Politikker og strategier

Antimobbestrategi

Alle børn og unge på Gredstedbro Skole har ret til at være en del af positive, faglige og sociale fællesskaber – ingen skal opleve mobning!

Vi stræber et miljø, som bygger på trivsel for både fællesskabet og det enkelte barn, og hvor den enkelte kan udvikle sig i trygge rammer.

Det er en klar forventning, at alle efterlever nærværende strategi på området. Det vil også sige, at alle parter, dvs. både elever, forældre, personale og ledelse, har ansvar for at gribe ind, hvis man får kendskab til mobning.

Definition af mobning

Mobning er handlinger, der holder en eller flere børn eller unge uden for fællesskabet, bevidst eller ubevidst.

Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor.

Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra. I skolen eller på uddannelsessteder kan mobning være den fællesskabsform, der skaber sammenhængskraft. Man er så sammen om at udstøde andre fra fællesskabet.

Mobning skylder generelt manglende tolerance i fællesskabet, og årsagen skal derfor ikke findes hos mobbeofrene, mobberen eller emnerne for mobning.

At forstå mobning handler derfor om mere end at udpege et offer og en mobber. Det handler om at få øje på gruppens mønstre – at se på børnenes indbyrdes samspil og positioner. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skole og fritid handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker mellem børn og unge.

Mobning handler altså ikke om svage børn, men om børn, som bliver gjort svage i et fællesskab. Heller ikke om onde børn, men om børn, eller unge, der får en negativ rolle i fællesskabet.

Tegn på mobning eller lign

Vi arbejder ud fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)’s 8 tegn, som hver især præsenterer nogle væsentlige karakteristika ved mobning eller mobbelignende situationer.

1 Når drilleri ikke længere er for sjov
2 Når konflikter ikke længere kan løses
3 Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
4 Når der er utryghed i fællesskabet
5 Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
6 Når der er mangel på empati
7 Når der er magtubalance i fællesskabet
8 Når der er ensomme børn i fællesskabet

De 8 tegn skal ses som indikationer på, at der muligvis foregår mobning eller lignende. Dette skal derfor undersøges, hvis man kan sige ja til et eller flere af disse punkter.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt noget er mobning eller lignende, skal det altid undersøges straks.

Digital mobning

Digital mobning kan se forskelligt ud. Det kan være, at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet, gjort grin med eller for tilsendt hadefulde kommentarer. Mobning er altid voldsomt for den, der bliver udsat. Men mobning på digitale platforme kan opleves endnu værre, fordi der er særlige vilkår ved teknologien, der kan eskalere mobningen og gøre den usynlig for de voksne.

Kendetegn ved digital mobning er fx:

• Tonen kan være hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand

• Mobningen kan foregå på alle tider af døgnet, man kan ikke søge tryghed, sikkerhed eller fred hjemme. Man får ikke en pause fordi man altid er på
   
• Dem der mobber kan være anonyme

• Beskeder om, eller fotos af, offeret kan hurtigt deles og kan cirkulere på nettet længe
   
• Mobningen kan være usynligt for de voksne fordi de ikke er tilstede på relevante fora In

Konstateres der digital mobning, eller mistanke om dette, har vi som skole de samme forpligtigelser som ved konstatering af ”almindelig” mobning.

Mobning er børnene og de unges problem - men altid de voksnes ansvar!

Sådan forebygger vi mobning:

På samtlige klassetrin arbejdes der målrettet med klassens trivsel og med udvikling af fællesskabet.

Eksempler på arbejdet er bl.a.:

• Tydelige forventninger fra skole til forældre, fx ift. hvordan man taler om andre børn, forældre, personale og skolen helt generelt, og hvordan forældre skal reagere ved mistanke af mobning af eget eller andre børn.

• Udviklingsplaner for klassens fællesskab udarbejdes årligt i Hjernen & Hjertet. Der tages afsæt i data om klassens trivsel, fx fra den nationale trivselsundersøgelse eller fra klassetrivsel.dk

• Klassens trivsel er punkt på forældremøderne med afsæt i udviklingsplanen.

• Udviklingsplaner for fællesskaber i SFO’en udarbejdes ligeledes årligt i Hjernen & Hjertet.

• Aktivt arbejde for at styrke forældrenetværk i klasserne (f.eks. via sociale arrangementer for hele klassen). Velfungerende forældrenetværk øger trygheden, så det bliver nemmere at kontakte hinanden i alle tænkelige situationer.

• Fælles trivselsdage for hele skolen

• Arbejde med MOT-konceptet i 7.-9. klasse, hvor vi igennem forskellige øvelser og samtaler arbejder målrettet for at skabe modige og robuste unge, der har mod til at leve, mod til at sige nej og mod til at vise omsorg. MOT er delvis individ- og delvis fællesskabsorienteret. Igennem årene føres klasserne gennem forskellige temaer, bl.a. valg, samhørighed, tryghed, sårbarhed og robusthed, værdier, sociale medier, drømme, forbilleder, motivation og hjernen.

Forebyggelse af digital mobning

I dag er teknologi og sociale medier en uadskillelig del af børns liv. I skolen har vi derfor en rolle i at undervise børnene i etisk og ansvarlig brug af digitale teknologier. Derfor tager vi proaktive skridt for at forebygge digital mobning.

Eksempler på arbejdet er bl.a.

• Undervisning i:
  • Brugen af sociale medier
  • Digitale adfærd og kommunikation
  • Digitale spor

• Dialog med børn og unge om deres oplevelser og de sociale
  spilleregler på nettet.
   
• Gode relationer i klasserne mindsker risikoen for digital mobning, og de almindelige trivselsfremmende aktiviteter er derfor essentielle for at beskytte også mod dette
   
• Specifikke temaforældremøder i samarbejde med SSP omhandlende børns digitale liv og hvordan man som forældre støtter op om dette.
   

Sådan griber vi det an i tilfælde af mobning:

Hvis der konstateres mobning, eller der er mistanke om mobning, skal der altid reageres prompte. Som udgangspunkt følges nedenstående 6 trin i arbejdet:

• Afdækning af klassen/gruppen jf. DCUM´s anbefalinger. Krav om inddragelse af forældresynspunkter samt individuelle udtalelser fra børnene
   
• Handleplaner i DCUM’s skabelon med afsæt i resultater fra afdækningen
   
• Orientering til alle involveredes forældre om handleplanens indhold

• Opmærksomhed på lovmæssig frist på 10 dage fra konstateret mobning til krav om færdig handleplan
   
• Evaluering / tilretning af udviklingsplan for klassens fællesskab i Hjernen & Hjertet

Ovenstående er gældende for såvel klassefællesskaber i skolen som andre fællesskaber i fritid.

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 9/10 2024

• Vi taler ordentligt – til, med og om hinanden 
• Vi passer godt på hinanden og hinandens ting
• Vi passer godt på skolen og skolens ting
• Vi ved, at de voksne tager ansvar og viser retning

Vi tolererer ikke mobning på Gredstedbro, og der gribes ind øjeblikkeligt med udgangspunkt i vores antimobbestrategi, hvis mobning konstateres. 

Skolen er en mobilfri skole, og brug af mobiltelefoner og andre digitale enheder er ikke tilladt i pauserne eller i SFO. I undervisningen er brug kun tilladt, hvis det pædagogiske personale har givet specifik tilladelse hertil. Elevernes mobiltelefoner, smartwaches mv. skal lægges i et skab ved skoledagens start og opbevares der indtil skoledagens afslutning. Der henvises i øvrigt til skolens skærmpolitik.

Ingen nikotinprodukter er tilladt i skoletiden, hverken for elever eller voksne. Dette gælder således både rygning, e-cigaretter, tyggetobak, snus mv. 

Alkohol og euforiserende stoffer er ikke tilladt.

Energidrikke er ikke tilladt.

Alle elever skal blive på skolens område i skoletiden. 

Vi tolerer ikke vold og trusler mod hverken børn eller voksne.

Elever skal rette sig efter de anvisninger, som lærere, pædagoger og andre voksne i skolen giver.

Hvis elever overtræder værdiregelsættet, ordensreglerne eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, skal der iværksættes foranstaltninger i henhold til skolens eget regelmatrix og/eller ”Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen nr. 1951 af 11/12 2020”. Se bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951

Hvis en elev forvolder skade på skolens ting, skal der altid være en konkret stillingtagen i hvert tilfælde. Hvis skaden sker enten som simpel eller grov uagtsomhed eller forsætligt, er eleven ansvarlig og kan afkræves erstatning. 

Ifm. udlevering af PC medfølger prisliste over reparationer.

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 15./1. 2025

På Gredstedbro Skole ønsker vi en mobilfri skole og en generel skærmpolitik, der omfatter brugen af alle digitale enheder, fx mobiltelefoner, smartwatches, tablets, smartboards, tv og computere i dagligdagen på skolen. 

Vi mener, det er vigtigt, at vi tager stilling til, hvordan vi og vores elever bruger skærmene på skolen, og at vi derved mindsker distraktionen fra skærme og får så hensigtsmæssig en balance mellem analog og digitalt baseret læring som muligt.

Vi ønsker at lære vores børn og unge, hvordan man udnytter de muligheder skærmen giver i et samfund, der er præget af digitalisering, og samtidig ønsker vi at skabe fokus på det, der sker i undervisningen og mellem eleverne i timerne og pauserne. Vi ved, at skærmene kan være et forstyrrende, men også vigtigt element i undervisningen og imellem de unge. Derfor ønsker vi også, at skærmpolitikken skal hjælpe ved at lave ens retningslinjer for brugen. Skolens politik skal være med til at styrke læringen, fællesskabet og samtidigt understøtte det at være ung i et digitalt samfund.

Vi har alle et fælles ansvar for at efterleve skolens skærmpolitik. Det gælder både elever, forældre og skolens ansatte.

Vi ønsker at lære eleverne at bruge udeområderne, kroppen og alle sanser i forbindelse med lærerige oplevelser og gode sociale erfaringer. Derfor skal mobiler, computere og andre digitale enheder fortrinsvis bruges sammen med øvrige læringsværktøjer som midler til at skabe god læring og et dannende fællesskab. Anvendelse af digitale enheder er således ikke et mål i sig selv, men kan være med til at understøtte det, der foregår i skolen. 

Indskolingen

Vi anbefaler, at børn i 0. - 3. klasse undlader at have mobiltelefon, smartwatches eller andre digitale enheder med i skole. 

Hvis mobiltelefon, smartwatch eller andre digitale enheder alligevel medbringes:

• Indsamles de hver morgen inden første lektion starter. De lægges i et skab i klassen og afleveres i slukket eller lydløs samt vibrationsløs tilstand. De udleveres først når skoledagen er slut.

Mellemtrinnet og udskolingen

• Mobiltelefon, smartwatch eller andre digitale enheder indsamles hver morgen inden første lektion starter. De lægges i et skab i klassen og afleveres i slukket eller lydløs samt vibrationsløs tilstand. De udleveres først når skoledagen er slut.
  • Ingen digitale enheder må benyttes i pauserne
• Digitale enheder kan inddrages i undervisningen som et pædagogisk redskab, hvis det pædagogiske personale ser en fordel med dette. 
  • Computere kan derfor ofte være undtaget fra indsamling efter vurdering fra det pædagogiske personale. De må udelukkende benyttes i undervisningen og ikke i pauser.

SFO

• Mobiltelefon, smartwatch eller andre digitale enheder skal altid være i tasken i lyd- og vibrationsløs tilstand. 
• Hvis man skal ringe til sine forældre, er det altid efter aftale med personalet i SFO’en.

Overtrædelser

Digitale enheder kan blive inddraget ved overtrædelse af skærmpolitikken. 

Skærme i undervisningen

Der skal kun benyttes skærme i undervisningen, når læreren vurderer, at det er en fordel for elevernes læring. Det skal altid overvejes, om computeren eller andre digitale enheder er det oplagte værktøj til den valgte opgave. Hvis analoge og digitale læringsformer vurderes som lige egnede, skal den analoge form vælges, så vi mindsker elevernes skærmbrug og øger variationen i læringsformer.

Computerne er kun et arbejdsværktøj, og den skal være pakket væk, når den ikke bruges i undervisningen!

Dispensation

Der kan være elever, der har behov for at have særlig adgang til digitale enheder. Disse elever laver lærerne en dispensation for. Fx ordblinde elever kan have behov for digitale hjælpemidler til læse- og skriveteknologi, og elever med sukkersyge kan på samme måde have andre behov for en dispensation.

Gode råd til eleverne

• Brug altid din mobiltelefon med omtanke.
• Tænk over dit sprog. Brug aldrig nedsættende eller hånligt sprog om andre. Det kan betegnes som mobning. 
• Send ikke trusler til andre - det kan være strafbart, og det er mobning. 
• Løs eventuelle problemer ansigt til ansigt – ikke via mobiltelefonen. 
• En person på et billede kan altid kræve billedet slettet. 
• Man må ikke tage eller dele billeder af personer uden samtykke. 

Gode råd til forældrene 

• Det er vigtigt, at man som forælder overvejer, hvornår og hvorfor barnet skal have en mobiltelefon mv. med i skole. 
• Som forældre er det sjældent, I har behov for at ringe til jeres børn i skoletiden. Vi mener også, at børnene har det bedst med, at dagens aftaler er på plads, inden de kommer i skole. I kan altid ringe til skolen, hvis I har brug for, at jeres barn får en besked. 
• Mobiltelefoner mv. kan virke mere nødvendige og vigtige end de behøver at være, når man snakker med sit barn, men en mobiltelefon er ikke nødvendig for at skabe venner, og den kan være en forhindring i forhold til nærvær i sociale sammenhænge. 
• Vær gode rollemodeller: Undgå at benytte mobiltelefon, når du afleverer og henter dit barn på skolen.
• HUSK: Skolen kontakter altid dig som forælder, hvis der er brug for det.

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 15./1. 2025

Værdier på Gredstedbro Skole

Skolens medarbejdere, elever og forældre er alle ansvarlige for, at skolen fungerer.

Alle, der er en del af skolen, skal gøre sit for at leve op til skolens værdier.

Udvikling

For at udvikle sig som menneske skal man være i et læringsmiljø hvor man trives, da trivsel er en forudsætning for opnå høj faglighed.

Gredstedbro Skole arbejder for, at det gode læringsmiljø hele tiden er til stede. Dette gøres blandt andet ved, at hvert barn inspireres og lærer at tage ejerskab for sine handlinger og beslutninger. Eleverne skal lære at handle med omtanke.

På Gredstedbro Skole skal hver elev udfordres på et niveau, som passer til den enkelte, så man kan udvikle sig fagligt og personligt.

Vi arbejder for, at hvert barn udvikler sig til et ansvarligt menneske, som har fokus på medmenneskelighed og på at gøre sit bedste.

Vi er nysgerrige, kreative og har en åben indstilling til at lære nye ting, så børnene bliver klædt på til deres videre færd i livet.

Fællesskab

For at alle kan lære, skal alle trives.

God trivsel opnås blandt andet igennem fællesskaber. Fællesskaberne i et lokalsamfund som vores inkluderer i høj grad fritidsaktiviteter og forældre. For at opnå de trygge fællesskaber i skolen skal fællesskaberne udenfor skolen også fungere.

I fællesskabet finder man den tryghed, som er så afgørende for et godt læringsmiljø. Derudover er fællesskab med til at udvikle børnene og lære dem sociale færdigheder, som skal bruges resten af livet.

På Gredstedbro Skole arbejdes der aktivt for at skabe et miljø, hvor der er plads til, at man kan være sig selv og stadig have en væsentlig plads i fællesskabet.

Fællesskab på Gredstedbro Skole handler om, at man har et fælles ansvar for, at alle har det godt. Dette opnår vi i samarbejdet mellem elever, forældre og personale, hvor der er fokus på respekt og omsorg for hinanden.

Skolen skal være et sted, hvor alle føler sig inkluderet og værdsat.

Gensidig respekt

Grundlaget for et positivt samspil mellem alle på skolen er gensidig respekt.

Respekt indebærer at anerkende hinandens forskelligheder og behandle hinanden med venlighed og hensyn.

Respekt handler også om at respektere hinandens grænser og skolens regler.

Vi sætter os i hinandens sted, hvor vi prøver på at lytte og forstå, så alle har det godt på Gredstedbro Skole og føler sig anerkendt som en del af fællesskabet.

Vedtaget af skolebestyrelsen d. 14/11 2024

Formål

Idræt er et fag på linje med alle andre fag i skolen. Det indeholder både fysiske og aktive elementer, men også teoretiske. Formålet med idrætsundervisningen er at fremme elevernes fysiske, sociale og mentale sundhed samt at udvikle deres motoriske færdigheder og forståelse for idrætsteori.

Badning

Badning efter idræt er en forventning. Særlige forhold, der kan gøre sig gældende for evt. fritagelse, afstemmes mellem idrætslærerne. Vi mener, at badning er vigtigt for at bidrage til en naturlighed omkring kroppen, kroppes forskelligheder og personlig hygiejne. Eleverne skal inddrages i sammen med lærerne at sikre, at badesituationen er rar, tryg og hyggelig – det kan fx være ved tiltag som musik eller fælles shampoo-/deokasse.

Glemt idrætstøj

Hvis en elev har glemt sit idrætstøj, skal eleven deltage alligevel i det omfang, det er muligt, dog under hensyntagen til sikkerhed og komfort. Skolen anbefaler, at eleverne har et ekstra sæt idrætstøj liggende på skolen for at undgå denne situation.

Ved skader

Ved skader skal forældrene skrive en note om skaden gennem fraværssystemet på den enkelte lektion, så læreren hurtigt kan danne sig et overblik, når timen starter. Hvis skaden betyder, at eleven ikke kan deltage aktivt i en længere periode, kan skolen bede om en lægeerklæring.

Når eleven ikke kan deltage aktivt, skal eleven følge lærerens anvisninger i forhold til at gå til hånde med kegleopsætning, boldpumpning etc. Idrætsundervisningen er også teoretisk, så man skal følge med i undervisningen, selvom man ikke er aktivt deltagende.

1. Formål

Skolens formål med denne politik er at fremme en respektfuld og åben kommunikation mellem skolens personale, forældre og elever. Kommunikationspolitikken er udarbejdet for at sikre en god og konstruktiv kommunikation mellem skole og hjem til gavn for eleverne og arbejdsmiljøet på skolen.  

Kommunikationspolitikken skal kendes af alle, både elever, forældre og skolens ansatte. Politikken skal være tilgængelig på skolens hjemmeside, således at der altid kan henvises til politikken i forbindelse med uhensigtsmæssig kommunikation.  Kommunikationspolitikken præsenteres altid på forældremødet ved opstart af førskole, ved indskrivning af nye elever samt ved ansættelse af nyt personale.

2. Følgende kommunikationsregler gælder:
   2.1 Det forventes, at alle, både forældre, lærere og elever, på skolen omtaler og taler til og med hinanden i en respektfuld tone.
   
   2.2 Aula er til korte beskeder af informativ art, dvs. ikke debatskabende. De korte informative beskeder kan f.eks. være tilmelding til arrangement, framelding samt anmodning om telefonisk kontakt eller møde.  Indeholder henvendelsen flere problematikker eller har et større omfang, så bed i stedet for om et telefonopkald eller et møde med læreren. Se uddybning i afsnit 3 ”Brug af Aula”
   
   2.3 Kommunikation mellem skole og hjem forventes at foregå i en ordentlig og sober tone således, at det er ”sagen”, der er til debat.
   
   2.4 Følgende regler gælder for både mundtlig og skriftlig kommunikation på og med skolen:

• Tag aldrig kontakt, når du er vred.
• Vis åbenhed og respekt.
• Hold en god og respektfuld tone.
• Vær saglig og konkret.
• Undgå personlige angreb.
• Hvis du undrer dig over noget i forhold til undervisningen, så henvend dig først til dit barns lærer. 
• Opslag af kritisk eller angribende karakter vil blive håndteret af ledelsen.
• Skolen har en svartid på 3 hverdage for skriftlige henvendelser.
• Det er ikke tilladt at lyd- eller videooptage de ansatte eller skolens elever uden samtykke. 
• Ledelsen har det overordnede ansvar for kommunikationen og at kommunikationspolitikken overholdes.
• Medarbejdere, forældre og elever skal medvirke aktivt til at opfylde kommunikationspolitikken. 
• Forhold, som ikke overholder denne politik, skal straks bringes til ophør, og opslag, der ikke lever op til ovenstående retningslinjer, skal slettes øjeblikkeligt.

3. Brug af Aula: Aula er en platform til først og fremmest at muliggøre kommunikation mellem forældre, medarbejdere og ledelse. Platformen anvendes primært til information eller anmodning om kontakt via telefonopkald eller møde.

3.1 Lærerne informerer hele klasser via beskeder, men uden mulighed for ”svar alle”.

3.2 Beskeder fra forældreråd eller invitationer til fx fødselsdage sendes til hele klasser via beskeder, men uden mulighed for ”Svar alle”.

3.3 Skolen informerer alle via opslagstavlen.

3.4 Undgå ”allekald” om fx forsvundne gummistøvler.

På Gredstedbro Skole ønsker vi at skabe en arbejdsplads, som personalet har lyst til at blive på i mange år. Stabile voksne er godt for elevernes læring og trivsel, og det er kultur- og identitetsskabende for skolen og lokalsamfundet som helhed.

For at sikre fastholdelse af medarbejderne er det afgørende at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsatte, støttede og motiverede.

Denne strategi fokuserer på fem hovedområder: Tillid og samarbejde, faglig og personlig udvikling, arbejdsmiljø og trivsel, fleksibilitet og balance samt anerkendelse og dialog.

Efter beskrivelsen af hvert hovedområde følger eksempler på handlinger fra henholdsvis forældre, ledelse og medarbejdere, der kan føre opfyldelse af temaets målsætning.

1. Tillid og samarbejde
Tillid mellem kolleger og ledelse er fundamentet for et godt arbejdsmiljø. Vi vil fremme en kultur, hvor aftaler overholdes, og hvor der er åben, respektfuld og ærlig kommunikation, og hvor man altid går til rette vedkommende. Teamsamarbejde skal styrkes ved at sikre kontinuitet i lærerteams over flere år, hvilket skaber stabilitet og sammenhæng i undervisningen. Medarbejderne skal inddrages i beslutninger, der vedrører dem, fx fagfordeling og teams. Derudover skal der være fokus på dialogsøgende forældresamarbejde, som understøtter en positiv relation og tillid mellem skole og hjem.

• Forældre: Deltage aktivt i skole-hjem-samarbejdet og kommunikere åbent og konstruktivt med lærerne.
• Ledelsen: Invitere til åben kommunikation og dialog, støtte teamsamarbejde og fremme en kultur af tillid.
• Medarbejderne: Overholde aftaler, kommunikere åbent med kolleger og forældre og indgå forpligtende i teamsamarbejde.

2. Faglig og personlig udvikling
Medarbejderne skal have mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi vil tilbyde videreuddannelse inden for relevante fagområder samt pædagogiske og psykologiske kurser. Kollegial sparring skal integreres som faste elementer i vores daglige praksis, så medarbejderne kan lære af hinanden og udvikle deres undervisning. Derudover skal der være mulighed for at eksperimentere med undervisningsmetoder inden for rammerne af skolens værdier.

• Forældre: Udvise forståelse for personalets behov for uddannelse og efterfølgende afprøvning af nye metoder.
• Ledelsen: Tilbyde relevante kurser og videreuddannelse, sikre rammerne for kollegial sparring og observation af undervisning.
• Medarbejderne: Deltage aktivt i videreuddannelse, kollegial sparring og afprøve nye undervisningsmetoder individuelt og i fællesskab. Observere hinandens undervisning.

3. Arbejdsmiljø og trivsel
Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for medarbejdernes trivsel. Vi vil støtte op om trivselsarrangementer, både store og små, som styrker sammenholdet og skaber en positiv atmosfære i dagligdagen. Mulighed for pauser i stillerum, hvor medarbejdere kan få ro og genoplade på lange arbejdsdage kan være værdifuldt for nogle. Sociale aktiviteter og fælles ture skal være en fast del af opstarten af nye skoleår, og der skal være fokus på samhørighed både i formelle og uformelle sammenhænge.

• Forældre: Støtte op om trivselsarrangementer
• Ledelsen: Prioritere tid til medarbejderne til planlægning af trivselsarrangementer, sikre stillerum og fremme sociale aktiviteter.
• Medarbejderne: Deltage i trivselsarrangementer, bruge stillerum til pauser og generelt engagere sig i sociale aktiviteter.

4. Fleksibilitet og balance
For at fastholde medarbejderne er det vigtigt at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi vil tilbyde fleksible arbejdstider og mulighed for at tilpasse arbejdet og ansættelsesgraden efter den enkelte medarbejders livsfase. Der skal være plads til arbejdsmæssige hensyn, og vi vil sikre, at der ikke er for mange korte mellemtimer, som kan skabe stress og fragmentere arbejdsdagen.

• Forældre: Udvise forståelse for lærernes behov for fleksibilitet og balance.
• Ledelsen: Tilbyde fleksible arbejdstider og tage hensyn til medarbejdernes livsfaser.
• Medarbejderne: Udnytte fleksible arbejdstider, og tage hensyn til kollegernes behov for balance, men samtidig undgå at det går ud over opgaveløsningen.

5. Anerkendelse og dialog
Anerkendelse af medarbejdernes indsats er essentiel for deres motivation. Vi vil sikre, at medarbejderne føler sig værdsatte gennem regelmæssig feedback og anerkendelse af deres arbejde. Der skal være en åben dialog mellem ledelse og medarbejdere, hvor gode råd går begge veje. Værdiafstemning skal være en kontinuerlig proces, så alle føler sig inkluderede og engagerede i skolens udvikling.

• Forældre: Give konstruktiv og positiv feedback til lærerne og deltage aktivt i dialogen om skolens udvikling.
• Ledelsen: Sikre regelmæssig feedback, fremme åben dialog, og arbejde med værdiafstemning.
• Medarbejderne: Give konstruktiv og positiv feedback til kolleger, deltage aktivt i dialogen og engagere sig i afstemning af værdier og børnesyn.

Strategien skal årligt behandles i skolens MED-udvalg og eventuelle ændringer skal godkendes af bestyrelsen.

Børn der går og cykler i skole
Gredstedbro Skole vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker
på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i
skolens regi.
Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter.
Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.

Skolen forventer at:

Børnenes cykler/knallerter er i lovlig stand
Børn lærer at færdes i trafikken ved at cykle eller gå i skole, hvis det er muligt, da det giver bedre trafikanter og mere tryghed for alle
Børn kan cykle til og fra skole fra ca. 2. klassetrin
Alle børn og voksne overholder skolepatruljens anvisninger
At forældre respekterer afmærkning på markerede områder beregnet til nødberedskab
Skolen sørger for at:

Børnene som en naturlig del af skolens ture i nærområdet enten går eller cykler til og fra aktiviteter sammen
Arrangere gå-prøve for de yngste elever
Arrangere cyklistprøve på mellemtrinnet
Der på flere af skolerne er Skolepatrulje om morgenen til at guide og hjælpe gående og cyklister (i samarbejde med færdselspolitiet)
Børn der bliver transporteret i bil eller bus
Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at
køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan
overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle
trafikanter ved skolen.

Skolen forventer at:

Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af/ hentes ved skolen (se lokale forhold)
Personalet parkere på anviste personale parkeringsområder
Skolen sørger for at:

I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn
Personalets befordring af elever
Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude.

Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige
ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil. 

I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.
Mange børn får dårlige transportvaner, som de tager med sig senere i livet Vil du vide  mere kan du læse her: https://www.sikkertrafik.dk/raad-og- viden/i-bil/autostole

Cykelhjelm og refleksveste
En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.

Skolen forventer at:

Skolevejen er øvet mange gange sammen med en forælder, før børnene kører på egen hånd
Børnenes cykler er lovlige og udstyret med lygter
Børnene benytter cykelhjelm på ture med skolen – har de ikke selv en hjelm kan de låne en på skolen
Knallertkørsel og parkering på skolens område foregår ifølge skiltning og aftale
Skolen sørger for at:

Undervise i trafiksikkerhed
Udlevere folder fra Rådet for Sikker Trafik
Der benyttes cykelhjelm og trafikvest på cykelture med skolen, elever kan låne hjelm, hvis de har glemt deres egen
Alle elever i 0.klasse får udleveret trafikvest
Sikker skolevej

Gredstedbro skole følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.

Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan
http://www.esbjergkommune.dk/borger/vej-ogtrafik/trafikplanl%C3%A6gning/trafiksikkerhedsplan.aspx

Oprettelse og placering af skolepatrulje skal godkendes af politiet.

Er uheldet ude er cykelhjelmen din bedste ven

På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder.
I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for
børnene. Både ens egne som andres.
På Gredstedbro Skole vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette.
Børnene lærer af forældrene – læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område.
Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder.

På Gredstedbro Skoe har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.
Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med
grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og trafiksikkerheden.

Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjergkommune der har fokus på
trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter. Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde med nærpolitiet.

På Gredstedbro Skoler deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej & Park samt Rådet for Sikker Trafik

Skolebestyrelsen reviderer trafikpolitikken hvert år i september

Færdselsundervisning på alle klassetrin

Efter 3. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet

Efter 6. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert i trafikken

Efter 9. klassetrin

Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken

Ulykkeshåndtering

Efter 3. klassetrin

Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område

Efter 6. klassetrin

Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

Efter 9. klassetrin

Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken

Færdselskontaktlærere

På Gredstedbro Skole er den/de klasseansvarlige lærere og pædagoger ansvarlige for færdselsundervisningen i klassen.

0. - 3. klasse

Emne

• Færdselsregler
• Egen sikkerhed

Handling

Gåprøven 0. - 1. klasse sikkertrafik.dk/skole

Materiale

• sikkertrafik.dk/skole
• Min trafikbog

4. - 6. klasse

Emne

Cyklistprøven afholdes i 5. - 6. klasse

Handling

Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet

Materiale

sikkertrafik.dk/skole

7. - 9. klasse

Emne

Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst

Handling

Førstehjælpskursus for 9. klasser

Materiale

Sydvestjysk Brandvæsen

• ”Kiss N go zone” på Gredstedbro hallens parkeringsplads.
• Parkeringsforbud ved skolen i tidsrummet 7:00-15:00
• Skolepatrulje ved stisystem til skolen
• Skolepatrulje ved overgang til bus
• Der er cykelparkering centralt ved skolen