- Forside
- Alle folkeskoler
- Fourfeldtskolen
- Skolebestyrelsen
- Referater fra bestyrelsesmøde
Skoleåret 25/26
Skolebestyrelsesmøde den 28. januar 2026 på Fourfeldtskolen
Mødetidspunkt: 18:30-20:30
Deltagere
Forældrerepræsentanter: Antje, Christian, Maria, Mike, Søren, Tine
Medarbejderrepræsentanter: Martin og Lene
Elevrepræsentanter: Formand med til første punkter
Ekstern repræsentant:
Ledelsesrepræsentanter: Jan og Mads
Fraværende: Mike
Gæst:
Referent: Jan Pimenta
Dagsorden
Valg af ordstyrer, v/ Skolelederen
Til beslutning
Formanden foreslås som ordstyrer.
Tine er ordstyrer
Godkendelse af dagsorden, v/ ordstyreren
Til beslutning
Form er lidt ændret, hvilket er godkendt.
Orienteringer fra elevrådet
Til orientering
- 9. årgang vil gerne inddrages i form og indhold i forhold til deres sidste skoledag. Både på skolen og efter (i Gryden).
- Hvad er status med ringetiderne? Dette berøres senere i dagsorden.
- Det har været fedt med skolevalg – ungdomspolitikere var forbi skolen til debat den 27., og den 29. er der skolevalg.
Sidste skoledag for 9. årgang
Opsamling på tilbagemeldingen fra Skolechefen ift. den fælles kommunale sidste skoledag for 9. årgang.
Der har været et stort flertal fra skolerne til den valgte model, som blev bekendtgjort tidligere på året. Der er nedsat en kommunal styregruppe, som arbejder videre med dagen. Alle skoler er indbudt til at deltage. Fourfeldtskolen har sendt to elever fra 9. årgang.
De unge forlod mødet med en fornemmelse af ikke at være blevet hørt. Der er store frustrationer blandt eleverne, og alternativer er ved at blive bygget op i privat regi.
Ændring af sender-funktionen i SFO
På baggrund af henvendelser til skolebestyrelsen om ændringen af praksissen for sender-funktionen i SFO stilles punktet til orientering og dialog.
Dels om praksis for sender-funktionen og dels om kommunikation omkring praksisændringer.
Der har været nogle henvender omkring den nye praksis i SFO’en; både direkte til skolen og til flere af de forældrevalgte i bestyrelsen.
Tidligere har der været en såkaldt ”blæksprutte”, som hvert kvarter har runderet i de 2 SFO-afdelinger. Dette er nu justeret til en gang i timen. Ændringen er sket for at have flere frie voksne til børnenes aktiviteter.
Forældrene har haft en oplevelse af, at ændringen kom med meget kort varsel.
Bestyrelsen ville meget gerne have været informeret forud, således kunne den også bedre tale ind i eventuelle henvendelser fra andre forældre.
Vurderingen lyder at der kunne have været informeret bedre, og have haft længere tid til at omstille sig. Helt grundlæggende en mere transparant og rettidig kommunikation.
Bestyrelsen anbefaler en opfølgning fra skolen, hvor grundlaget for ændringen præciseres.
Senere mødetider for udskolingen
Til orientering og dialog
Medio januar gennemføres undersøgelse om de senere mødetider. Materialet præsenteres for skolebestyrelsen på dette møde.
Skolebestyrelsen træffer beslutning om senere mødetider på næstkommende bestyrelsesmøde.
Indledende perspektiver på det rundsendte materialer.
Fortsat udarbejdelse af princip for lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lign.
Til beslutning
Punktet er en videreførelse af arbejdet fra seneste bestyrelsesmøde.
Færdigt princip præsenteret. Småting justeres og princippet kan endeligt godkendes på næste møde.
Eventuelt og meddelelser
- Skoleindskrivningen til kommende 0.årgang er slut. En meget høj procentdel, som er naturligt tilhørende Fourfeldtskolens distrikt, er indskrevet. Derudover er skolen også tilvalgt af eksterne elever.
- Renoveringen skrider planmæssigt frem. Eleverne i 0. og 1. klasse flyttes i uge 7. Pav. 2 renoveres fra uge 8.
- Køleskabene flyttes ikke med i pav. 1. Dels af brandsikkerhedshensyn, og dels af sundhedsmæssige. Eleverne opfordres til i stedet at bruge køletasker eller lignende.
- Flere elever fra udskolingen er onsdag og torsdag til DM i fagene i Aarhus
- Der er pt. Et stillingsopslag oppe; barselsvikariat til klubben
- Er der mulighed for at etablere en form for lektiehjælp? Tages op på et senere bestyrelsesmøde
- Terminsprøver på 8. og 9. årgang gennemført
Skolebestyrelsesmøde den 10. december 2025 på Fourfeldtskolen
Mødetidspunkt: 17:30-20:30
Deltagere
Forældrerepræsentanter: Antje, Maria, Mike, Søren, Tine
Medarbejderrepræsentanter: Martin
Elevrepræsentanter: Formand med til første punkter
Ekstern repræsentant:
Ledelsesrepræsentanter: Jan, Kirsten, Bjørn og Mads
Fraværende: afbud fra Christian, Lene og Alina
Referent: Jan Pimenta
Dagsorden
Valg af ordstyrer, v/ Skolelederen
Til beslutning
Formanden foreslås som ordstyrer.
Godkendelse af dagsorden, v/ ordstyreren
Til beslutning
Orienteringer fra…
- Elevrådet
- Personale
- Skoleledelsen
Til orientering
Der er god energi i klasserummene. Der bliver julet igennem på alle fronter.
Lærerne venter spændt på at se hvor mange elever der kommer de sidste dage op til jul, da flere har givet udtryk for, at de har andre planer.
SFO’en har ca. 40 tilmeldinger op til jul.
Elevrådet har stået for æbleskiveuddeling; modellen med uddeling ved madkundskab har fungeret rigtigt godt.
Organisationen Danske Skoleelever kommer på skolen i uge 8.
Rygning; fokus på puffbar på skolens område, som nogle elever synes at være nysgerrige på. Skolen er i tæt kontakt med forældrene til de pågældende elever.
DM i fagene; både individuelle og grupper er videre til finalerne i Aarhus, som finder sted den 28. og 29. januar i DOKK1.
Det er ved at være tid til at lægge det nye budget. Den nye tildelingsmodel forventes godkendt i december, hvorefter skolen formentlig vil modtage nogle tal i begyndelsen af 2026. Årets budget ser ud til at stemme perfekt, og går dermed i 0.
Renoveringen forløber planmæssigt. Pav. 1 er færdig inden vinterferien, hvorefter arbejdet flyttes til pav. 2. Dette betyder at eleverne på 0. og 1. klasse flytter klasselokaler efter vinterferien.
9. årgangs sidste skoledag
Skolechefen ønsker skolebestyrelsens holdning til fælles sidste skoledag for 9. årgang.
Der er bilag til punktet:
- Bilag 1 – Sidste skoledag skolebestyrelser
- Bilag 2 – Præsentation af undersøgelsesresultater
Bestyrelsen støtter arrangementet på Tobakken – dog under forudsætning af at det prioriteres økonomisk; det skal gøres attraktivt for de unge, da der synes være en stærk tiltrækning mod den historiske begivenhed, som i flere år har fundet sted i Gryden. Altså scenarie 2.
Vigtigt at elevernes input imødekommes; den mad de ønsker, til den pris de er villige til at betale, og nogle kunstnere, som man bare MÅ høre.
En opfordring til forvaltningen: hav en evaluering gennemført kort efter sidste skoledag. Lav en plan for kommende sidste skoledag allerede i juni, således det er dette er er udgangspunktet for forældresnakkede på forældremøder i august/september på 9. årgang, da der er erfaring med, at denne begivenhed planlægges tidligt.
Orientering om dialogmøde i udskolingen v/ Jan, Antje og Tine
Der har været afholdt dialogmøde for 6.-9. årgangs elever og forældre om senere mødetider.
Knap 30 forældre og elever op. Alle blev inviteret ind i en åben dialog ved fordele/ulemper ved tiltaget. De fremmødte havde forskelligartede perspektiver, som tages med i den videre proces.
Slides, inklusive kildeliste, er efter dialogmødet sendt til alle inviterede.
Der evalueres medio januar, således et nyt datagrundlag kan medtages ved infomødet for kommende 7. klasse i uge 6.
Udover data fra de nuværende udskolingselever, deres forældre og medarbejderne, finder bestyrelsen det interessant, om der kan hentes data fra nuværende 6. årgang (forældre og elever)? Ledelsen arbejder videre med dette, således det bredes mulige datasæt kan præsenteres for bestyrelsen i januar.
Alt i alt var dialogmødet en god oplevelse, som bør overvejes gentaget ved andre kommende relevante lejligheder.
Forsat udarbejdelse af princip for lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lign.
Punktet er en videreførelse af arbejdet fra seneste bestyrelsesmøde
Udskydes til bestyrelsesmødet i januar.
Dialog om skolens løfteevne
I forlængelse af orienteringspunktet om skolens resultater og løfteevne med baggrund i sommerens prøveresultater på seneste bestyrelsesmøde dette punkt.
Drøftelse af opmærksomhedspunkter, tiltag og viderearbejde med området.
God dialog vedrørende emnet; bl.a. omkring muligheder for kompetenceløft, den røde tråd gennem hele skoleforløbet på Fourfeldtskolen, forældres forholden sig til skolens resultater (bl.a. i forbindelse med valg af skole i 7. klasse).
Ledelsen arbejder videre med inputtene, og præsentere arbejdet hermed på et senere bestyrelsesmøde.
Skolebestyrelsesmøde den 4. november 2025 på Fourfeldtskolen
Mødetidspunkt: 18:30-20:30
Deltagere
Forældrerepræsentanter: Antje, Christian, Maria, Søren, Tine
Medarbejderrepræsentanter: Martin og Lene
Elevrepræsentanter: Formand med til første punkter
Ekstern repræsentant:
Ledelsesrepræsentanter: Jan og Mads
Fraværende: Mike
Gæst:
Referent: Jan Pimenta
Dagsorden
Valg af ordstyrer, v/ Skolelederen
Til beslutning
Formanden foreslås som ordstyrer.
Godkendelse af dagsorden, v/ ordstyreren
Til beslutning
Orienteringer fra…
- Elevrådet
- Personale
- Skoleledelsen
Til orientering
Elevrådsformanden har lavet en rundspørge blandt en større del af udskolingseleverne vedr. de senere mødetider. Dette har Alina uddrevet et mindre datasæt omkring, som blev udleveret til Mads og Jan. En del oplever at det påvirker deres fritidsinteresser og fritidsjob.
I den forbindelse er der inviteret til dialogmøde den 19. november, hvor alle interesserede forældre og elever på 6.-9. årgang er inviteret. Ydermere sendes spørgeskemaer til evaluering medio januar; et til elever, et til forældre og et til medarbejdere.
Hvad er status på boden? Der undersøges hvad eleverne er interesseret i, hvilket Alina kan tage med tilbage til elevrådet. Herefter arbejder Mads og Søren videre med.
Eleverne vil gerne have en anden udbyder til at varetage fotograferingen. Dette skal i udbud efter gældende regler.
Der er fuld gang i skole-/hjemsamtalerne på hele skolen.
Eleverne skal vendes til håndtering af vådt tøj, som er en tilbagevendende udfordring i takt med at vejret bliver mere regnfuldt.
Lærerne er ved at lære at arbejde med et nyt evalueringsredskab; meddelelsesbogen, som bl.a. bruges i skole-/hjemsamarbejdet. Denne indeholder diverse relevante tests, samt status på matematik, dansk og alsidig udvikling.
I SFO’en er der godt gang i julegaveproduktionen – i første omgang på 0. og 1. årgang. Dette er der fokus på i november, mens december bliver en måned i hyggens tegn.
19. november holder skolen ”kom og se din skole” kl. 16.45.
En medarbejder går på barsel ultimo november. Ledelsen er ved at arbejde på en løsning, som meldes ud i indeværende uge. Påvirkningen vil primært mærkes i 9a og 9c.
Ny klub på Fourfeldtskolen er nu endeligt godkendt. Der er nedsat i børneudvalg, som kommer med input til udformningen. Gruppen tager sammen med Bjørn og Mads på inspirationstur til Viborg mandag den 10. november, hvor der forhåbentligt kan tages erfaringer med hjem i forhold til plusser og minusser i tilblivelsesprocessen. Bestyrelsen stiller forslag om at inddrage nogle af de børn, som ikke bruger klubben; hvad kunne de tænke sig i en ny klub, som kunne få dem til at bruge tilbuddet i højere grad?
Sidste skoledag for 9. årgang skal snarest behandles i alle bestyrelser, da man fra forvaltningen ønsker en bedre proces i år. Bestyrelsen anbefaler at eleverne hurtigst muligt inddrages.
Orientering om resultaterne af sommerens afgangsprøver og skolens løfteevne på baggrund af resultaterne
Skoleledelsen orienterer om resultaterne af sommerens afgangsprøver.
Gennemgang af de seneste 3 skoleårs karakterer for de bundne prøver (dansk, matematik, engelsk og den fælles prøve i naturfag), hvor det for alle årene er har været gældende, at årgangene enten har placeret sig under det forventede niveau, eller på niveau. Målet er at skolen som minimum placerer sig på niveau i alle de bundne prøver.
Punktet tages med videre til en dybere dialog vedr. fremtidige handlinger, som måske kan bidrage til bedre resultater.
Skiftet fra mellemtrin til udskoling
Punktet er videreført fra eventuelt på sidste skolebestyrelsesmøde.
Hvordan kan vi være med til at styrke det positive narrativ i overgangen? Hvordan arbejder vi med overgangen og hvordan opleves denne?
Det kan være gavnligt for lærerne i udskolingen at have haft timer på mellemtrinnet inden eleverne flytter i udskolingen. Det samme den anden vej; lader lærere følge elever med op i udskolingen. Dette kunne give en bedre/bredere indsigt på tværs af faserne, som ville kunne komme både eleverne og lærerne til gavn.
Skal princippet fra klassedannelse revideres? Vil det fastholde flere elever på Fourfeldtskolen, hvis der ikke er udsigt til udbrud i 7. klasse?
Forslag om at lave aktiviteter på tværs af skolerne i 6. klasse; basketturnering og andre sociale arrangementer.
Skolen tager fat i Ådalskolen med henblik på at etablere et snarligt samarbejde ind i overgangen.
Rystesammenarrangementet bør prioriteres højere i 7. klasse. Der kan eventuelt hentes inspiration fra VITA.
Inddrage elevernes perspektiver på infomødet på 6. årgang.
Ledelsen arbejder videre med punktet, og punktet sættes på dagsordenen igen ved en senere lejlighed.
Udarbejdelse af princip for lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lign.
Bestyrelsen begynder arbejdet med udarbejdelse af princip for lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lign.
Der er bilag til punktet:
- Bilag 1 – Inspirationsmateriale fra Skole og Forældre
- Bilag 2 – Eksempelsamling på principper fra Skole og Forældre
Rigtig mange elever på 4. årgang har vanskeligt ved at overnatte ude. De seneste år er op til halvdelen hentet hjem inden sengetid. Der er meget dannelse i at kunne sove med hinanden. Esbjerg kommune har mange steder, hvor man gratis kan overnatte. Derudover kan skolens faciliteter bruges. Skal forældrerådene inddrages i et større omfang ved f.eks. overnatning på 4. årgang.
6. årgang fortsætter uændret
7. årgang fortsætter uændret
8. eller 9. rettes til udelukkende at gælde for 9. årgang, og forbliver 3 overnatninger.
Den endelige udarbejdelse af princippet forsættes på næste bestyrelsesmøde.
Skolebestyrelsesmøde den 29. september 2025 på Fourfeldtskolen
Mødetidspunkt: 18:30-20:30
Deltagere
Forældrerepræsentanter: Antje, Christian, Maria, Mike, Søren, Tine
Medarbejderrepræsentanter: Martin og Lene
Elevrepræsentanter: Alina, 9a – formand med til første punkter
Ekstern repræsentant: -
Ledelsesrepræsentanter: Jan og Mads
Referent: Jan Pimenta
Dagsorden
|
1 |
|
Valg af ordstyrer, v/skolelederen Til beslutning
Formanden foreslås som ordstyrer.
|
|
|
|
Tine forslås. Besluttet.
|
|
2 |
18:35- 18.40 |
Godkendelse af dagsorden, v/ordstyreren Til beslutning
|
|
|
|
Godkendt.
|
|
3 |
18.40-18.55 |
Orienteringer fra…
Til orientering
|
|
|
|
Elevråd: Vedr. fotografering. Eleverne synes det er for dyrt. Elevrådet forslår at William (pædagog på skolen) kan stå for det. Det ville måske kræve en mindre investering fra skolens side. Mads Taler med William desangående. Torsdag var dele af elevrådet på trivselstopmøde på Tobakken. Fourfeldtskolen havde primært fokus på skoledage, som slutter kl. 15.10, som konklifter med fritidsjob og fritidsinteresser. Eleverne føler sig trætte sidst på skoledagen. Der er intet overskud. Derudover talte de også om de kortere pauser (10 minutter i udskolingen og 20 minutter for resten af skolen). Begge emner tages med videre ud i klasserne, samt er på dagsordenen på næste elevrådsmøde efter efterårsferien. Elevrådet har bagt og solgt kage i forbindelse med Åbent hus i forbindelse med naturfagsugen. Det kunne imidlertid godt mærkes, at pav. 1 var lukket, hvorfor der var meget travlt foran hjemkundskab. Salget indbragte kr. 3.800,- Formand og næstformand har aftalt, at formand deltager i selve bestyrelsesmøderne, mens næstformanden tager møderne i kommunalt regi.
Personale: 6. årgang er netop hjemvendt fra et par uger i Rendbjerg. Det har været et par gode uger. Uge 39 har været en udmærket uge. Dog bliver der frem mod torsdag meget fokus på produkterne, mens processen træder mere i baggrunden. Sidstnævnte er svært at vise ved Åbent hus, hvor der også ligger megen læring. Indspark fra forældrene; processen er interessant. Det er også skønt at kunne deltage i aktiviteterne på selve dagen. Produktet er måske mindre vigtigt. Dog skal det fortsat haves in mente, at mange elever med slothed viser deres arbejde frem. Ide: dokumenterer processen (f.eks. med billeder fra ugen), som kan gøre det ud for selve produktet på dagen (læs: ved Åbent hus). Betragtning fra forældre; måske ugen ad åre har ændret form?!? Tidligere opleves der at være en tydeligere rød tråd. Ydermere var der flere aktiviteter; fremvisning i hallen, dans i skolegården, skattejagt mm.
Skoleledelsen: Renoveringen følger fortsat planen. Asbesten er håndteret i pav. 1. desuden bliver der skimmelsaneret. Disse tiltag betyder, at lokalerne er helt tømt for elever og medarbejdere i kommende uger. D.d. har der været et lille event på skolens bibliotek. I alt 1200 nye bøger er blevet præsenteret. I første omgang har 6. årgang været forbi for at låne disse med hjem. Der er fortsat fokus på elevinddragelse – bl.a. i forhold til etableringen af den nye klub. Den del, elevinddragelsen, er også et fokus blandt hele personalegruppen, som samles omkring dette på næstkommende personalemøde.
|
|
4 |
18.55-19.15 |
Årshjul og rækkefølge for arbejde med principper
Udarbejdelse af årshjul for skolebestyrelsens arbejde samt fastsættelse af rækkefølgen for revideringen af principper i skolebestyrelsen.
Der er bilag til punktet:
|
|
|
|
Udkast præsenteret og godkendt. Årshjulet (bilag 1) er dynamisk, og ændringer kan dermed ske efter behov. Udkast til rækkefølge for behandling af principper godkendt uden anmærkninger.
|
|
5 |
19:15-19:25 |
Orientering om kommende Skoleudviklingssamtale
Gældende fra indeværende skoleår gennemføres der en årlig skoleudviklingssamtale. Skoleudviklingssamtalen finder sted i udgangen af marts.
Dette punkt er til orientering, da de endelige rammer for samtalen ikke er fastlagt endnu.
|
|
|
|
Er nyt for Esbjerg kommune. STUK er nedlagt og skoleudviklingssamtalen er tænkt som det nye tilsyn med skolens virksomhed. Skoleudviklingssamtalens form og indhold er under politik behandling, hvorfor gennemgangen er foreløbig.
Hvad er det for en størrelse?
Hvad er rammen for samtalen?
Hvem deltager i skoleudviklingssamtalen?
For Fourfeldtskolen bliver årets skoleudviklingssamtale d. 23. marts 11.00-13.30.
|
|
6 |
|
Pauserne i dette skoleår
Punktet er videreført fra eventuelt på sidste skolebestyrelsesmøde.
Drøftelse af elevernes pauser, placeringen og længden af disse. Hvilke erfaringer gør vi os og hvordan skaber vi de bedste rammer for eleverne?
|
|
|
|
Ønske om en ny vurdering af skolens ringetider – specifikt pausetiderne og tid til at spise madpakker.
Drøftelse om pausernes længde, behov for individuelle tilpasninger og dialog om ensartet og gennemsigtig information om pauserne.
Fokus på tilpasninger i den nuværende model, samt fokus på pauserne og tiden til at spise madpakker i fremtidige ringetidssæt.
|
|
7 |
|
Skiftet fra mellemtrin til udskoling
Punktet er videreført fra eventuelt på sidste skolebestyrelsesmøde.
Hvordan kan vi være med til at styrke det positive narrativ i overgangen? Hvordan arbejder vi med overgangen og hvordan opleves denne?
|
|
|
|
Udsættes til et kommende møde.
|
|
8 |
|
|
|
|
|
Er der en skærmpolitik i klubregi? Henvendelsen er sendt videre til leder for fritidsdelen, som kigger ind i dette sammen med fritidspersonalet.
Skolemad; hvor er vi? Skal der laves en interesseundersøgelse blandt skolens forældre? Hvad har bestyrelsen mandat til at undersøge? Skal skolemad i udbud? Mads og Søren undersøger nærmere, og bringer viden med tilbage i bestyrelsen.
|
Skolebestyrelsesmøde den 3. september 2025 på Fourfeldtskolen
Mødetidspunkt: 18:30-20:30
Deltagere
Forældrerepræsentanter: Antje, Christian, Maria, Mike, Søren, Tine
Medarbejderrepræsentanter: Martin og Lene
Elevrepræsentanter: Ella, elevrådsnæstformand (deltager til de første punkter)
Ekstern repræsentant:
Ledelsesrepræsentanter: Jan og Mads
Fraværende:
Gæst:
Referent: Jan Pimenta
Dagsorden
|
1 |
|
Valg af ordstyrer, v/ Skolelederen Til beslutning
Formanden foreslås som ordstyrer.
|
|
|
|
Tine vælges som ordstyrer. |
|
2 |
18:35- 18.40 |
Godkendelse af dagsorden, v/ ordstyreren Til beslutning
|
|
|
|
Godkendt |
|
3 |
18.40-18.55 |
Orienteringer fra…
Til orientering
|
|
|
|
Elevrådet vil gerne arrangere arrangementer til hele skolen; bl.a. en fælles biografoplevelse i hallen. Måske med salg af popcorn, således elevrådet kan tjene lidt penge til gavn for skolens elever. Der ønskes yderligere en vandautomat i forbindelse med pav. 5. Vedr. TRIM-dagen; det er lidt kedeligt i sin nuværende form. Elevrådet fremsætter ønsker om f.eks. musik på løbeturen, juice e.lign og deltagelse fra flere lærere.
Fremadrettet mødes Mads med formand og næstformand fra begge elevråd umiddelbart efter deres møder.
SFO’en har afholdt et børnemøde, hvor elevernes input tages med videre til fremtidig planlægning af aktiviteter. Der opleves markante forbedringer i forhold til støj i pav. 3, som er den nyeste renoverede bygning. Dette til gavn for både børn og voksne.
Det er været en god begyndelse på skoleåret. Alle klasser er på plads i deres nye lokaler. 9. årgang er på lejrskole i denne måned (København). I uge 39 og 40 tager 6. årgang til Rendbjerg. 4. årgang har fået helt nye PC’ere.
Elevtallet er faldet til 710 fra 729 fra før sommerferien – primært grundet en lille 0. årgang. Der er fortsat 31 klasser. En enkelt lærer opsagde sin stilling kort før ferien. Kort efter ferien er der fastansat en ny lærer.
|
|
4 |
18.55-19.10 |
Formaliter omkring valg til skolebestyrelse samt konstituering
Opdatering omkring valgperiode for skolebestyrelse. Ved konstituering af skolebestyrelsen ved indgangen til sidste årgang blev det vedtaget at; ”I første omgang besluttes det, at formandskabet blot er for et år af gangen.”. Derfor skal der vælges formand og næstformand for kommende skoleår.
|
|
|
|
Der er valg til skolebestyrelsen i foråret 2026, således, at en ny bestyrelse kan konstitueres pr. 1. august 2026, og dermed følger kadencen hvormed der er kommunalvalg.
Jf. aftaler fra tidligere bestyrelsesmøde, skal der igen vælges formand og næstformand. Både Tine (formand) og Mike (næstformand) stiller sig til rådighed, og genvælges dermed. |
|
5 |
19:10-19:20 |
Fastsættelse af mødedatoer for kommende skoleår og mødetidspunkter
Fælles fastsættelse af mødedatoer og -tidspunkter for skolebestyrelsesmøder.
Der er bilag til punktet:
|
|
|
|
Møderække er godkendt. Dog med en enkelt justering, da en dato ved en fejl er placeret på en helligdag. Tidsrummet for møderne i skolebestyrelsen bliver i udgangspunktet 18.30-20.30. |
|
6 |
|
Etablering af årshjul for skolebestyrelse
Gennemgang af, hvilke principper skolen skal have. Prioritering af rækkefølge af behandling af disse i kommende skoleår.
Derudover fastlæggelse af årsbestemte punkter til årshjulet.
|
|
|
|
Skoleledelsen udarbejder et årshjul, som præsenteres ved næstkommende bestyrelsesmøde, med henblik på godkendelse. |
|
7 |
|
Høringssvar vedr. sektorplan
Børn & Skoleudvalget besluttede den 3. juni 2025 at sende forslag til ny Sektorplan for skoleområdet 2025-2029 i høring.
Høringen løber fra den 4. juni til og med den 22. august 2025.
Høringsparterne er bestyrelser, MED-systemet, de faglige organisationer, Fælleselevrådet og Ungebyrådet.
Der er bilag til punktet:
|
|
|
|
Bestyrelsen har ingen kommentarer. |
|
8 |
|
Høringssvar vedr. ny visitationsprocedure
Ny visitationsprocedure til specialpædagogiske tilbud i dagtilbud og skole
Der er udarbejdet forslag til en samlet visitationsprocedure til specialpædagogiske tilbud i dagtilbud og skole, som skal danne rammen om systematisk tilgang til specialpædagogiske indsatser for både almen- og det specialpædagogiske område, samt sikre gennemsigtighed for forløb for enkelte børn.
Grundlaget for visitationsgrundlaget har været, at den skal
Ligeledes er der udarbejdet forslag til nye målgruppebeskrivelser.
Både målgruppebeskrivelser og visitationsprocedurer er omfattet af høringen og vedlagt som bilag.
Forslagene er sendt til høring hos Udsatterådet, Handicaprådet, dagtilbudsbestyrelser, skolebestyrelser, MED-udvalg i dagtilbud og skoler, BUPL og ELF.
Der er bilag til punktet:
|
|
|
|
Bestyrelsen bemærker at antallet af visitationsmuligheder er væsentlig begrænset i forhold til tidligere. |
|
9 |
|
Orientering om ombygningen på skolen
Skoleledelsen orienterer om status på ombygningen og fremtidig plan for arbejdet.
|
|
|
|
Planen for renoveringen holder fortsat. Pav. 3 netop færdigmeldt og taget i brug. Pav. 1 er under renovering frem til uge 6 2026. Status sendes til skolens forældre op til efterårsferien. |
|
10 |
|
Invitation til eksterne deltagere i skolebestyrelsen
Opsamling på samtalen på sidste skolebestyrelsesmøde ang. Eksterne deltagere i skolebestyrelsen.
|
|
|
|
Der er delvist interesse i at få en fast ekstern tilknyttet, som kan deltage ad hoc når dette er relevant i forhold til dagsorden. Et alternativ kunne være at inddrage specifikke gæster, som kan være med til at kvalificere beslutninger. Eksempelvis præsten i forbindelse med forberedelse til konfirmation. Modellen ”efter behov” besluttes. |
|
11 |
|
|
|
|
|
|
Punkter til næste møde
Skoleåret 24/25
Mødetidspunkt: 18:00-20:30
Deltagere
Forældrerepræsentanter: Antje, Christian, Maria, Mike, Søren, Tine
Medarbejderrepræsentanter: Kim og Lene
Elevrepræsentanter: Formand med til første punkter
Ekstern repræsentant:
Ledelsesrepræsentanter: Bjørn, Jan, Kirsten og Mads
Fraværende: afbud fra elevrådsformand, Kristina
Gæst: ingen
Referent: Jan Pimenta
Dagsorden
|
1 |
|
Valg af ordstyrer, v/ Skolelederen Til beslutning
Formanden foreslås som ordstyrer.
|
|
|
|
Godkendt |
|
2 |
18:05-18:10 |
Godkendelse af dagsorden, v/ ordstyreren Til beslutning
|
|
|
|
Godkendt. Et enkelt punkt er kommet ind siden rundsendelse af dagsorden. |
|
3 |
|
Præsentation af ny skoleleder og præsentationsrunde i bestyrelsen, v/ Skoleleden og bestyrelsen Til orientering
|
|
|
|
Kort præsentation af alle forældrevalgte. Præsentation af ny skoleleder; Mads Søgaard Strandby. |
|
4 |
18:25-18:45 |
Orienteringer fra…
Til orientering
|
|
|
|
4. årgang har eksperimenteret med en ny form for skole-/hjemsamtale. Torsdag den 10. april er der skolefest for mellemtrin. 6. årgang har i forbindelse med kulturugen i uge 13 arbejdet med teater. Dette er der fortsat gang i. Fokus på sommerens prøver for 8. og 9. årgang. Udtræksfag offentliggøres fredag den 25. april for både elever og personale. Skolen har været udtrukket til PISA-undersøgelse. 35 elever fra årgang 2009 var tilfældigt udvalgt til 3 forskellige undersøgelser.
|
|
5 |
18:45-19:15 |
Skolebod og skolemad, v/skoleledelsen Til beslutning
Punktet er delvis videreførelse fra tidligere skolebestyrelsesmøder. Som del af finansloven for 2025 er der afsat pulje til forsøgsordning med skolemad. Det er nu muligt for skolerne at søge ind i puljen. Ønsker Fourfeldtskolen af ansøge om deltagelse i forsøgsordningen eller ønsker der andre muligheder i forhold til skolebod på skolen. Der er bilag til punktet.
|
|
|
|
Prøveperiode fra 1. august 2025 til 2028. Fourfeldtskolen kan på lige fod med alle andre skoler søge midler. Skoler bliver herefter udtrukket. Der kan maksimalt tildeles midler til en fase på en skole, mens resten til fungerer som kontrolgrupper.
Bestyrelsen ønsker fortsat at arbejde mod at etablere til tilbud om skolemad. Dog ønsker bestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke at byde ind på dette projekt.
Der søges sparring i NV-netværket. |
|
6 |
19:15-19:40 |
Trafik omkring Fourfeldtskolen, v/skoleledelsen Til drøftelse
Med afsæt i tidligere drøftelser i skolebestyrelsen samt materialer fra Rådet for Sikker Trafik ønskes drøftelse af videre arbejde med trafikundervisningen samt trafikforholdene omkring Fourfeldtskolen
Der er bilag til punktet.
|
|
|
|
Kys & kør fjernes onsdag den 9. april. Der arbejdes imod at blive pilotskole; der ønskes en etablering af hjertezoner, som flytter trafikken længere væk fra skolen, og bringer eleverne i en position, hvor de i højere grad transporterer sig selv i skole.
Trafikpolitikken for Fourfeldtskolen skal revideres. Dette er gjort tidligere, dog er det ikke endeligt godkendt. Forventes gjort på næstkommende bestyrelsesmøde.
Brevet fra Rådet for Sikker Trafik drøftes på bestyrelsesmøde i september. |
|
7 |
|
Status på Kvalitetsaftalen, v/skoleledelsen Til drøftelse
Drøftelse af status på Kvalitetsaftalens udformning på Fourfeldtskolen. Særlig med fokus på følgende tre punkter;
|
|
|
|
Vedr. projektopgave på 9. årgang: både på ungdoms- og videregående uddannelser, samt i erhvervslivet, arbejdes der ofte i grupper/projektorienteret, som kan argumentere for en højere grad af fokus på netop den projektbaseret tilgang til undervisningen. Bestyrelsen anbefaler at projektopgaven på 9. årgang bibeholdes, og måske endda udvides, således elever føler sig godt klædt på til arbejdsformen. |
|
8 |
|
|
|
|
|
Skolebestyrelsen bakker op om, at der samlet fra Esbjerg kommune søges om dispensationen. |
Bestyrelsesmøde Fourfeldtskolen 24/02-2025
Mødetidspunkt 18.00 – 20.30
Mødet afholdes i personalerummet
Deltagere: Kirsten, Lene, Maria, Kim, Jan, Christian, Antje, Mike, Tine, Steffen, Kristina (elevrådsformand; med til første punkt), Bjørn
Afbud: Søren
Referent: Jan
Dagsorden
Dagsorden godkendt. Ingen tilføjelser til eventuelt.
18.00 Orienteringer
- Formand
Både ledelsen og dele af bestyrelsen har været til stormøde vedr. evaluering af frisættelsen.
- Skoleleder
Information vedr. over-/undertal – alle skoler har d.d. skulle melde behov for 25/26 ind.
Lokalt ser det ud til, at Fourfeldtskolen har det samme behov til kommende skoleår.
Renovering: medio/ultimo marts klarmeldes pav. 4, hvilket betyder at 5. og 6. klasser rykker fra pav. 3 til pav. 4. Herefter påbegyndes renoveringen af pav. 3.
Der arbejdes med kompetenceudvikling blandt personalet. Aktuelt er fokus på emnerne børnesyn og teamsamarbejde. Sidstnævnte arbejdes der videre med på fællesmøde den 4. marts.
- Personale
Intet
- Elever
Der har været mange møder. Ønsker bedre cykelparkering og overvågning af disse. Der er en del hærværk – særligt på fat bikes. Der mangler også parkering til scootere.
18.15 Status på ledelsessituationen, stillingsopslag og proces ift. ny skoleleder
Ansøgningsfrist på genopslag er onsdag den 26. februar.
Stillingen er i genopslag, da det oprindeligt blev vurderet, at der ikke var tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere.
I ansættelsesudvalget erstattes Lisbeth Winther med Pia Sillasen.
Første samtalerunde er fredag den 7. marts. Anden samtale er den 13. marts.
18.30 Økonomi og budget 2025
- Resultat 2024
Kort gennemgang.
Regnskabet for 2024 er nærmest perfekt, med et resultat på 100,2%
- Budget og prioriteringer 2025
Budget 2025 gennemgået for forklaret. Der er marginalt mindre at lave skole for i 25/26.
Budget godkendt.
19.00 Fritid
- Kommunal formål & rammebeskrivelse for Fritid (Bilag): Høringssvar
Ingen bemærkninger
- Udkast til lokal mål- og indholdsbeskrivelse. (Bilag)
Forslag til korrektioner/revidering; udkastet genbesøges og gennemgås på ny ved en senere lejlighed (til endelig godkendelse).
19.30 Frisættelsesforsøg
– tilbagemelding fra deltagelse i kommunalt evalueringsmøde.
En generel oplevelse af, at konklusionerne af evalueringen ikke gav nogle nævneværdige udsving. Dog synes evalueringen at vise, at de, som har engageret sig i frisættelsen, og dens muligheder, har oplevet det som værende positivt.
Måske er 4 år for kort tid til at kunne evaluere?
19.45 Forskudt skoledag.
- Drøftelse af evalueringen (Bilag)
Materialet grundigt gennemgået. Der har generelt været en god svarprocent på de 4 spørgeskemaerne. Derudover har mange budt ind med værdifulde kommentarer.
- Stillingtagen til eventuel fortsættelse af forsøget
De senere mødetider fortsætter endnu et skoleår. Kommende skoleår gøres til et forsøg, da konteksten er ny (udsigt til øgning af timetal). Dette fremgår bl.a. som tavs viden blandt lærerne, samt dele af forældregruppen.
20.30 Evt. og næste møde
Skolebod opfølgning
Trafik, møde med kommunal trafikplanlægger
Kvalitetsaftalen - status
Bestyrelsesmøde Fourfeldtskolen 19/12-2024
Mødetidspunkt 16.30 – 19.30
Mødet afholdes i personalerummet
Deltagere: Kirsten, Søren, Lene, Maria, Kim, Jan, Christian, Antje, Mike, Tine, Steffen
Afbud: -
Dagsorden
16.30 Spisning - BEMÆRK vi starter med en let anretning
17.00 Orienteringer
- Formand
Mike har repræsenteret bestyrelsen ved dialogmødet. Der blev hentet inspiration hos andre bestyrelser, bl.a. omkring emnerne nikotinprodukter og skærme i skolen.
- Ledelse (Ledelsessituation, Trivselsundersøgelser, div.)
Ledelsessituationen:
Tidligere skoleleder har sagt op, og er stoppet på skolen. I den forbindelse er Steffen Laweatz konstitueret skoleleder. Steffen varetager dette job i den kommende periode sideløbende med sin funktion som områdeleder for skoledistriktet NordVest, som Fourfeldtskolen er en del af.
Konstitueringen forventes at vare til udgangen af februar, hvorefter en ny skoleleder efter planen præsenteres den 1. marts.
Trivselsundersøgelser:
Der skal gennemgøres en mini-APV i forbindelse med strukturelle ændringer. Denne blev gennemført i november. Proces er i igangsat i forhold til at lave handlerplaner – både på faseniveau og generelt.
- Personale
Aktuelt optaget af arbejdet med trivselsundersøgelserne. Derudover er der en del, der skal tages stilling til inden næste skoleår – primært i udskoling.
- Elever
-
17.20 Status på afdækning ift. skolebod
Kim har været på inspirationstur på VITA.
Bestyrelsen vil gerne gå videre med skolebodsideen. I første omgang skal de etablerende omkostninger undersøges. Herefter kan der være en dialog med ledelsen omkring muligheder for at realisere ideen.
Punktet genbesøges ved en senere lejlighed.
17.30 Princip om trafik, fortsat fra seneste møde
Princippet er færdigbehandlet og godkendt.
Dialog om kys&kør vs. hjertezoner – begge med intentionen om at lette trafikken omkring skolen. Der er flere farlige zoner; overgangen fra sti til kørebane/fortov i svinget ved Sdr. Fovrfeldtvej, for smalt på selve parkeringspladsen etc.
Skolen inviterer politi og trafikplanlægger til et besøg på skolen for at besigtige de trafikale forhold.
17.50 Stillingsopslag og ansættelsesudvalg ift. ny skoleleder
Opslaget publiceres fredag den 20. december. Input fra både bestyrelsen og medarbejdere er medtænkt. Ansøgningsfristen er den 19. januar. Samtaler (1. og 2. runde) er planlagt til afvikling den 23. og 29. januar.
18.10 Frisættelsesforsøg – lokal evaluering, drøftelse
VIVE laver en national evaluering for hele velfærdsforsøget. Esbjerg kommune laver også en evaluering. Denne vil formentlig være tredelt; elever, forældre og medarbejdere.
18.30 Forskudt skoledag – evaluering på vej, orientering om denne
Skolen laver en midtvejsevaluering vedr. de senere mødetider i udskolingen (medio januar). Også denne vil være tredelt (elever, forældre, medarbejdere). Eksterne parter bistår i behandlingen af data.
18.40 Kvalitetsaftalen, orientering og drøftelse
- Valgfag
Folkeskolen skal gøres mere praksisorienteret. Dette betyder bl.a. en øget mængde valgfag i udskolingen.
Forventes medtaget på infomøde for kommende 7. klasse, som afholdes medio marts.
- Projektopgave
Kan til-/fravælges i næste skoleår. Både udskolingsmedarbejdere og bestyrelsen inddrages.
- Karakterer i 6.-7.
Alle skoler kan selv afgøre hvorvidt man ønsker at give karakterer på både 6. og 7. klassetrin. Også her inddrages alle parter i beslutningen.
19.00 Segregeringer
- Status på skolen
Længere gennemgang af afregning både nu og i fremtiden. For nuværende visiterer Fourfeldtskolen færre elever end forventet. Se desuden referat fra forrige bestyrelsesmøde.
19.15 Evt. og næste møde
Der er blevet arbejdet med et princip omkring fritid. Lene har sendt et udkast til Steffen og Tine.
Næste møde: 24. februar 2025 kl. 18.00
Referat til møde i skolebestyrelsen for Fourfeldtskolen/område NordVest
Den 06.11.2024 Fourfeldtskolen – kl. 18.30 – 20.30
Mødedeltagere
Forældrerepræsentanter: Mike Hede, Christian Bagge, Søren Pedersen, Maria Aasberg, Antje Larsen, Tine Bruun.
Medarbejderrepræsentanter: Lene Snitgaard Madsen, Kim Møller Jensen.
Elevrepræsentanter: Babak Karimi, Johan Skovhede.
Ekstern repræsentanter:
Ledelsesrepræsentanter: Jan Pimenta, Troels Iversen.
Fraværende
Jan Pimenta
Referent
Lene Snitgaard Madsen.
Referat
Punkt 1: Godkendelse af referat fra seneste møde den 12.08.2024
Punkt 2: Information fra
Formanden
Tine Bruun vil undersøge hvorvidt der er opbakning og mulighed for bod på Fourfeldtskolen.
Skolebod: Det er en rigtig god ide. Elevrådet vil gerne være en del af det. Årgangene kan tjene penge til forskellige oplevelser. Der er hygiejnemæssige forhold, man skal være opmærksom på. Det skal være et sundhedsmæssigt aspekt. Det kræver et veterinær kursus til en underviser og mini veterinær kursus til børnene der sælger. Det er dyrt og administrativt tungt. Realistisk skal vi købe udefra.
Der bliver arbejdet videre med projektet. KMJ undersøger forholdene på Vitaskolen.
Eleverne
Pedellen
Deltog ikke
Punkt 3: Principper til revidering – til debat og vedtagelse
Til debat og vedtagelse
- Princip for trafik (den er sendt ud tidligere).
Der skal udvikles en trafikpolitik for Fourfeldtskolen. Der bliver sat to lade standere op nederst på p pladsen. Troels laver et tilpasset udkast, som kommer til godkendelse. Kys og Kør kommer på næste møde. Midlertidigt kunne kys og kør være i firkanten for enden af p pladsen. Kys og kør kunne være på vejen, det skal undersøges om det kan lade sig gøre. Man kunne lave et samarbejde med lokalrådet. Der mangler cykelsti fra klubben og rundt i svinget. Hastighedsbegrænsning på 20 eller 30 km i timen svinget. Opmærksomhed på tung trafik.
Vær opmærksom på undervisning i førstehjælp på 4-6 årgang.
Punkt 4: Orientering fra skoleleder – Troels Iversen
Orientering vedr. ny kvalitetsaftale
Orientering vedr. segregeringer
Orientering vedr. sygefravær
Orientering vedr. ansættelse
Orientering vedr. byggeprojekt
Troels orienterede om ny kvalitetsaftale. Omhandlende tiden efter frisættelse. Gælder fra skoleåret 2025/26. Bilag sendes ud.
Troels orienterede om segregeringer. Fra 01.01.25 visitation 3. gange årligt med en karenstid på 4. mdr. Det koster 300.000 at segregere et barn.
Troels orienterede om sygefravær. PT et højt sygefravær.
Troels orienterede om ansættelse. Der bliver slået to stillinger op med start 01.01.25.
Troels orienterede om byggeprojekt. Det går planmæssigt. Mandag den 11.11.24 pavillon 4 og pavillon 5 åbner.
Klubben skal genhuses pga. fugt. Forsikringen betaler for genhusning.
Punkt 5: Eventuelt
Ingen punkter
Referat til møde i skolebestyrelsen for Fourfeldtskolen/område NordVest
Den 25.09.2024 Fourfeldtskolen – kl. 18.30 – 20.30
Mødedeltagere
Forældrerepræsentanter: Mike Hede, Christian Bagge, Søren Pedersen, Maria Aasberg, Antje Larsen, Tine Bruun.
Medarbejderrepræsentanter: Lene Snitgaard Madsen, Kim Møller Jensen.
Elevrepræsentanter: Babak Karimi, Johan Skovhede.
Ekstern repræsentanter:
Ledelsesrepræsentanter: Jan Pimenta, Troels Iversen.
Fraværende
Christian Bagge
Referent
Jan Pimenta
Referat
Punkt 1: Valg af ordstyrer v/skolelederen
Til beslutning.
Mike Hede foreslås som ordstyrer.
Tine Bruun stiller forslag om, at en ordstyrer fremadrettet udpeges inden mødet, og dermed medsendes dagsorden. Der er opbakning til forslaget.
Punkt 2: Godkendelse af dagsorden v/ordstyreren
Til beslutning
Dagsorden gennemgået og godkendt.
Eleverne
Deltog ikke
Pedellen
Deltog ikke
Punkt 3: Orientering fra skoleleder
Budget og udfordringer herom
Sygefravær
Afslutning af frikommune
Til orientering
Budgettal for de sidste 5/12 (august – december) er netop kommet. 2025 budgettet forventes offentliggjort i januar.
Renoveringen er forsinket med ca. 7 uger. Forhandling med Ejendom pågår vedr. udgifter til maling af vægge. Dette forventes der at finde en løsning på, med øger overskridelsen med en uge. De samlede beregninger for hele renoveringen peger på, at projektet holder tiden (færdig i 2027).
Sygefravær er stigende hvad angår de længerevarende sygeperioder. For tiden påvirker dette primært udskolingen. Ledelsen arbejder kontinuerligt med de bedst mulige pædagogiske løsninger.
Forvaltningen meddeler deres forventninger til skoledriften, når frikommuneforsøget slutter ved udgangen af juli. Denne besked kommer formentlig i januar/februar 2025.
Punkt 4: Principper til revidering
Til vedtagelse
Bestyrelsen fortsætter den løbende revidering af Bohrskolens principper – Fourfeldt. Denne gang behandles
Princip for trafik
Udsættes til næste BS-møde. Ledelse tager princippet under behandling forud for næste møde.
Princip for skole/hjem-samarbejde
Gennemgået og lettere tilrettet, Udkastet sendes til godkendelse.
Punkt 5: Sprogbrug i indskoling v/Antje
Debat
Henvendelse fra forældre i SFO. Emnet er allerede bragt videre til nærmeste leder. Fremadrettet opfordres der til, at der tages fat om situationen med det samme – altså stiller de nysgerrige spørgsmål (jf. kommunikationsdelen i princippet for skole/hjem-samarbejde.
Punkt 6: Evt. v/alle
Fastlæggelse for møderække for resten af skoleåret – Troels rundsender et bud (5-6 ugers mellemrum på rullende hverdage ca. 8 møder). Mødestart kl. 18.30
Frivillig let spisning inden kommende BS-møder
Internat februar/marts (12/12-model) eller et (langt) dagsmøde.
Lave opslag på Facebooksiden vedr. bestyrelsesmøderne, principper mm.
Medlemskab af Skole og forældre er sket.
Referat til møde i skolebestyrelsen for Fourfeldtskolen/område NordVest
Den 12.08.2024 Fourfeldtskolen – kl. 16.30 – 18.30
Mødedeltagere
Forældrerepræsentanter: Mike Hede, Christian Bagge, Søren Pedersen, Maria Aasberg, Antje Larsen, Tine Bruun.
Medarbejderrepræsentanter: Lene Snitgaard Madsen, Kim Møller Jensen.
Elevrepræsentanter: Babak Karimi, Johan Skovhede.
Ekstern repræsentanter:
Ledelsesrepræsentanter: Jan Pimenta, Troels Iversen.
Fraværende
Referent
Jan Pimenta
Referat
Punkt 1: Konstituering af bestyrelse
Kort gennemgang af forventninger til formand og næstformand forud for tilkendegivelse af kandidatur. I første omgang besluttes det, at formandskabet blot er for et år af gangen.
Bestyrelsen giver udtryk for at ønske en flad struktur, hvor der er villighed til at være arbejdende i det omfang det er foreneligt med andre opgaver.
Tine Bruun Hedegaard er valgt som formand
Mike Hede Hylander vælges som næstformand
Punkt 2: Præsentation
Formanden
Bordet rundt.
Tine Bruun om tidligere bestyrelsesarbejde; meget overordnet. F.eks. omkring arbejdet med principper. Behandler ikke enkeltsager. Her henvises til skolens ledelse og /eller læreren/pædagogen omkring den pågældende klasse. (kontakt nærmeste leder).
Eleverne
Deltog ikke
Pedellen
Deltog ikke
Punkt 3: Fastlæggelse af forretningsorden
Forretningsorden oplæst og tilrettet, således ordlyden er tilsvarende den aktuelle virkelighed på Fourfeldtskolen.
Planlægning af møderække.
Der planlægges 8 årlige møder. Disse laves som rul (forskellige hverdage). Mødestart kl. 18.30. Varighed to timer. Ved særlige tilfælde, kan varighed udvides. Det foreslås at dagsordenen tilpasses fra gang til gang, således ikke alt for mange store punkter er på samme dagsorden.
Punkt 4: Orientering fra skolen – Jan Pimenta
Princip for trafik
Lejrskolebudget
Status på byggeprojekt
Lave årshjul med frekvens for arbejdet med eksempelvis principper.
Punkt 5: Eventuelt
Tilstedeværelse på forældremøder (start kl. 17):
0 klasse – torsdag d. 15.08.24: Tine, Mike.
1 klasse – onsdag d. 14.08.24: Antje, Søren.
4 klasse – torsdag d. 22.08.24: Christian.
7 klasse – onsdag d. 21.08.24: Antje, Søren.
Ryste sammen arrangement i bestyrelse:
Opbakning – overvejelse; hel dag eller med overnatning?
Bud på program; fagligt indhold (udvidet BS-møde) efterfulgt af social omgang. Troels finder en dato.