Politikker og strategier

Trivsels- og antimobbestrategi – Hjerting skole

Formål:

Formålet med en trivsel- og antimobbestrategi er at fremme elevernes trivsel og forebygge at mobning opstår. Vi ønsker et godt og sundt læringsmiljø med glade og trygge elever på skolen. Eleverne skal opleve at de er en del af et værdifuldt fællesskab i klassen og skolen generelt. De skal lære at tage et medansvar i forhold til fællesskabet for at fremme trivslen og glæden.

Se mere om mobning og digital mobning på:

https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/digital-mobning/

https://redbarnet.dk/media/2595/mobningens-abc-spread.pdf

http://dcum.dk/grundskole/artikler-og-debat/mobning-i-skolen

Trivsels- og antimobbestrategien godkendt på skolebestyrelsesmøde d. 11.11.2024.

Ansvar

Kommunalbestyrelsen har i henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 6 det overordnede ansvar for sikkerheden og forsvarlige forhold i dagtilbud for børn og andre aktivitetstilbud med kommunal medfinansiering.

Det daglige ansvar for børnene vil i praksis ligge hos lederen af de pågældende tilbud.

Der påhviler derudover et særligt ansvar på voksne, pædagoger, dagplejere og andre, der har børn i deres varetægt i det daglige.

For at kunne leve op til dette ansvar i forbindelse med badeudflugter med børn anbefaler Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, at de enkelte institutioner m.v. udarbejder klare retningslinjer for denne aktivitet. Retningslinjerne skal tilpasses børnene i den enkelte institution for så vidt angår alders- og udviklingstrin.

Kommunalbestyrelsen påser at retningslinjerne udarbejdes.

Institutionens daglige leder påser at medarbejderne følger retningslinjerne.

Rådets anbefalinger til udarbejdelsen af de lokale retningslinjer for badeudflugter med børn i dagtilbud kan downloades her: https://www.badesikkerhed.dk/

Principper for badning i svømmehallen – sfo/klub

Generelt

• I svømmehaller med dybe bassiner, hvor voksne ikke kan bunde, skal der være en uddannet livredder gældende til svømmeanlægget til stede.

Forældre

• Der skal på AULA gives samtykke til at barnet må tage med i svømmehallen.
• Forældrene skal være bekendt med hvilken svømmehal der anvendes.

Børn

• Reglerne skal være klare og tydelige for børnene.
• Børnene skal være friske. 
• De må ikke have spist et større måltid lige inden.
• Alle bader og vasker sig inden og efter man har være i svømmehallen.
• Man overholder de gældende regler – ellers må man forlade bassinet/svømmehallen.

Personale

• Personalet skal være bekendt med gældende retningslinjer.
• Man skal have en udarbejdet en ”beredskabsplan” inden man tager af sted – med telefonnr. til forældre.
• En voksen til max 12 børn. Den voksne der har det gyldige bassinprøvebevis, skal være på kanten da det giver det bedste overblik.
• Er man to voksne må den ene gerne være i vandet.
• Man må ikke efterlade børn alene i en hal/bassin – der skal altid være en voksen og/el. en livredder til stede.
• Min. en af de deltagende voksne skal være i besiddelse af et gyldigt livreddende 1. hjælps-bevis gældende til det anlæg, der bades i.
• Alle børn de voksne er i tvivl om kan svømme, skal anvende institutionens svømmebælter – man må også gerne medbringe sit eget sikkerhedsudstyr.  
• Den voksne skal sikre sig, om børnene kan svømme eller ej – dette ved at svømme mere end to bassinlængder på tværs. Dette bliver noteret i ”beredskabsplanen”.
• Bassinet opdeles mellem dyb/lav vand med markeringstotov’et – man må ikke opholde sig på den dybe del m.m. man har bevist sine svømmefærdigheder.

Baderegler for børnene I FRITID

• Respekter hinanden i omklædningsrummet, kommentarer på udseende er ikke ok. 
• Kroppen skal vaskes af med sæbe for at sikre klor kommer af. 
• Ingen løb på noget tidspunkt i svømmehallen.
• Ingen hopper i, før der er givet tilladelse.
• Respektere dem som ikke vil lege vilde lege.
• Lege hvor hovedet bliver presset under vandet er ikke tilladt
• Råbe hjælp for sjov er ikke tilladt.
• Oprydning af ting hjælpes alle med.
• Når der fløjtes op, går man op og går i bad.

Mobilpolitik – Hjerting Skole

Hjerting Skole prioriterer fællesskab og engagerende læringsprocesser højt.

Derfor har skolebestyrelsen og skolens ledelse udarbejdet et princip, og følgende retningslinjer, for brug af mobiltelefoner, smartwatches og tilsvarende enheder i undervisningen.

Princippet og retningslinjerne skal skabe plads til nærvær, leg, bevægelse og fokus på det eleverne skal være sammen om at lære.

Hvis det i undervisningen giver god mening at inddrage brugen af enhederne, så er det muligt at gøre dette. Vurderingen foretages af den voksne, der varetager undervisningen.

Alle elektroniske enheder opbevares i skoletiden i en særlig boks i et aflåst skab og er slukket eller sat på ”flyfunktion”. Hjerting Skole er mobilfri skole og hæfter derfor ikke for bortkomne og/eller beskadigede enheder.

Retningslinjer:

0. - 9.klasse

• Telefoner, smartwatch og tilsvarende enheder afleveres i mobilhotellet ved skoledagens start.
• Lærerne kan tilvælge at bruge telefonen i undervisnings regi.
• Frikvarterer er altid mobilfri.

SFO/fritidsklub

• Alle børn opbevarer telefoner og lignende i tasken, og bruges kun efter aftale med de voksne.

Forældre

• Vi henstiller til at forældre ikke bruger mobiltelefoner på skolen.

Undtagelser

Hos elever hvor smartwatchs og mobiltelefon benyttes til håndtering af f.eks. sygdom eller behov i forbindelse med læring og individuel handleplan, kan der laves særskilt aftale med skolens ledelse.

Vedtaget i bestyrelsen den 11.9.2024.

INDHOLD

• Indledning
• Hvorfor er en mediepolitik nødvendig i et moderne SFO og klubtilbud?
• Dagtilbudsloven
• Dialogen imellem forældre og klub/SFO
• Sociale medier
• Film
• Billeder
• Digital mobning
• Mobiltelefonen 
• Spilkultur ift. Computer/PlayStation/Wii
• Spilleregler
• PEGI Musik 
• Trykte medier Links

Indledning

I AURA distriktet har vi valgt at udarbejde en tidssvarende mediepolitik – Ikke nødvendigvis en ens politik, da vores holdninger og klubstrukturer er forskellige i de lokale klubber.

Vi har et udvalg, hvori der sidder en medarbejderrepræsentant fra hver enkelt klub. Vi er så heldige at have mediecoach-uddannede pædagoger til stedet ved disse møder. Udvalget har udstukket nogle overordnede retningslinjer, som vi alle har taget udgangspunkt i når der er blevet lavet lokale politikker.

Vi har her på afdelingen i Sønderris valgt at lave en mediepolitik på SFO området. Meget af det vil være det samme som det klubberne beskriver. Der hvor SFO adskiller sig fra klub vil bliver highlightet.

Hvorfor er en mediepolitik nødvendig i et moderne SFO og klubtilbud?

For at kunne dyrke professionel relations arbejde, som er en af grundstenene i vores arbejde med børn og unge, bliver vi nød til at tage stilling til, samt involvere os i den digitale del, af vores medlemmers liv.

Når vi involverer os på de unges arenaer, er det selvfølgelig med en respektfuld og etisk velovervejet tilgang.

Med vores mediepolitik og vores tilgang til medlemmernes digitale liv, ønsker vi at opnå;

• En aktiv stillingtagen til børn og unges digitale liv.
• At vores medlemmer har mulighed for at få rådgivning og sparring på deres digitale oplevelser.
• At have en positiv indflydelse på vores medlemmers digitale adfærd.
• At vores medlemmers digitale kompetencer styrkes, så de er klædt bedst muligt på i deres fremtidige hobbyer, uddannelser og arbejdsliv
• At give vores medlemmers forældre en indsigt i hvad vi som klub foretager os i forhold til digitale medier.
• At gøre medlemmer, medlemmers forældre og andre samarbejdspartnere opmærksomme på hvilke paragraffer og politiske beslutninger der ligger til grund for nogle af vores valg.

Dagtilbudsloven

I dagtilbudsloven er formålet med vores pædagogiske hverdagspraksis beskrevet. Vi har valgt at indskrive et kort afsnit heromkring i vores lokale mediepolitik, for at give jer forældre, en forståelse af hvilke lovstof vi tager udgangspunkt i, når vi tilrettelægger vores daglige pædagogik. Nedenstående kan findes i dagtilbudslovens § 1, stk. 1 og 4.

1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud,

4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

Vi har som pædagoger altid fokus på børns trivsel, udvikling og læring, og tilrettelægger aktiviteter for netop at understøtte børnenes almene dannelse. Personalet i klubben samarbejder med personalet i SFO’en, og en af de ting vi har fokus på i dette samarbejde, er overgangen imellem SFO’en og klubben. Børnenes mobil brug i SFO’en er stærkt begrænset, men der gælder andre regler i klubben. Det er et eksempel på en 3 udfordring som vi i personalegruppen har taget op og drøftet i fællesskab, netop for at skabe en tryg og differentieret overgang for børnene, så de trives og udfordres i når rammerne skifter. 

Dialogen imellem forældre og klub/SFO

Vi, som de professionelle pædagoger, der varetager jeres børns fritid i klubben og SFOen, arbejder ud fra et perspektiv om, at I som forældre er vores samarbejdspartnere i arbejdet med jeres børn. Kommunikation er den vigtigste forudsætning for et frugtbart og meningsfuldt samarbejde mellem hjemmet og institutionen, og vi vil derfor opfordre jer forældre til at kontakte os, hvis i har noget på hjerte - Vi står altid klar til at hjælpe.

De kommunikationsmidler vi formidler igennem i klubben og SFO , er primært AULA, via plakater og sedler. Vi opfordrer derfor til, at man holder sig opdateret via disse.

I SFOen vil kommunikation foregå gennem intra, tabulex eller på skolens facebookside.

Sociale medier

Vi mener at vi som pædagoger og I som forældre er enormt vigtige medspillere i hvordan vi lærer vores børn at begå sig på de sociale medier. Hvis I eller vi oplever udfordringer med jeres barn vil vi  gerne være i dialog med jer omkring dette.

Vores holdning som klub er, at det er op til jer som forældre at beslutte om jeres børn skal være aktører på de sociale medier. Mange af de sociale medier har et krav for deres brugere om, at man skal være fyldt 13 år for at oprette en profil på disse – herunder kan nævnes Facebook, snapchat, instagram, Tik Tok, youtube m.fl. – grunden til alderskravet er bl.a. et forsøg på at beskytte børn og unge mod anstødene og upassende materiale, samt at beskytte mod at uvedkommende kan følge med i hvad der uploades af billeder og videoer.

I klubben er det ikke tilladt at filme/ optage lyd og tage billeder af hinanden.

Film

Klubben og SFOen må gerne vise film for børn/unge, da der betales mediekontingent via skolen. Vi tager udgangspunkt i medierådets anvisninger, når vi planlægger hvilke film som skal vises på klubben. Fra tid til anden vælger vi dog at vise film med et højere alderskrav end vores medlemmers – sker dette vurderer vi ud fra målgruppen, om de er egnede til at se filmen. Opstår der den mindste tvivl om dette, beder vi altid børnene om en tilladelse hjemmefra til at se den pågældende film. Der vil altid være en voksen sammen med jeres børn, når der vises film i klubben. Skulle man som forældre være nysgerrig på grundlaget for dette, kan det findes i filmlovens § 20, stk. 3:

Alle film må dog vises offentligt for børn, der er fyldt 7 år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen.

Billeder
Vi tager ofte billeder og filmer når vi afholder arrangementer i klubben og SFOen. Vi bruger dette til at lægge op på AULA, med børnenes samtykke, samt til at lave kreative projekter såsom plakater, som hænger rundt i klubben. Inden dette bruges, *refereres der selvfølgelig til medlemmets stamkort for at se om I som forældre har givet jeres tilladelse til dette. Vi overholder GDPR reglerne.

Ved arr. vil I blive bedt om at tage stilling til om der må ligges billeder og film ind af jeres barn på AULA.

Vi gør børnene opmærksomme på at billeder/film ligges på AULA.

*Vær opmærksom på: Er der tale om situationsbilleder - hvor der er 5 børn eller flere samt hvor det er en aktivitet, landskab eller lignende der er i fokus – refereres der ikke længere til stamkortet.

Digital mobning

Digital mobning er selvfølgelig forbudt i klubben og SFOen, hvis dette viser sig at finde sted, vil vi gøre alt hvad vi kan for at stoppe det. Vi vil kontakte de involveredes forældre. Hvis I som forældre oplever at jeres børn føler sig mobbet, vil vi meget gerne involveres, så vi kan tage de forholdsregler der skal tages i klubben.

Auraskolerne har i øvrigt udarbejdet en antimobbestrategi, som skal forebygge mobning, igennem gode fællesskaber, et tryg miljø, gensidig respekt og fælles forståelse og handlekompetence. Dette støtter vi som klub op omkring, så vi i fællesskab kan løfte trivslen i auraområdet. 

Mobiltelefonen og SMART Watch

I klub Sønderris har vi valgt at vores medlemmer fra 4. klasse må bruge deres mobiler man.-tors. fra kl. 15.30-17.00 og fre.. fra kl. 14.30-16.00, i aftenklubben må de bruge den frit, der holdes dog pause fra 17.00-18.30. Vi oplever at børn samles omkring dem, og dermed både møder nye børn på tværs af klasser og årgange. Dette er med til at udvikle deres sociale relationer, fremfor hvis de sidder alene hjemme og bruger deres telefoner i forskellige henseender. I hverdagen går vi løbende i dialog med børnene omkring brug af mobilen og på denne måde kan vi vejlede og støtte børnene i at få gode vaner.

Vi har valgt at 3. klasserne, som bruger klubbens lokaler, ikke må bruge deres mobiler. som hovedregel bruger de klubbenes mobil til at ringe hjem i aftale med en voksen i klubben.

Efter aftale må mobilen dog bruges til søgning af inspiration ved kreative aktiviteter og ved afspilning fra vores Bluetooth højttalere.

Søger man information om børn/unges brug af mobiltelefon, anbefaler vi medierådets  og RED BARNETS sideR. Her kan man finde information om børns samvær/trivsel, færden på sociale medier, samt hvorfor og hvordan man skal forholde sig til sikkerhed & privatliv.

SFO Regler:

I SFOen må børnene ikke have deres mobil i SFO tiden. Har i brug for at få fat i jeres barn, kan i ringe til SFOen og hvis jeres barn har brug for at ringe hjem, henvender de sig til personalet som hjælper dem med dette. Vi opfordre til at legeaftaler aftales hjemmefra, da der ellers vil gå rigtig lang tid med at får ringet rundt til alle og det er tid der går fra jeres barn

Søger man som forældre information om børn/unges brug af mobiltelefon, anbefaler vi medierådets side. Her kan man finde information om børns samvær/trivsel, færden på sociale medier, samt hvorfor og hvordan man skal forholde sig til sikkerhed & privatliv. 

Spilkultur ift. Computer/PlayStation/Wii

Klubbens spilleregler

Vi udarbejder jævnligt nye spilleregler i klubben, derfor vil vi ikke her skrive vores spilleregler/aftaler ned

Vi vil have en flydende homogen medie/spilpolitik der udvikles med udgangspunkt i den børnegruppe vi har.

Vi har respekt og forståelse for børnenes fordybelse når de spiller, er dog opmærksomme på det enkelte barn, så tilgangen til deres brug af internettet forbliver sund. Vi er også obs. på spilafhængighed og at de ikke bliver socialt afvigende. V er opmærksomme på børns sprogbrug  og adfærd når de spiller.

Når man spiller på enten PC eller en af klubbens spilkonsoller har man som udgangspunkt en fast spilletid – spiller man er det ens eget ansvar at orientere sig om tidspunktet man starter på og hvornår ens spilletid er slut. Regler og spilletider aftales i samordning med børnene til vores børnemøder.

Børnene/de unge har mulighed for at spille i LAN (fælles netværk med andre) så kan de spille med hinanden. Vi opfordrer til at 4+ bruger klubbens login, så alle er lige og vi undgår nogen bruger andres konto hvis de har glemt at logge ud. OBS! 3. klasserne må KUN bruges klubbens login. 

SFO spilleregler:

Når man har spilletid over i SFOen, sidder man som regel samlet i et lokale, dette er for vi har et større overblik over hvad børnene spiller. Børnene har spilletid ca en gang om ugen i SFO-tiden, ligeledes vil der være en voksen tilstede i lokalet sammen med børnene.

I SFOen har vi nogle enkle retningslinjer, som alle børnene er blevet gjort bevidst om og løbende bliver informeret om.

Reglerne er følgende: ingen Youtube, man må ikke chatte med nogle, i sociale medier. Ingen film der ikke er alderssvarende, Ingen spil der ikke er alderssvarende. Såsom GTA osv. Ligeledes opfordre vi jer forældre til at snakke med jeres barn omkring dette, da de hurtigt kan blive fristet og inspireret af hinanden, til at søge på ting som ikke skal søges på.

Oplever I at børnene kommer hjem og fortæller ting I ikke syntes er acceptable, ser vi gerne I henvender jer til os, så vi hurtigt kan få det stoppet. Vi tilstræber os på at være tilstede i lokalet hele tiden, men hvis der kommer et grædende barn, der har slået sig, ellers hvis en forældre henvender sig til os, kan vi blive nød til at forlade lokalet kortvarigt. 

PEGI

PEGI (Pan European Game Information), er en europæisk organisation som aldersmærker computerspil. Det er ikke lovpligtigt at følge disse anmærkninger, Vi tager dog udgangspunkt i PEGI’s bedømmelser når vi indkøber nye spil til klubben, men indimellem vurderer vi, i personalegruppen, selv de enkelte spil hvis vi ikke er enige med PEGI. Dette sker på baggrund af pædagogiske overvejelser, samt sparring med ledelsen.

Kræves der forældre underskrift sørger vi naturligvis for dette.

Musik

Det musik der bliver spillet i klubben, lytter vi som pædagoger til, og vi griber ind hvis vi mener at sproget er anstødene eller upassende for aldersgruppen. Vi mener at snakken omkring hvorfor vi slukker, beder dem finde noget andet musik, og ikke mindst om sproget generelt er vigtigt i vores arbejde. Vi er meget opmærksomme på det eksperimenterende sprogbrug der bruges imellem børn og unge, og at dette stadig skal være til stede da det er en del af børne- og ungdomslivet som en del af deres identitetsdannelse.

Trykte medier

Taler man mediepolitik og digitale medier, må snakken naturligvis også falde på de trykte medier – selvom de ikke er lige så aktuelle som for 10 år siden, er de stadig repræsenteret og kan stadig have en indflydelse på vores børn og unge. Vi forholder os til det trykte medie, på samme vis som andre medier.

Links

Dagtilbudsloven; https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=182051

Filmloven;
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=83975

Forældreguiden for mobiltelefon for 9-12-årige http://video.dfi.dk/foraeldreguiden/index_ie8.html

Medierådet;
https://www.medieraadet.dk/

PEGI;
https://da.wikipedia.org/wiki/Pan_European_Game_Information

Red Barnet;
https://skole.redbarnet.dk/sikker-paa-nettet/

Unge og sociale medier;
https://faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier

Vi Unge;
https://www.viunge.dk/   

Fritid mål og indhold

I henhold til bilag til Vedtægt for styrelsen af Esbjerg Kommunes Skolevæsen, har byrådet delegeret arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelse for den enkelte skolefritidsordning/fritids- og ungdomsklub til Skolebestyrelserne.
 

Mål og indholdsbeskrivelse for fritidsdelen Auraskolen

• Indhold
• 1. Indledning
• 2. Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål
• 3. Fakta
• 4. Overgange mellem daginstitution og skole/SFO/KLUB
• 4.a Overgange fra dagtilbud til SFO
• 4.b Overgangen mellem SFO/Klub - 3. klasses tilbud
• 5. Målsætninger for SFO og klub
• 6. Balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter
• 6.a SFO
• 6.b Klubben 
• 7. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger
• 8. Forældresamarbejde 
• 9. Samarbejde med foreningslivet, Den åbne skole og nærmiljøet .
• 10. Børn med særlige behov
• 10.a Vores indsatser 
   

1. Indledning
Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav tilindholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

Med mål- og indholdsbeskrivelse for fritid på Auraskolen, ønsker vi at fremme udviklingen afsammenhæng og samarbejde mellem SFO´ens pædagogiske aktiviteter, skolen undervisning,fritids- og ungdomsklubbens pædagogiske aktiviteter og samarbejdet med forældrene ombarnets trivsel, læring og udvikling.

Hensigten er, at mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.

SFO og fritids- og ungdomsklubberne skal sammen med skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og livsduelighed ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv. SFO og klubberne på Auraskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes trivsel, læring og udvikling med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.

Der tilbydes SFO for børn i 0. - 3. klasser samt førskolebørn fra 1. april.
3. klasserne benytter enten miniklubbens (Bryndum) eller i fritidsklubbens (Hjerting og Sønderris) lokaler. Fritidsklubben er fra 4. til 6. klasse og Ungdomsklubben fra 6. klasse til 17 år.
 

2.Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål
Auraskolens fritidstilbud har som målsætning at tilbyde gode rammer for fritiden for alle børn i distriktet. Vi har tilbud til børn og unge fra førskolealderen til 17 år.
Det er vores målsætning at støtte op om børns og unges trivsel, udvikling og læring.
SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

Klubberne i hele Auraskolens distrikt arbejder sammen ca. 1 gang om ugen. Klubberne arrangerer fælles arrangementer både for fritidsklubberne men også for de unge i vores ungdomsklubber.

SFO’en tager udgangspunkt i den særlige tilgang til styrkelse af det enkelte barns udvikling, der ligger i fritidspædagogikken. For at bygge bro mellem undervisning og fritidspædagogikken har SFO’ en et tæt samarbejde med skolen, så barnets trivsel og læring kommer i højsæde.
Gennem det tætte samarbejde med skolen fremmer SFO´en barnets personlige alsidige udvikling og dannelse.

I klubberne har vi fokus på børnenes trivsel, personlige og sociale udvikling. Dette forstået ved, at børnene får skabt venskaber, lærer at samarbejde, lærer at håndtere konflikter, udfordres motorisk og herigennem opnår glæde i dagligdagen.
Fritidsafdelingens pædagogiske tilgang er at inddrage børnene og de unge, understøtte deres dannelse og udvikle relationerne.
 

3. Fakta
På Auraskolen tilbydes et fritidstilbud i tidsrummet fra kl.6:00 – 22:00. Vi spænder vidt og rummer tilbud til børn og unge i vores skoledistrikt med det formål, bevidst at fremme børn og unges trivsel og læring. Vi tilstræber, at alle børn og unge skal blive så dygtige som muligt og at de trives.

Vi tilbyder:

• SFO for børn i førskole – 3. klasse
• Fritidsklub for børn i 4.-6. klasse
• Ungdomsklub for unge i 6. klasse til de fylder 17 år.

På hver af Auraskolens tre afdelinger består vores fritidstilbud af henholdsvis SFO og fritids- og ungdomsklub samt et 3. klassestilbud. Fritidsdelens pædagoger arbejder både med børnene i skolen og i SFO´en / Klubben. De fungerer som bindeled mellem undervisning og fritid - og de er med til at sikre barnets trivsel gennem hele dagen.

• Afd. Bryndum: Bryndum SFO, Klub Tarp og Klub Vester Nebel
• Afd. Sønderris: Sønderris SFO og Klub Sønderris
• Afd. Hjerting: SFO Nordvang og Klub Hjerting

SFO`erne har base på skolerne og klubberne er geografisk tæt placeret på skolen. SFO og klubben er i tæt samarbejde omkring overgangen mellem de to tilbud.
 

4. Overgange mellem daginstitution og skole/SFO/KLUB

4.a Overgange fra dagtilbud til SFO
Pædagoger fra daginstitutioner, SFO, børnehaveklasseleder og ledelse skal via ”Smart skolestart” vedtaget af Esbjerg Kommune, samarbejde med det formål, at børnene får en fleksibel og tryg en skolestart som muligt. I samarbejdet indgår en plan for læringsaktiviteter i dagtilbud og førskole således, at der sikres en progression i børnenes læring.

Overgangen mellem dagtilbud og skole er med SMART skolestart opkvalificeret med udarbejdelse af fælles læringsmål/aktiviteter:

• Sprog
• Engagement og fællesskab
• Kreative og musiske udtryksformer
• Naturfaglige fænomener
• Krop og bevægelse
• Matematisk opmærksomhed

Samarbejdet mellem dagtilbud og førskole samt 0. klasser skal sikre, at der ikke sker en gentagelse af det samme indhold. Kontinuiteten i barnets læringsproces er det unikke mål.
Områdelederen og skolelederen udarbejder en årsplan for samarbejdet, der sikrer en god overgang for alle børn, så der er sammenhæng i de indsatser, der iværksættes i forhold til det enkelte barns trivsel og læring. Smart skolestart evalueres 1 gang årligt.

4.b Overgangen mellem SFO/Klub - 3. klasses tilbud
Er en glidende overgang mellem SFO og Klub, en satellit som har primær base på SFO´en eller i den nærliggende fritidsklub. Pædagoger fra SFO´en og klubben har et tæt samarbejde med det formål, at sikre den bedste udslusning til fritidsklubben. Vores mål er at de største børn i SFO`en får tilhørsforhold og ejerskab af et forpligtende fællesskab, hvor børnene hygger sig, udvikler sig og bliver udfordret. Personalet tager udgangspunkt i børnegruppen, deres interesser, hvilke ønsker de har og hvad der rører sig hos dem nu.
Der arbejdes i samråd med børnene om, at skabe et miljø som imødekommer deres alder og udvikling. Børnene har en større indflydelse på egen hverdag og de aktiviteter, der skal forgå.
Der arbejdes på at styrke fællesskaber på tværs af årgangene samt følgende læringsmål:

• Personlige og sociale kompetencer: Børnene udvikler de sociale spilleregler og ansvarlighed over for hinanden. Børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at være sammen med nærværende voksne og anerkende voksne.
• Æstetiske, sproglige og udtryksformer: Børnene stimuleres kreativt ved at få lov til at arbejde med forskellige materialer. Børnene får erfaring med forskellige former og fysisk udfoldelse.
• Natur og kultur fænomener: Børnene oplever glæde og respekt for naturen ved at få oplevelser i det i naturen. 

Der afholdes forældremøder til kommende 3. klasses forældre i den sidste del af skoleåret.
Formålet er at informere forældrene om den glidende overgang fra SFO til klub.

5. Målsætninger for SFO og klub
Formålet med SFO og klub er, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at barnets faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. SFO og klub understøtter det enkelte barns udvikling i samarbejde med hjemmet og med lærere og pædagoger i undervisningsdelen. Målet er, at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skole, SFO og klub.
Med udgangspunkt i ” Esbjerg kommunes Børn-og ungepolitik- sammenhæng og helhed 2014” og Folkeskoleskolens formålsparagraf opstilles der mål for Auraskolens fritidsdel:

• 1. Læring og læringskompetencer: Fritidsdelen er et udviklings- og læringsrum for børn og unge, hvor der tilrettelægges aktiviteter, der understøtter den læring, der finder sted i skolen. Aktiviteterne skal udvikle børnenes læringskompetencer ved at styrke børnenes lyst til at lære og tro på egen evne til at lære.
• 2. Selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed: Fritidsdelen bidrager til børnenes enkeltes barn alsidige udvikling gennem en pædagogisk praksis, der understøtter udviklingen af det barns selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed.
• 3. Fællesskab og trivsel: Fritidsdelen arbejder på at øge trivsel gennem relationer og indbyrdes venskaber. Målet er, at alle skal føle sig som en del af fællesskabet og udvikle evner til at samarbejde og håndtere konflikter samt lære at forstå egne og andres følelser.
• 4. Demokrati og medbestemmelse: Målet er at børnenes aktive deltagelse og medbestemmelse i fællesskabet medvirker til at udvikle deres forståelse for demokrati og respekt for forskelligheder.
• 5. Sundhed og bevægelse: Fritidsdelen inddrager aktiviteter der inddrager krop og bevægelse og har et bredt fokus på sundhed. 

6. Balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte
aktiviteter
De pædagogiske aktiviteter og planlagte fællesskaber har som mål, at alle børn kontinuerligt møder udfordringer, der fremmer det enkelte barns udviklingspotentialer. Balancen mellem de voksenorganiserede pædagogiske aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter skal tilrettelægges med hensyntagen til børnenes alder, udvikling og behov for udfordringer.

6.a SFO
Hverdagen bliver tilrettelagt, så den rummer plads til planlagte pædagogiske aktiviteter og børnenes fri leg. Legen er en vigtig del af tiden på SFO, da den danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er væsentligste kilde for etableringen af venskaber. De planlagte pædagogiske aktiviteter skal skabe rammer for, at børnene udvikler sig i samspillet mellem børn og voksne. Vi har fokus på ude liv – det være sig
– bål, hulebygning, snitning mv. Vi lægger vægt på bevægelse, her anvender vi de grønne områder, boldhallen og legepladsen.

6.b Klubben
Hverdagen i klubben tilrettelægges så børnene/de unge får størst muligt spillerum mht. selv at igangsætte aktiviteter og forfølge interesser. Børnene/de unge møder nærværende voksne der er interesserede i at få ting til at lykkes sammen med børnene/de unge. Børnene/de unge har på ”børnemøder” mulighed for at tage ideer op om ex. ture og aktiviteter, som de efterfølgende kan selv bidrage til at planlægge og udføre. Børnenes indflydelse på indholdet af deres eget klubliv øges gradvist gennem klubtiden for derigennem at styrke de unges ansvarsbevidsthed.
For at klubben skal kunne være et godt opholdssted for børnene /de unge er det vigtigt, at interesser kan rummes og understøttes i klubben. Relations arbejde er en vigtig del af klubbens hverdag. Børnene/de unge kan i klubben opnå kontakt med ”betydningsfulde voksne” der kan hjælpe dem på vej med forskellige problemstillinger.

7. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger
Lærere og pædagoger har et fælles ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling og de har derfor et tæt samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter. 

Lærer og pædagoger indgår i et ligeværdigt tværprofessionelle samarbejde, hvor de forskellige fagligheder i skole, SFO og klub bidrager til at realisere de nationale og kommunale mål for folkeskolen og skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Lærere og pædagoger samarbejder bl.a. ved at:

• Pædagoger fra SFO/klub medvirker i indskolingen og mellemtrinnet.
• Planlægge og gennemføre understøttende undervisning (UUV), deltager i en vis omfang i skole- hjemsamtaler.
• Udarbejder sociale og faglige årsplaner i de enkelte klasser.
• Afholder ugentlige teammøder på tværs af de 2 fagprofessioner.
• Pædagoger og lærer udveksler relevante informationer om det enkelte barns og børnegruppers trivsel, læring og udvikling.
   

8. Forældresamarbejde
I tråd med Esbjerg Kommunes Børn – og unge politik anerkender vi forældrenes ansvar og betydning for elevernes udvikling og trivsel. Pædagogerne i fritidsdelen samarbejder med forældrene på forskellig måde, afhængigt af om barnet går i SFO eller Klub. Det er vigtigt at der er en god og ærlig kommunikation med hjemmet.
SFO’en har en opgave mht. information om børnenes daglige liv i SFO’en, så forældrene har mulighed for aktivt at indgå i samarbejdet vedrørende deres barn. I praksis anvender vi Tabulex og forældre intra i vores samarbejde, hvor forældre kan overdrage meddelelser og tilbagemeldinger.
I klubben er den daglige forældrekontakt ikke så regelmæssig som f.eks. i SFO’en og det er derfor vigtigt, at klubben er opmærksom på at kontakte og inddrage forældrene, ved problemstillinger der kræver, at de voksne omkring barnet/den unge samarbejder.
Forældresamarbejde er en vigtig forudsætning for at kunne understøtte børnene/de unge i deres identitetsdannelse og videre udvikling. Vi anvender Facebook i klubberne som oplysningskilde, det er et medie som både de unge og vores forældre er fortrolige med. Vi benytter Facebook til informationer og billeder om aktiviteter og hverdagens gang.
Den enkelte SFO og klub kan afholde aftenmøder eller arrangementer for forældre der tidsmæssigt går ud over kl. 17.00. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolehjemsamarbejdet. 
 

9. Samarbejde med foreningslivet, Den åbne skole og nærmiljøet
Fritidstilbuddet skal ikke udelukkende ses som et mål i sig selv, men skal virke som et supplement og øge motivationen med henblik på at gøre brug af lokalområdets kultur- og aktivitetstilbud. SFO og klub bidrager til at understøtte folkeskolereformens intentioner om at bringe skolen ud i verden og verden ind i skolen. Dette sker bl.a. gennem samarbejde med lokale idræts- og kulturforeninger og gennem ture/aktiviteter og kolonier.

10. Børn med særlige behov

• Børn med særlige kan karakteriseres som:
• Børn som har svært ved at indgå i sociale relationer.
• Børn som har svært ved at forstå/aflæse sociale sammenhænge.
• Børn som har svært ved at vælge aktiviteter.
• Børn som bliver mobbet/drillet.
• Børn som har svært ved at koncentrere sig i en given aktivitet.

10.a Vores indsatser

• Pædagogerne har medansvar for, at alle børn føler sig inkluderet, føler sig som en del af fællesskaberne. I såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen.
• Pædagogerne skal igangsætte arbejdet med at skabe relationer, fællesskaber og fælles forståelser så snart et barn starter i skolen.
• Pædagog-ressourcen i undervisningen ses som en ressource der anvendes der, hvor det giver mest mening i forhold til inklusionsopgaven.
• Der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem skole, SFO og klub i et inklusionsperspektiv.
• De fysiske læringsmiljøer indrettes, så de giver mulighed for fleksibel anvendelse. Herunder særlig hensyntagen til børn med særlige behov.
• Fokus på Auraskolens antimobbe strategi.

Mål og indholdsbeskrivelsen er godkendt af skolebestyrelsen 2017.

Trafikpolitik Auraskolen

Indhold:

• På vej
• Sikkerhed
• Rollemodeller
• Samarbejde
• Undervisning
• Undervisning Hjerting skole
• Lokale forhold Hjerting skole
• Undervisning Sønderrisskolen L
• Lokale forhold Sønderrisskolen
• Undervisning Bryndum
• Lokale forhold Bryndum

På vej

Børn der går og cykler i skole

Auraskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i skolens regi. Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter. Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Skolen forventer at:

• Forældrene er ansvarlige for at barnets cykel/ knallert er i lovlig stand )
• Forældrene er gode rollemodeller og viser deres børn hvordan man begår sig hensynsfuldt i trafikken
• Så mange elever som muligt går eller cykler i skole • Man viser behørigt hensyn på P-pladserne ved skolerne
• Man anvender Kys&Kør som hurtig afsætning og ikke som parkeringsplads
• Elever har cykelhjelm med og på, når der er arrangeret cykelture i skole eller SFO/klub

Skolen sørger for at:

• Eleverne deltager i gå- og cyklistprøver )
• Der undervises i trafik løbende gennem elevernes skoletid
• Eleverne kender til deres nærområde og de trafikale forhold
• Elever altid bruger cykelhjelm

Børn der bliver transporteret i bil eller bus

Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle trafikanter ved skolen.

Skolen forventer at:

• Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af / hentes ved skolen ( se lokale forhold)

Skolen sørger for at:

• I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
• Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn 

Personalets befordring af elever

Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndigheds- indehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude. Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.

Læs mere om regler for børn i bilen på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside

Sikkerhed

Cykelhjelm og refleksveste

En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

• Forældrene sørger for at deres barn medbringer cykelhjelm ved cykelture
• skolens medarbejdere som minimum bruger hjelm, når de cykler i arbejdsmæssig sammenhæng
• Forældre minimerer kørsel i bil til skolen af hensyn til sikkerheden på P-pladsen

Skolen sørger for at:

• Der er et vist antal cykelhjelme og trafikveste eleverne kan låne af skolen, hvis de skal på tur og har glemt deres egen
• Der er foranstaltninger og regler der gør det sikkert at færdes på skolens P-plads
• Eleverne trænes i at færdes sikkert i trafikken

Sikker skolevej

Auraskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan 

Princip for lektier på Hjerting Skole

Formål:

• Lektier understøtter altid den enkelte elevs læring
• Lektier skal give mening for eleven, samt være tilpasset elevens faglige niveau.

Hvad er lektier?:

Lektier er opgaver, som elever får af deres lærere / pædagog til at lave derhjemme. Formålet med lektier er at styrke forståelsen af det, man har lært i skolen, og hjælpe med at udvikle gode studievaner, for de ældste elever. Det kan variere fra læsning, skrivning af opgaver til løsning af matematikproblemer. Forskningen viser, at der skal tages udgangspunkt i elevernes alder, når der gives lektier for.

Når der gives lektier, tages der udgangspunkt i følgende typer af lektier:

Forberedelseslektier:

• Handler om at være forberedt til undervisningen. Lektien udvider forståelsen for et kommende forløb eller en opgave fx ved at undersøge, reflektere, diskutere eller spørge ind evt. sammen med sine forældre

Træningslektier:

• Handler om at træne kendt stof, så eleverne får det automatiseret fx læsetræning og tabeltræning

Opsamlingslektier:

• Skolearbejde, som eleven burde have nået i skolen i den afsatte tid, kan gives som lektier, hvis læreren vurderer, at det understøtter elevens læring. Her er det vigtigt, at der altid tages individuelle hensyn

Større skriftlige opgaver i udskolingen:

• Større skriftlige opgaver handler om, at eleverne i en længere periode arbejder med og fordyber sig i en opgave. Det er vigtigt, at eleverne kan arbejde med opgaven hjemme uden faglig støtte fra forældrene

Skolens ansvar:

Det er skolens opgave at vurdere, hvornår og om der gives lektier til eleven.

Det er skolens opgave at synliggøre lektier, så forældre og elever har mulighed for at orientere sig.

Det er vigtigt, at lektier alene gives for at understøtte læring. Det tilstræbes altid, at eleven får løbende opfølgning eller feedback på lektien.

Elevens ansvar:

Det forventes at eleverne kan holde styr på deres opgaver og lektier, således det bliver færdiggjort rettidigt.

Eleverne skal forsøge at forstå lektierne og spørge læreren eller forældre om hjælp, hvis de støder på problemer.

Eleverne skal tage ansvar for deres egen læring og se lektier som en mulighed for at styrke deres viden og færdigheder.

Forældrenes ansvar:

Det forventes, at forældrene engagerer sig i barnets skolegang og læring ved at motivere og skabe gode rammer for lektielæsningen. Lektier kan være udgangspunkt for den gode snak om skolen i hjemmet. 

Vedtaget i bestyrelsen den 15.1.2025

Princip for samarbejdet mellem skole og hjem på Hjerting Skole, herunder information om elevens udbytte af undervisningen

Formål:

På Hjerting Skole

• skal skolen og forældrene i samarbejde tage ansvar for både det enkelte barns såvel som klassens faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.
• skal eleven inddrages i samarbejdet mellem skole og hjem, således elevens perspektiv og ansvar indgår i samarbejdet.  
• opleves samarbejdet mellem skole og hjem af alle parter som anerkendende, åbent, engageret og respektfuldt.
• skal information til hjemmet sikre, at forældrene dels holdes orienteret om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling, dels holdes orienteret om såvel praktiske som indholdsmæssige dele af skolens, afdelingens og klassens dagligdag.

Skolens ansvar:

• At sikre at kommunikere tydeligt, tilstrækkeligt og rettidigt til forældrene i en hensigtsmæssig form.
• At sikre løbende information til forældrene på både skole- og klassebasis.
• At der svares hurtigt og konstruktivt på henvendelser fra forældrene – som hovedregel inden for 2 arbejdsdage.
• At sørge for i god tid at informere om datoer for møder, samtaler og arrangementer, hvis muligt.
• At der afholdes forældremøder i begyndelsen af skoleåret på alle årgange.
  • Forældremøder skal sikre, at forældrene kender de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter i klassen.
  • Forældremøder skal tilrettelægges, så der er mulighed for dialog med og mellem forældrene.
  • Forældremøder tilstræbes planlagt i samarbejde med klassens forældreråd (eller lignende).

• At der afholdes forældremøder i løbet af skoleåret, hvis der opstår situationer der kræver det.

• At sørge for afholdelse af én årlig skole-hjem-samtale, samt at der tilbydes en valgfri skole-hjem-samtale nummer 2. Derudover indkaldes til møder ad hoc, hvor dette er nødvendigt. Skole/hjem-samtalen skal tilrettelægges, så der er mulighed for dialog om barnets faglige udvikling og trivsel.
• At kontakte en elevs forældre, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige problemer, herunder fravær, med henblik på dialog om situationen for hurtigt at finde en fælles, tilfredsstillende løsning.
• At medvirke til, at der for hver klasse vælges forældreråd med henblik på sociale aktiviteter i klassen for at styrke trivslen i klassen.

Forældrenes ansvar:

• At bakke op om klassens trivsel ved planlægning og deltagelse i sociale aktiviteter, herunder bidrage til aktive forældreråd i alle skolens faser.
• At holde sig orienteret om såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns skolegang, og så vidt muligt deltage aktivt i arrangementer, møder og samtaler på skolen via skolens digitale platforme.
• At orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold, som har betydning for elevens skolegang.
• At kommunikere respektfuldt og konstruktivt om skolen ved henvendelser til skolen.
• Ved undren over eller eventuel utilfredshed med forhold omkring barnets skolegang at kontakte de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Findes der ikke en løsning på denne måde, kan forældrene henvende sig til afdelingslederen. Findes der heller ikke på denne måde en løsning, kan forældrene henvende sig til skolelederen.

Vedtaget i bestyrelsen den 17.6.2025

Princip for dannelse af klasser.

Formål:

På Hjerting Skole

• ser vi klassen som det væsentligste læringsmiljø for den enkelte elev, derfor skal vi sikre harmoniske klasser
• er det målet at danne klasser, hvori den enkelte elev har de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt.
• har vi stor tiltro til de ansattes fagprofessionelle kompetencer ved dannelse af klasser, de fagprofessionelle er derfor central i dannelse af klasser.  

Der kan være to årsager til at der dannes nye klasser.

• Den første årsag er åbenlys dannelse af klasser når børnene starter i 0.klasse.
• Den anden årsag kan forekomme, hvis elevtallet på en årgang ændrer sig væsentligt. Her kan det være nødvendigt at foretage en ny klassemæssig opdeling, for at sikre at ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt.

Uanset årsag ønsker vi ved dannelse af nye klasser at skabe størst mulig tryghed for den enkelte elev gennem gode processer.

Dannelse af børnehaveklasser:

Følgende elementer indgår i overvejelserne:

• Pædagogiske hensyn.

Særlige forhold omkring enkelte elever eller grupper af elever.

• Sociale relationer i børnehave og førskole.

Skolen inddrager børnehavernes iagttagelser vedr. det enkelte barn og de forskellige gruppedannelser.

• Ligelig kønsfordeling i klasserne

Forholdet mellem køn skal være næsten ens i alle klasser.

Dannelse af øvrige klasser:

Processen vil blive gennemført så hurtigt som muligt med stor åbenhed og god information.

Følgende elementer indgår med forskellig vægtning afhængig af elevernes alder:

• Pædagogiske hensyn
• Sociale relationer
• Elevernes fremtidsplaner (udskolingen)
• Fagligt standpunkt
• Lige store klasser
• Inddragelse af eleverne i processen
• Ligelig kønsfordeling i klasserne.

Skolens ansatte foretager en grundig vurdering, hvor sociale og adfærdsmæssige forhold indgår.

For at skabe tryghed omkring sammenlægningen af klasser, bestræber skolen sig på et højt informationsniveau præget af rettidige og klare meldinger til elever og forældre.

Vedtaget i bestyrelsen den 18.08.2025