- Forside
- Alle folkeskoler
- Boldesager Skole
- Skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen
På denne side kan du læse mere om bestyrelsen og deres arbejde.
Bestyrelsens medlemmer
Formand:
Navn: Dorthe Hejbøl
Mail: [email protected]
Telefon: 30934916
Næstformand:
Navn: Maria Geersen
Mail: [email protected]
Telefon: 50494834
Forældrerepræsentanter:
Navn: Anne B. Bracht
Mail: [email protected]
Telefon: 50494834
Navn: Line B. Madsen
Mail: [email protected]
Telefon: 29827469
Navn: Jonas Ryvig Jensen
Mail: [email protected]
Telefon: 29634705
Navn: Kræn Platz Thomsen
Mail: [email protected]
Telefon: 51510130
Suppleanter:
Navn: Ea Uhrskov Christensen
Mail: [email protected]
Telefon: 91115339
Navn: Morten Svendsen
Mail: [email protected]
Telefon: 71778645
Ledelsesrepræsentanter:
Navn: Sanne Rasmussen
Mail: [email protected]
Telefon: 29619091
Navn: Jens Skouboe
Mail: [email protected]
Telefon: 23313785
Medarbejderrepræsentanter:
Navn: Marianne B. Rasmussen
Mail: [email protected]
Telefon: 29618970
Navn: Frank Palm
Mail: [email protected]
Telefon: 29618636
Elevrepræsentanter:
Formand: Ludvig Foged Mortensen (7b)
Mail: [email protected]
Telefon: 61770275
Næstformand: Gabriel Jürgensen (9b)
Mail: gabriel09@[email protected]
Evt. telefon: 53306151
Suppl.: Theodor Shim Sørensen (9a)
Mail: [email protected]
Telefon: 29882065
Det har skolebestyrelsen besluttet
Skolebestyrelsens sammensætning:
- Skolebestyrelsen består af 6 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.
- Skolens leder og afdelingsleder/SFO-leder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder med taleret - uden stemmeret.
- Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller medarbejdere.
Skolebestyrelsens beføjelser fremgår af Styrelsesvedtægt for Esbjerg Kommunes skolevæsen
Skolebestyrelsens arbejdsform:
- Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder, med mindre andet er besluttet, - f.eks. ved delegation til formanden. Intet medlem alene kan udøve skolebestyrelsens beføjelser. Dog er formanden bemyndiget til at ekspedere presserende sager, som herefter skal forelægges på det næstfølgende ordinære møde.
- Formanden drager omsorg for udførelse af de trufne beslutninger i nært samarbejde med skolelederen.
- Skolebestyrelsens møder er lukkede møder. Deltagere i lukkede møder må ikke referere, hvad andre har sagt.
- Kredsen af faste mødedeltagere kan ikke udvides. Ved behandlingen af særlige sager kan formanden beslutte, at andre skal indbydes. Dog må kun bestyrelsens medlemmer overvære og deltage i den del af sagsbehandlingen, der lægger op til og omfatter beslutninger i sagen.
Generelle bestemmelser:
- Medlemmerne af skolebestyrelsen har mødepligt. Uundgåeligt fravær skal meddeles til formanden eller skolens kontor i god tid før et mødes afholdelse.
- Der påhviler medlemmerne tavshedspligt over for det, de måtte få kendskab til gennem skolebestyrelsesarbejdet.
Beslutningsprocedurer i skolebestyrelsen:
- Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.
- Medlemmerne kan kun deltage i eventuelle afstemninger, når de er personligt til stede under disse.
- Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
- Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
- Skriftlig afstemning benyttes, såfremt blot et medlem begærer dette, ellers benyttes håndsoprækning.
- MED-udvalget høres før skolebestyrelsen træffer beslutninger vedr.
skolens hverdag.
Valg af medlemmer til skolebestyrelsen:
- Forældrerepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges efter regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen – Valgene foretages i.h.t. styrelsesvedtægten for Esbjerg Kommune
- Boldesager skole har forskudt valg, dvs. valg hvert andet år, således at hele skolebestyrelsen ikke udskiftes på én gang.
- Ved de forskudte valg er tre personer på valg, og ved de ordinære valg er tre personer på valg.
- Medarbejderrepræsentanterne vælges på et af skolelederen indkaldt medarbejdermøde hvert år i marts/april måned.
- Elevrepræsentanterne vælges af elevrådet/elevforsamlingen hvert år i august måned.
Valgperioden:
- De forældrevalgte medlemmers og stedfortræderes valgperiode er 4 år.
- Medarbejderrepræsentanternes og stedfortrædernes valgperiode er 1 år.
- Elevrepræsentanternes og stedfortrædernes valgperiode er 1 år.
Valg af formand for skolebestyrelsen:
På den nyvalgte skolebestyrelses første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer formand og næstformand blandt forældrerepræsentanterne. Valget gælder for 2 år. Valget finder sted ved bundet flertalsvalg.
Øvrige valg:
De stemmeberettigede medlemmer af skolebestyrelsen vælger en næstformand blandt de forældrevalgte medlemmer. Valget af næstformand følger valget af formand.
Planlægning af mødevirksomhed:
- Der fastsættes 8 møder pr. år af 2 timers varighed. Mødekalender udarbejdes for et år af gangen.
- Skolebestyrelsens formand fastsætter i øvrigt nærmere tidspunkt og sted for ordinære- møders afholdelse.
- Det tilstræbes, at møderne afholdes i tidsrummet kl. 16.00 – 19.00
Ekstraordinære møder:
- Formanden eller en tredjedel af skolebestyrelsens stemmeberettigede medlemmer kan begære skolebestyrelsen indkaldt til ekstraordinært møde med angivelse af punkter til dagsordenen.
- Skolebestyrelsens formand fastsætter i øvrigt nærmere tidspunkt og sted for ekstraordinære møders afholdelse.
Indkaldelse til møder:
- Skolebestyrelsens formand indvarsler medlemmerne til ordinært møde.
- Ved indkaldelse til ekstraordinære møder kan indkaldelsesfristen være kort. Der skal samtidig gives oplysning om, hvilke sager, der skal behandles.
- Hvis et forældrevalgt medlem af skolebestyrelsen fraflytter skoledistriktet eller er syge- meldt i længere tid eller af anden årsag træder ud af skolebestyrelsen indkaldes stedfortræder.
Dagsorden:
- Ethvert medlem af skolebestyrelsen er berettiget til at få optaget sager til behandling på dagsordenen.
- Forældrehenvendelser til skolebestyrelsesmedlemmer vedr. personsager skal henvises til skolens leder.
- Anmodning om optagelse af sager på dagsordenen skal ske til formanden eller sekretæren senest 8 dage før mødets afholdelse.
- Dagsorden udformes af formanden i samarbejde med skolens leder.
- Dagsorden og relevante bilag udsendes til medlemmerne senest 4 hverdage før mødets afholdelse.
- Omfattende bilagsmateriale eller materiale af særlig karakter kan af formanden besluttes henlagt til gennemsyn på skolen.
Mødernes gennemførelse:
- På møderne leder formanden (i dennes fravær næstformanden) alle forhandlinger og afstemninger og formanden afgør, efter at have sikret sig en sag grundigt belyst, hvornår en sag må anses for at være uddebatteret.
- Formanden formulerer skolebestyrelsens beslutninger til beslutningsprotokollen.
- Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
- Skolens leder skal i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet tilføje protokollen sin opfattelse.
Beslutningsprotokol:
- Samtlige beslutninger i skolebestyrelsen indføres i en beslutningsprotokol.
Hvis der gennemføres afstemning om et dagsordenspunkt, indføjes afstemningsresultatet i protokollen.
- Ved mødets afslutning oplæses beslutningsprotokollen, og den godkendes herefter af alle tilstedeværende medlemmer.
- Protokollen skal endvidere indeholde oplysninger om:
- dato for mødet
- fraværende medlemmer
- deltagelse af ikke-medlemmer ved behandlingen af en sag.
- Efter hvert møde i skolebestyrelsen udsendes et beslutningsprotokollen til bestyrelsesmedlemmerne. Endvidere lægges beslutningsprotokollen på skolens hjemmeside. Beslutningsprotokollens indhold er først offentlig, når beslutningsprotokollen er lagt på skolens hjemmeside.
Sagsekspedition:
Formanden foranlediger den fornødne videreekspedition af sagerne i nært samarbejde med skolens leder. Formanden eller skoleleder underskriver på bestyrelsens vegne.
Befordringsgodtgørelse:
- Der udbetales befordringsgodtgørelse til skolebestyrelsens medlemmer efter statens regler.
- Alle udgifter i forbindelse med skolebestyrelsens virke afholdes af skolen.
Forretningsordenen for skolebestyrelsen:
- Forretningsordenen skal altid respektere styrelsesvedtægtens bestemmelser.
- Forretningsordenen kan kun ændres på et ordinært møde indkaldt efter de herom gældende regler.
- Eventuelle ændringsforslag skal foreligge i skriftlig form og udsendes sammen med dagsordenen senest 4 hverdage før mødets afholdelse.
Venlig hilsen
Jens Ulrik Skouboe
Skoleleder
Formål:
Fællesarrangementer, ekskursioner, lejrskoler og praktik for eleverne skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling samt styrke sammenhængskraften i dele af skolen, på hele skolen og/eller mellem skole og samfund.
Mål:
- At alle fungerer bedst muligt faglig og socialt, såvel sammen som hver for sig. Det skaber det bedste fundament for læring og trivsel.
- At skolen søger muligheden for - og benytter sig af - fællesarrangementer, ekskursioner, lejrskoler og praktik, hvor det giver mening og er praktisk muligt.
Skolens ansvar:
Det er skolens ansvar, indenfor de opstillede vilkår, konstant at søge den bedst mulige lærings- og trivselssituation for eleverne, hvilket naturligt, også kan være fællesarrangementer, ekskursioner, lejrskoler og praktikophold.
- Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte fællesarrangementer, ekskursioner, lejrskoler og praktikophold i god tid
- Skolen tilbyder fællesarrangementer med aktiviteter og forestillinger på alle klassetrin. Skolen tilbyder, at alle klasser er på lejrskole mindst tre gange i løbet af skoletiden
På 3. årgang en tonætters tur
På 6. årgang den kommunale firenætters tur (Renbjerg)
På 8./9. årgang en trenætters tur med 5. dag som skemafri (8. klasse, lejrskole/skolerejse med 4 overnatninger nationalt eller internationalt. Udlandsrejse kan arrangeres med tilskud fra Erasmus)
Forældrenes ansvar:
Det er forældrenes ansvar at bakke op om skolens initiativer og bidrage med det, de kan i forhold til at forbedre afviklingen af fællesarrangementer, ekskursioner, lejrskoler og praktikophold.
Elevens ansvar:
Det er elevernes ansvar at bakke op om skolens initiativer og bidrage med det, de kan i forhold til at forbedre
afviklingen samt det personlige, sociale og faglige udbytte af fællesarrangementer, ekskursioner, lejrskoler og praktikophold.
De formelle rammer:
Dette princip ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af Folkeskoleloven og kommunens mål og rammer.
Implementering af princippet:
- Skolelederen drøfter princippet løbende med medarbejdere og bestyrelse
- Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
- Skolelederen implementerer princippet.
- Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.
Revideret og godkendt på skolebestyrelsesmøde december 2024
Principper for kommunikation og samarbejde mellem skole og hjem, Boldesager Skole
Baggrund og formelle rammer
Princippet for kommunikation og samarbejde mellem skole og hjem bygger på Boldesager Skoles værdigrundlag, skolens øvrige principper samt kommunens mål og rammer. Det tager udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf:
§1: ”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder…”
§2, stk. 3: ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål…”
Princippet gælder for alle forældre, elever og medarbejdere på Boldesager Skole
Formål
Boldesager Skole ønsker fra skolestart etablering af et positivt, konstruktivt og forpligtende samarbejde med hjemmene. Målet er at skabe inkluderende læringsmiljøer, som fremmer alle børns faglige, sociale og personlige udvikling.
Kommunikation mellem skole og hjem
Formålet med kommunikationen er at sikre tydelig, rettidig og respektfuld information, der understøtter elevernes trivsel og læring.
Grundprincipper:
- Kommunikation er tovejskommunikation – dialog og gensidig forståelse
- Information er envejskommunikation – orientering og beskeder
Tone og tilgang:
- Kommunikation skal være saglig, åben og anerkendende
- Kommunikation skal fremme tillid, gensidig respekt og samarbejde
Digitale platforme:
- AULA er skolens primære platform til både kommunikation og information
- Skolens hjemmeside bruges til generel information
- Skolens Facebook-side anvendes til uformel deling af “den gode historie”
Retningslinjer:
- Fælles beskeder i AULA skal relatere til skolens virke
- Komplekse problemstillinger håndteres bedst mundtligt – aftaler skriftliggøres
- Ved større hændelser i klassen orienteres relevante forældre via AULA
- Personsager drøftes kun med involverede parter
- Lyd- og videooptagelser kræver altid samtykke
Samarbejde mellem skole og forældre
Samarbejdet bygger på fælles ansvar og engagement i barnets udvikling – både fagligt og socialt.’
Skolens ansvar:
- Ser forældre som en vigtig ressource
- Inddrager forældre i arbejdet med Hjernen og Hjertet
- Er nysgerrige på forældres perspektiver
- Klæder forældre på til at støtte barnets læring – også uden for skoletiden
Forældrenes ansvar:
- Engagerer sig i barnets skolegang og signalerer, at skole er vigtigt
- Sikrer, at barnet møder undervisningsparat og følger skolens regler
- Deltage aktivt i skolens arrangementer, herunder:
- Årligt forældremøde
- Skole-hjem-samtaler (1–2 årligt, med mulighed for ekstra ved behov)
- SSP-arrangementer på 0., 3./4., 6. og 7. årgang, som understøtter det gode forældrefællesskab
Forældreråd:
- Vælges ved skoleårets start (typisk 4–5 personer)
- Samarbejder med lærere og pædagoger om klassens trivsel
- Planlægger sociale aktiviteter
- Er bindeled til skolebestyrelsen
Implementering og opfølgning
- Skoleleder drøfter princippet med medarbejdere og skolebestyrelse
- Princippet formidles til elever, forældre og personale
- Skoleleder har ansvar for implementering
- Skolebestyrelsen fører tilsyn med efterlevelse
Revideret og godkendt i skolebestyrelse 29.10.25
SFO og Klub er omfattet af skolens overordnede målsætning, værdier og øvrige principper.
SFO og Klub er et tilbud til alle børn, der har behov for et fritidstilbud og pasning før og efter skoletid.
SFO´en er for børn fra 0.-3. klasse
Klubben er et tilbud for 4.-6. klasse
SFO og Klub skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for børnene og styrke deres alsidige, sociale og personlige udvikling. Samtidig skal SFO og Klub være et frirum, hvor børn kan udfolde sig uden krav om præstation eller sammenligning. Her prioriteres leg, kreativitet og fællesskab frem for resultater, så børnene oplever mulighed for at være sig selv i et miljø, der understøtter trivsel og udvikling.
Mål:
- SFO og Klub tilbyder aktiviteter, der balancerer hensynet til den samlede gruppe og den enkelte barns behov.
- SFO og Klub tilbyder børnene aktiviteter, der stimulerer nysgerrighed, leg og fællesskab.
- SFO og Klub tilstræber, at børnene dagligt tilbydes relevante udendørs aktiviteter og bevægelsesaktiviteter med opmærksomhed på at udnytte faciliteter og ressourcer i lokalområdet.
- Forældre, der bekymrer sig om forhold i skolefritidsordningen, henvender sig i første omgang til SFO og Klubbens personale eller ledelse. Ved principielle spørgsmål henvender forældrene sig til skolebestyrelsen.
- SFO og Klub personale bidrager til børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling via Hjernen og hjertet og deltager så vidt muligt i skole-hjem-samtalerne.
- Personalet i SFO og Klub samarbejder med skolens øvrige personale om at sikre børnenes trivsel.
- Kommunikationen mellem SFO/Klub og hjemmene følger skolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem og er således kendetegnet ved, at både skolefritidsordningen og forældrene bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden med fokus på fremme af børnenes trivsel.
De næste skridt:
- Skolelederen formidler princippet til forældre, børn og medarbejdere.
- Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
- Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.
De formelle rammer:
Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i §40, stk. 4, at ”Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål - og indholdsbeskrivelserne.” Og i §44, stk. 2: ”Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om [….] skolefritidsordningens virksomhed.”
Vi ønsker at sikre den bedst mulige læring og største trivsel blandt eleverne ved en så god og kontinuerlig skolegang som mulig.
Vi ønsker et både fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale.
Undervisningen varetages så vidt muligt af lærere med undervisningskompetence i de fag, der bliver undervist i.
Skolen tilstræber, at varetagelsen af de opgaver, der ligger ud over den fagopdelte undervisning, fx læsevejledning, understøttende undervisning, samarbejde med eksterne parter, mv. er højt kvalificeret.
I fordeling af arbejdsopgaver skal der så vidt muligt lægges vægt på vurderinger af opgavens indhold, omfang, medarbejderens erfaring og kompetence og klassens sammensætning.
Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med fokus på kontinuitet og stærke relationer mellem elever og deres lærere.
Ved en lærers eller pædagogs længerevarende fravær søger vi en vedvarende og sammenhængende vikardækning og særligt i de tilfælde, hvor det drejer som om en klasselærer.
Skolen tilstræber at benytte et fast vikarteam ved vikardækning
De næste skridt:
- Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
- Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
- Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.
De formelle rammer:
Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 45, stk. 2, at ”Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen”.
Årsberetninger fra bestyrelsen
Årsberetning fra formanden for skolebestyrelsen, Boldesager Skole.
Til forældre, medarbejdere samt øvrige som har interesse for Boldesager Skole.
Det har været et begivenhedsrigt år for Boldesager skole, præget af store forandringer og nye begyndelser. Med en ny skolebestyrelse på plads, hvor enkelte medlemmer kommer fra det tidligere matrikelråd, har vi taget fat på opgaven med stort engagement og dedikation.
Ny skoleleder og ny retning
Året har budt på en ny skoleleder, Jens Skouboe, som er trådt ind med friske perspektiver og ønsket om at få skabt de bedste rammer for Boldesager Skole. Samtidig har der været en stor ændring, idet Boldesager Skole er gået fra at være en del af fællesskabet Cosmos til at stå som en selvstændig skole. Det har givet Boldesager Skole en større frihed, herunder også større ansvar og flere muligheder for at forme vores egen profil og pædagogiske retning.
Samtidig er driften af Klub Spangsbjerg overgået til at høre ind under Boldesager Skole, og vil fremadrettet hedde Klub Boldesager. Skolebestyrelsen har været på rundvisning i klubben hvor personalet fortalte og fremviste mange af de forskellige aktiviteter de unge børn kan foretage sig når de er i klubben.
Fokus på regler og rammer
Skolebestyrelsen har taget stilling til den forestående normalisering af Boldesager Skole i kølvandet på afslutningen af frihedsforsøget i Esbjerg Kommune samt til den nye aftale vedrørende folkeskolens kvalitetsprogram. Det har blandt andet givet anledning til drøftelser om en eventuel forlængelse af skoledagen, indførelse af karaktergivning på 6. og 7. klassetrin samt forbedret kommunikation via AULA – herunder en mere ensartet praksis i formidlingen af lektier. Skolebestyrelsen har ikke ønsket karaktergivning i 6. og 7. klassetrin.
Et centralt tema har ligeledes været de nye regler omkring optagelse af elever, som er trådt i kraft i Esbjerg Kommune, som virkelig kom til udtryk sidst på året og som har haft direkte betydning for vores elevoptag. Boldesager Skole har desværre kun haft mulighed for at oprette én 0. klasse i skoleåret 2025/26, dette på trods af at Boldesager Skole havde en venteliste. Det har i skolebestyrelsen skabt bekymring og debat. Skolebestyrelsen har derfor henvendt sig til kommunen for at få klarhed og indflydelse på fremtidige beslutninger, så Boldesager Skole fremadrettet kan forblive en skole med to klasser på hver årgang.
Praktiske udfordringer og forbedringer
Skolen har desværre haft udfordringer med vand i kælderen, og skolen arbejder på højtryk for at finde en holdbar løsning. Samtidig er der i sommerferien igangsat renovering af toiletterne i bygningen, hvor SFO og indskolingen holder til – en tiltrængt forbedring som skolebestyrelsen er glade for.
Principper og værdier
Vi har i løbet af det forgangne skoleår også arbejdet med skolens principper – en proces, der er både vigtig og vedvarende. Det handler om at skabe tydelige rammer og sikre at vores værdier afspejles i skolehverdagen. Vi ser det som en løbende dialog, hvor principperne opdateres med tiden. ”Mobil- og skærmpolitik” samt ”Fælles arrangementer i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik” er de principper der er blevet drøftet og vedtaget.
Omkring skoleudflugter har der været fokus på at bevare de traditionsrige skoleudflugter, hvorfor der stadig er mulighed for lejreture i 3., 6. og 8./9. klasse og vi er glade for, at dette forbliver uændret. I forhold til mobil og skærmpolitik har der fra bestyrelses side været fokus på at der hele tiden vurderes om computer er den bedste måde at understøtte den pågældende undervisningen, samt at børnene så vidt muligt skal lege og snakke i pauserne uden brug af mobiltelefoner mv.
Til slut - tak til alle der bidrager til vores fællesskab, vi ser frem til det kommende skoleår med håb og ambitioner om at vi sammen kan skabe en skole der giver plads til individet, fællesskabet og masser af læring.
Med venlig hilsen
Dorthe Hejbøll
Formand for skolebestyrelsen, Boldesager Skole