Politikker og strategier

1.Indledning

Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger. 

Med mål- og indholdsbeskrivelse for fritid på Sønderrisskolen, ønsker vi at fremme udviklingen af sammenhæng og samarbejde mellem SFO’ ens pædagogiske aktiviteter, undervisning på skolen, fritidsklubbens pædagogiske aktiviteter og samarbejdet med forældrene om barnets trivsel, læring og udvikling.

Hensigten er, at mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.

SFO og fritidsklubben skal sammen med skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og livsduelighed ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv. SFO og klubben på Sønderrisskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og det pædagogiske personale samarbejder om børnenes trivsel, læring og udvikling med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.

Der tilbydes som udgangspunkt SFO for børn i 0. - 3.klasser samt førskolebørn fra 1.april. 3. klasserne benytter fritidsklubbens lokaler fra 1. marts det år hvor de skal starte på 4. årgang, hvor der følger personale med over i klubben. Fritidsklubben er som udgangspunkt for elever i 4. til 6. klasse. 

2.Sønderrisskolens fritidsafdeling – Kerneværdier og læringsmål

Sønderrisskolens fritidstilbud har som målsætning at tilbyde gode rammer for fritiden for alle børn i distriktet. Det er vores målsætning, at støtte op om børns og unges trivsel, udvikling og læring. SFO og klub har samme daglige ledelse og personalet arbejder på tværs af tilbuddet. 

SFO’en tager udgangspunkt i den særlige tilgang til styrkelse af det enkelte barns udvikling, som ligger i fritidspædagogikken. For at bygge bro mellem undervisning og fritidspædagogikken, har SFO’ en et tæt samarbejde med skolen, så barnets trivsel og læring kommer i højsæde. Gennem det tætte samarbejde med skolen, fremmer SFO´en barnets personlige alsidige udvikling og dannelse.

I klubben er der fokus på børnenes trivsel, personlige og sociale udvikling. Dette forstået ved at børnene får skabt venskaber, lærer at samarbejde, lærer at håndtere konflikter, udfordres motorisk og herigennem opnår glæde i dagligdagen.  Fritidsafdelingens pædagogiske tilgang er at inddrage børnene og de unge samt at understøtte deres dannelse og udvikle deres relationer.

2.1. Pædagogiske mål for SFO

• Fremme børns trivsel og udvikling: SFO’en skaber et trygt og udviklende miljø, hvor børnene trives både socialt, fysisk og mentalt. Vi er med til at styrke børns selvtillid og samarbejdsevner.
• Støtte børns læring og nysgerrighed: SFO’en er et sted, hvor børnene fortsætter deres læring, udforsker deres interesser og bliver opfordret til at stille spørgsmål og finde løsninger.
• Skabe et socialt fællesskab: Vi arbejder på at styrke børns sociale kompetencer og relations dannelse, både i forhold til jævnaldrende og voksne. 
• Inddragelse og ansvar: Børnene skal inddrages i beslutninger om aktiviteter og ansvar, så de får mulighed for at tage medansvar og udvikle deres selvstændighed.

2.2 Pædagogiske mål for fritidsklubben

• Styrkelse af personlig udvikling og selvstændighed: Fritidsklubben hjælper børnene med at udvikle deres selvstændighed, ansvarsfølelse og selvtillid. Børnene skal have mulighed for at tage ansvar for deres egen fritid og træffe valg i forhold til aktiviteter.
• Fremme af sociale færdigheder: Vi arbejder målrettet på at udvikle børns sociale kompetencer, herunder kommunikation, samarbejde, konfliktløsning og respekt for andre. Fokus er på, at børnene skal kunne indgå i positive fællesskaber.
• Støtte til kreativitet og innovation: Børnene opfordres til at udfolde deres kreativitet og prøve nye aktiviteter, der fremmer deres evner inden for f.eks. kunst, musik og teknologi.
• Fokus på trivsel: Fritidsklubben skal være et trygt sted, hvor børnene føler sig værdsat og respekteret. Vi tilbyder aktiviteter, der fremmer fysisk aktivitet og mental sundhed.
• Aktiv inddragelse og medbestemmelse: Børnene skal have indflydelse på, hvilke aktiviteter der tilbydes, og vi stræber efter at give dem plads til at være med til at planlægge og organisere aktiviteter, så de føler sig ansvarlige for deres fritid.

3. Fakta om Sønderris Skole SFO og Klub Sønderris

På Sønderrisskolen tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet fra kl.6:00 – 21:30. Vi spænder vidt, og rummer tilbud til børn og unge i vores skoledistrikt med det formål, bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring. Vi tilstræber, at alle børn og unge skal blive så dygtige som muligt og at de trives.                                                               

Vi tilbyder:

• SFO som udgangspunkt for børn i førskole – 3. klasse
• Fritidsklub som udgangspunkt for børn i 4.-6. klasse

Det pædagogiske personale arbejder både med børnene i skolen og i SFO’en/Klubben. De fungerer som bindeled mellem undervisning og fritid, og de er med til at sikre barnets trivsel gennem hele dagen. SFO`en og klubben har lokaler på skolens område. SFO og klubben er i tæt samarbejde omkring overgangen mellem de to tilbud.

4. Overgangen mellem daginstitution og Sønderrisskolen

4.1 Smart Skolestart og førskole

Pædagogisk personale fra daginstitutioner, SFO, børnehaveklasseledere og ledelse skal via ”Smart skolestart” vedtaget af Esbjerg Kommune, samarbejde med det formål, at børnene får en fleksibel og tryg en skolestart som muligt. I samarbejdet indgår en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud og førskole således, at der sikres en progression i børnenes læring. 

Samarbejdet mellem dagtilbud og førskole samt børnehaveklasserne skal sikre, at der ikke sker en gentagelse af det samme indhold. Kontinuiteten i barnets læringsproces er det unikke mål. Områdelederen og skolelederen udarbejder en årsplan for samarbejdet, der sikrer en god overgang for alle børn, så der er sammenhæng i de indsatser, der iværksættes i forhold til det enkelte barns trivsel og læring. Smart skolestart evalueres 1 gang årligt.

4.2 Overgangen mellem SFO og Klub Sønderris

Pædagogisk personale fra SFO’en og Klub Sønderris har et tæt samarbejde med det formål, at sikre den bedste overgang fra SFO’en til fritidsklubben. Vores mål er at de største børn i SFO`en får tilhørsforhold og ejerskab af et forpligtende fællesskab, hvor børnene hygger sig, udvikler sig og bliver udfordret. Personalet tager udgangspunkt i børnegruppen, deres interesser, hvilke ønsker de har og hvad der rører sig hos dem nu. Der arbejdes i samråd med børnene om at skabe et miljø som imødekommer deres alder og udvikling. Børnene har en større indflydelse på egen hverdag og de aktiviteter, der skal forgå. Der arbejdes på at styrke fællesskaber på tværs af årgangene. 

5. Målsætninger for SFO og klub

• Formålet med SFO og klub er, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at barnets faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. SFO og klub understøtter det enkelte barns udvikling i samarbejde med hjemmet, lærere og det pædagogiske personale i undervisningsdelen. Med udgangspunkt i ”Esbjerg kommunes Børn-og ungepolitik” og Folkeskoleskolens formålsparagraf opstilles der mål for Sønderris Skoles fritidsdel. Vores udgangspunkt er at sikre tryghed, trivsel og lige muligheder for alle børn og unge. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed, og børn og unge skal opleve, at de har indflydelse på deres egen hverdag.
• Sunde og udviklende fællesskaber: Fritidsdelen bidrager til det enkeltes barn alsidige udvikling gennem en pædagogisk praksis, der understøtter udviklingen af det barns selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed. Fritidsdelen arbejder på at øge trivsel gennem relationer og indbyrdes venskaber. Målet er, at alle skal føle sig som en del af fællesskabet og udvikle evner til at samarbejde og håndtere konflikter samt lære at forstå egne og andres følelser.
• Børn og unge i udsatte positioner: Fritidsdelen er med til at børn og unge i udsatte positioner skal have den hjælp og støtte, de har behov for, så de kan trives og udvikle sig. Vores udgangspunkt er en tidlig og forebyggende indsats i samarbejde med forældrene.
• Samarbejde med forældre: Forældrene er kernen og de vigtigste personer i barnets eller den unges liv i forhold til trivsel, læring og udvikling. 
• Et godt samarbejde mellem forældre indbyrdes og mellem forældre og professionelle er afgørende for barnets eller den unges udvikling. Fritidsdelen har fokus på samarbejdet med forældrene, så forældrene bidrager aktivt i forhold til de fællesskaber, det enkelte barn eller den enkelte unge indgår i.
• Samspillet med andre aktører: Et vigtigt element i børns og unges udvikling er, at de udfordrer sig selv med personlige interesser og engagement i fritids-, forenings- og kulturlivet. Et varieret og involverende fritidsliv er medvirkende til, at børn
• og unge udvikler sig til kreative og aktive mennesker med gode sociale kompetencer.
• Her har vores fritidsdel en afgørende rolle. 
• Leg, læring og kreativitet: Fritidsdelen har fokus på børn og unges leg, læring og kreativitet. Det sker gennem en mangfoldighed af aktiviteter og undervisningsforløb, hvor børn og unge kan udvikle en nysgerrig og åben tilgang til den omverden og kultur, som de færdes i.

6. Børn med særlige behov

Børn med særlige behov kan karakteriseres som:

• Børn som har svært ved at indgå i sociale relationer.
• Børn som har svært ved at forstå/aflæse sociale sammenhænge.
• Børn som har svært ved at vælge aktiviteter.
• Børn som bliver mobbet/drillet.
• Børn som har svært ved at koncentrere sig i en given aktivitet. 

6.a Vores indsatser om at støtte børn med særlige behov

Målet i SFO'en og klubben er at skabe et inkluderende og trygt miljø, hvor alle børn – uanset deres udfordringer – kan føle sig værdsatte og blive set som en del af fællesskabet.

1. Måder at støtte børn med særlige behov i SFO og klubben: 
2. Individuel tilpasning: Det pædagogiske personale skal være opmærksomme på børnenes specifikke behov og tilpasse aktiviteter og sociale situationer, så børnene kan deltage på deres egne præmisser. Det kan f.eks. være at give ekstra tid, skabe små grupper eller justere aktiviteterne efter behovet.
3. Tværfagligt samarbejde: Der kan være et tæt samarbejde mellem lærere og eventuelt andre fagpersoner som psykologer eller fysioterapeuter. Dette samarbejde hjælper med at sikre, at der er en samlet plan for, hvordan barnet kan få den bedst mulige støtte.
4. Støtte i sociale færdigheder: Børn med særlige behov kan have brug for ekstra støtte i sociale situationer. Det pædagogiske personale kan hjælpe børnene med at udvikle deres sociale færdigheder, så de kan indgå i lege og samspil med andre børn.
5. Struktureret og forudsigelig hverdag: For nogle børn med særlige behov kan en struktureret og forudsigelig hverdag være en stor støtte. Det kan være, at SFO'en og klubben arbejder med faste rutiner og klare rammer, som giver barnet en tryghed og hjælper med at forudse, hvad der skal ske.
6. Inkluderende aktiviteter: Der kan planlægges aktiviteter, der tager højde for børnenes forskelligheder og behov, så alle børn får mulighed for at deltage og føle sig inkluderet. Det kan være kreative, motoriske eller sociale aktiviteter, som kan tilpasses.
7. Opfølgning og evaluering: Der skal løbende følges op på, hvordan barnet trives i SFO'en og klubben, og der skal være mulighed for at justere støtten og tilgangen, hvis det er nødvendigt. Dette kan ske gennem dialog med forældre, lærere og eventuelt andre fagpersoner. Dokumentationen i Hjernen og Hjertet. 

7. Balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter

De pædagogiske aktiviteter og planlagte fællesskaber har som mål, at alle børn kontinuerligt møder udfordringer, der fremmer det enkelte barns udviklingspotentialer, samt at de føler sig som en del af fællesskabet. Balancen mellem de voksenorganiserede pædagogiske aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter skal tilrettelægges med hensyntagen til børnenes alder, udvikling og behov for udfordringer. 

7.a SFO

Hverdagen bliver tilrettelagt, så den rummer plads og indretningen afspejler et miljø til planlagte pædagogiske aktiviteter og børnenes fri leg og kreativitet. Legen er en vigtig del af tiden på SFO, da den danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentligste kilde for etableringen af venskaber. De planlagte pædagogiske aktiviteter skal skabe rammer for, at børnene udvikler sig i samspillet mellem børn og voksne. Vi har fokus på ude liv, bål, hulebygning, snitning mv. Vi lægger vægt på bevægelse og her anvender vi de grønne områder, boldhallen og legepladsen. Det er vigtigt, at børnene møder relations skabende og nysgerrige voksne, der skaber mangfoldige aktiviteter og forløb, som fremmer leg, læring og kreativitet.

7.b Fritidsklubben

Hverdagen i klubben tilrettelægges så børnene og de unge får størst muligt spillerum mht. selv at igangsætte aktiviteter og forfølge interesser. Børnene og de unge møder nærværende voksne der er interesserede i at få ting til at lykkes sammen med dem. Der afholdes ”børnemøder”, hvor børnene har mulighed for at tage ideer op om f.eks. ture og aktiviteter, som de efterfølgende kan selv bidrage til at planlægge og udføre. Børnenes indflydelse på indholdet af deres eget klubliv øges gradvist gennem klubtiden for derigennem at styrke deres ansvarsbevidsthed. For at klubben skal kunne være et godt opholdssted for børnene /de unge er det vigtigt, at interesser kan rummes og understøttes i klubben. Relations arbejde er en vigtig del af klubbens hverdag. I klubben møder man kompetente, relations skabende og nysgerrige voksne, der skaber mangfoldige aktiviteter og forløb, som fremmer leg, læring og kreativitet.

8. Samarbejdet mellem lærere og pædagogisk personale

Målet for samarbejdet mellem lærere og det pædagogiske personale er at skabe et læringsmiljø, hvor både den faglige og den sociale udvikling af børnene understøttes på bedst mulige måde. Ved at kombinere lærernes faglige kompetencer og det pædagogiske personales fokus på børns trivsel og sociale udvikling kan man opnå en helhedsorienteret tilgang til børns læring og udvikling.

Nogle af de vigtigste mål for samarbejdet inkluderer:

1. Styrkelse af børns trivsel: Samarbejdet sikrer, at børnene trives både socialt og emotionelt i deres læringsmiljø, hvilket har stor betydning for deres læring.
2. Tværfaglig tilgang til læring: Lærere og det pædagogiske personale arbejder sammen om at skabe en helhedsorienteret undervisning, hvor både faglige mål og sociale behov tages i betragtning.
3. Bedre inklusion: Samarbejdet hjælper med at identificere og støtte børn, der har særlige behov, og sikre, at de får den nødvendige støtte til at kunne deltage aktivt i læring og fællesskab.
4. Fælles mål og opfølgning: Lærere og det pædagogiske personale arbejder sammen om at sætte mål for børns udvikling og sikre, at der er en kontinuerlig opfølgning og tilpasning af indsatsen. Dette gøres ved brug af Hjernen og Hjertet og evt. fokuspunkter. Der udarbejdes en TOPI-vurdering 2 gange om året. 
5. Deling af viden og erfaring: Ved at dele viden og erfaringer fra både pædagogisk og fagligt perspektiv kan både lærere og det pædagogiske personale lære af hinanden og finde de bedste løsninger på udfordringer i arbejdet med børnene. Der afholdes teammøder samt indskolingsmøder i løbet af skoleåret. 

9. Forældresamarbejde

I tråd med Esbjerg Kommunes Børn – og unge politik anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for børnenes udvikling og trivsel. Det pædagogiske personale i fritidsdelen samarbejder med forældrene på forskellige måder, afhængigt af om barnet går i SFO eller Klub.  Det er vigtigt at der er en åben og ærlig kommunikation med hjemmet. SFO’en har en opgave mht. information om børnenes daglige liv i SFO’en, så forældrene har mulighed for aktivt at indgå i samarbejdet vedrørende deres barn. I praksis anvender vi Aula i vores kommunikation med forældrene. 

I klubben er den daglige forældrekontakt ikke så regelmæssig som f.eks. i SFO’en, og det er derfor vigtigt, at klubben er opmærksom på at kontakte og inddrage forældrene ved problemstillinger der kræver, at de voksne omkring barnet samarbejder. Forældresamarbejde er en vigtig forudsætning for at kunne understøtte børnene i deres identitetsdannelse og videre udvikling. Vi anvender også Aula til informationer og billeder om aktiviteter og hverdagens gang. 

10. Samarbejde med foreningslivet

Fritidstilbuddet skal ikke udelukkende ses som et mål i sig selv, men skal virke som et supplement og øge motivationen med henblik på at gøre brug af lokalområdets kultur- og aktivitetstilbud. SFO og klub bidrager til at understøtte folkeskolereformens intentioner om at bringe skolen ud i verden og verden ind i skolen. Dette sker bl.a. gennem samarbejde med lokale idræts- og kulturforeninger. 

Mål og indholdsbeskrivelsen er godkendt af skolebestyrelsen d. 30.09.2025

Trivsels- og antimobbestrategi - Sønderrisskolen

Formål:

Formålet med en trivsel- og antimobbestrategi er at fremme elevernes trivsel og forebygge at mobning opstår. Vi ønsker et godt og sundt læringsmiljø med glade og trygge elever på skolen. Eleverne skal opleve at de er en del af et værdifuldt fællesskab i klassen og skolen generelt. De skal lære at tage et medansvar i forhold til fællesskabet for at fremme trivslen og glæden.

Se mere om mobning og digital mobning på:

https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/digital-mobning/

https://redbarnet.dk/media/2595/mobningens-abc-spread.pdf

http://dcum.dk/grundskole/artikler-og-debat/mobning-i-skolen

Trivsels- og antimobbestrategien er godkendt på skolebestyrelsesmøde 18.06.25

En klassekasse er en pengeindsamling, som går til formål ud over, hvad der normalt kan finansieres af skolens budget, og som ikke har relation til undervisningen. Det kan dreje sig om lidt ekstra til forplejning på ture, legetøj til brug i frikvarterer eller til sociale arrangementer/udflugter i klassen. 

• Det er frivilligt, om en klasse vil have en klassekasse. 
• Skolebestyrelsen anbefaler at det årlige beløb ikke overstiger 200 kr. 
• Det er forældrene i klassen, der står for både indsamling og administration af kassen. Der bør oprettes en bankkonto/Mobile Pay boks til klassekassen. 
• Alle indbetalinger er frivillige og anonyme (på nær for kassereren), og det er vigtigt, at det organiseres på en sådan måde at ingen udstilles eller føler sig mindreværdige.
• Det kan ikke gøres til en betingelse for et barns deltagelse i klassens aktiviteter, at forældrene betaler til klassekassen, og ekstrabetalinger i forbindelse med deltagelse i arrangementer frarådes. 
• Bidrag til klassekassen kan godt fremkomme ved salg af sodavand, kaffe, kage o.lign. til klassearrangementer eller salg af lodsedler, julekort o. lign. 
• Klassekassen kan kun bruges til at dække udgifter, der ikke er direkte omfattet af undervisningen eks. skolerejser, udflugter, legetøj, spil og diverse til fremme af trivsel for hele klassen. 
• Klassekassen følger klassen og ikke enkelte elever. Det betyder, at hvis en elev flytter, kan der ikke stilles krav om tilbagebetaling af indbetalte beløb, og hvis en elev starter i klassen, kan der ikke stilles krav om, at der skal indbetales et beløb til klassekassen.
• Klassekassens beholdning oplyses minimum en gang om året på et forældremøde. 

Ifølge Folkeskolelovens § 50, stk. 8 og Vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen er der intet til hinder for, at forældre kan bidrage til udgifter, som skolen ikke er forpligtet til at afholde. 

Implementering af princippet: 

1. Skolelederen drøfter princippet løbende med medarbejdere og bestyrelse 
2. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere. 
3. Skolelederen implementerer princippet. 
4. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

Godkendt i skolebestyrelsen 26.11.2024

Princip for kommunikation og samarbejde mellem skole og hjem

 Baggrund og formelle rammer

Dette princip bygger på Sønderrisskolens værdiregelsæt, skolens øvrige principper samt kommunens mål og rammer. Det tager udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf:

 §1: "Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder…"
 

§2, stk. 3: "Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål."

 
Formål

På Sønderrisskolen ønsker vi fra skolestart at etablere et positivt, konstruktivt og forpligtende samarbejde med hjemmene.

Samarbejdet bygger på gensidig tillid, respekt og tryghed og understøttes af en anerkendende og åben kommunikation.

Målet er at skabe inkluderende læringsmiljøer, som fremmer alle børns faglige, sociale og personlige udvikling.

 Hvem gælder princippet for?

Alle forældre, elever og medarbejdere på Sønderrisskolen.

Kommunikation og information

Kommunikation er tovejskommunikation og handler om dialog.
Information er envejs og bruges til at videregive beskeder.

Digitale platforme:

- Aula er skolens primære platform til daglig kommunikation og information.

• Brug Aula til korte beskeder og information.
• Ved komplekse eller følsomme emner – kontakt skolen telefonisk eller aftal et møde.

- Skolens hjemmeside giver generel information.
- Skolens Facebook-side bruges til at dele "den gode historie" fra hverdagen.

Vigtige retningslinjer:

Lyd- og videooptagelser af ansatte og elever kræver altid samtykke.
Ved større hændelser mellem elever informeres forældre i klassen via Aula – involverede forældre kontaktes særskilt.
Personsager drøftes udelukkende mellem de involverede parter.

 Den gode tone

Kommunikation skal være saglig, åben og anerkendende. Den skal fremme tillid og samarbejde.

 Følgende gælder for al mundtlig og skriftlig kontakt:

• Skriv ikke, når du er vred.
• Undgå personlige angreb.
• Henvend dig først til dit barns lærer, hvis du har spørgsmål til undervisning, trivsel mv.

 
Skole-hjem arrangementer

• 1 årligt forældremøde.
• 1 skole-hjem samtale (med mulighed for en ekstra ved behov).
• SSP-arrangementer om forældrefællesskab afholdes i 0., 3./4., 6. og 7. årgang.

 Vores fælles ansvar

 Skolen:

• Ser forældrene som en vigtig ressource for elevernes trivsel og læring.
• Inddrager forældre i arbejdet med Hjernen og Hjertet.
• Er nysgerrige på forældres perspektiver, da de har kendskab til børnene, som vi ikke har.
• Klæder forældre på til at støtte barnets læring – også uden for skoletiden.

Forældrene:

• Engagerer sig, i det omfang det er muligt, i barnets skolegang og signalerer, at skole er vigtigt.
• Forældrene sørger som udgangspunkt for, at deres barn møder undervisningsparat i skole, samt at barnet er velforberedt og respekterer skolens ordensregler og almindelige normer for god opførsel.
• Deltager så vidt muligt aktivt i skolens arrangementer.
• Medvirker til at skabe et stærkt klasse- og forældrefællesskab.
• Forældre til elever i 8. og 9. klasse kan give samtykke til, at deres børn må forlade skolens område i de store frikvarterer.

Forældreråd

Vælges på forældremødet i starten af skoleåret (typisk 4–5 personer).
Samarbejder med klassens lærere og pædagoger om klassens trivsel.
Planlægger aktiviteter, der styrker klassens sociale fællesskab.
Er bindeled til skolebestyrelsen.

Implementering og opfølgning

1. Skolelederen drøfter princippet med medarbejdere og skolebestyrelse.
2. Princippet formidles til elever, forældre og personale.
3. Skolelederen har ansvar for implementering.
4. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, at princippet efterleves.

Godkendt af skolebestyrelsen d. 18.06.2025

Princip

Sønderrisskolen prioriterer fællesskab og engagerende læringsprocesser højt.
Derfor har skolebestyrelsen og skolens ledelse udarbejdet et princip, og følgende retningslinjer, for brug af mobiltelefoner, smartwatches og tilsvarende enheder i undervisningen.

Princippet og retningslinjerne skal skabe plads til nærvær, leg, bevægelse og fokus på det eleverne skal være sammen om at lære.

Hvis det i undervisningen giver god mening at inddrage brugen af enhederne, så er det muligt at gøre dette. Vurderingen foretages af den voksne, der varetager undervisningen.

Alle elektroniske enheder opbevares i skoletiden i en særlig boks i et aflåst skab og er slukket eller sat på ”flyfunktion”. Sønderrisskolen er mobilfri skole og hæfter derfor ikke for bortkomne og/eller beskadigede enheder.

Retningslinjer:

0. - 9. klasse

• Telefoner, smartwatch og tilsvarende enheder afleveres i mobilhotellet ved skoledagens start.
• Lærerne kan tilvælge at bruge telefonen i undervisnings regi.
• Frikvarterer er altid mobilfri.

SFO/fritidsklub

• Alle børn opbevarer telefoner og lignende i tasken, og bruges kun efter aftale med de voksne.

Forældre

• Vi henstiller til at forældre ikke bruger mobiltelefoner på skolen.

Undtagelser

Hos elever hvor smartwatches og mobiltelefon benyttes til håndtering af f.eks. sygdom eller behov i forbindelse med læring og individuel handleplan, kan der laves særskilt aftale med skolens ledelse.

Mobilpolitikken effektueres fra skolestart 2019/20.

Godkendt 18.06.25 i Skolebestyrelsen

INDHOLD

• Indledning
• Hvorfor er en mediepolitik nødvendig i et moderne SFO og klubtilbud?
• Dagtilbudsloven
• Dialogen imellem forældre og klub/SFO
• Sociale medier
• Film
• Billeder
• Digital mobning
• Mobiltelefonen 
• Spilkultur ift. Computer/PlayStation/Wii
• Spilleregler
• PEGI Musik 
• Trykte medier Links

Indledning

I AURA distriktet har vi valgt at udarbejde en tidssvarende mediepolitik – Ikke nødvendigvis en ens politik, da vores holdninger og klubstrukturer er forskellige i de lokale klubber.

Vi har et udvalg, hvori der sidder en medarbejderrepræsentant fra hver enkelt klub. Vi er så heldige at have mediecoach-uddannede pædagoger til stedet ved disse møder. Udvalget har udstukket nogle overordnede retningslinjer, som vi alle har taget udgangspunkt i når der er blevet lavet lokale politikker.

Vi har her på afdelingen i Sønderris valgt at lave en mediepolitik på SFO området. Meget af det vil være det samme som det klubberne beskriver. Der hvor SFO adskiller sig fra klub vil bliver highlightet.

Hvorfor er en mediepolitik nødvendig i et moderne SFO og klubtilbud?

For at kunne dyrke professionel relations arbejde, som er en af grundstenene i vores arbejde med børn og unge, bliver vi nød til at tage stilling til, samt involvere os i den digitale del, af vores medlemmers liv.

Når vi involverer os på de unges arenaer, er det selvfølgelig med en respektfuld og etisk velovervejet tilgang.

Med vores mediepolitik og vores tilgang til medlemmernes digitale liv, ønsker vi at opnå;

• En aktiv stillingtagen til børn og unges digitale liv.
• At vores medlemmer har mulighed for at få rådgivning og sparring på deres digitale oplevelser.
• At have en positiv indflydelse på vores medlemmers digitale adfærd.
• At vores medlemmers digitale kompetencer styrkes, så de er klædt bedst muligt på i deres fremtidige hobbyer, uddannelser og arbejdsliv
• At give vores medlemmers forældre en indsigt i hvad vi som klub foretager os i forhold til digitale medier.
• At gøre medlemmer, medlemmers forældre og andre samarbejdspartnere opmærksomme på hvilke paragraffer og politiske beslutninger der ligger til grund for nogle af vores valg.

Dagtilbudsloven

I dagtilbudsloven er formålet med vores pædagogiske hverdagspraksis beskrevet. Vi har valgt at indskrive et kort afsnit heromkring i vores lokale mediepolitik, for at give jer forældre, en forståelse af hvilke lovstof vi tager udgangspunkt i, når vi tilrettelægger vores daglige pædagogik. Nedenstående kan findes i dagtilbudslovens § 1, stk. 1 og 4.

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Vi har som pædagoger altid fokus på børns trivsel, udvikling og læring, og tilrettelægger aktiviteter for netop at understøtte børnenes almene dannelse. Personalet i klubben samarbejder med personalet i SFO’en, og en af de ting vi har fokus på i dette samarbejde, er overgangen imellem SFO’en og klubben. Børnenes mobil brug i SFO’en er stærkt begrænset, men der gælder andre regler i klubben. Det er et eksempel på en 3 udfordring som vi i personalegruppen har taget op og drøftet i fællesskab, netop for at skabe en tryg og differentieret overgang for børnene, så de trives og udfordres i når rammerne skifter. 

Dialogen imellem forældre og klub/SFO

Vi, som de professionelle pædagoger, der varetager jeres børns fritid i klubben og SFOen, arbejder ud fra et perspektiv om, at I som forældre er vores samarbejdspartnere i arbejdet med jeres børn. Kommunikation er den vigtigste forudsætning for et frugtbart og meningsfuldt samarbejde mellem hjemmet og institutionen, og vi vil derfor opfordre jer forældre til at kontakte os, hvis i har noget på hjerte - Vi står altid klar til at hjælpe.

De kommunikationsmidler vi formidler igennem i klubben og SFO , er primært AULA, via plakater og sedler. Vi opfordrer derfor til, at man holder sig opdateret via disse.

I SFOen vil kommunikation foregå gennem intra, tabulex eller på skolens facebookside.

Sociale medier

Vi mener at vi som pædagoger og I som forældre er enormt vigtige medspillere i hvordan vi lærer vores børn at begå sig på de sociale medier. Hvis I eller vi oplever udfordringer med jeres barn vil vi  gerne være i dialog med jer omkring dette.

Vores holdning som klub er, at det er op til jer som forældre at beslutte om jeres børn skal være aktører på de sociale medier. Mange af de sociale medier har et krav for deres brugere om, at man skal være fyldt 13 år for at oprette en profil på disse – herunder kan nævnes Facebook, snapchat, instagram, Tik Tok, youtube m.fl. – grunden til alderskravet er bl.a. et forsøg på at beskytte børn og unge mod anstødene og upassende materiale, samt at beskytte mod at uvedkommende kan følge med i hvad der uploades af billeder og videoer.

I klubben er det ikke tilladt at filme/ optage lyd og tage billeder af hinanden.

Film

Klubben og SFOen må gerne vise film for børn/unge, da der betales mediekontingent via skolen. Vi tager udgangspunkt i medierådets anvisninger, når vi planlægger hvilke film som skal vises på klubben. Fra tid til anden vælger vi dog at vise film med et højere alderskrav end vores medlemmers – sker dette vurderer vi ud fra målgruppen, om de er egnede til at se filmen. Opstår der den mindste tvivl om dette, beder vi altid børnene om en tilladelse hjemmefra til at se den pågældende film. Der vil altid være en voksen sammen med jeres børn, når der vises film i klubben. Skulle man som forældre være nysgerrig på grundlaget for dette, kan det findes i filmlovens § 20, stk. 3:

Alle film må dog vises offentligt for børn, der er fyldt 7 år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen.

Billeder
Vi tager ofte billeder og filmer når vi afholder arrangementer i klubben og SFOen. Vi bruger dette til at lægge op på AULA, med børnenes samtykke, samt til at lave kreative projekter såsom plakater, som hænger rundt i klubben. Inden dette bruges, *refereres der selvfølgelig til medlemmets stamkort for at se om I som forældre har givet jeres tilladelse til dette. Vi overholder GDPR reglerne.

Ved arr. vil I blive bedt om at tage stilling til om der må ligges billeder og film ind af jeres barn på AULA.

Vi gør børnene opmærksomme på at billeder/film ligges på AULA.

*Vær opmærksom på: Er der tale om situationsbilleder - hvor der er 5 børn eller flere samt hvor det er en aktivitet, landskab eller lignende der er i fokus – refereres der ikke længere til stamkortet.

Digital mobning

Digital mobning er selvfølgelig forbudt i klubben og SFOen, hvis dette viser sig at finde sted, vil vi gøre alt hvad vi kan for at stoppe det. Vi vil kontakte de involveredes forældre. Hvis I som forældre oplever at jeres børn føler sig mobbet, vil vi meget gerne involveres, så vi kan tage de forholdsregler der skal tages i klubben.

Auraskolerne har i øvrigt udarbejdet en antimobbestrategi, som skal forebygge mobning, igennem gode fællesskaber, et tryg miljø, gensidig respekt og fælles forståelse og handlekompetence. Dette støtter vi som klub op omkring, så vi i fællesskab kan løfte trivslen i auraområdet. 

Mobiltelefonen og SMART Watch

I klub Sønderris har vi valgt at vores medlemmer fra 4. klasse må bruge deres mobiler man.-tors. fra kl. 15.30-17.00 og fre.. fra kl. 14.30-16.00, i aftenklubben må de bruge den frit, der holdes dog pause fra 17.00-18.30. Vi oplever at børn samles omkring dem, og dermed både møder nye børn på tværs af klasser og årgange. Dette er med til at udvikle deres sociale relationer, fremfor hvis de sidder alene hjemme og bruger deres telefoner i forskellige henseender. I hverdagen går vi løbende i dialog med børnene omkring brug af mobilen og på denne måde kan vi vejlede og støtte børnene i at få gode vaner.

Vi har valgt at 3. klasserne, som bruger klubbens lokaler, ikke må bruge deres mobiler. som hovedregel bruger de klubbenes mobil til at ringe hjem i aftale med en voksen i klubben.

Efter aftale må mobilen dog bruges til søgning af inspiration ved kreative aktiviteter og ved afspilning fra vores Bluetooth højttalere.

Søger man information om børn/unges brug af mobiltelefon, anbefaler vi medierådets  og RED BARNETS sideR. Her kan man finde information om børns samvær/trivsel, færden på sociale medier, samt hvorfor og hvordan man skal forholde sig til sikkerhed & privatliv.

SFO Regler:

I SFOen må børnene ikke have deres mobil i SFO tiden. Har i brug for at få fat i jeres barn, kan i ringe til SFOen og hvis jeres barn har brug for at ringe hjem, henvender de sig til personalet som hjælper dem med dette. Vi opfordre til at legeaftaler aftales hjemmefra, da der ellers vil gå rigtig lang tid med at får ringet rundt til alle og det er tid der går fra jeres barn

Søger man som forældre information om børn/unges brug af mobiltelefon, anbefaler vi medierådets side. Her kan man finde information om børns samvær/trivsel, færden på sociale medier, samt hvorfor og hvordan man skal forholde sig til sikkerhed & privatliv. 

Spilkultur ift. Computer/PlayStation/Wii

Klubbens spilleregler

Vi udarbejder jævnligt nye spilleregler i klubben, derfor vil vi ikke her skrive vores spilleregler/aftaler ned

Vi vil have en flydende homogen medie/spilpolitik der udvikles med udgangspunkt i den børnegruppe vi har.

Vi har respekt og forståelse for børnenes fordybelse når de spiller, er dog opmærksomme på det enkelte barn, så tilgangen til deres brug af internettet forbliver sund. Vi er også obs. på spilafhængighed og at de ikke bliver socialt afvigende. V er opmærksomme på børns sprogbrug  og adfærd når de spiller.

Når man spiller på enten PC eller en af klubbens spilkonsoller har man som udgangspunkt en fast spilletid – spiller man er det ens eget ansvar at orientere sig om tidspunktet man starter på og hvornår ens spilletid er slut. Regler og spilletider aftales i samordning med børnene til vores børnemøder.

Børnene/de unge har mulighed for at spille i LAN (fælles netværk med andre) så kan de spille med hinanden. Vi opfordrer til at 4+ bruger klubbens login, så alle er lige og vi undgår nogen bruger andres konto hvis de har glemt at logge ud. OBS! 3. klasserne må KUN bruges klubbens login. 

SFO spilleregler:

Når man har spilletid over i SFOen, sidder man som regel samlet i et lokale, dette er for vi har et større overblik over hvad børnene spiller. Børnene har spilletid ca en gang om ugen i SFO-tiden, ligeledes vil der være en voksen tilstede i lokalet sammen med børnene.

I SFOen har vi nogle enkle retningslinjer, som alle børnene er blevet gjort bevidst om og løbende bliver informeret om.

Reglerne er følgende: ingen Youtube, man må ikke chatte med nogle, i sociale medier. Ingen film der ikke er alderssvarende, Ingen spil der ikke er alderssvarende. Såsom GTA osv. Ligeledes opfordre vi jer forældre til at snakke med jeres barn omkring dette, da de hurtigt kan blive fristet og inspireret af hinanden, til at søge på ting som ikke skal søges på.

Oplever I at børnene kommer hjem og fortæller ting I ikke syntes er acceptable, ser vi gerne I henvender jer til os, så vi hurtigt kan få det stoppet. Vi tilstræber os på at være tilstede i lokalet hele tiden, men hvis der kommer et grædende barn, der har slået sig, ellers hvis en forældre henvender sig til os, kan vi blive nød til at forlade lokalet kortvarigt. 

PEGI

PEGI (Pan European Game Information), er en europæisk organisation som aldersmærker computerspil. Det er ikke lovpligtigt at følge disse anmærkninger, Vi tager dog udgangspunkt i PEGI’s bedømmelser når vi indkøber nye spil til klubben, men indimellem vurderer vi, i personalegruppen, selv de enkelte spil hvis vi ikke er enige med PEGI. Dette sker på baggrund af pædagogiske overvejelser, samt sparring med ledelsen.

Kræves der forældre underskrift sørger vi naturligvis for dette.

Musik

Det musik der bliver spillet i klubben, lytter vi som pædagoger til, og vi griber ind hvis vi mener at sproget er anstødene eller upassende for aldersgruppen. Vi mener at snakken omkring hvorfor vi slukker, beder dem finde noget andet musik, og ikke mindst om sproget generelt er vigtigt i vores arbejde. Vi er meget opmærksomme på det eksperimenterende sprogbrug der bruges imellem børn og unge, og at dette stadig skal være til stede da det er en del af børne- og ungdomslivet som en del af deres identitetsdannelse.

Trykte medier

Taler man mediepolitik og digitale medier, må snakken naturligvis også falde på de trykte medier – selvom de ikke er lige så aktuelle som for 10 år siden, er de stadig repræsenteret og kan stadig have en indflydelse på vores børn og unge. Vi forholder os til det trykte medie, på samme vis som andre medier.

Links

Dagtilbudsloven; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=182051

Filmloven;
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=83975

Forældreguiden for mobiltelefon for 9-12-årige http://video.dfi.dk/foraeldreguiden/index_ie8.html

Medierådet;
https://www.medieraadet.dk/

PEGI;
https://da.wikipedia.org/wiki/Pan_European_Game_Information

Red Barnet;
https://skole.redbarnet.dk/sikker-paa-nettet/

Unge og sociale medier;
https://faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier

Vi Unge;
https://www.viunge.dk/   

Trafikpolitik Auraskolen

Indhold:

• På vej
• Sikkerhed
• Rollemodeller
• Samarbejde
• Undervisning
• Undervisning Hjerting skole
• Lokale forhold Hjerting skole
• Undervisning Sønderrisskolen L
• Lokale forhold Sønderrisskolen
• Undervisning Bryndum
• Lokale forhold Bryndum

På vej

Børn der går og cykler i skole

Auraskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Skolen forventer at:

• Forældrene er ansvarlige for at barnets cykel/ knallert er i lovlig stand )
• Forældrene er gode rollemodeller og viser deres børn hvordan man begår sig hensynsfuldt i trafikken
• Så mange elever som muligt går eller cykler i skole • Man viser behørigt hensyn på P-pladserne ved skolerne
• Man anvender Kys&Kør som hurtig afsætning og ikke som parkeringsplads
• Elever har cykelhjelm med og på, når der er arrangeret cykelture i skole eller SFO/klub

Skolen sørger for at:

• Eleverne deltager i gå- og cyklistprøver )
• Der undervises i trafik løbende gennem elevernes skoletid
• Eleverne kender til deres nærområde og de trafikale forhold
• Elever altid bruger cykelhjelm

Børn der bliver transporteret i bil eller bus

Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved skolen.

Skolen forventer at:

• Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen ( se lokale forhold)

Skolen sørger for at:

• I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
• Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn 

Personalets befordring af elever

Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndigheds- indehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude. Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.

Læs mere om regler for børn i bilen på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside

Sikkerhed

Cykelhjelm og refleksveste

En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

• Forældrene sørger for at deres barn medbringer cykelhjelm ved cykelture
• skolens medarbejdere som minimum bruger hjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng
• Forældre minimerer kørsel i bil til skolen af hensyn til sikkerheden på P-pladsen

Skolen sørger for at:

• Der er et vist antal cykelhjelme og trafikveste eleverne kan låne af skolen, hvis de skal på tur og har glemt deres egen
• Der er foranstaltninger og regler der gør det sikkert at færdes på skolens P-plads
• Eleverne trænes i at færdes sikkert i trafikken

Sikker skolevej

Auraskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan 

Formål

Opfyldelse af en del af undervisningspligten ved en musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse skal tilgodese elever, der går på musikskole, og elever med særlige idrætstalenter, så de kan dygtiggøre sig og udfolde talent inden for disse områder.

Skolens ansvar

Skolen giver som udgangspunkt tilladelse til alle elever, der går på en kommunalt eller statsligt støttet musikskole eller træner idræt målrettet mod og med potentiale til at deltage i sit specialforbunds bedste række inden for sin aldersgruppe på regionalt eller højere niveau.

• Skolen tilstræber at støtte eleverne, så fritagelsen fra den almindelige undervisning så vidt muligt ikke får faglige eller sociale konsekvenser.

• Skolen sørger for, at der indgås en aftale mellem forældre og relevant personale, som støtter elevens mulighed for at følge med i skolearbejdet.

• Skolen, eleven og forældrene evaluerer fritagelsen i fællesskab mindst en gang årligt, eller når skole, elev eller forældre finder anledning til det.

Forældrenes ansvar

• Forældrene søger det bedst mulige samarbejde med skolens personale om at sikre, at eleven kan følge med i skolearbejdet.

• Forældrene bærer det primære ansvar for at eleven er i stand til at følge med i skolearbejdet.

• Forældrenes henvendelse om fritagelse til eliteidræt bør vedlægges som dokumentation for elevens sportslige engagement i en idrætsforening.

Elevens ansvar:

• Eleven har ansvar for at følge med i skolearbejdet

Implementering af princippet:

1. Skolelederen drøfter princippet løbende med medarbejdere og bestyrelse

2. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.

3. Skolelederen implementerer princippet.

4. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

Godkendt i Skolebestyrelsen 26.11.2024

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden

Formål

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften på skolen.

Skolens ansvar

• Skolen markerer mærkedage og højtider og fejrer dem i fællesskab.
• Skolen afholder fællessamlinger med jævne mellemrum, som samlingspunkt for hele skolen.
• Skolen afholder åbent hus ved eks. temauger.

Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser

Formål

Skolen lægger stor vægt på, undervisningen er så alsidig og vedkommende som muligt. Det er derfor vigtigt, at eleverne har mulighed for at opleve verdenen uden for skolen på nærmeste hold. Ekskursioner og lejrskoler bidrager til skoledagens variation, understøtter elevernes faglige, personlige og sociale udvikling samt styrker sammenhængskraften på skolen og mellem skolen og samfundet.

Skolens ansvar

• Skolen arbejder for at lejrskoler og ekskursioner bliver planlagt på samme niveau som den øvrige undervisning.
• Skolen arbejder for, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner i god tid – både i forhold til praktiske omstændigheder samt faglige og sociale mål.
• Skolen afholder som udgangspunkt alle udgifter i forbindelse med ekskursioner og lejrskoler. Skolen kræver dog betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler. Ca. 50 kr. pr. dag. [folkeskoleloven, § 40, stk. 5, og § 50, stk. 7]

Lejrskolerne/ekskursion organiseres ud fra følgende princip:

• 4. årgang: Ekskursion på 1-2 dage i lokalområdet evt. i relation til skoletjeneste (evt. Jernalderlandsbyen). Turen kan evt. udvides med overnatning, hvor lærere deltager i dagtimerne og forældre tager aften og overnatning. Forældrenes deltagelse er en forudsætning for, at overnatninger bliver til noget. Forældrerådene sørger for denne del i samarbejde med klassens lærere. Klassens lærere har initiativpligten
• 6. klasse, lejrskoleophold med 4-5 overnatninger nationalt (eks. Rendbjerg).
• 9. klasse, lejrskole med 2 overnatninger nationalt (evt. København).

I øvrigt:

Skolebestyrelsen opfordrer til, at der i øvrigt afvikles flere ture. Dette ikke mindst set i lyset af elevrepræsentanternes ønske om, at netop dette element vægtes med henblik på at variere skoledagen og opbygge fællesskab og sammenhold.

Praktik og brobygning

Formål

• Praktik og brobygning skal i videst muligt omfang gøre eleverne klar til ungdomsuddannelse.

Skolens ansvar

• Skolen sørger for, at alle elever kommer i erhvervspraktik (5 dage) i 7., 8. eller 9. klasse.
• Skolen samarbejder med UU-vejlederen, som arbejder for, at der opsættes mål for alle praktik- og brobygningsforløb.
• Skolen støtter eleverne og forældrene i at finde og vælge relevante praktiksteder og brobygningsforløb.

Forældrenes ansvar

• Forældrene bakker op om elevernes udvælgelse og deltagelse i praktik og brobygning.
• Forældrene tilstræber at hjælpe hinanden med at finde praktiksteder til eleverne.

Implementering af princippet:

1. Skolelederen drøfter princippet løbende med medarbejdere og bestyrelse
2. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
3. Skolelederen implementerer princippet.
4. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

Princippet er revideret og godkendt på skolebestyrelsesmøde den 25.02.2025

Mål:

• Fag- og opgavefordelingen foregår i et samarbejde imellem medarbejdere og ledelse, hvor den samlede mængde af personalets opgaver er grundlaget for fag- og opgavefordelingen og skal være synlig for alle.

• Undervisningen varetages så vidt muligt af lærere med undervisningskompetence i de fag, der bliver undervist i.

• Skolen tilstræber, at varetagelsen af de opgaver, der ligger ud over den fagopdelte undervisning, fx MIL, læsevejledning, STU, samarbejde med eksterne parter, mv. er højt kvalificeret.

• I fordeling af arbejdsopgaver skal der så vidt muligt lægges vægt på vurderinger af opgavens indhold, omfang, medarbejderens erfaring og kompetence og klassens sammensætning.

• Det tilstræbes, at en lærer, der underviser en klasse, fortsætter med klassen gennem hele indskolingen/mellemtrinnet eller overbygningen.

• Ved en lærers eller pædagogs længerevarende fravær søges der, så vidt det er muligt, en vedvarende og sammenhængende vikardækning og særligt i de tilfælde, hvor det drejer som om en klasselærer.

• Skolen tilstræber at benytte et fast vikarteam ved vikardækning

• Det tilstræbes, at overgangene mellem 0. og 1. klasse, 3 og 4. klasse samt 6. og 7. klasse foregår på en veltilrettelagt, tryg og forsvarlig måde for eleverne.

Øvrige arbejdsopgaver:                                                                                                                                 

Øvrige arbejdsopgaver tilstræbes fordelt så jævnt som muligt, så den samlede undervisningsopgave også fordeles så jævnt som muligt. Der tages hensyn til centrale opgaver, valgbare poster, samt lærernes ønsker og kvalifikationer. Ved visse opgaver kan en vis kontinuitet være formålstjenstlig. Ledelsen rammesætter forventningerne i forhold til løsning af øvrige arbejdsopgaver.

Det siger Folkeskoleloven:

https://danskelove.dk/folkeskoleloven/45

Implementering af princippet:

1. Skolelederen drøfter princippet løbende med medarbejdere og bestyrelse
2. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere
3. Skolelederen implementerer princippet
4. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

Vedtaget i Skolebestyrelsen d. 25.02.2025

Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal give forældrene en løbende og fyldestgørende orientering om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling. Underretning af hjemmet skal sikre forældrene et solidt grundlag for aktivt at kunne støtte op om deres barns læring og trivsel.

Meddelelsesbogen fungerer som et dialogværktøj, der understøtter det løbende samarbejde mellem elev, forældre og skole om elevens faglige udbytte og trivsel.

Mål:

Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen hjælper skolen og forældrene til at samarbejde om elevens faglige og trivselsmæssige udvikling.

Samarbejde mellem skole, elev og forældre er baseret på en høj grad af tillid.

Skolens ansvar:

• Skolen har løbende drøftelser med forældrene omkring elevens faglige udvikling og trivsel.

• Det sker gennem meddelelsesbogen minimum 1 gang årligt.    

• Skolen betragter forældrene som en ressource der kan understøtte elevens faglige og sociale udvikling.

• Skolen tilstræber at give forældrene viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring.

• Til den årlige skole/hjemsamtale orienteres forældrene omkring elevens faglige udbytte i dansk, matematik samt dennes alsidige udvikling. Dette dokumenteres i meddelelsesbogen og bygger bl.a. på resultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest/TOPI/Hogrefe.

• Meddelelsesbogen danner grundlag for skole-hjem-samtalen med udgangspunkt i inddragelse af eleven. Den indeholder ydermere aftaler mellem skole og hjem. Disse aftaler laves senest til skole-hjem-samtalen.

• Skolen tager, i sin orientering af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, hensyn til forældrenes forskellige forudsætninger.

• Skolen tilstræber at give hjemmet de bedste forudsætninger for samarbejde, ved både at kommunikere med elever og forældre.

Forældrenes ansvar:

• Forældrene tilstræber at have en løbende dialog med deres barn om barnets mål og udbytte af undervisningen.

• Forældrene følger efter bedste evne op på indgåede aftaler om, hvordan de skal støtte deres barns læring.

• Forældrene tilstræber at holde sig orienteret om indholdet i meddelelsesbogen

• Forældrene spørger ind til barnets udbytte

• Forældrene holder sig orienteret på Aula og Meebook om indholdet i undervisningen, årsplaner, ugeplaner, lektier mv.

Implementering af princippet:

1. Skolelederen drøfter princippet løbende med medarbejdere og bestyrelse

2. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.

3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

Princippet er revideret og godkendt på skolebestyrelsesmøde den 25.11.2025