Forældre:

• Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden.
• Går i dialog med skolen ved bekymring i børne- og ungegruppen.
• Er gode rollemodeller.

Håndtering af mobning

Hvis vi får kendskab til mobning eller mobbelignende situationer, gælder nedenstående retningslinjer.

Den lokale ledelse:

• Sikrer at retningslinjer for håndtering af mobning overholdes.
• Arbejder ud fra at:
  1. Sikre at sagen undersøges
  2. Sikre at sagen afdækkes
  3. Udarbejde handleplan inden for 10 dage

Personale:

• Har kendskab til vejledninger til håndtering af mobbesager og lignende.
• Anvender redskaber derfra ved behov.

Elever:

• Fortæller de voksne på skolen eller en anden tryghedsperson, hvis de selv oplever mobning eller oplever, at andre bliver mobbet.

På Vadehavsskolen ønsker vi at skabe en nærværende, afvekslende og motiverende undervisning, hvor stærke og forpligtende fællesskaber skal være med til at skabe tryghed og tilhørsforhold for alle skolens elever.

 

Vadehavsskolen er mobilfri. Der bruges kun skærme og digitale enheder (mobiltelefoner, smartwatches, tablets, smartboards, tv og computere), når det pædagogiske personale finder det relevant til at understøtte det, som sker på skolen/SFO/klub.

Der kan være elever, der har behov for adgang til digitale enheder af særlige årsager. Det pædagogiske personale er beslutningsdygtige i forhold til dette.

 

Vi anbefaler, at børn i 0. - 3. klasse undlader at have mobiltelefon, smartwatches eller andre digitale enheder med i skole. 

 

Princippet gælder i hele skoletiden og i fritidstilbud; lektioner, frikvarter og pauser, SFO, klub og ture ud af huset som lejrskoler og udflugter.

 

Mål:

• At vores elever bliver i stand til at begå sig fagligt, socialt og etisk på de digitale og sociale medier.
• Vadehavsskolens årshjul for digital dannelse implementeres i undervisningen og på forældremøder.
• Vi følger børne- og undervisningsministeriets skærmanbefalinger, som påpeger, at skolerne og fritidsordningerne skal begrænse digital distraktion og have en god og hensigtsmæssig balance mellem analog og digital undervisning.

 

Regler

Mobiltelefon, smartwatch eller andre digitale enheder indsamles, når eleven træder ind på skolen om morgenen. De lægges i en kasse i klassen og afleveres i slukket eller lydløs samt vibrationsløs tilstand. De udleveres først, når skoledagen er slut.

 

SFO/klub

Mobiltelefon, smartwatch eller andre digitale enheder skal altid være i tasken i lyd- og vibrationsløs tilstand. 

Pædagogerne kan beslutte, at mobilen kan være fremme under pædagogiske aktiviteter.

Hvis man skal i kontakt med sine forældre sker det gennem en voksen i SFO’en/klubben.

 

Skolens ansvar

• At skabe en god balance mellem den analoge og digitale undervisning, hvor det pædagogiske personale inddrager relevant teknologi, hvor det giver mening.
• At digitale enheder udelukkende benyttes i undervisningen, hvor de kan være med til støtte dannelses- og læringsprocessen og således bygger på et bevidst valg.
• Computerne er kun et arbejdsværktøj. Den skal være pakket væk, når den ikke bruges i undervisningen.
• At skolens medarbejdere reagerer på uhensigtsmæssig brug af digitale medier i skoletiden
• At udvikle elevernes forståelse for hensigtsmæssig digital adfærd
• At sikre gode og attraktive muligheder for elevernes frikvarter og pauser
• At indsamle digitale enheder, der benyttes af eleverne i modstrid med princippet. Enhederne afleveres på skolens kontor og kan afhentes, når skoledagen er slut. Hjemmet orienteres skriftligt om dette.

 

 

Forældrenes ansvar/gode råd til forældrene:

 

• Vi forventer, at du interesserer dig for og følger med i dit barns brug af digitale medier og jævnligt taler med dit barn om dette.
• Vi forventer, at I sammen med de andre forældre på årgangen er i dialog om rammer og retning for brug af de sociale medier og støtter op om Vadehavsskolens princip om skærmbrug.
• Det er vigtigt, at man som forælder overvejer, hvornår og hvorfor barnet skal have en mobiltelefon mv. med i skole. 
• Som forældre er det sjældent, I har behov for at ringe til jeres børn i skoletiden. Vi mener også, at børnene har det bedst med, at dagens aftaler er på plads, inden de kommer i skole. Såfremt man ønsker at kontakte sit barn, ringer man til skolen. Hvis barnet ønsker at kontakte sine forældre, benyttes skolens telefoner efter aftale med læreren.
• Vær gode rollemodeller: Undgå at benytte mobiltelefon, når du afleverer og henter dit barn på skolen.
• HUSK: Skolen kontakter altid dig som forælder, hvis der er brug for det.

 

 

Elevernes ansvar/gode råd til eleverne:

• Vi forventer, at du aflever din mobiltelefon om morgenen til læreren, når du møder ind på skolen.
• Brug altid din mobiltelefon med omtanke.
• Tænk over dit sprog. Brug aldrig nedsættende eller hånligt sprog om andre.
• Send ikke trusler til andre - det kan være strafbart og det er mobning. 
• Løs eventuelle problemer ansigt til ansigt – ikke via mobiltelefonen. 
• En person på et billede kan altid kræve billedet slettet. 
• Man må ikke tage eller dele billeder af personer uden samtykke. 

 

 

Udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Vadehavsskolen
Godkendt den: 19.03.2025

Formål:

At sikre overholdelse af folketingets lovgivning om, at ingen elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne må ryge, vape eller tage snus m.m. i skoletiden – i lovgivningen kaldet røgfri skoletid.

Vi vil forebygge, at eleverne begynder at anvende nikotinholdige produkter.

 

Princip:

Nikotinfri skoletid betyder, at eleverne på Vadehavsskolen ikke må indtage, ryge, anvende eller være besiddelse af nikotinholdige produkter i skoletiden.

Det gælder også på lejrskoler og ekskursioner.

 

Overtrædelse

• Forældre til elever, som ryger eller tager snus m.m. i skoletiden, vil blive telefonisk kontaktet af skolen.

Forebyggelse:

• Skolen sørger for, at der på 5.-6. årgang undervises i viden om nikotin- og rusmidlers skadelige effekter på sundhed, herunder elevernes holdninger og handlemuligheder.
• Det forventes, at man som forældre på Vadehavsskolen samarbejder med skolen om at forhindre, at eget barn ryger eller tager snus m.m. i skoletiden. Skulle det mod forventning ske, at hjemmet ikke bakker op om efterlevelse af Lov om røgfri skole, vil det kunne komme på tale, at skolen sender en underretning herom til de sociale myndigheder.

 

Udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Vadehavsskolen
Godkendt den: xxxx2025

Børn der går og cykler i skole

Vadehavsskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi.

Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Skolen forventer, forædre søger for, at:

• Børnenes cykler er i lovlig stand og er løbende vedligeholdt.
• Børn lærer at færdes i trafikken ved at cykle eller gå i skole, hvis det er muligt, da det giver bedre trafikanter og mere tryghed for alle.
• Børn kan cykle, når de starter på 0. årgang.

Skolen sørger for at:

• Børnene som en naturlig del af skolens ture i nærområdet enten går eller cykler til og fra aktiviteter sammen.
• Arrangere gå-prøve for de yngste elever.
• Arrangere cyklistprøve på mellemtrinnet.

Børn der bliver transporteret i bil eller bus

Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen at tage hjemmefra i god tid, så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved skolen.

Skolen forlanger at:

• Forældrene parkerer ved hallen, når barnet sættes af / hentes ved skolen.
• Personalet parkerer på anviste personaleparkeringsområder.

Skolen sørger for at:

• I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje i det omfang det er nødvendigt / muligt.
• Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn

Personalets befordring af elever

Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndigheds- indehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude.

Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil.

I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks. skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt, befordres eleven af skolen personale.

Cykelhjelm og refleksveste

En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og
hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne
cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

• Skolevejen er øvet mange gange sammen med en forælder, før børnene kører på egen hånd.
• Børnenes cykler er lovlige og udstyret med lygter.
• Børnene benytter cykelhjelm på ture med skolen – har de ikke selv en hjelm kan de låne en på skolen.

Skolen sørger for at:

• Undervise i trafiksikkerhed.
• Der benyttes cykelhjelm og trafikvest på cykelture med skolen, elever kan låne hjelm, hvis de har glemt deres egen.
• Alle elever i 0.klasse får udleveret trafikvest.

Sikker skolevej

Vadehavsskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej, som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet (rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan

På skolens matrikel, samt i selskab med elever uden for matriklen repræsenterer personalet skolen og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder.

I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for børnene. Både ens egne som andres.

På Vadehavsskolen vil vi gerne opfordre til at være bevidste om dette.

Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken foregår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område.

På Vadehavsskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.

Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med beboerforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels- og trafiksikkerheden.

Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park og Esbjerg Kommune, der har fokus på trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter.

Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm. i samarbejde med nærpolitiet.

På Vadehavsskolen deltager færdselskontaktlæren i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik.

Færdselsundervisning på alle klassetrin

Ifølge folkeskoleloven er færdselslære et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er ikke et selvstændigt fag, men indgår som en del af undervisningen i de obligatoriske fag.

Eleverne skal opnå kompetencer indenfor 2 områder: Trafikal adfærd og ulykkeshåndtering.

På Vadehavsskolen er klasselærerne ansvarlig for færdselsundervisningen på alle klassetrin.

Trafikal adfærd

Efter 3. klassetrin:

• Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

Efter 6. klassetrin:

• Eleven kan færdes sikkert i trafikken

Ulykkeshåndtering

Efter 3. klassetrin:

• Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område

Efter 6. klassetrin:

• Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

 

På Vadehavsskolen lever vi naturligvis op til kravene om færdselsundervisning, men vi gør det forskelligt. Nedenfor kan du se, hvordan undervisningen er planlagt på Vadehavskolen.

0. – 3. klasse

Emne:

• Kendskab til færdselsregler.
• Kendskab til egen sikkerhed og sikkerhedsudstyr.
• Kendskab til andre trafikanter.
• Træne og køre på egen cykel.
• Sikker skolevej.
• Besøg af Buster Busprøve Sydtrafik
• Førstehjælp

Handling:

• Bh. kl.: Øver på optegnet cykelbane.
• Indskolingen cykler jævnligt ud til nærliggende skovhytte. (brug af cykelhjelm og vest)
• 3. kl.: Praktisk førstehjælp

Materiale:

• Selvproducerede materialer.
• Førstehjælp i børnehøjde
• (børneulykkesfonden)
• sikkertrafik.dk/skole

 

4. – 6. klasse

Emne:

• Opfølgning på forløb i indskolingen.
• Førstehjælp

Handling:

• Brug af cykelhjelm.
• Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet
• 6. kl. Praktisk første hjælp

Materiale: 

• sikkertrafik.dk/skole
• Røde Kors

Færdselskontaktlærer

På skolen har vi en færdselskontaktlærer, der kan inspirere til god færdselsundervisning og varetage kontakten til politi og kommune.

• Der er cykelsti frem til skolens område
• Der er cykelparkering ved skolens indgang
• Der er skabt bedre sikkerhed omkring skolens af- og påsætningsområde for cyklister
• Børn, der bliver kørt i skole sættes af ved P-pladsen ved Kultur- og Aktivitetscentret

Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

Med Mål- og indholdsbeskrivelse for Vadehavsskolen, ønsker Vadehavsskolen at fremme udviklingen af sammenhæng og samarbejde mellem SFO, Skole, Fritids- og Ungdomsklub og forældre om barnets trivsel og læring.

Hensigten er, at Vadehavsskolens Mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.

Vadehavsskolen medvirker til at give samtlige børn muligheder for et aktivt læringsliv.

I kraft af den nye organisering af Skoler og Klubber i Esbjerg Kommune, som trådte i kraft pr. 1. august 2015, forstærkes mulighederne for et helhedssyn på barnet.
SFO og Fritids-Ungdomsklub skal sammen med Skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og livsduelighed ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv.

SFO/Klub på Vadehavsskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes trivsel og læring med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.

Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik har fastlagt fem tværpolitiske temaer:

Inklusion af børn i almensystemet
Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber
Forældresamarbejde
Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige organisationer
Læring og Science
De ovenstående temaer vil være retningsgivere for arbejdet i SFO og Fritids-Ungdomsklub på Vadehavsskolen.

Der tilbydes SFO for børn i børnehaveklasse 1., 2., og 3. klasse samt førskolebørn.
Førskolebørn begynder i SFO den 1. april.

Konkrette mål- og indholdsbeskrivelser:

Målet for arbejdet er beskrevet i forhold til områderne:

• Trivsel og fællesskab
• Krop og bevægelse
• Helhed og overgange
• Læring og Science

Børnene vil opleve, at deres hverdag tager udgangspunkt i de fire beskrevne områder.

Barnets personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer med andre mennesker. Derved udvikler barnet, blandt andet, evner til knytte venskaber og udvikle empati.

Det er SFO’s mål, at børnene:

• Lærer at indgå og begå sig i fællesskaber
• Lærer at håndtere og give udtryk for egne følelser, herunder deltagelse i konflikthåndtering
• Tilegne sig sociale færdigheder ved at indgå i forpligtende fællesskaber

Kropslige udfordringer er en vigtig del af barnets udvikling.

Det er SFO’s mål, at børnene:

• Får tilbudt alsidig fysisk aktivitet flere gange ugentligt
• Barnet udfordres og oplever glæde ved fysisk udfoldelse

Vadehavsskolen har udformet et årshjul i samarbejde med de lokale daginstitutioner. Årshjulet tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes ”Smart skolestart”.

Dertil arbejder vi også med strukturerede overgange fra SFO til Fritids- og Ungdomsklub.

Læring sker gennem en mangfoldighed af processer, fordi børn og unge lærer hele tiden.

• Får tilbudt målstyrrede aktiviteter med fokus på læring
• Børnene får muligheder for at eksperimentere

• Barnet bliver fra førskoleperioden tilknyttet en fast pædagog.
• Forældre til børn med særlige behov får tilbudt en overleveringssamtale inden start i førskolegruppen.
• Der samarbejdes tæt mellem forældre, skole og SFO/Klub i forhold til det enkelte barn.
• SFO/Klub indgår i tværfagligt samarbejde med talepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og AKT-medarbejdere.

I SFO er der tilbud om lektiestøtte på forældreniveau.

Kommunikation mellem skole og hjem

 

Formål:

Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns og årgangsfællesskabets faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.

 

Mål:

• Kommunikation mellem skole og hjem opleves for alle parter som anerkendende, ærlig og respektfuld.
• Alle forældre og ansatte kender skolens retningslinjer for, hvem de skal kontakte i forskellige situationer.
• Det er let for forældre at holde sig orienteret omkring barnets skoledag.
• Skolen er orienteret om væsentlige forhold, som har betydning for elevens skolegang.

 

Skolens ansvar

• Skolen sikrer, at forældre er orienteret om, hvem de skal kontakte i forskellige situationer samt hvilke træffetider de ansatte har.
• Skolen kommunikerer kort om ugens forløb til forældrene.
• Skolens ansatte svarer så hurtigt som muligt på henvendelser fra forældre – som hovedregel inden for 2 hverdage.
• Skolen kommunikerer skriftligt eller mundtligt alt efter situations omfang.
• Skolen informerer forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær.

 

Forældrenes ansvar

• Forældre kontakter skolens ansatte indenfor deres træffetider.
• Forældre holder sig orienteret om deres barns skolegang på Aula og til skole/hjem samtaler.
• Forældrene holder skolen opdateret om hjemmets forhold som har betydning for barnets skolegang.
• Forældre, der er utilfredse i forhold til deres barns skolegang, tager som udgangspunkt kontakt til kontaktlærerne på årgangen med henblik på at løse problemet. Findes der ikke en løsning, rettes henvendelse til skolelederen.
• Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt til det andet barns forældre med henblik på løsning af konflikten på trods af, at konflikten er opstået i skolen. Kontaktlærere kan inddrages, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsning af konflikten.
• Forældre taler respektfuldt om skolen, skolens personale og andre elever og forældre i barnets påhør.
• Forældre er gode rollemodeller for børnene.

 

Skolebestyrelsens ansvar

• Skolebestyrelsen er med til at formidle princippet til forældrene.
• Skolebestyrelsen modtager henvendelser fra forældre, hvis forældre oplever, at Vadehavsskolens principper ikke efterleves.

 

 

 

Forældreråd

 

Mål:

• Styrke årgangens trivsel, fællesskab og samarbejde.
• Fællesskaber omkring børn skaber fællesskaber mellem børn.

 

Skolens ansvar

• Forældrerådet vælges for et skoleår ad gangen på det første forældremøde på årgangen.
• Der vælges mindst tre forældre til forældrerådet.
• Formidle forventninger til forældrerådet.
• Det tilstræbes, at skolens personale kan deltage i et af forældrerådenes sociale arrangementer på hverdage.

 

Forældrenes ansvar

• Rammesætter fælles aktiviteter for årgangen evt. gennem uddelegering til andre forældre. Disse kommunikeres ud til årgangen.
• Sker aktiviteten i skoletiden, kontaktes årgangens lærere for at forventningsafstemme.

 

Skolebestyrelsens ansvar

• Give sparring til forældreråd med ideer til forældrerådenes arbejde.

 

 

  Forældremøder

 

Formål:

Forældremøderne skal sikre, at skolen og forældre i samarbejde tager ansvar for den faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling i klassen, hvor fællesskabet er en betydningsfuld ramme for børnenes udvikling og læring.

 

Mål:

• Forældremøderne sikrer et godt samarbejde mellem skole og forældre omkring årgangen.
• Forældremøderne sikrer, at forældrene kender de overordnede planer for de faglige og trivselsmæssige aktiviteter, der iværksættes på årgangen.
• Forældremøderne medvirker til at skab et godt fællesskab omkring årgangen.

 

 

Skolens ansvar

• Skolen afholder 1 årligt forældremøde på 1., 2., 4. og 5. årgang. På 0., 3. og 6. årgang afholdes 2 årlige forældremøder.
• Skolens indkalder til forældremødet på tidspunkter, hvor forældre har reel mulighed for at deltage og udsender en dagsorden til mødet i god tid.
• Skolen tilstræber, at de forskellige årgange ikke holder forældremøder på samme tid.
• Der skal være tid til både information og drøftelser til møderne.

 

Forældrenes ansvar

• Forældrene deltager på forældremøderne og bidrager konstruktivt på møderne.
• Der vælges et forældreråd på hver årgang til forældremødet.

 

Skolebestyrelsens ansvar

• Skolebestyrelsen deltager på det første forældremøde.
• Kommunikerer princippet for skole/hjem samarbejdet.

 

Der udarbejdes en taksonomi for, hvad der kan tales om på forældremøderne.

 

Skole/hjem samtaler herunder meddelelsesbogen

 

Folkeskoleloven angiver i § 13 b:

”Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.

Stk. 2. For elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1. For elever i børnehaveklassen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1.

Stk. 4. For elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1-3 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer.

Stk. 5. Meddelelsesbogen skal være skriftlig. Meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året.”

 

 

Formål:

Skole/hjem samtalen skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for barnets faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling.

Der skal være en forståelse for hinandens forskellige roller i samarbejdet.

Orientering af hjemmet via meddelelsesbogen om elevens udbytte af undervisningen, trivsel og faglige udvikling skal sikre forældrene et grundlag for at bidrage til barnets læring og trivsel.

 

Mål:

Skole/hjemsamtaler sikrer konkrete aftaler mellem skolen og forældrene om, hvordan forældrene kan støtte deres barn i at nå de faglige og sociale mål.

Meddelelsesbogen skal understøtte elevens oplevelse af mestring og bidrage til, at eleven får øje på egne styrker og potentialer.

 

 

Skolens ansvar

• Skolen afholder to skole/hjem samtaler årligt.
• Det er barnets samtale, hvor barnet skal vokse af anerkendelse og ro.
• Samtalen skal foregå i et trygt og rart miljø.
• Samtalen kan foregå hjemme hos barnet eller på skolen.
• Årgangens team udfylder meddelelsesbogen, som sendes hjem til forældrene to gange om året i forbindelse med skole/hjem samtalen.
• Meddelelsesbogen er digital og udfyldes i Hjernen og Hjertet.

 

Forældrenes ansvar

• Forældrene møder op til skole/hjem samtalerne. Hvis de ikke kommer til det aftalte møde, må forældrene orientere sig i meddelelsesbogen om deres barn.
• Forældrene orienterer sig i meddelelsesbogen inden skole/hjem samtalen.

 

Undervisningens organisering har til formål at skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

 

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 44, stk. 2, at ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.”

 

Elevernes læring

Der skal i alle klasser være et undervisningsmiljø, der i så høj grad som muligt optimerer læring.

De nye fagplaner skal i så høj grad som muligt indgå som de centrale elementer i al planlægning af undervisningen.

Den varierede undervisning og skoledag skal gennemføres, så den i så høj grad som muligt motiverer eleverne til at lære så meget som muligt.

 

Elevernes undervisningstimetal

Skolen tilstræber, at undervisningstiden ikke væsentligt overskrider minimumstimetallet i Folkeskolelovens § 14b.

 

Skoledagens længde

Vadehavsskolen tilrettelægger elevernes skoledage, så undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet 8.00-12.55 og på mellemtrinnet i tidsrummet 8.00-14.30.

 

Skemalægning

Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag. Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise.

Skolen tilstræber, at skemaet og evt. skemaændringer er kendt af elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere.

Skolen tilstræber, at skoledagen planlægges, så der er mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter.

 

Undervisningsdifferentiering

Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger.

 

Projektbaseret læring (PBL)

Vadehavsskolen tilstræber, at PBL muliggør samarbejde på tværs af årgange og klassetrin. Skolen tilstræber, at PBL fastlægges i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse. Vadehavsskolen tilstræber at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af PBL. Skolen tilstræber at informere hjemmene i god tid om tema- og projektforløbenes formål, indhold og organisering. Skolen tilstræber, at der i organiseringen af PBL tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur.

 

Supplerende undervisning og specialundervisning

Vadehavsskolen tilstræber at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisningen.

Skolen tilstræber at have den nødvendige specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.

Skolen tilstræber, at personalet, der varetager den supplerende undervisning, lever op til de samme kvalifikationskrav, som gælder for specialundervisningen. Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der får supplerende undervisning eller specialundervisning, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid.

 

Dansk som andetsprog

Folkeskoleloven, § 5, stk. 6 Skolen tilstræber at gøre forældre til to-sprogede elever opmærksomme på muligheden for undervisning af eleverne i dansk som andetsprog.

Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog skal så vidt muligt tage hensyn til elevernes behov for at være en del af klassefællesskabet. Skolen tilstræber, at den samlede undervisningstid for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke overstiger det fastsatte loft for den højeste samlede undervisningstid.

 

Fagenes fordeling på klassetrin

Vadehavsskolen følger ministeriets vejledninger for timefordelingsplanen.

 

Vikardækning

”Den bedste til opgaven løser den”

Vikardækning sker efter skolens konkrete vurdering under hensyntagen til årsagen til og den kendte tidshorisont for et opstået vikarbehov. Planlægningsmæssige og administrative ressourcer anvendes i så høj grad som muligt til at understøtte et højt fagligt og pædagogisk niveau og kontinuitet i vikardækningen, så det fremmer elevernes læring og trivsel.

 

Arbejdets fordeling

Formål

• At skabe et sammenhængende og mangfoldigt læringsmiljø som ramme for elevernes trivsel, tilegnelse af kundskaber og færdigheder samt alsidige personlige udvikling
• At skabe et trivselsfremmende og fagligt udviklende miljø for personalet

 

Mål

Det pædagogiske personale organiseres i årgangsteams med råderum for det enkelte team til at planlægge undervisningen. Der skal ved enhver ny arbejdsfordeling tages hensyn til den enkelte klasses faglige, sociale og pædagogiske behov for kontinuitet. I den fagopdelte undervisning tilstræbes en høj grad af faglig kompetence, ved at undervisningen varetages af pædagogisk personale (primært læreruddannede) med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence i faget. Princippet om høj grad af kompetencedækning afvejes i forhold til den enkelte klasses behov for at have så få voksne tilknyttet som muligt. Der tilstræbes høj kvalificeret varetagelse af opgaver, der ligger ud over den fagopdelte undervisning (fx vejlederfunktioner, undervisning af ordblinde og dansk som andetsprog), ved at disse opgaver varetages af pædagogisk personale med særlige kompetencer inden for det pågældende område. Det tilstræbes, at medarbejderteams sammensættes ud fra, hvad der er pædagogisk bedst for klassen og siden ud fra mangfoldighed med hensyn til eksempelvis anciennitet, alder, etnicitet og køn.

 

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden

Formål

Skolen organiserer i løbet af skoleåret en række fællesarrangementer. Formålet med disse arrangementer er:

- at understøtte skolens fællesskab gennem fælles oplevelser for eleverne på tværs af årgange

- at skabe genkendelighed, struktur og progression ved at skoleåret og elevernes tid på Vadehavsskolen ritualiseres gennem genkommende traditioner og arrangementer

- at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, så de får mulighed for at deltage i og selvstændigt forholde sig til kulturelt overleverede traditioner og ritualer

 

Mål

På Vadehavsskolen arrangerer vi et antal genkomne, årstidsbestemte fællesarrangementer, der tilrettelægges ud fra følgende principper:

Arrangementerne tilrettelægges på tværs af årgange med henblik på at skabe fælles oplevelser for eleverne og kan – hvor det er relevant – inddrage forældre/søskende/ bedsteforældre og på den måde understøtte skolehjem-samarbejdet.

Arrangementerne tilrettelægges med udgangspunkt i højtider, skolens mærkedage samt lokale og kulturelle begivenheder og traditioner.

 

Vadehavsskolens ledelse udarbejder forud for skoleårets begyndelse en plan for fællesarrangementer i det kommende skoleår. Skolens ledelse sikrer i samarbejde med personalet, at fællesarrangementer afvikles i overensstemmelse med ovenstående principper.

 

Forældre viser interesse for og støtte op om fællesarrangementer bl.a. via dialog og drøftelse med barnet om indholdet af fællesarrangementerne.

 

 

Lejrskole og ekskursioner

Formål:

Ekskursioner og lejrskoler skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, styrke fællesskabet på årgangene og mellem skolen og samfundet

 

• 6. årgang er på lejrskole på Esbjerg Kommunes feriekoloni Rendbjerg.
• Lejrskoleudgifterne dækkes af Vadehavsskolen.
• Der betales kostpenge for hvert påbegyndt døgn af forældrene.
• Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner i god tid – både i forhold til praktiske omstændigheder og læringsmål.
• Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge på ekskursioner og lejrskoler kommer på dagsordenen for et forældremøde.
• Skolen tilstræber at inddrage forældrene i planlægning af og evt. deltagelse i ekskursioner og lejrskoler, når det er relevant.
• Skolen tilstræber, at klassens primære personale deltager i lejrskolerne.
• Skolen tilstræber, at der deltager voksne af hvert køn i lejrskolerne.

 

 

Lektier

Vadehavsskolen har udarbejdet en overordnet ramme for i hvilket omfang, der arbejdes med lektier. Der arbejdes ud fra en progressionstanke. Målet er dels at arbejde med at understøtte elevernes faglige udbytte og dels at forberede dem bedst muligt på overgangen til Vittenbergskolen.

Lektier kan have en positiv værdi for barnet, når de på en meningsfuld måde understøtter undervisningen og læringen.

Den samlede skole:

- Lektier formidles på samme måde gennem skoleforløbet (form, indhold og medie), så elever og forældre forstår opgaverne og ved hvor de findes.

- Lærerne, der underviser i klassen, koordinerer omfanget og tidspunktet for lektierne, så arbejdsbyrden for eleverne er forudsigelig.

- Eleverne får feedback på lektierne.

- Forældrene understøtter elevernes lektielæsning.

- Skolen forholder sig til og understøtter de elever, som har svært ved at få lavet lektier.

 

Indskolingen:

- Forældrene sørger dagligt for 20 minutters aktiviteter der understøtter skolegangen, herunder læsning/oplæsning. Skolebiblioteket understøtter og giver formål til læsningen i samarbejde med dansklæreren.

- Eleverne får deres arbejdsbøger med hjem, så forældrene kan følge med.

- Der vil af og til være opgaver, øvelser eller undersøgelser, som eleverne skal lave hjemme.

Mellemtrin:

- Forældrene sørger dagligt for 20 minutters aktiviteter, der understøtter skolegangen, herunder læsning/oplæsning. Skolebiblioteket understøtter og giver formål til læsningen i samarbejde med dansklæreren.

- Eleverne får deres arbejdsbøger med hjem, så forældrene kan følge med.

- Der er opgaver eller undersøgelser, som eleverne skal lave hjemme. Der er progression i lektiemængden. Tidsforbruget på 4. årgang er på 5 - 10 min. om dagen stigende til 20 - 25 min. på 6. årgang.

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt af Folkeskoleloven. § 44, stk. 2, at ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Og at det er op til den enkelte skole at beslutte, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i løbet af skoledagen”.

 

Formål:

Princippet skal sikre, at bevægelse er en integreret del af hverdagen på skolen, og at bevægelse bidrager til, at eleverne trives, mens de lærer. Derudover har princippet til formål at sikre, at eleverne får en mere varieret og spændende skoledag med gode bevægelsesfællesskaber i klassen. Endelig er det også et overordnet formål at fremme bevægelsesglæde som et grundlag for aktive vaner og livslang bevægelse for alle elever.

 

• Vadehavsskolen tilstræber, at bevægelse inddrages hver dag i undervisningen, så eleverne oplever en varieret skoledag.
• Vadehavsskolen tilstræber, at bevægelse i undervisningen er varieret og sjovt for eleverne.
• Vadehavsskolen deltager så vidt muligt i idrætsdage og -uger som for eksempel Skolernes Motionsdag, skoleturneringer, -stævner eller tema-/ emneuger om idræt, bevægelse og sundhed.
• Vadehavsskolen sørger for at inddrage eleverne og give dem medbestemmelse i den bevægelse, der foregår i løbet af skoledagen, så de oplever den som meningsfuld og lærerig.
• Vadehavsskolen tilstræber, at det fysiske miljø inspirerer til bevægelse.
• Vadehavsskolen er kendetegnet ved, at man sørger for, at der er plads til alle elever i bevægelsesfællesskaberne, uanset i hvilken af skolens arenaer, bevægelsen foregår i.
• Vadehavsskolen tilstræber aktiv transport i skoledagen som at gå/cykle til aktiviteter beliggende uden for skolens matrikel.

 

Forældrenes ansvar:

• Forældrene støtter, at lærerne bruger bevægelse, når det giver mening i undervisningen til at fremme læring og trivsel.
• Forældrene bakker op om skolens brug af bevægelse og bidrager så vidt muligt med en positiv tilgang, som skaber endnu mere bevægelsesglæde hos eleverne.
• Forældrene forsøger så vidt muligt at understøtte bevægelse i skoledagen ved at tænke over, hvordan elevernes transport til og fra skole kan foregå aktivt.
• Forældrene sørger for at hjælpe og huske eleverne på altid at have idrætstøj med, når eleverne har idrætsfaget på skemaet.
• Forældrene sørger for cykel og cykelhjelm, når skolen cykler ud af huset.