Formål
Formålet med ekskursioner og lejrskoler er at give eleverne mulighed for at få personlige erfaringer og fælles oplevelser.
For at øge elevernes udbytte af den daglige læring - både hvad angår den faglige, den personlige og den sociale udvikling - opfordres der til brug af de muligheder, der ligger uden for skolen.
Princip
Ekskursioner
Der skal sikres økonomisk mulighed for at komme på ekskursion.
Udflugter
Der planlægges løbende udflugter, som har relation til den daglige læring, f.eks. idrætsaktiviteter, kulturelle tilbud, virksomhedsbesøg osv.
Der skal sikres mulighed for at benytte skoletjenestens tilbud.
Lejrskoler
Der sikres økonomisk mulighed for fire lejrskoler på henholdsvis
- 4. årgang med en overnatning
- 6. årgang med fire overnatninger
Der er forældrebetaling for forplejning i henhold til Esbjerg Kommunens gældende regler, jf. Vejledning om ekskursioner og lejrskoler mv. i folkeskolen.
Der henvises i øvrigt til Esbjerg Kommunes retningslinjer for lejrskoler.
Skolerejser, forældrearrangerede ture og udveksling
Der afsættes ikke økonomiske midler til skolerejser og forældrearrangerede ture med overnatning. Dette gælder også timer til personalet. Skolerejser og forældrearrangerede ture skal foregå uden for normal skoletid.
Udveksling med udenlandske og danske skoler må gerne foregå i skoletiden, og der afsættes timer til personalet.
Dato: 2. juni 2025
Philip Christensen - Bestyrelsesformand, Ådalskolen
Anja Hansen - Skoleleder, Ådalskolen