- Forside
- Alle folkeskoler
- Ansgarskolen
- Politikker og strategier
Politikker og strategier
Her har vi samlet politikker og strategier for Ansgarskolen. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personalet.
Værdiregelsæt og antimobbestrategi
Dette værdiregelsæt og antimobbestrategi tager sit afsæt i DCUM’s skabelon til udarbejdelse af disse. Vadehavsskolen har gennem flere år haft forskellige dokumenter med beskrivelser af bl.a. værdier, børnesyn, antimobbestrategi mv. I dette værk findes nu en opdateret og gældende samling af det, Vadehavsskolen anser som de daglige værktøjer til at arbejde med værdierne samt både forebyggelse og håndtering af mobning.
Vadehavsskolens 3 værdier er:
LÆRING – LIVSDUELIGHED – MEDBORGERSKAB
Værdierne anviser, hvad der er vigtigt for os som skole at arbejde med omkring børn og unge.
Vadehavsskolens børnesyn er:
- Børn gør det bedste, hvis de kan
- Adfærd er invitationer
- Sprog skaber virkelighed
Vores børnesyn sætter retning for vores tilgang til børn og unge i hverdagen.
Indholdsfortegnelse
Vadehavsskolens kerneværdier 3
Værdiregelsæt: synlighed og forankring. 7
Forebyggelse af digital mobning. 10
Vision
Vi tror på, at alle mennesker har de bedste betingelser for at udvikle sig og lære i bæredygtige fællesskaber. Derfor skal Vadehavsskolen være fællesskabets skole
- der hvor potentialet er synligt og udvikler sig
Vi arbejder med kerneværdierne læring, livsduelighed og medborgerskab som rettesnor, og målet er at skabe rammerne for trygge og udviklende børnefællesskaber, hvor den enkelte elev kan udvikle sig både fagligt og personligt.
Vi arbejder desuden for, at eleverne udvikler sig i samspil med den tid, vi lever i og gøres i stand til at mestre den fremtid, de bliver en del af.
Vadehavsskolens kerneværdier
Vore 3 kerneværdier for høj trivsel og god adfærd samt vores forståelse af betydningen af værdierne, og hvad de skal fremme.
LÆRING
- Skolens kerneopgave
- Skabe et inspirerende, differentieret og varieret læringsmiljø
- Fagligt som socialt fokus
- Personlig og faglig udvikling
LIVSDUELIGHED
- Sociale relationer og kompetencer
- Deltage aktivt i forpligtende fællesskaber og vise initiativ
- Selvværd og tillid til egne evner
- Værktøjskasse med mange kompetencer
- Liv, glæde og omsorg
MEDBORGERSKAB
- Demokratisk dannelse
- Socialt engagement
- Ansvar for mere end sig selv
- Fællesskabet frem for individet
- Anerkendelse af mangfoldighed
Kerneværdier i praksis
Herunder en beskrivelse af de forskellige værdiers mål og endvidere, hvordan de forskellige aktører i skolen kan operationalisere hver enkelt af dem. Dette skal ses som støtteværktøj til skolens dagligdag, hvor det er tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad under hver kerneværdi.
LÆRING
Læring er grundlaget for skolens virke og målsætning. For at læring kan finde sted, skal der være inspirerende og bæredygtigt læringsmiljø, varieret og differentieret læring. Der skal være fagligt OG socialt fokus, således at både den personlige og faglige udvikling får næring og udvikler sig.
Ledelse
- Sætter retning for det pædagogiske arbejde og sikrer balance mellem drift og pædagogik
- Inspirerer og motiverer professionelle læringsfællesskaber
Personale
- Er ansvarlige og tryghedsskabende relationsbærere
- Samarbejder om børnenes læring
- Understøtter barnets læseudvikling i samarbejde med forældrene
- Tilpasser læringsmiljøer efter børnegruppe og sigter mod lige deltagelsesmuligheder
- Arbejder med motiverende og inspirerende læringsmiljøer
- Arbejder med bevidste metodevalg
Elever
- Udviser respekt
- Deltager aktivt
- Forpligter sig i samarbejdet
Forældre
- Sørger for at barnets basale behov er dækket
- Samarbejder loyalt med skolen om barnets læringsudvikling
- Støtter aktivt op om barnets læseudvikling
LIVSDUELIGHED
Livsduelighed handler om at blive og være i stand til at tage vare på sig selv og andre, at mestre de sociale relationer og kompetencer og deltage aktivt i forpligtende fællesskaber. Det er målet, at alle børn skal opleve at have de rette handlemuligheder, kompetencer og strategier til at klare de udfordringer, som livet byder på.
Ledelse
- Anvender og leder ud fra Vadehavsskolens børnesyn:
- Børn gør det bedste, de kan
- Adfærd er invitationer
- Sprog skaber virkelighed
Personale
- Planlægger aktiviteter, der giver børn mulighed for at afprøve forskellige kompetencer
- Inddrager børn i deres lærings- og trivselsudvikling
- Leder efter potentiale ved alle børn
Elever
- Overholder aftalte regler som er vedtaget i fællesskab
- Øver sig i noget, man ikke mestrer endnu
- Træner kompetencer som vedholdenhed, mod og tro på egne evner
Forældre
- Hjælper sit barn til at deltage i sunde interessefællesskaber i og uden for skolen
- Drager omsorg for barnets muligheder for at udvikle mod, vedholdenhed og tro på egne evner
MEDBORGERSKAB
At tage ansvar for det, der rækker ud over sig selv og at kunne omfavne fællesskabet med plads til individet er vigtige forudsætninger for at kunne begå sig som medborger i et demokratisk samfund.
Ledelse
- Sikrer processer der inddrager børn ved betydningsfulde beslutninger om deres skoleliv
- Sikrer at børn bliver hørt og inddraget i forhold til deres skolegang
Personale
- Giver børn mulighed for at agere i situationer, hvor de kan øve sig i at give plads til andre i løbet af skoledagen
- Giver dagligt børn mulighed for at øve sig i demokratiske processer
- Giver plads til at børn har holdninger og meninger
- Rammesætter skoledagen, så ethvert barn trygt kan udtrykke sig
Elever
- Gør sig erfaringer med at bidrage til fællesskabet
- Kan give udtryk for egne meninger og holdninger
- Forstår at alle har forskellige forudsætninger og giver plads til hinanden
Forældre
- Hjælper sit barn med at acceptere og respektere fællesskabets beslutninger
- Er forpligtet på at samarbejde med skolen
Trivsels- og ordensregler
Baseret på værdierne; læring, livsduelighed og medborgerskab er følgende trivsels- og ordensregler formuleret af Vadehavsskolens skolebestyrelse.
TRIVSELSREGLER
På Vadehavsskolen
- Udviser vi respekt for såvel medmennesker som omgivelser
- Har vi konstruktiv og løsningsbaseret dialog
- Er der plads til alle, men ikke alt
- Er der fokus på fællesskabet med plads til individet
ORDENSREGLER
- Vi taler ordentligt – til og med og om hinanden
- Vi har respekt for andre og behandler hinanden med værdighed
- Vi passer godt på alt
- Vi ved, at de voksne tager ansvar og viser retning
Overordnede digitale spilleregler
- På digitale platforme kommunikerer vi respektfuldt
- Adfærd på digitale platforme følger gældende lovgivning
- Krænkende digital adfærd tolereres ikke
- Vi passer på hinanden
Det gør vi ved grovere brud på det fælles regelsæt:
- Vi undersøger og kortlægger hændelsen
- Gennem dialog med involverede parter afklares forløb og sammenhænge til brug for beslutninger om næste skridt
- Beslutninger tages på baggrund af pkt. 1+2;
- Forældrene kontaktes altid personligt
- Elever involveres altid
- Der kan herudover blive tale om sanktioner, der enten fungerer midlertidigt for at bringe ro på situationen eller om længerevarende indsatser med henblik på at sikre et bæredygtigt perspektiv i elevernes udvikling og læringsmiljø.
Fremme af god orden i Folkeskolen:
Bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951
Vejledning til bekendtgørelse om fremme af god orden i Folkeskolen
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9444
Værdiregelsæt: synlighed og forankring
Vadehavsskolen arbejder for, at værdiregelsættet er synligt og tilgængeligt. Dette gøres ved følgende:
- Ledelsen træffer beslutninger med udgangspunkt i værdiregelsættet.
- Ledelsen gennemgår jævnligt værdiregelsættet med personalet og skolebestyrelsen.
- Skolens værdiregelsæt ligger tilgængeligt digitalt.
Der er fokus på forankring ved:7
- Et årligt dialogmøde med personalegruppen som faciliteres af ledelsen. Fokus er på værdierne. Som afsæt til processen kan der anvendes igangsættende dialogkort.
- Inddragelse af medarbejdere i et pædagogisk udvalg som udpeger aktuelle indsatsområder i forhold til implementeringen af værdierne i praksis.
Antimobbestrategi
Formål
På Vadehavsskolen er vi sammen om at skabe liv og læring. Vadehavsskolen er en skole, hvor vi dyrker fællesskabet.
Formålet med antimobbestrategien er at forebygge og håndtere mobning samt arbejde trivselsfremmende.
Målsætninger
Målsætning 1: Vi ønsker at forebygge mobning og lignende situationer og fremme trivsel.
Målsætning 2: Vi ønsker at tydeliggøre retningslinjer i håndteringen af mobning og lignende.
Definition af mobning
Mobning er et socialt fænomen og er et tegn på et usundt psykisk miljø, som man ikke kan trække sig fra. Det handler om relationer, normer og gruppedynamik.
Kompleksiteten i forståelsen af mobning som fænomen er høj, og vi tager udgangspunkt DCUM´s vejledning ”Hvad er mobning og mobbelignende situationer” i vores definition.
- Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning
- Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, så den der bliver mobbet mister status
- Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe
- Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte
Særlige kendetegn ved mobning på nettet
- Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagere sidder på afstand i skjul bag skærmen
- Digital mobning kan foregå døgnet rundt, og der er ikke mulighed for at få fred for det, da internettet følger dig hele tiden
- Digital mobning kan foregå anonymt
- Digitale beskeder om andre kan hurtigt offentliggøres og kan cirkulere rundt på nettet i længere tid – ”Internettet glemmer ikke”
- Digital mobning kan være usynligt for de voksne, fordi voksne ikke kender eller bruger platformene, hvor mobningen foregår
Vi bruger DCUM´s 8 tegn på mobning som rettesnor i vurderingen af, hvorvidt et børnefællesskab er i risiko for, at decideret mobning opstår.
- Når drillerier ikke længere er for sjov
- Når konflikter ikke længere kan løses
- Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
- Når der er utryghed i fællesskabet
- Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
- Når der er mangel på empati
- Når der er ubalance i fællesskabet
- Når der er ensomme elever i fællesskabet
Forebyggelse af mobning
Nedenfor beskrives hvad vi kan gøre for at forebygge mobning. Der tages udgangspunkt i forskellige aktører i skolen.
Den lokale ledelse:
- Sikrer at forståelse for mobning bygger på aktuel data og viden
- Sikrer at der laves national trivselsundersøgelse og undervisningsmiljøundersøgelse, og at der arbejdes systematisk hermed efterfølgende
- Sikrer at der laves udviklingsplaner i Hjernen&Hjertet på alle klassetrin
- Har fokus på at styrke børnefællesskaber i mange forskellige arenaer
- Skaber dialog om, hvad mobning er, og hvordan skolen kan arbejde med de 8 tegn på mobning
- Tager afsæt i skolens værdier og børnesyn i hverdagens beslutninger og i skolens udviklingsarbejde
- Har et stærkt fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder
Personale:
- Arbejder med trivsel og udarbejder udviklingsplan i Hjernen&Hjertet på alle klassetrin
- Anvender TOPI, den nationale trivselsundersøgelse og klassetrivsel.dk i teamsamarbejdet om klassens trivsel
- Har kendskab til de 8 tegn på mobning
- Skaber dialog om forståelsen af mobning på forældremøder
- Er rollemodeller og taler pænt til og om elever
- Forholder sig nysgerrigt til børns oplevelsesverden og har kendskab til, at grænsen for oplevelsen af mobning er forskellig fra barn til barn
- Arbejder fast med trivselsprogrammer: indskoling – Fri for mobberi og udskoling – MOT, tilgængelige materialer fra Børns Vilkår og DCUM
Elever
- Fortæller til voksne, hvis de oplever, at andre ikke har det godt
- Giver udtryk for det, hvis noget er svært i skolen
Forældre:
- Taler positiv og pænt om skolen, herunder personale, andre forældre og børn
- Går i dialog med skolen ved bekymring, både for enkelte børn og børnegruppe
Forebyggelse af digital mobning
Den lokale ledelse:
- Har fokus på generel trivsel og gode digitale vaner
- Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden
- Arbejder bevidst med god digital kommunikation på skolens platforme og sikrer personale, elever og forældre adgang til viden og dialog
- Sørger for at vejledninger og overordnede regler til dialog og udarbejdelse af aftaler er tilgængelige og aktuelle
- Sikrer, at klasser/årgange, SFO og Klub inddrager børn i aftaler og regler om brug af digitale platforme
- Udarbejder taksonomi for arbejdet med digital dannelse i de forskellige faser
- Sikrer sig løbende, at der bliver arbejdet med digital dannelse på personalemøder og i teams (minimum 1 gang årligt)
- Tilegner sig og anvender viden om digitale platforme og sociale medier, som børn anvender…
Personale:
- Har fokus på generel trivsel og gode digitale vaner
- Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden
- Inddrager børn i dannelse af aftaler om brug af digitale platforme jf. overordnede regler
- Tilegner sig og anvender viden om digitale platforme og sociale medier, som børn anvender…
- Underviser i og giver børn redskaber til at håndtere og navigere i den digitale verden
- Gør sig didaktiske overvejelser i forhold til anvendelse af devices i undervisningen
- Sørger for at sætte digital dannelse og adfærd på dagsordenen til forældremøder
Elever:
- Medvirker til dannelse af aftaler om klassens brug af digitale platforme
- Kender og overholder digitale spilleregler
- Fortæller til voksne, hvis de opdager uhensigtsmæssig adfærd på de digitale platforme
- Elevrådet inddrages i arbejdet omkring de digitale spilleregler
Forældre:
- Forholder sig nysgerrigt til børns digitale færden
- Går i dialog med skolen ved bekymring, både ved enkelte børn og unge og børne- ungegruppen
- Er gode rollemodeller
Håndtering af mobning
Hvis vi får kendskab til mobning eller mobbelignende situationer, gælder nedenstående retningslinjer.
Den lokale ledelse:
- Sikrer at DCUMs retningslinjer for håndtering af mobning overholdes
- Arbejder ud fra at:
- Sikre at sagen undersøges
- Sikre at sagen afdækkes
- Udarbejde handleplan inden for 10 dage
- Bruger støtte værktøjer fra DCUM:
Personale:
- Har kendskab til DCUMs vejledninger til håndtering af mobbesager og lignende
- Anvender redskaber derfra ved behov
Elever:
- Fortæller de voksne på skolen eller en anden tryghedsperson, hvis de selv oplever mobning eller oplever, at andre bliver mobbet
Trafikpolitik for Vadehavskolen
Børn der går og cykler i skole
Ansgarskolen vil generelt medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker
på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner i
skolens regi.
Træning giver rutine og overblik og er den bedste vej til sikre trafikanter.
Skolens mål er derfor, at flere elever går eller cykler i skole.
Skolen forventer at:
Børnenes cykler/knallerter er i lovlig stand
Børn lærer at færdes i trafikken ved at cykle eller gå i skole, hvis det er muligt, da det giver bedre trafikanter og mere tryghed for alle
Børn kan cykle til og fra skole fra ca. 2. klassetrin
Alle børn og voksne overholder skolepatruljens anvisninger
At forældre respekterer afmærkning på markerede områder beregnet til nødberedskab
Skolen sørger for at:
Børnene som en naturlig del af skolens ture i nærområdet enten går eller cykler til og fra aktiviteter sammen
Arrangere gå-prøve for de yngste elever
Arrangere cyklistprøve på mellemtrinnet
Der på flere af skolerne er Skolepatrulje om morgenen til at guide og hjælpe gående og cyklister (i samarbejde med færdselspolitiet)
Børn der bliver transporteret i bil eller bus
Tæt trafik om morgenen skaber kaos. Derfor opfordres forældre, som ønsker at
køre deres barn til skolen, at tage hjemmefra i god tid så færdselsreglerne kan
overholdes i forhold til hastighed, brug af sikkerhedssele og hensyntagen til alle
trafikanter ved skolen.
Skolen forventer at:
Forældrene benytter de henviste parkerings muligheder når barnet sættes af/ hentes ved skolen (se lokale forhold)
Personalet parkere på anviste personale parkeringsområder
Skolen sørger for at:
I tilfælde af sne/isslag snerydning af tilgangsveje og parkeringsplads i det omfang det er nødvendigt / muligt.
Skolens interessenter, der jævnligt færdes på skolen, informeres om relevante aftaler f.eks forhold vedr. bakning i områder med børn
Personalets befordring af elever
Medarbejdere må befordre elever i egen bil, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet tilladelse til dette. Det er en forudsætning, at kørslen foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under overholdelse af færdselslovens regler herunder brug af sikkerhedssele og i fornødent omfang barnestol / selepude.
Hvis der sker et uheld, vil barnet være dækket af den lovpligtige
ansvarsforsikring på bilen / modpartens bil.
I tilfælde, hvor hurtig transport til f.eks skadestue er nødvendig, tilkaldes elevens forældre. Hvis dette ikke er muligt befordres eleven i taxa eller jf. ovenstående.
Mange børn får dårlige transportvaner, som de tager med sig senere i livet Vil du vide mere kan du læse her: https://www.sikkertrafik.dk/raad-og- viden/i-bil/autostole
Cykelhjelm og refleksveste
En cykelhjelm kan reducere antallet af skader på hoved, kranie og hjerne med 50 %. Derfor er det skolens mål, at alle børn og voksne cykler med hjelm.
Skolen forventer at:
Skolevejen er øvet mange gange sammen med en forælder, før børnene kører på egen hånd
Børnenes cykler er lovlige og udstyret med lygter
Børnene benytter cykelhjelm på ture med skolen – har de ikke selv en hjelm kan de låne en på skolen
Knallertkørsel og parkering på skolens område foregår ifølge skiltning og aftale
Skolen sørger for at:
Undervise i trafiksikkerhed
Udlevere folder fra Rådet for Sikker Trafik
Der benyttes cykelhjelm og trafikvest på cykelture med skolen, elever kan låne hjelm, hvis de har glemt deres egen
Alle elever i 0. klasse får udleveret trafikvest
Sikker skolevej
Vadehavsskolen følger de overordnede kommunale mål for den sikre skolevej som er beskrevet i sektorplanen for skoleområdet ( rev.2015) Skolevejen skal primært foregå ad separate stisystemer eller langs svagt trafikerede veje. Der skal være så få krydsninger med trafikveje uden for trafiksikrede kryds som muligt.
Derudover henvises til Esbjerg Kommunes Trafiksikkerhedsplan
http://www.esbjergkommune.dk/borger/vej-ogtrafik/trafikplanl%C3%A6gning/trafiksikkerhedsplan.aspx
Oprettelse og placering af skolepatrulje skal godkendes af politiet.
Er uheldet ude er cykelhjelmen din bedste ven
På skolens matrikel, samt i selskab med elever udenfor matriklen repræsenterer personalet skolen, og skal optræde som eksemplariske rollemodeller / forbilleder.
I det hele taget er den voksne, personale som forældre altid rollemodeller for
børnene. Både ens egne som andres.
På Vadehavsskolen vil vi gerne opfordre alle til at være bevidste om dette.
Børnene lærer af forældrene– læring om og påvirkning af adfærd i trafikken forgår også – og nok allermest, når børn færdes med deres forældre på veje og stier uden for skolens område.
Den voksnes betydning som rollemodel vil også være et emne på f.eks forældremøder.
På Vadehavsskolen har vi til stadighed fokus på at gøre elevernes færden i trafikken
så sikkert og trygt som muligt. Det er en opgave, som vi er mange om at løse.
Skolebestyrelsen har løbende trafik på dagsordenen og samarbejder gerne med
grundforeninger og øvrige interessenter i lokalområdet for forbedringer af færdsels og
trafiksikkerheden.
Skolens ledelse samarbejder med Vej & Park, Esbjergkommune der har fokus på
trafikfremmende foranstaltninger herunder skolevejsprojekter. Ligeledes er der ledelsesfokus på kampagner herunder lygtekontrol mm i samarbejde
med nærpolitiet.
På Vadehavsskolen deltager færdselskontaktlærerne i et netværk med Politiet, Vej &
Park samt Rådet for Sikker Trafik
Skolebestyrelsen reviderer trafikpolitikken hvert år i september
Færdselsundervisning på alle klassetrin
Trafikal adfærd
Efter 3. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet
Efter 6. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert i trafikken
Efter 9. klassetrin
Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken
Ulykkeshåndtering
Efter 3. klassetrin
Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område
Efter 6. klassetrin
Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken
Efter 9. klassetrin
Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken
Færdselskontaktlærere
På Ansgarskolen er den/de klasseansvarlige lærere og pædagogerne i den
understøttende undervisning ansvarlige for færdselsundervisningen i klassen.
0. - 3. klasse
Emne
- Færdselsregler
- Egen sikkerhed
Handling
Gåprøven 0. - 1. klasse
Materiale
- sikkertrafik.dk/skole
- Min trafikbog
4. - 6. klasse
Emne
Cyklistprøven afholdes i 5. - 6. klasse
Handling
Cyklistprøve i samarbejde med nærpolitiet
Materiale
sikkertrafik.dk/skole
7. - 9. klasse
Emne
- Praktisk førstehjælp ved livstruende tilskadekomst
- Knallertkørsel
- Færdsel – hjem fra fester, alkohol m.m.
Handling
Førstehjælpskursus
Materiale
Sydvestjysk Brandvæsen
- P-området på den nordlige side af skolen i forbindelse med Sportsvej skal i videst muligt omfang benyttes til personaleparkering og forældreparkering
- Kiss-and-ride zonen på den nordlige side af skolen benyttes af forældre til afog påsætning af børn
- Der er cykel-parkering i forbindelse med cykel-sti på Simon Hansens Vej og ved indkørsel fra Seminarievej – opstillede stativer skal benyttes
- Det grus-belagte areal med indkørsel fra Sportsvej må alene benyttes til varekørsel/arbejdskørsel. Kørsel og parkering uden det ærinde kan pålægges bøde af politiet.
Vadehavsskolens målsætning for SFO og klub
Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse nr. 665 af 20 juni 2009 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.
Med Mål- og indholdsbeskrivelse for Vadehavsskolen, ønsker Vadehavsskolen at fremme udviklingen af sammenhæng og samarbejde mellem SFO, Skole, Fritids- og Ungdomsklub og forældre om barnets trivsel og læring.
Hensigten er, at Vadehavsskolens Mål- og indholdsbeskrivelse understøtter Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik om at skabe sammenhæng og helhed for børn og unge, hvor barnet og den unge skal være i fokus i alle indsatser.
Vadehavsskolen medvirker til at give samtlige børn muligheder for et aktivt læringsliv.
I kraft af den nye organisering af Skoler og Klubber i Esbjerg Kommune, som trådte i kraft pr. 1. august 2015, forstærkes mulighederne for et helhedssyn på barnet.
SFO og Fritids-Ungdomsklub skal sammen med Skolen medvirke til en rummelig folkeskole, der aktivt fremmer det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og livsduelighed ud fra perspektivet om barnets hele skoleliv.
SFO/Klub på Vadehavsskolen er en integreret del af skolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder om børnenes trivsel og læring med udgangspunkt i at udnytte de forskellige faglige indgangsvinkler og kompetenceområder.
Esbjerg Kommunes Børn- og Ungepolitik har fastlagt fem tværpolitiske temaer:
Inklusion af børn i almensystemet
Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber
Forældresamarbejde
Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige organisationer
Læring og Science
De ovenstående temaer vil være retningsgivere for arbejdet i SFO og Fritids-Ungdomsklub på Vadehavsskolen.
Der tilbydes SFO for børn i børnehaveklasse 1., 2., og 3. klasse samt førskolebørn.
Førskolebørn begynder i SFO den 1. april.
Konkrette mål- og indholdsbeskrivelser:
Målet for arbejdet er beskrevet i forhold til områderne:
- Trivsel og fællesskab
- Krop og bevægelse
- Helhed og overgange
- Læring og Science
Børnene vil opleve, at deres hverdag tager udgangspunkt i de fire beskrevne områder.
Barnets personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer med andre mennesker. Derved udvikler barnet, blandt andet, evner til knytte venskaber og udvikle empati.
Det er SFO’s mål, at børnene:
- Lærer at indgå og begå sig i fællesskaber
- Lærer at håndtere og give udtryk for egne følelser, herunder deltagelse i konflikthåndtering
- Tilegne sig sociale færdigheder ved at indgå i forpligtende fællesskaber
Kropslige udfordringer er en vigtig del af barnets udvikling.
Det er SFO’s mål, at børnene:
- Får tilbudt alsidig fysisk aktivitet flere gange ugentligt
- Barnet udfordres og oplever glæde ved fysisk udfoldelse
Vadehavsskolen har udformet et årshjul i samarbejde med de lokale daginstitutioner. Årshjulet tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes ”Smart skolestart”.
Dertil arbejder vi også med strukturerede overgange fra SFO til Fritids- og Ungdomsklub.
Læring sker gennem en mangfoldighed af processer, fordi børn og unge lærer hele tiden.
- Får tilbudt målstyrrede aktiviteter med fokus på læring
- Børnene får muligheder for at eksperimentere
- Barnet bliver fra førskoleperioden tilknyttet en fast pædagog.
- Forældre til børn med særlige behov får tilbudt en overleveringssamtale inden start i førskolegruppen.
- Der samarbejdes tæt mellem forældre, skole og SFO/Klub i forhold til det enkelte barn.
- SFO/Klub indgår i tværfagligt samarbejde med talepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og AKT-medarbejdere.
I SFO er der tilbud om lektiestøtte på forældreniveau.
Ansgarskolens Principper
Formål
Formålet med dette princip er at sikre en gennemsigtig, retfærdig og pædagogisk velbegrundet fordeling af arbejdsopgaverne blandt det undervisende personale på Ansgarskolen. Arbejdsfordelingen skal understøtte skolens værdier om faglighed, trivsel, samarbejde og et stærkt fællesskab – både for elever og medarbejdere.
Grundlæggende principper
- Arbejdsfordelingen skal understøtte høj kvalitet i undervisningen og skabe de bedste betingelser for elevernes læring og trivsel.
- Fordelingen skal være retfærdig og tage hensyn til personalets kompetencer, erfaringer, ønsker og udviklingsbehov.
- Arbejdsfordelingen skal bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor belastningen er rimeligt fordelt, og hvor der er plads til både faglig fordybelse og samarbejde.
- Skolen tilstræber kontinuitet i relationerne mellem elever og voksne, så eleverne oplever tryghed og sammenhæng i deres skolegang.
Rammer for arbejdsfordelingen
- Skoleledelsen har det overordnede ansvar for at fordele arbejdet blandt det undervisende personale.
- Arbejdsfordelingen sker med udgangspunkt i skolens samlede opgaver, klassernes behov, personalets kompetencer og skolens pædagogiske retning.
- Der tages hensyn til:
- faglig kompetencedækning
- klasseteamets sammensætning
- behov for støtte i klasser med særlige udfordringer
- personalets ønsker, når det er muligt
- hensyn til arbejdsmiljø og belastning
Samarbejde og dialog
- Arbejdsfordelingen udarbejdes i dialog med medarbejderne, så der er mulighed for at drøfte ønsker, udfordringer og udviklingsperspektiver.
- Skoleledelsen informerer personalet om principper, tidsplan og proces for arbejdsfordelingen.
- Der lægges vægt på åbenhed og tydelig kommunikation, så medarbejderne oplever indsigt i de pædagogiske og organisatoriske begrundelser for fordelingen.
Fleksibilitet og justeringer
- Arbejdsfordelingen kan justeres i løbet af skoleåret, hvis der opstår ændringer i elevsammensætning, behov for støtte, sygdom eller andre forhold, der påvirker undervisningen.
- Justeringer sker i dialog med de berørte medarbejdere og med fokus på at sikre stabilitet for eleverne.
Opfølgning
- Skoleledelsen følger løbende op på, om arbejdsfordelingen fungerer efter hensigten og understøtter både undervisningens kvalitet og medarbejdernes trivsel.
- Skolebestyrelsen orienteres på et overordnet niveau om principperne for arbejdsfordelingen og eventuelle større ændringer i organiseringen.
- Princippet evalueres og revideres efter behov, fx ved ændringer i skolens struktur, elevgrundlag eller pædagogiske retning, som minimum 1 gang årligt.
Formål:
Dette princip skal sikre, at skolen, SFO’en og Fritids-ungdomsklubben i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns brug af mobiltelefon og smart-watch.
Mål:
Målet med Ansgarskolens princip er, at der skabes de bedste rammer for, at det enkelte barn kan tilegne sig faglige og sociale kompetencer i såvel skole, SFO og Fritids-ungdomsklub.
På alle klassetrin arbejdes der med digital dannelse og på 3. klassetrin indkaldes SSP på forældremøde nummer 2 med oplægget ”Digital med dit barn”.
- Mobiltelefoner og Smart-watches samles ind inden undervisningen begynder kl. 8.00 og placeres i et aflåst skab i klassen.
- Mobiltelefonen må tændes i undervisningen efter lærens/pædagogens anvisning.
- Brug af mobiltelefoner og smart-watches er ikke tilladt i skolens frikvarter eller i SFO-tiden.
- Ekskursioner og lejrskoler er skoledage og det pædagogiske personale sætter reglerne for brug af mobiltelefoner og smart-watches.
- Vi anbefaler, at eleverne fra 0. – 3. klasse ikke medbringer mobiltelefoner/smart-watches i skole/SFO
- Klubben har mobilfri intervaller i løbet af dagen.
Hvis ovenstående regler ikke overholdes kan følgende ske:
Mobiltelefon/smart-watch inddrages og kan indhentes på kontoret efter endt skoledag. Forældre orienteres.
Ved særligt misbrug udarbejdes en handlingsplan i samarbejde med forældrene.
Formål
Ansgarskolen arbejder målrettet for, at alle elever udvikler sig både fagligt og socialt i skolens fællesskaber. Skolen skal være et sted, hvor eleverne oplever sig som betydningsfulde deltagere i læringsfællesskaber, der bygger på tryghed, respekt og nysgerrighed. Dette princip beskriver de overordnede rammer for skolens arbejde med at styrke elevernes deltagelse, trivsel og udvikling.
Grundlæggende principper
- Skolen skaber læringsmiljøer, hvor alle elever føler sig som en del af fællesskabet og oplever, at de kan bidrage med noget værdifuldt.
- Elevernes faglige og sociale udvikling ses som tæt forbundne og understøttes gennem varierede undervisningsformer, samarbejde og fælles aktiviteter.
- Skolen arbejder inkluderende og forebyggende, så alle elever – uanset forudsætninger – får mulighed for at deltage aktivt i klassens og skolens fællesskaber.
- Der arbejdes systematisk med at styrke elevernes sociale kompetencer, herunder samarbejde, ansvarlighed, empati og konflikthåndtering.
Faglige fællesskaber
- Undervisningen tilrettelægges, så eleverne oplever faglig progression og får mulighed for at lære sammen og af hinanden.
- Holddannelse, makkerarbejde, gruppearbejde og tværfaglige forløb anvendes, når det styrker elevernes faglige udbytte og deltagelse.
- Skolen skaber rammer for, at eleverne kan fordybe sig, stille spørgsmål, være nysgerrige og tage ansvar for egen læring.
Sociale fællesskaber
- Skolen arbejder aktivt for at skabe trygge, inkluderende og positive fællesskaber i klasserne og på tværs af årgange.
- Der arbejdes med klassens sociale liv gennem fælles aktiviteter, trivselsforløb, elevinddragelse og tydelige fælles regler.
- Skolen reagerer tidligt og målrettet på tegn på mistrivsel, konflikter eller eksklusion, og samarbejder med elever, forældre og relevante fagpersoner om løsninger.
Samarbejde og kommunikation
- Skolen samarbejder tæt med forældrene om elevernes faglige og sociale udvikling og informerer om relevante indsatser og observationer.
- Eleverne inddrages i arbejdet med at skabe gode fællesskaber og får mulighed for at påvirke klassens og skolens sociale liv.
- Lærere og pædagoger samarbejder om at skabe sammenhæng mellem undervisning, understøttende undervisning og trivselsarbejde.
Ressourcer og rammer
- Skolen udnytter sine fysiske rammer, udeområder og lokale muligheder i Ribe til at skabe varierede lærings- og fællesskabsaktiviteter.
- Personalets kompetencer bringes i spil, så eleverne møder voksne, der kan støtte både deres faglige og sociale udvikling.
Opfølgning og evaluering
- Skoleledelsen følger løbende op på elevernes trivsel og deltagelse i fællesskaberne og justerer indsatser efter behov.
- Skolebestyrelsen orienteres om væsentlige indsatser og drøfter princippernes relevans mindst én gang årligt.
- Principperne revideres, når skolens udvikling eller elevgrundlag giver anledning til det, som minimum 1 gang årligt.
Dette princip er tiltænkt tre overordnede situationer
- Dannelse af førskolegrupper.
- Dannelse af børnehaveklasser ved skolestart.
- Gendannelse af klasser senere i skoleforløbet.
Mål:
- At danne socialt og fagligt velfungerende klasser.
- At skabe et godt og udviklende læringsmiljø for eleverne.
Generelle principper for klassedannelse:
- At der er elever nok til, at alle elever har mulighed for venskaber.
- Kendte udfordringer og ressourcer.
- Pædagogiske hensyn.
- At der er en nogenlunde ligelig fordeling af drenge og piger.
- At der en nogenlunde ligelig fordeling af elever på tværs af klasserne på en årgang.
Særligt i forhold til dannelse af førskolegrupper:
- Ansgarskolen modtager forslag til gruppedannelser fra de lokale daginstitutioner.
- Eleverne begynder i disse grupper, men der kan ændres i løbet af førskoleperioden.
- Det pædagogiske personale danner de kommende børnehaveklasser sidst i førskoleperioden.
Gendannelse af klasser senere i skoleforløbet:
Der kan være forskellige årsager til, at der skal laves nye klasser i løbet af et skoleforløb.
Tegn på et muligt behov for gendannelse af klasser:
- Et lavt elevantal i en klasse/årgang, der trækker uforholdsmæssigt meget på skolens ressourcer.
- Et for stort antal elever i klasserne på årgangen.
- En klasse på årgangen, som ikke fungerer.
Proces for gendannelse:
- Det er skolens ledelse, der efter drøftelser med det pædagogiske personale beslutter, om der skal dannes en eller flere nye klasser.
- Der skal udarbejdes en plan for udmeldingen til forældre og elever samt for den følgende proces for overgangen til de nye klasser.
- Det tilstræbes, at processen ikke igangsættes kort før skoleferier.
- Det tilstræbes, at eleverne kan være i de nye klasser, inden de går på ferie.
- Der skal være tid til overleveringsmøder mellem fagpersonalet, inden eleverne begynder i de nye klasser.
- Fagpersonalet og ledelsen danner de nye klasser.
Formål
På Ansgarskolen ønsker vi at give plads til elever med særlige talenter inden for musik og idræt, samtidig med at vi fastholder et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Dette princip fastlægger rammerne for, hvordan elever kan opfylde dele af undervisningspligten gennem deltagelse i den kommunale musikskole eller gennem eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.
Grundlæggende principper
- Ordningen kan anvendes, når elevens musikskoleundervisning eller eliteidrætsudøvelse har et omfang og niveau, der kan sidestilles med undervisning i folkeskolens fag.
- Elevens deltagelse i klassens faglige og sociale fællesskab skal fortsat være central. Ordningen må ikke føre til isolation eller faglige huller.
- Skolen skal sikre, at elevens samlede undervisning fortsat lever op til folkeskolelovens krav om alsidig udvikling, faglig progression og trivsel.
Kriterier for godkendelse
- Musikskoleundervisningen skal foregå i den kommunale musikskole og have et omfang, der mindst svarer til én ugentlig lektion.
- Eliteidrætsudøvelse skal foregå i en idrætsforening under en anerkendt organisation og være på et niveau, hvor eleven deltager i træning og konkurrencer af elitekarakter.
- Forældrene skal fremlægge dokumentation for elevens deltagelse og aktivitetsniveau.
- Skolelederen foretager en konkret og individuel vurdering af, om ordningen kan godkendes for den enkelte elev.
Omfang og placering
- Ordningen kan kun erstatte en begrænset del af elevens undervisningstid og kun i fag, hvor det er pædagogisk forsvarligt.
- Skolen tilstræber, at ordningen placeres, så den i mindst muligt omfang påvirker elevens deltagelse i klassens fællesskab og undervisningens kontinuitet.
- Der tages hensyn til elevens faglige niveau, trivsel og behov for støtte.
Samarbejde og kommunikation
- Skolen, forældrene og musikskolen/idrætsforeningen samarbejder om at sikre en helhedsorienteret indsats for elevens udvikling.
- Forældrene har ansvar for at informere skolen om ændringer i elevens deltagelse, træningsmængde eller progression.
- Skolen informerer forældrene om, hvilke fag eller aktiviteter ordningen kan erstatte, og hvordan elevens faglige udvikling følges.
- Eleverne inddrages i passende omfang, så de forstår ordningens betydning for deres skolegang.
Opfølgning og evaluering
- Ordningen godkendes for ét skoleår ad gangen og skal revurderes ved skoleårets afslutning eller ved væsentlige ændringer i elevens aktivitetsniveau.
- Skolen følger løbende op på elevens faglige progression, trivsel og deltagelse i fællesskabet.
- Skolebestyrelsen orienteres om ordningens anvendelse på et overordnet niveau, uden oplysninger om enkelt-elever.
- Princippet evalueres minimum 1 gang årligt.
Formål
Formålet med dette princip er at skabe de bedste rammer for elevernes læring, trivsel og dannelse gennem et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem. Vi tror på, at barnets skolegang styrkes, når forældre og medarbejdere trækker i samme retning og udviser gensidig respekt.
Målet er at skabe en tryg hverdag præget af gensidig tillid, hvor barnet kan trives og blive så dygtigt som muligt. Samarbejdet skal sikre, at skole og hjem i fællesskab tager ansvar for barnets faglige og sociale dannelse.
Overordnede principper
Det gode samarbejde på Ansgarskolen hviler på et fundament af gensidig tillid, respekt og fælles ansvar for barnets faglige og sociale dannelse.
- Skolen har ansvaret for at skabe et professionelt og trygt læringsmiljø med en klar og rettidig kommunikation.
- Forældrene bakker op om barnets skolegang ved at sikre undervisningsparathed og udvise loyalitet over for fællesskabet.
- Gennem en konstruktiv dialog og et aktivt engagement i klassens sociale liv sikrer skole og hjem i fællesskab, at alle elever trives, inkluderes og får de bedste læringsforudsætninger.
Skolens ansvar og opgaver
Skolen har det professionelle ansvar for at skabe et trygt læringsmiljø og tage initiativ til dialogen med hjemmet.
- Information: Skolen informerer løbende om klassens faglige planer og sociale trivsel. Alle vigtige informationer deles via Aula, og skolen sikrer, at svar tidsmæssigt følger skolens retningslinjer for kommunikation.
- Inddragelse: Skolen afholder 2 årlige forældremøder og 2 skole-hjem-samtaler, hvor elevens alsidige udvikling er i fokus. Derudover afholder vi møder med forældre efter behov.
- Dialog: Lærere og pædagoger er tilgængelige for dialog og lytter konstruktivt til forældrenes input om barnets trivsel. Skolen tager initiativ til den gode dialog og sikrer, at forældre er informeret om barnets faglige progression og trivsel.
- Inklusion: Skolen arbejder for at skabe et stærkt forældrefællesskab, hvor alle føler sig velkomne og hørt.
- Se yderligere under princip for underretning af hjemmene
Forældrenes ansvar og opgaver
- Aktiv deltagelse: Forældre forventes at deltage i forældremøder og skole-hjem-samtaler samt holde sig orienteret via Aula.
- Støtte til læring: Forældrene er barnets vigtigste ressource og bærer hovedansvaret for barnets opdragelse og parathed til at lære.
- Forældrene bakker op om barnets skolegang ved at sikre, at barnet møder undervisningsparat og støtter op om klassens sociale fællesskab.
- Konstruktiv dialog: Ved udfordringer rettes henvendelse direkte til de relevante medarbejdere med henblik på at finde fælles løsninger i en ordentlig tone.
Forældrenes rolle i klassens sociale liv
Forældregruppen er betydningsfuld for et trygt og inkluderende læringsmiljø. På Ansgarskolen tror vi på at børnene trives bedre, når forældrene kender hinanden.
- Fællesskab: Forældre forventes at bakke op om klassens sociale arrangementer og støtte op om forældrerådets initiativer. Det prioriteres, at alle børn inkluderes i fællesskabet, både i og uden for skoletiden.
- Digital dannelse: Forældre støtter barnets trivsel ved at interessere sig for barnets færden på sociale medier og i spiluniverser, og tale med barnet om god stil på nettet.
- Loyalitet: Forældre taler respektfuldt om skolen, medarbejderne og de andre børn og forældre i barnets påhør. Eventuel kritik tages direkte med de involverede parter i stedet for i plenum eller i lukkede tråde. Ansgarskolen opfordrer til at kommunikation foregår på Aula og at der ikke oprettes lukkede grupper på f.eks. Facebook.
Opfølgning
Dette princip revideres af skolebestyrelsen hvert år eller efter behov for at sikre, at det fortsat afspejler skolens hverdag og behov.
Første revision:
Skoleåret 2026/2027
Formål
På Ansgarskolen organiseres undervisningen, så alle elever oplever faglig udvikling, trivsel og et stærkt fællesskab. Undervisningen skal afspejle Ansgarskolens værdier om nærhed, tryghed og respekt, og den skal give eleverne mulighed for at udfolde deres potentiale i et læringsmiljø præget af engagement og nysgerrighed.
Overordnede principper
- Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, så alle møder passende udfordringer og oplever progression.
- Undervisningen organiseres varieret og fleksibelt, så der skabes gode rammer for både faglig fordybelse, praktisk arbejde og samarbejde.
- Holddannelse, tværfaglige forløb og projektarbejde anvendes, når det styrker elevernes læring og trivsel.
- Undervisningen planlægges, så der er tydelig struktur, ro og forudsigelighed i skoledagen.
- Skolen arbejder målrettet med at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle elever føler sig som en del af fællesskabet.
Samarbejde og kommunikation
- Lærere og pædagoger samarbejder tæt om at skabe sammenhæng mellem undervisning, øvrige aktiviteter og SFO/Fritids-ungdomsklub.
- Forældre informeres løbende om væsentlige forhold ved undervisningens organisering, herunder ændringer i skema, holddannelse eller særlige forløb.
- Eleverne inddrages i passende omfang i planlægning og evaluering af undervisningen, så de oplever medansvar og indflydelse.
Ressourcer og rammer
- Undervisningens organisering tilpasses skolens ressourcer, herunder personalets kompetencer, elevsammensætning og de fysiske rammer på Ansgarskolen.
- Skolen udnytter sine faglokaler, udeområder og lokale samarbejdsmuligheder i Ribe aktivt for at skabe varierede læringsmiljøer.
- Der arbejdes systematisk med at sikre en effektiv og meningsfuld anvendelse af skolens ressourcer til gavn for elevernes læring.
Opfølgning og evaluering
- Skoleledelsen evaluerer løbende undervisningens organisering og justerer den efter behov.
- Skolebestyrelsen orienteres om væsentlige ændringer og drøfter princippernes relevans mindst én gang årligt.
- Principperne revideres, når skolens udvikling, elevgrundlag eller pædagogiske retning giver anledning til det, som minimum 1 gang årligt.
Formål
Formålet med dette princip er at sikre, at forældre og elever får en løbende orientering om elevens faglige, sociale og alsidige udvikling.
Princippet skal sikre, at forældre på Ansgarskolen er velinformerede om deres barns skolegang. Gennem tydelig kommunikation om faglig progression og trivsel skabes et fælles fundament, der understøtter den enkelte elevs potentiale og lyst til læring.
Redskaber til underretning
- Den digitale meddelelsesbog: Bruges til en beskrivelse af elevens udbytte. Her beskrives elevens faglige og alsidige udvikling, som følges op af lærere og pædagoger mindst 2 gange årligt i forbindelse med skole-hjem samtaler.
- Aula: Bruges til den daglige, kortere kommunikation.
- Karaktergivning (Udskolingen): For elever på 8. og 9. årgang gives standpunktskarakterer 2 gange årligt som en del af vejledningen mod afgangsprøverne.
Mødeformer og dialog
- Skole-hjem-samtaler: Der afholdes 2 årlige samtaler. Samtalerne skal have karakter af en dialog, hvor elevens egne refleksioner over sit udbytte inddrages aktivt.
- Tidlig indsats: Hvis en elev udviser bekymrende fravær, adfærd eller et fald i det faglige udbytte, kontakter skolen forældrene.
- Særlige indsatser: Når elever deltager i særlige forløb eller indsatser, skal hjemmet underrettes om formålet og det forventede udbytte af disse indsatser.
Forældrenes medansvar
På Ansgarskolen ser vi forældrene som en ressource. Underretningen er en tovejskommunikation, hvor forældrene opfordres til at dele deres viden om barnets ressourcer og trivsel med skolen.
Opfølgning
Dette princip revideres af skolebestyrelsen hvert år eller efter behov for at sikre, at det fortsat afspejler skolens hverdag og behov.
Første revision:
Skoleåret 2026/2027
Dette princip er fastsat i henhold til folkeskolelovens § 44, stk. 2, og udgør rammen for skolens aktiviteter uden for den almindelige klasseundervisning.
Elever lærer på forskellig måde og i forskellige sammenhænge. Derfor prioriteres det, at vi som en del af den daglige tilrettelæggelse af undervisningen inddrager det omkringliggende samfund, samt flytter en del af undervisningen udenfor skolens fysiske rammer. Alle arrangementer skal tilgodese såvel faglige som sociale formål.
1. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden
Formål
Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften og fællesskabet på Ansgarskolen.
- Skolen tilstræber, at skolens traditioner, mærkedage og højtider markeres og fejres i fællesskab.
- Skolen tilstræber at tilbyde fællesarrangementer med aktiviteter til alle klassetrin.
- Skolen tilstræber at afholde morgensamling som et ugentligt samlingspunkt for hele indskolingen.
- Skolen tilstræber at afholde en årlig emneuge for hele skolen, som afsluttes med en skolefest.
2. Ekskursioner og lejrskoler
Formål
Ekskursioner og lejrskoler skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, give klasserne fælles oplevelser.
- Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner i god tid – både i forhold til praktiske omstændigheder og turens indhold.
- Skolen afholder alle udgifter i forbindelse med lejrskoler ud over det kommunalt fastsatte beløb for kost (jf. folkeskoleloven, § 40, stk. 5, og § 50, stk. 7).
- Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge på ekskursioner og lejrskoler aftales inden turen.
- Skolen tilstræber, at alle klasser er på lejrskole to gange i løbet af skoletiden, for nuværende på 6. årgang og 9. årgang.
- Skolen tilstræber, at klassens primære personale deltager i lejrskolerne.
- Skolen samarbejder med lokale aktører, bl.a. Ribe Katedralskole og Myrthue om anderledes skoledage ”ude af huset”.
Forældrenes ansvar
- Forældrene samarbejder med personalet om elevernes deltagelse.
3. Praktik og brobygning
Formål
Praktik og brobygning er en del af undervisningen og skal bidrage til at gøre eleverne klar til en ungdomsuddannelse.
Skolens ansvar
- Skolen tilstræber, at alle elever kommer i obligatorisk praktik i 8. klasse og giver også mulighed for praktik i 9. klasse.
- Skolen tilstræber, at der opsættes individuelle mål for alle praktik- og brobygningsforløb.
- Skolen tilstræber at støtte eleverne og inddrage forældrene i at finde og vælge relevante praktiksteder og brobygningsforløb.
- Skolens personale samarbejder med skolens tilknyttede UU-vejleder.
Forældrenes ansvar
- Forældrene bakker op om elevernes deltagelse i praktik og brobygning.
- Forældrene tilstræber at hjælpe med at finde praktiksteder til eleverne.